Ordbog

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å

A

Arealpåvirkninger
Det landområde et vandområde påvirkes af. Der tilføres bl.a. næringsstoffer fra naturarealer og atmosfæren, men især den diffuse belastning fra de dyrkede arealer og påvirkningen fra spildevand yder et bidrag – både med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer.

Til toppen

B

Biodiversitet
Biodiversitet eller biologisk diversitet bruges her som udtryk for mangfoldigheden blandt organismer og arter, der findes i forskellige økosystemer.

Til toppen

C

Til toppen

D

Delopland
Er et landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer til et bestemt punkt i et vandløb (normalt en sø eller et vand­løbssammenløb).

Drikkevandsforekomster
Er vandforekomster som er udpeget efter miljømålslovens § 8 (se nedenfor). Det kan både være grundvand og overfladevand.

  • Forekomster af vand, der anvendes til indvinding af drikkevand, og som gennemsnitlig frembringer mere en 10 m³ om dagen eller leverer vand til mere end 50 personer.
  • Forekomster af vand, som det er hensigten at anvende til drikkevand

Til toppen

E

Til toppen

F

Forsyningspligtydelser
Er i EU-lovgivningen alle ydelser, som for hushold­ninger, offentlige institutioner eller økonomiske aktivi­teter af enhver art stiller følgende til rådighed:

  • Indvinding, opmagasine­ring, oplagring og be­handling af samt forsy­ning med overfladevand eller grundvand.
  • Anlæg til opsamling og rensning af spildevand med efterføl­gende udledning til over­fladevand.

I vejledningen bruges normalt de almindelige termer "vandforsyning" og "spilde­vandsbortskaffelse".

Fælleskloakerede områder
I fælleskloakerede områder afledes spildevand og regnvand i et fælles ledningssystem, hvor spildevand og regnvand sammenblandes og ledes til et offentligt renseanlæg.

I separatkloakerede områder ledes regnvand og spildevand til hver sit ledningssystem. Spildevandet ledes til et offentligt renseanlæg, mens regnvandet normalt ledes til nærmeste vandløb, sø eller havet, typisk efter rensning i et regnvandsbassin eller en olieudskiller.

Til toppen

G

Grundvand
Omfatter alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden.

Grundvandsforekomster
Mængden af grundvand i et eller flere grund­vandsmagasiner inden for et bestemt område - typisk et vandopland. Grundvandsforekomsterne er opdelt i terrænnære, regionale og dybe forekomster.

Den overordnede definition er, at terrænnære forekomster har kontakt med vandløb, regionale har nogen kontakt med vandløb, mens dybe ikke har kontakt med vandløb.

Grundvandsmagasin
Er et eller flere underjordiske lag af jordarter eller andre geologiske lag med tilstrækkelig porøsitet og permeabilitet til at muliggøre enten en betydelig grund­vandsstrømning eller indvinding af betydelige mængder grund­vand.

Til toppen

H

Hovedopland

Danmarks 4 vanddistrikter er inddelt i 23 hovedoplande, der følger vandløbsoplandsgrænser og afvander til 23 nærmere definerede havområder. For hvert hovedopland skal der laves en delvandplan med tilhørende økonomisk analyse.

Hydromorfologiske forhold
Er de fysiske forhold der har betydning for vandets strømning, opholdstid, vandstandsvariation, lagdeling med videre i et vandområde.

Til toppen

I

Til toppen

J

Til toppen

K

Kunstige overfladevandområder
Er forekomster af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet, på steder, hvor der ikke tidligere har været overfladevand.

Kystvand
Er marint overfladevand på landsiden af en linje, der i miljømålsloven, bilag 1, afgrænser vanddistrikter med hensyn til økologisk tilstand og økologisk potentiale.

Til toppen

L

Til toppen

M

Til toppen

Miljømål

Er de mål der sættes for overfladevandsområder og grundvandsområder. For overfladevand skal der opnås god økologisk tilstand og for grundvand skal der opnås god tilstand. Til miljømålene knytter der sig krav til biologiske, fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer. Disse kvalitetselementer skal leve op til nærmere fastsatte krav.

Til toppen

N

Til toppen

O

Overfladevand
Er alt stillestående eller strømmende vand på jordoverfladen, over­gangsvande og kystvande. Når begrebet bruges i forbindelse med vandets kemiske tilstand, omfatter det desuden territorialfarvande.

Overfladevandområde
Er en afgrænset og betydelig mængde overfladevand, så­som en sø, et reservoir, et mindre eller større vandløb eller en kanal, en vandløbs­strækning, (et overgangsvand) eller en kystvandsstrækning. I vejledningens tekster vil man også finde den mere mundrette form vandområde , som betyder det samme.

