Forskere skal hjælpe med at finde frem til den bedste model for hvordan man etablerer et minivådområde med filtermatrice
I de seneste år har der været stort fokus på, at der kan opnås miljømæssige fordele for vandmiljøet, ved at der etableres de såkaldte minivådområder (mindre konstruerede vådområder) rundt om i det åbne land.
Disse minivådområder kan udgøre en form for naturligt renseanlæg, hvor mikroorganismer fjerner kvælstof fra drænvandet, inden det ledes videre ud i vandmiljøet. Det er den samme proces som den, der foregår i naturlige vådområder.
Man opererer med to typer: Et åbent minivådområde og et minivådområde med filtermatrice, også kaldet biofilter eller landskabsfiltre.
Der er allerede gode erfaringer fra de minivådområder med filtermatrice, der er etableret, idet deres evne til at fjerne næringsstoffer er lovende. Men udfordringerne ligger i at sikre de optimale betingelser. Hvis drænvandet løber for hurtigt gennem filtermatricen, er omsætningen af kvælstof ikke effektiv. Omvendt kan der være utilsigtede negative effekter i form af bl.a. udvikling af drivhusgasser, hvis opholdstiden bliver for lang.
Derfor er det afgørende at konstruere anlæggene rigtigt, således at minivådområder med filtermatrice fremadrettet kan anvendes som et drænvirkemiddel i lighed med bl.a. åbne minivådområder og vådområder.
Forskere skal frem til 2020 komme med anbefalinger til design og drift af minivådområder med filtermatrice for at sikre effektivitet og undgå de uønskede sideeffekter. Til det formål etableres der to store forskningsanlæg - et på Sjælland og et på Fyn - samt 4 mindre gårdanlæg i Jylland og på Fyn.