Horsens Deponeringsanlæg: Indledning af revurdering af miljøgodkendelse

18-06-2018

Horsens Deponeringsanlæg, Endelavevej 32, 8700 Horsens skal have revurderet sine miljøgodkendelser til deponering og nedlukning af deponeringsanlæg.
Henvendelse på baggrund af denne annonce skal være modtaget senest den 16. juli 2018.

Opstart af revurdering

 

Miljøstyrelsen tager miljøgodkendelserne af Horsens Deponeringsanlæg, Endelavevej 32, 8700 Horsens op til en rutinemæssig revurdering. Ved revurderingen overføres, ændres eller slettes vilkår i miljøgodkendelserne, og der kan meddeles nye vilkår. Endvidere kan revurderingen føre til en opdatering af den miljøtekniske beskrivelse.

Når revurderingen af miljøgodkendelsen er færdig, bliver afgørelsen annonceret med en klagefrist på 4 uger. Ønsker du forinden at modtage udkastet til afgørelse, skal du rette henvendelse til Miljøstyrelsen senest den 16. juli 2018. Det giver dig mulighed for at få udkastet til høring i 4 uger og kommentere på udkastet i løbet af de 4 uger.

Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til ansøgningen, udkastet til afgørelse og eventuelt supplerende materiale.

 

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.

 

Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

 

Henvendelse om revurderingen

 

Kommentarer, spørgsmål og anmodninger om at se sagen eller at få tilsendt udkastet til afgørelse skal rettes til Miljøstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, eller eller på tlf. 72 54 40 00.

Anfør venligst dit navn og adresse samt vores j.nr. MST-1271-00412 på henvendelsen.