Overgangsvand
Er et overflade­vandområde i nærheden af flodmundinger, som er delvis salt­holdigt som følge af, at det er i nærheden af kystvande, men som i væsentlig grad påvirkes af ferskvands­strømme.

Til toppen

P

Til toppen

Q

Til toppen

R

Til toppen

Regnbetingede udløb
Udløb fra kloaksystemet som følge af regn. Der kan enten være tale om separate regnvandsudløb eller fælleskloakerede udløb.

Ved separate udløb forstås udledning af regn der afstrømmer fra befæstede arealer, som f.eks veje og parkeringsarealer.

Ved fælleskloakerede udløb forstås udledning af en blanding af spildevand og afstrømmet regn fra befæstede arealer. Udledning fra fælleskloakerede udløb sker under kraftig nedbør, hvor kapaciteten af kloakledningen overskrides. Blandingen af regnvand og spildevand ledes så via en brønd/overløbsbygværk eller et bassin til et vandløb, en sø eller til havet.

Til toppen

S

Stærkt modificerede vandområder

I Vandrammedirektivets Artikel 2 defineres et stærkt modificeret vandområde som " forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter…"

I basisanalysen er der alene tale om en foreløbig identifikation af de stærkt modificerede vandområder. Først i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige vandplan i 2009 skal der tages stilling til en endelig udpegning af de stærkt modificerede vandområder. Fastsættelsen af miljømålene for sådanne udpegede vandområder skal ske under hensyntagen til netop de karakteristika, der er en følge af den menneskelige indgriben.

Stærkt modificerede vandområder kan være rørlagte vandløb, søer opstået ved opstemning af vandløb, havne, klappladser hvor opgravet havbund dumpes, afvandede områder, m.v.

Til toppen

T

Tilstand
Vandforekomsternes tilstand fastsættes ved bedømmelsen af om vandforekom­sterne opfylder miljømålene. Tilstanden for overfladevandområder klassificeres som høj, god, moderat, ringe eller dårlig, mens der for grundvand kun er klasserne god og dårlig.

Typologisering

Inddeling af vandløb, søer og marine områder i typer, på baggrund af forskellige fysiske og kemiske kriterier.

Vandløb inddeles i 3 typer, små vandløb (type 1), mellemstore vandløb (type 2) og store vandløb (type 3) på baggrund af oplandets størrelse, vandløbets bredde og afstanden til kilden (vandløbets udspring).

Søer inddeles i forhold til deres alkalinitet (et mål for hvor forsuringstruet søen er), saltholdighed, om de er brunvandede eller ej og efter hvor dybe de er. Disse 4 parametre kan kombineres på 16 forskellige måder og dermed fås 16 forskellig søtyper.

De marine områder inddeles efter saltholdighed, tidevandsregime, om det marine område er opblandet eller lagdelt og efter hvor følsomt området er over for menneskelig påvirkning.

De forskellige fysiske og kemiske parametre er valgt, fordi undersøgelser har vist at disse parametre betyder noget for vandområdets biologi, sådan at vandområder, der er ens på disse fysiske og kemiske parametre også er ens med hensyn til biologiske kvalitetselementer, som alger, fisk, undervandsplanter og bunddyr.

Til toppen

U

Til toppen

V

Vanddistrikt
Er et land- og havområde bestående af et vandløbsopland eller flere til­stødende vandløbsoplande sammen med det tilhørende grundvand og kystvand, som er fastlagt som hovedenhed for vandløbsoplandets forvalt­ning. Et vanddistrikt omfatter et eller flere vandløbsoplande.

Danmark er inddelt i 4 vanddistrikter:
Vanddistrikt I: Jylland-Fyn
Vanddistrikt II: Sjælland
Vanddistrikt III: Bornholm
Vanddistrikt IV: Internationalt vanddistrikt (Søndersylland-Tyskland)

I Danmark er staten vanddistriktsmyndighed.

Vandforekomst
Er fællesbetegnelsen for overfladevandområder og grundvands­forekomster. En vandforekomst er samtidig et administrativt begreb. Det er det en­kelte overfladevandområde og den enkelte grundvandsforekomst der skal leve op til miljømålene, og det er opfyldelsen af målene i vandforekomsterne som skal rapporte­res til Kommissionen.

Vandløbsopland
Er et landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer ud til havet i én enkelt flod­munding eller ét enkelt delta.

Til toppen

X

Til toppen

Y

Til toppen

Z

Til toppen

Æ

Til toppen

Ø

Til toppen

Å

Til toppen