Ny hjemmeside om landskaber

03-07-2018
Friluftsliv Natur

Kyst, ådal, sø, skov og bakkelandskab er eksempler på landskaber, som man kan læse om på en ny hjemmeside.

Hvem har ikke stået i et landskab, der tager pusten fra én med sin skønhed eller styrke? Eller oplevet et landskab, der er forandret, fordi det er blevet bebygget eller, fordi dét, som før fangede øjet, er fjernet eller udkonkurreret af noget andet?

Miljøstyrelsens nye, rigt illustrerede hjemmeside om landskabet rummer fire personlige beretninger om menneskets oplevelse af landskabet. Desuden finder man nu samlt på eet sted regler for byggeri i landskabet og oplysninger om landskabskonventionen, landskabsanalyser og landskabets geologi.

Se de fire film her

-Vi har samlet en stor mængde viden om landskaber på hjemmesiden. Det giver en nem og hurtig adgang til regler og vejledninger, når kommunerne behandler sager om landskabet. Men også alle, der interesserer sig for forholdet mellem menneske og natur vil forhåbentlig kunne have glæde af at besøge hjemmesiden, siger arkitekt Anette Ginsbak, Miljøstyrelsen.

Se landskabshjemmesiden her