Botanisk succes i Vesthimmerland

06-07-2018
NOVANA Natur Vandmiljø

Skånsom grødeskæring er en af årsagerne til, at der vokser sjældne vandplanter i Sønderup Å.

Åmanden har i mange år være skånsom med leen i Sønderup Å. Foto: Miljøstyrelsen.

I Sønderup Å ved Skivum i Vesthimmerland vokser en sjælden variant af vandaks, som er en naturlig krydsning mellem svømmende vandaks og langbladet vandaks.

Miljøstyrelsen har registreret den sjældne vandaks i 2016 og igen i 2018 i forbindelse med overvågningen af naturen i vandløb. At der er tale om en krydsning af vandaks i Sønderup Å har været kendt længe, og i 2016 fastslog vandaks-specialister forældrearterne ved hjælp af DNA-analyse.

- At de to sjældne krydsninger har kunnet overleve i Sønderup Å gennem en lang årrække, hænger formentlig sammen med, at der i en del af åen ikke er skåret grøde i mange år, og før det blev grøden skåret skånsomt med le, fortæller biolog Lars Bille fra Miljøstyrelsen.


Sjældenhed Krydsning af svømmende vandaks og langbladet vandaks. Foto: MST.

På samme lokalitet er der også tidligere fundet en anden sjælden vandaks-krydsning, nemlig mellem kruset vandaks og langbladet vandaks.

Følsom for grødeskæring

Særligt i gruppen af vandaks-arter findes flere, som er følsomme over for grødeskæring, men også andre arter er følsomme overfor grødeskæring. Derimod tåler en art som enkelt pindsvineknop hyppig og hårdhændet grødeskæring og er hurtig til at vokse frem igen, efter at der er skåret grøde.

-Grøde er ikke bare grøde – men kan være udtryk for stor artsrigdom og en frodig natur. Der er mange forskellige former for grøde eller arter af planter i vandløbene, siger Lars Bille Hansen.


Foto: Miljøstyrelsen.

Fra naturens side vokser de forskellige arter af planter typisk i mosaikker ud over vandløbsbunden. En varieret vandløbsbund giver derfor grobund for et varieret plantesamfund. 

Læs vejledning om grødeskæring 

Sønderup Å er i god økologisk tilstand for både planter, smådyr og fisk.

Langbladet vandaks er ikke længere kendt fra Sønderup Å og er i øvrigt i tilbagegang i Danmark.

Ørred-rekord i skjul af vandplanter

Visse planter udgør et særlig godt skjul for ørredyngel i vandløb og giver mulighed for en større ørredbestand. Ørreder kan stå tættere i vandløb, når de ikke kan se hinanden, fordi ørreden er territoriehævdende. De forskellige arter af planter fungerer i øvrigt også som levested for flere af vandløbenes smådyr, der udgør fødegrundlaget for ørreden.

 
Ørredyngel. Foto: Jan Nielsen, DTU Aqua.

Se video om ørredynglen som miljøvagt og de krav ørreden stiller til vandløbskvalitet:

I Villestrup Å i Østhimmerland på stryget ved Brøndbjerg findes en særlig høj bestand af ørred. I 2014 blev der målt Danmarksrekord i ørredtæthed på denne lokalitet – 27 ørreder pr. meter vandløbs bred.

Det skyldes bl.a. de gode fysiske forhold – og herunder de mange vandplanter der skaber skjul for især de små ørreder. Her vokser grøden som mosaikker af bl.a. vandranunkel, sideskærm, brøndkarse og vandmynte.

Siden 2010 skæres der ikke grøde på åens strækninger med størst fald. Det gælder også for stryget ved Brøndbjerg. Her er Villestrup Å i god økologisk tilstand. 

Se vandområdeplanerne


Sønderup Å. Foto: Miljøstyrelsen.