Tre projekter om kemiske stoffer i forbrugerprojekter sendt i udbud

15-02-2019
Kemikalier

Nu har interesserede virksomheder mulighed for at byde ind på en række projekter, der skal undersøge, hvilke kemiske stoffer, der er i blandt andet slimlegetøj, puslepuder og gør-det-selv-produkter.

Miljøstyrelsen har netop offentliggjort udbudsmateriale til tre projekter, der skal generere ny viden om, hvilke kemiske stoffer, der findes i udvalgte forbrugerprodukter, og om de udgør en risiko. De tre projekter er inden for følgende områder: 

  1.     Undersøgelse og risikovurdering af slim legetøj
  2.     Kortlægning og risikovurdering af VOC i PUR skum produkter 
  3.     Følgeprojekt af kortlægning og risikovurdering om kemiske produkter, anvendt under ”gør-det-selv projekter” i hjemmet

Miljøstyrelsen opfordrer interesserede virksomheder til at byde på opgaverne senest den 8. marts 2019 kl. 12.00.

De udbudte projekter indgår som en del af Miljøstyrelsens ”Forbrugerprogram”, hvor der indtil nu er offentliggjort 170 undersøgelser. Resultaterne fra indsatsen danner et vigtigt grundlag for oplysning til forbrugere og virksomheder, og er samtidig et vigtigt input til EU om regulering på området.