Hvem bider hovederne af rådyrene?

Lyt på Spotify Lyt på Apple Podcasts Lyt på Google Podcasts Lyt på Podimo

Fakta

Navn: Almindelig los (europæisk los), Lynx lynx

Familie: Kattefamilien (Felidae).

Skulderhøjde: 45-75 cm.

Kropslængde: Op til 130 cm. (almindelig los).

Vægt: 5-38 kg.

Kendetegn: Har et lille afrundet hoved, strittende hår på ørerne, kraftige ben med brede poter, et højt kraftigt bagparti og en kort hale (11-24 cm.). Hannerne er normalt større end hunnerne. Farven på pelsen varierer fra gulbrun til rødbrun med sorte pletter på krop og ben.

Udbredelse: Almindelig los var tidligere udbredt i det meste af Europa og Asien, men er i dag talrigest at finde i Nordskandinavien og det nordlige asien.

Levested: Skovområder med tæt underskov til mere åben skov samt bjergområder og tundra.

Byttedyr: Hovedsageligt harer og kaniner, men rådyr og rensdyr nedlægges også.

Aktiv: Mest aktiv i skumringen, men om vinteren kan den også ses søge føde om dagen.

Territorie: Færdes alene og opretholder territorier. Hannernes territorier overlapper normalt flere hunners territorier.

Drægtighed: To til tre unger fødes. De fødes typisk i ly af en klippe eller i et hult træ og bliver ved moderen indtil næste parringssæson.

Sådan jager en los: Byttet spores via syn og hørelse og fanges bagfra ved, at lossen sniger sig ind på byttet. Mindre byttedyr dræbes ved bid i nakken, mens større dyr kvæles ved bid i struben.

Danmark som levested: Forsvandt fra Danmark for omkring 5000 år siden.De nærmeste bestande af almindelig los findes i det sydlige Sverige og det centrale Tyskland.

Kilde: Holst, Bengt: Losser i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 25. januar 2021 fra Den store danske.

Andre observationer af lossen i Danmark

1680’erne: Sidste gang der er skudt en vild los i DK. En strejfer sydfra dog ikke bekræftet.

1960’erne: Lossen er udstoppet og udstillet på Jagt & skovbrugsmuseet, der i dag hedder det grønne museum og ligger i Gl. Estrup. Det fremgår af registreringsoplysningerne, at der er tale om en canadisk los, en han, som undslap Nykøbing Falster Zoo i august. Den levede derefter ret upåagtet på Sydfalster, indtil den blev skudt i Bøtø Skov den 19. januar 1964.