Internationalt samarbejde om miljørettigheder

I international sammenhæng er borgernes miljørettigheder resultatet af en flerårig forhandlingsproces i FN, som kulminerede i Århus i 1998. Konventionen markerer et klart europæisk aftryk på international politik.

Internationalt samarbejde om miljørettigheder

Processen omkring en international aftale for borgernes miljørettigheder startede, da de europæiske miljøministre mødtes i Sofia i 1995 til den tredje pan-europæiske miljøministerkonference. Her vedtog de nogle retningslinjer for borgernes miljørettigheder, som i høj grad er baseret på en europæisk tradition for demokrati og deltagelse.

Som opfølgning på Sofia-konferencen blev der under FN’s økonomiske organisation for Europa (UNECE), nedsat en arbejdsgruppe, der skulle forberede en konvention om borgernes miljørettigheder – det vil sige en retligt bindende aftale mellem landene.

Miljøorganisationer med i arbejdet

Det overordnede mål var at sikre borgernes rettigheder på miljøområdet, og som noget nyt ved internationale forhandlinger fik miljøorganisationerne mulighed for at deltage aktivt under hele arbejdet med konventionen.

Bindende regler for parterne

Konventionen blev underskrevet af landenes repræsentanter ved den fjerde miljøministerkonference i Århus den 23. - 25. juni 1998. Herefter skulle konventionen formelt tiltrædes – ratificeres – i de enkelte lande. Konventionen trådte i kraft i 2001, da 16 lande havde ratificeret. Reglerne er bindende for de lande, der har ratificeret. Og konventionen dækker lande fra Atlanterhavet i vest til Centralasien i øst. Lande, der har forskellige kulturer og demokratiske traditioner, men som blev enige om at styrke borgernes rolle i beskyttelsen af natur og miljø.