Digital post og sikker e-mail

Sådan sender du sikker digital post til Miljøstyrelsen.

Digital Post til Miljøstyrelsen via Virk.dk

Virksomheder og myndigheder skal have en digital postkasse på virk.dk til sikker digital kommunikation. Den bruges til at sende, modtage og besvare digital post mellem det offentlige og virksomheder. Læs om digital post på virk.dk.

  • Miljøstyrelsen benytter bl.a. digital post til at fremsende bebyrdende eller begunstigende post (fx godkendelser, tilladelser, afgørelser, afslag, dispensationer) samt post med underskriftskrav til virksomheder.
  • Miljøstyrelsen modtager Digital Post fra virksomheder.

Digital Post til Miljøstyrelsen via Borger.dk

Næsten alle borgere har en digital postkasse, som kan benyttes til sikker digital kommunikation med den offentlige sektor. 

  • Miljøstyrelsen modtager Digital Post fra borgere.
  • Miljøstyrelsen benytter Digital Post til at fremsende bebyrdende eller begunstigende post (fx godkendelser, tilladelser, afgørelser, afslag, dispensationer) samt post med underskriftskrav til borgere.

Undtagelser for at bruge Digital Post

Lov om Offentlig Digital Post anfører følgende to undtagelser for anvendelse af digital post, hvor det følger af anden lovgivning, at en meddelelse skal sendes:

  1. i fysisk form
  2. digitalt på anden måde

Sikker e-mail via MitID

Du kan fortsat sende sikker e-mail (dvs. signeret og eller krypteret) med et MitID/ MitID-Erhverv til Miljøstyrelsens hovedpostkasse mst@mst.dk. Det giver mulighed for at sende fortrolige og følsomme oplysninger pr. e-mail.

At din email er signeret betyder, at Miljøstyrelsen kan være sikker på, at den er fra dig. Sender du en e-mail både signeret og krypteret, giver det både sikkerhed for, at du er afsender og at e-mailen ikke har været læst af uvedkommende.