Ny rapport: Inspiration og gode eksempler om substitution i Europa

18-12-2019
Kemikalier

Hvad kan vi lære af vores europæiske nabolande om substitution af skadelig kemi? Det har det internationale konsulenthus PNO undersøgt for Center for Cirkulær Kemi, som er finansieret af Miljøstyrelsen. Resultatet er den nye rapport ”Chemicals in Europe” og den er fuld af gode eksempler og anbefalinger, som danske virksomheder, organisationer og myndigheder kan lade sig inspirere af.

Rapporten afdækker blandt andet, hvordan andre lande arbejder med substitution af kemi på nationalt niveau, og hvilken rolle de europæiske brancheorganisationer spiller i den sammenhæng. Udover mange konkrete eksempler indeholder rapporten en række anbefalinger og kaster samtidig lys over, hvad det er for nogle faktorer, der driver innovation og substitution af skadelig kemi.
Læs videre og hent rapporten hos Center for Cirkulær Kemi