Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Projekter om udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer

Næringsstoffer er nødvendige for at både land- og vandplanter kan gro. I vandmiljøet kan for mange næringsstoffer imidlertid betyde, at de mikroskopiske små planter, som vi kalder planktonalger, optræder i for stort antal. Det kan betyde, at vandet bliver uklart, og at lyset kan have svært ved at trænge ned til vandplanter, der gror på bunden. Samtidig kan det give iltsvind, når algerne dør og synker ned. Mængden af næringsstoffer er normalt især et problem i søerne og i havet.  

Miljøfarlige forurenende stoffer er kemiske stoffer og forbindelser, der kan skade det naturlige dyre- og planteliv og kan derfor være uforenelige med opnåelse af god tilstand i vandmiljøet. En række miljøfarlige stoffer indgår som miljøpåvirkning i vandområdeplanerne.

Her på siden finder du en nem indgang til de projekter, der har fokus på næringsstoffer og miljøfarlige stoffer og som Miljøstyrelsen har igangsat for at opnå det bedst mulige faglige grundlag for vandplanlægningen i Danmark.