Sådan havde naturen det i 2017

19-02-2019
NOVANA

NOVANA-rapporten fra 2017 er klar. Rapporten samler resultaterne fra det nationale overvågningsprogram og kommer med en samlet tilstand for dansk vandmiljø og natur.

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur – også kaldet NOVANA - overvåger vandmiljøets og naturens tilstand inden for en række områder. Rapporten er udarbejdet af Aarhus Universitet og GEUS i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Resultaterne fra 2017 er nu klar, og de viser både fremgang, tilbagegang og stagnation.

Skovene

I NOVANA vurderes skovene ud fra en række parametre, herunder antal arter i skoven, kronedække, dødt ved, større træer og vegetation i bunden af skoven. Blandt de 10 typer af skov, som undersøges i NOVANA, er der forskel på, hvordan områderne udvikler sig.

I bøgeskovene er der en tendens til, at antallet af arter falder, skovklitnaturtypen har tendens til øget artsrigdom og i for eksempel skovtypen bøg på mor med kristtorn ses en udvikling med mere dødt ved.

Mindre iltsvind

Udbredelsen af iltsvind i havet var i september 2017 betydeligt mindre end i september 2016 men på niveau med de foregående år (2013-15). Vind og temperatur har væsentlig indflydelse på variationer i udbredelsen af iltsvind, men tilførslen af næringsstoffer er en grundlæggende faktor for, at der kan opstå udbredt iltsvind.

Klorofylkoncentrationerne i 2017 var på niveau med 2016, og dermed højere end de foregående år.

Set over en 10 årig periode er udbredelsen af ålegræs og tang øget i de fleste marine områder. Den positive udvikling er dog stagneret i de seneste år.

Der er en generel fremgang i antallet af arter af bunddyr i de åbne indre farvande i forhold til 2008.  Der er dog indikationer på fortsat lav artsrigdom for bunddyr i Nordsøen og Skagerrak og en del kystnære områder.

Grundvandet undersøges for flere stoffer

En central del af NOVANA er overvågningen af grundvandet. I 2017 blev overvågningen af pesticider i grundvandet udvidet med undersøgelser på udvalgte lokaliteter for to nedbrydningsprodukter af chloridazon samt nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol. De tre undersøgte stoffer er nu med på listen over stoffer, som vandværkerne skal analysere for.   

I vandværkernes indvindingsboringer blev der i 2017 fundet pesticider i 29 procent af de undersøgte boringer, hvoraf 7,4 procent lå over krav-værdien. Det er højere andele end de foregående år.

Stigningen skyldes blandt andet udvidelsen i antallet af undersøgte stoffer i 2017 med inddragelse af nedbrydningsprodukterne af chloridazon.

Nitratindholdet i det undersøgte iltede grundvand har gennemsnitligt de seneste 10 år ligget omkring kravværdien på 50 mg/l. I 2017 lå indholdet på 42 mg/l, som er det laveste niveau i perioden fra 1990-2017.  Grundvand, der indvindes af vandforsyningerne, er overvejende nitratfrit med ganske få overskridelser af kravværdien.

Stagnation i udledning af kvælstof og fosfor

Ser man over en længere periode er der sket et betydeligt fald i udledningen af kvælstof. Siden 1990’erne er udledningen knapt halveret, men faldet er stagneret i det seneste årti.

Kvælstofudledningen til havmiljøet i 2017 svarer i store træk til udledningen i 2016, når tallene er korrigeret for nedbør. Som tidligere offentliggjort blev der i 2017 udledt cirka 60.000 ton kvælstof til havet, mens der i 2016 blev udledt cirka 59.000 ton kvælstof, idet begge tal er korrigerede for nedbør.

Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af mulighederne for øget forbrug af kvælstof i gødning på udledningen af kvælstof. Der blev samtidigt i Fødevare- og landbrugspakken introduceret kompenserede efterafgrøder, der havde til formål at udnytte overskuddet af kvælstof fra markerne efter høst. 

Ligesom kvælstof er den samlede tilførsel af fosfor fra land til hav også stort set uændret i forhold til 2016. I 2017 blev der udledt cirka 2.500 ton fosfor til havet, mens udledningen i 2016 var 2.300 ton.

Siden 1990 er fosforindholdet i overfladevandet mere end halveret, hvilket hovedsageligt skyldes en forbedret spildevandsrensning. Siden år 2000 er faldet dog stagneret.

Læs hele NOVANA rapporten her.

NOVANA-rapporten samler de væsentligste resultater fra otte delprogrammer med overvågning af vand og natur. Der er udarbejdet otte fagrapporter af henholdsvis Aarhus Universitet, GEUS og Miljøstyrelsen.

Læs de otte NOVANA-fagrapporter her:

  1. Atmosfærisk deposition 2017
  2. Landovervågningsoplande 2017
  3. Vandløb 2017
  4. Søer 2017
  5. Marine områder 2017
  6. Punktkilder 2017
  7. Grundvand 1989-2017
    Grundvand: Sammenfatning
    Grundvand: Bilag

Skovnaturtyper 2007-2016