Nye videooptagelser af ålegræs-enge og tangskove

29-10-2018
Natur NOVANA Vandmiljø

Se ikke tidligere offentliggjorte videoer fra Miljøstyrelsens undersøgelser af havbunden.

Miljøstyrelsen har i år undersøgt stenrev og holdt øje med ålegræs i over 500 områder for at følge, hvordan naturen udvikler sig.

Ålegræs vokser på sandbund, hvor ålegræsset blandt andet bidrager til gode iltforhold og giver skjulesteder for fisk. Nye studier tyder endvidere på, at ålegræsset optager store mænder af drivhusgassen CO2, når ålegræsenge breder sig.

Optagelserne i den aktuelle video er optaget i juni 2018 sydøst for Læsø og i september 2018 i Helnæs Bugt.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Videoen viser også farverige tangskove ved Nordre Rønner ved Læsø optaget i 2017. Her vokser blandt andet palmetang, gaffeltang, carragentang, søl, grisehaletang, savtang og sukkertang.

På de mest artsrige stenrev lever der op til hundrede forskellige tangplanter. Tangskovene spiller en vigtig rolle som opvækstområder for fisk.

Havundersøgelserne af den marine vegetation foretages fra juni til september.

Havgræsser overvåges ved hjælp af videoudstyr, der trækkes over bunden.

Læs mere om ålegræs

Videoerne gennemses i løbet af vinteren og her registreres ålegræssets dækning af bunden og dybdeudbredelsen.

Resultaterne af året undersøgelser indgår i NOVANA rapporten for Danmarks natur, der forventes offentliggjort i efteråret 2019.

Læs den seneste NOVANA rapport

FAKTA: Læs mere om ålegræs og tangplanter

Ålegræs og andre marine blomsterplanter har et rodnet, som kendes fra græsser på land. De vokser generelt, hvor der er sandbund og ikke for mange bølger. Der er ingen havgræsser på den jyske vestkyst, mens der vokser ålegræs i vadehavet.

Tangvegetationen eller makroalger foretrækker stenrev og anden hård bund, hvor planterne kan fæstne sig. Naturovervågningen foregår ved dykning, hvor de forskellige arter registreres, og hvor man måler, hvor meget havbund tangplanterne dækker, den såkaldte dækningsgrad. 

Den største biodiversitet i form af flest forskellige tangplanter findes i det saltholdige vand i det nordlige Kattegat. Færrest tangplanter er der i brakvandsområder som ved Bornholm.