Fredninger har mange formål

16-10-2017
Natur Friluftsliv

Der er aktuelt fokus på de fredede områders betydning for naturen, men fredninger kan også have andre formål.

OPDATERET 17. oktober: Tilføjet afsnit om størrelsen på det fredede areal.

Hvorfor tæller Miljøstyrelsen kirkefredninger, fredninger af rokkesten og gamle træer med i antallet af fredninger i Danmark?

I en række medier er der de seneste dage stillet spørgsmål ved, om Miljøstyrelsen tæller for mange fredninger med, når man opgør antallet af fredede områder til cirka 5.000.

Men Miljøstyrelsen følger lovens definition, når man anslår antallet af fredninger. I følge Naturbeskyttelsesloven kan der fredes for at beskytte eller forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter, men man kan også begrunde en fredning med landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige, undervisningsmæssige og rekreative værdier.

De mange forskellige fredningsformål afspejler sig i meget forskelligartede fredninger. Som eksempler på fredninger kan nævnes: Danmarks største sten, Dammestenen (geologisk fredning), helleristningerne på Madsebakke på Bornholm (kulturhistorisk fredning), fredningerne af Saltholm eller Råbjerg Mile (naturområde-fredning) eller Smidie Kalkgrube (biotop-fredning) og de cirka 1.700 fredninger af kirkeomgivelser (fredede landskaber). 

Læs mere om fredninger

Miljøstyrelsen har styr på størrelsen af det fredede areal

Det samlede fredede areal er cirka 2179 kvadratkilometer, hvilket svarer til omkring fem procent af Danmarks landareal. Miljøstyrelsen kender størrelsen og placeringen af alle de fredede områder, og alle de fredede områder er tegnet ind på et digitalt kort. Så det er nemt at få overblik, om der for eksempel er fredninger i nærheden af, hvor man bor.

- Der har været meget fokus på antallet af fredninger, men når vi taler om hensynet til natur- og landskabsbevarelse, så er det jo i højere grad størrelsen af det fredede areal, der er interessant. Det er for eksempel ikke nødvendigvis bedst med mange fredninger, hvis de er ganske små. Derfor har vi fokus på fredningernes beliggenhed, størrelser og det samlede fredede areal, siger konstitueret kontorchef Nina Holst, Miljøstyrelsen.

Her kan du se kortet med fredninger

Zoom ind på naturfredninger

I nogle situationer stiller Miljøstyrelsen skarpt på fredningerne, der gavner naturen. Her tæller kirkeomgivelsesfredningerne, fredninger af bynære parker og fredninger af enkelttræer og store sten ikke med.

Når Miljøstyrelsen hver fjerde år indberetter natur til EU medtages kun godt 1.800 fredninger. Her følger styrelsen den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN’s definitioner og medtager kun fredninger, der gavner bl.a. landskab, natur og særlige biotoper.



Hensynet til at beskytte landskaber tegner sig for størsteparten af denne del af Danmarks fredede arealer nemlig knap 100.000 hektar. De næststørste områder har til hovedformål at beskytte specifikke dyr eller planter og er på godt 60.000 hektar. 

Hvorfor er det svært at komme med et præcist tal for, hvor mange fredninger der er?

Fredninger er et 100 år gammelt instrument til bevarelse af natur, kultur og landskaber m.v., og fredningerne er blevet registreret på mange forskellige måder gennem tiden, ligesom mange fredninger er revideret eller sammenlagt i årenes løb. Det betyder, at det ikke er helt ligetil at lave en hurtig sammenstilling og lægge alle fredninger sammen til ét tal.

For eksempel er der mange kirkeomgivelsesfredninger, der rummer flere forskellige fredningsdeklarationer, og spørgsmålet er så, om det skal tælle som én eller flere fredninger?

Miljøstyrelsens fredningsregister rummer også mere end 900 fredningsdeklarationer, hvor det kræver en nærmere undersøgelse af hver enkelt deklaration at fastslå, om det er en selvstændig fredning, eller om der er tale om vilkår i forbindelse med fredningsnævnets dispensationer. Det kan for eksempel være deklarationer, der giver dispensation fra en skovbyggelinje.

Mens der er usikkerhed om det præcise antal fredninger, så har Miljøstyrelsen et ret sikkert tal for, hvor stort et areal, fredningerne dækker: Cirka fem procent af Danmarks landareal er fredet.
Miljøstyrelsen har også et kvalitetssikret datasæt, der viser fredningernes beliggenhed på digitale kort. 

Se fredningerne her