NOVANA-resultater er præget af tørt år i 2018

08-11-2019

De væsentligste NOVANA-resultater for 2018 er netop præsenteret på interessentmøde. Flere af resultaterne bærer præg af, at 2018 var et tørt år, hvor særligt sommeren var meget tør.

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) overvåger vandmiljøets og naturens tilstand inden for de områder, der prioriteres i forhold til de politisk fastsatte økonomiske rammer. Aarhus Universitet og GEUS har i samarbejde med Miljøstyrelsen præsenteret de væsentligste resultater for interessenter den 8. november. NOVANA-rapporterne forventes at foreligge den 5. december.

Afstrømning af kvælstof fra land til havet

Udledningen af kvælstof fra land til havet er noget mindre end i 2017. Aarhus Universitet (AU) har oplyst, at de har opgjort udledningen af kvælstof til havet i 2018 til ca. 53.000 ton N mod 63.000 ton i 2017. Forskellen skyldes dog primært forskelle i nedbør, og det tørre år i 2018. Når der tages hensyn til forskelle i nedbør ved klimanormalisering bliver forskellen på udledningerne meget mindre med hhv. 58.000 tons i 2018 mod 60.000 tons i 2017.  Den klimanormaliserede udledning i 2018 er på niveau med de foregående 5 år, som varierer mellem 55.000 og 60.000 tons kvælstof.

Nedbøren i 2018 var under middel. Året startede med megen nedbør i januar, en gennemsnitlig nedbør i foråret, mens sommeren var meget tør, ligesom efteråret var mere tørt end normalt.

Fjord og hav

Iltsvindsarealet i 2018 (september) var lidt større end i 2017 og på niveau med de foregående år (2013-15). Der er en tendens til faldende iltindhold i bundvandet i sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav siden 2009, mens der i Kattegat er tendens til et stigende iltindhold de seneste 10 år.

Klorofylkoncentrationerne i 2018 var cirka på niveau med 2017 og bekræfter et fortsat forøget niveau af klorofyl siden 2012.

Der er sket en stigning i ålegræssets dybdeudbredelse i kystvandene, dog er dybdeudbredelsen stagneret de seneste år.  De indre dele af fjordene udviser ingen ændringer siden 2009.

Spættet sæl har udvist en stigning i antal siden 1970erne, men i 2018 er der målt et faldende antal, som dog er på niveau med de foregående år. Gråsæl, der forekommer i et væsentligt færre antal end spættet sæl, har vist en stigning fra starten af 00’erne frem til 2016, men faldende herefter. Marsvinebestanden i de danske farvande er nogenlunde uændret, men fortsat truet i Østersøen.

Nitrat og pesticider i grundvand

Den nationale grundvandsovervågning, GRUMO viser, at middelværdien af nitratindholdet i iltet grundvand for 5. år i træk ligger under kravværdien på 50 mg/l, ligesom der fortsat ses relativt få målesteder med meget høje nitratkoncentrationer. Middelværdien af nitratindholdet i iltet grundvand ligger lidt højere end i 2017 og på niveau med resultatet fra 2015.

Der er påvist pesticider i omtrent 63 procent af de 549 målesteder, hvor der er undersøgt for pesticider, og der registreres en overskridelse af kravværdien i godt 26 procent. GRUMO målesteder anvendes ikke til drikkevandsforsyning. GEUS forklarede de høje fundprocenter i 2018 med, at der er gennemført overvågning i de målesteder, hvor der ofte findes pesticider, så udviklingen i pesticidindholdet kan følges.  De høje fundprocenter forklares også med, at der er hyppige fund af stofferne desphenyl-chloridazon, DMS og 1,2,4-triazol, der ikke tidligere har været en del af overvågningsprogrammet.

Pesticider i drikkevand

Resultaterne fra vandforsyningernes boringskontrol af det grundvand, der indvindes til drikkevand viser relativt høje fundprocenter for de to stoffer DMS og desphenyl-chloridazon på hhv. knapt 30 procent og 22 procent, og med fund over kravværdien på hhv. knapt 8 procent og knapt 7 procent.  DMS blev tilføjet pesticidlisten i vandforsyningernes boringskontrol i 2018. Desphenyl-chloridazon blev tilføjet i 2017. Der er ikke gjort nævneværdige fund af 1,2,4-triazol i vandforsyningernes kontrolmålinger, og Miljøstyrelsen har ikke kendskab til, at der i 2018 er fundet indhold af stoffet over kravværdien i det grundvand, der indvindes til drikkevand.

Luft

I 2018 er de målte ammoniakkoncentrationer usædvanligt høje. Der er målt en stigning på 58 procent i årsmiddelværdien i 2018 i forhold til 2017, mens der ses en stigning på omkring 20 procent for ammonium, nitrat og sulfat. Stigningen skyldes formentlig de særlige meteorologiske forhold i 2018, hvor der var meget lave nedbørsmængder i maj, juni og juli. De første tal fra 2019 viser, at ammoniakkoncentrationerne ikke er på samme høje niveau.

Luftkvalitetsmålingerne for 2018 viser, at Danmark overholder alle grænseværdier i EU’s Luftkvalitetsdirektiv.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies