Miljøstyrelsen har undersøgt fluorstoffer i kosmetiske produkter

23-11-2018

Miljøstyrelsen har analyseret 17 kosmetiske produkter for fluorstoffer, og seks af dem overskred de kommende grænseværdier under EU’s kemikalielovgivning.

PFAS og andre fluorforbindelser anvendes i kosmetiske produkter, fordi de er overfladeaktive og derved gør, at f.eks. cremer lettere trænger ind i huden, huden får mere glans eller at makeuppen bliver mere holdbar og vejrbestandig. Det kan f.eks. være i foundations, fugtighedscremer, øjenskygge, pudder og læbestift/-pomade, barbercremer mv.

PFAS kan være skadelige for både miljø og sundhed, og Miljøstyrelsen har derfor undersøgt indholdet af PFAS i en række kosmetiske produkter for at vurdere, om stofferne udgør en risiko, når produkterne bruges.

I en ny rapport har Miljøstyrelsen testet 17 forskellige kosmetiske produkter med deklareret indhold af PFAS eller andre organiske fluorforbindelser for indehold af udvalgte PFAS-stoffer. Der blev identificeret PFAS i alle 17 produkter, og i seks af produkterne i koncentrationer over de kommende EU grænseværdier:

-Der er ingen af de målte koncentrationer i de kosmetiske produkter, der i sig selv udgør en risiko for forbrugerne. En risiko kan dog ikke helt udelukkes i det mest konservative scenarie, hvis flere kosmetiske produkter indeholdende PFAS anvendes samtidig, siger Magnus Løfstedt, kontorchef i Miljøstyrelsen og fortsætter: - For at begrænse sin udsættelse for problematisk kemi, anbefaler vi, at man som forbruger går efter miljømærkede produkter.

Rapporten er en del af en undersøgelse, der indgår i Miljøstyrelsens program for kortlægning af kemi i forbrugerprodukter.

 

Fakta om undersøgelsen:
Perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer (PFAS), også kendt som fluoralkylstoffer (eller den korte betegnelse 'fluorstoffer'), er en meget stor gruppe af stoffer, der bl.a. anvendes i en lang række forbrugerprodukter, for at gøre dem vand-, fedt- og smudsafvisende. De mest velkendte fluorstoffer er PFOS og PFOA.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har for Miljøstyrelsen i juni 2017 i deres app 'Kemiluppen' lavet et udtræk af alle scannede produkter, der indeholder PFAS og andre fluorforbindelser. På tidspunktet for dataudtrækket var der i alt 11.108 vurderede kosmetiske produkter (som særskilte stregkoder) i Kemiluppens database, hvoraf 78 produkter havde et deklareret indhold af fluorstoffer. Udtrækket har dannet basis for de 17 kosmetiske produkter med deklareret indhold af fluorstoffer, der blev sendt til kemisk analyse sammen med to kontrolprodukter.

På grund af et yderst begrænset datagrundlag for en række af PFAS bygger risikovurderingen på en række antagelser. Derfor skal konklusionen om, at de kosmetiske produkter i sig selv ikke udgør en risiko for forbrugerne, ses i lyset af bl.a. følgende usikkerheder:

Konklusionen er baseret på studier som p.t. anses som relevante for kvantitativ risikovurdering i EU. En række studier af PFOA indikerer, at der kunne være effekter ved lavere niveauer.

I risikovurderingen ses der kun på eksponeringen fra det enkelte kosmetiske produkt. Der er således ikke set på potentiel samtidig eksponering fra andre kilder eller fra andre stoffer med samme virkemekanismer.

I Forordning (EU) 2017/1000 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår perfluoroctansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede stoffer, er der fastsat en grænseværdi på 25 ng/g. Begrænsningerne træder i kraft den 4. juli 2020.

Tyskland har i samarbejde med Sverige den 6. oktober 2017 indsendt et restriktionsforslag til det Europæiske Kemikalieagentur om at forbyde produktion, anvendelse og markedsføring i EU af C9-C14 perfluoralkansyrer (PFCA) samt deres salte og precursere. Der er forslået grænseværdier på 25 ng/g og 260 ng/g for hhv. summen af C9-C14 PFCA og deres salte og summen af C9-C14 PFCA-beslægtede stoffer.

Læs rapporten på dansk

Læs rapporten på engelsk