Det korte svar er igen: Det ved vi ikke.
Det lidt længere svar: Forskningen i mulige miljøskader fra mikroplast har koncentreret sig om vand og havmiljø, da meget plastikforurening ender i havet, men evt. miljøpåvirkning kan i princippet også forekomme andre steder. Der er potentielt tre typer af skadelige virkninger forbundet med organismers indtagelse af mikroplast:
- Fysiske effekter som kan være en form for udsultning, hvis små organismer erstatter den føde, de ellers skulle have haft, med mikroplast – eller hvis mikroplast sætter sig som fremmedlegemer i organismerne og er årsag til skadelige effekter (fx betændelseslignende tilstande i kroppen).
- Forgiftning fra frigivelse af de stoffer, som plasten består af. Normalt er plastik rimeligt ufarligt at indtage, men i teorien kan den frigive stoffer, når den nedbrydes eller udsættes for nye fysiske og kemiske forhold i miljøet som fx markante ændringer i temperatur og tryk.
- Forgiftning fra stoffer, som ikke er en del af mikroplasten. Hypotesen går på, at mikroplast optager forureningsstoffer fra miljøet, som kan blive frigivet igen, når plasten nedbrydes eller udsættes for ændringer i den omgivende kemi – som fx i maven på et dyr.
Man har set indikationer på alle tre effekter i laboratorieforsøg, men da der blandt andet ofte anvendes høje koncentrationer sammenlignet med virkeligheden, er det usikkert, om de observerede effekter også forekommer i miljøet.
I Danmark er der foretaget undersøgelse af plastindholdet i maver fra fuglen mallemuk og fiskene torsk, sild og hvilling. DTU-Aqua har fundet mikroplast i 23-30 % af de undersøgte fiskemaver . Det vides ikke, om skadelige stoffer fundet i fiskene er optaget via plast eller direkte fra omgivelserne eller gennem føden. DTU-Aqua har også fundet, at mængden af mikroplast i fisk i Østersøen har været konstant de sidste 30 år, hvilket slet ikke afspejler stigningen i plastforbruget.
Mennesket vil i øvrigt normalt ikke indtage mikroplast fra fisk, da man fjerner fisks fordøjelsessystem, inden de spises. Vi spiser dog skaldyr, hvor fx blåmuslinger indtages hele – også den del, som kan indeholde mikroplast.
Læs rapporten 'Analyse af mikroplast i torske- og sildemaver' udarbejdet af DTU Aqua for Miljøstyrelsen på mst.dk
Læs nyheden 'Forekomsten af mikroplast i Østersøen er ikke steget i 30 år' på aqua.dtu.dk