Driftproblemer med helpdesken

10-07-2018
Landbrug

Den 22. juni opdaterede Miljøstyrelsen en et IT-system som desværre medførte nogle driftsproblemer med helpdesken. Idag den 10. juli er systemet oppe igen.

Opdateringen har medført flere problemer, som desværre har betydet, at et svar omkring "hønsehold" blev offentliggjort flere tusind gange i løbet af et døgn. Vi arbejder sammen med vores IT-leverandør på, at få slettet alle de dublikerede svar. Det tager lidt tid, men der arbejdes på at få dem afpubliseret hurtigst muligt. Søgefunktionen virker stadig og de nyeste svar vil fortsat stå øverst under "seneste svar".

I perioden fra den 22. juni og frem til den 10. juli har det desværre vist sig, at de spørgsmål der er indsendt via formularen er gået tabt, selv om der er modtaget en kvittering om at spørgsmålet er modtaget. Derfor skal vi bede om, at de spørgsmål der er fremsendt i denne periode genfremsendes. Formularen virker nu igen.

I samme periode er der ikke blevet offentliggjort nogle svar. Disse svar er dog alle blevet offentliggjort dags dato og findes øverst under "seneste svar".

Miljøstyrelsen beklager de gener som fejlene har medført.