Lillebælt, fyn NY SIDE

Lillebælt. Foto: Ole Malling.

Basisanalyser
Link til basisanalyser og bilag (pdf-format)

Ordbog
Forklarer fagudtryk

Ordbog

Mere information
(her indsættes øvrige links. Hvis der ikke er nogen slettes boksen)

Indledning

EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst "god tilstand". I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, "Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006".
Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum "god tilstand" i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Bogense havn, nordlige Lillebælt. Foto: Michael Hansen.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.
Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.
Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.
Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Basisanalyser	Senest 22. december 2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram	Senest 22. december 2006	Høring i 6 måneder
Idéfasen indledes	Senest 22. juni 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver	Senest 22. juni 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til vandplaner	Senest 22. december 2008	Høring i 6 måneder
Endelige vandplaner vedtages	Senest 22. december 2009
Forslag til kommunale handleplaner	Senest 22. juni 2010	Høring 8 uger
Endelige kommunale handleplaner	Senest 22. december 2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet	Senest 22. december 2012
Opfyldelse af miljømål	Senest 22. december 2015

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse herunder en ny risikovurdering. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder <link til ordforklaring>.
Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Lillebælt (Fynssiden) sammenfatter resultaterne fra en eller flere amtslige basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.
De oprindelige basisanalyser kan ses på www.ode.mim .
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnit 7.

Områdebeskrivelse
Lillebæltområdets opland har en størrelse på 993 km2, hvilket svarer til ca. 28% af Fyns areal. Området strækker sig fra Æbelø i nord til Horneland ved Fåborg i syd, mens Middelfart og Tommerup på Højfyn ligger ved den henholdsvis vestlige og østlige rand.
Kystvandene i området omfatter området fra syd for Langeland til Æbelø-Bjørnsknude nord for Fyn.
Brende Å og Stor Å som er de 2 største vandløb i oplandet afvander til det henholdsvis sydlige og nordlige Lillebælt.
Landskabet er ret varieret, med markante morænebakker nord for Middelfart og vest for Haarby, grusbakker ved Ørslev Bjerge og smeltevandssøer i den mest østlige del af oplandet. Oplandets højeste steder er placeret i den vestlige del, navnlig ved Vissenbjerg og Frøbjerg på Højfyn (ca. 130 m). Lerjord udgør sammen med lerblandet sand dominerende jordtyper.
Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug, og andelen af landbrugsjord udgør 69 %, hvilket ca. svarer til landgennemsnittet. Også andelen af naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder svarer med 7% til landsgennemsnittet. Derudover udgør byområder 9 % og skov 11 % af oplandet.
Der bor knap 83.000 indbyggere i Lillebæltoplandet. Befolkningstætheden er gennemsnitligt 84 indbyggere/ km2, hvilket er noget mindre end gennemsnittet for hele Danmark (122 per km2). Ca. 13 % af befolkningen bor i det åbne land uden for bymæssig bebyggelse og kloakerede områder. Kommunerne Middelfart, Nordfyn, Assens, Fåborg-Midtfyn, Odense og Ærø bidrager med større eller mindre arealer til oplandet.
Husdyrtætheden i oplandet er gennemsnitligt 0,9 dyreenheder <link til ordforklaring> pr. hektar landbrugsjord, svarende til landsgennemsnittet. Husdyrproduktionen i oplandet (i alt 61.000 dyreenheder per år) er fordelt på 58 % svin, 38 % kvæg og 4 % anden husdyrproduktion. Der har været en stigning i den samlede husdyrproduktion de senere år, hvor svineproduktionen er steget markant samtidig med, at der er sket et fald indenfor kvægsektoren.

Figur 1. Lillebæltområdets opland.

Til toppen

Påvirkninger

Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.
De mest betydende forurenende stoffer i oplandet til Lillebælt er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som f.eks. udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, luftafkast fra industri, samt landbrug (stalde og gyllebeholdere)

Næringsstoffer
Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 2 sker ca. 76 % af afstrømningen fra oplandet til Lillebælt som diffus udledning fra landbrugsarealer, mens punktkilder udgør en langt mindre del (9 %). Også når man ser på kvælstoftilførslen fra luften er landbruget den dominerende kilde.
For fosfor er kildefordelingen anderledes (figur 2). Ca. 40 % af den nuværende fosforafstrømning fra oplandet skyldes spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, regnvandsudløb og kommunale renseanlæg. Bidraget fra landbrugsarealer udgør ca. 30 % af fosforafstrømningen.

Figur 2. Kvælstof- og fosforafstrømningen fra Lillebælt oplandet fordelt på kilder (%).

Siden begyndelsen af 1980'erne er kvælstofafstrømningen i oplandet til Lillebælt reduceret med ca. 30 % og fosforafstrømningen med ca. 80 %. For kvælstof skyldes det især et fald i udledningen fra landbrugsarealer som følge af vandmiljøplanindsatsen. For fosfor skyldes faldet, at spildevandet i dag renses langt bedre end tidligere.
I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget som følge af Vandmiljøplan III at bidrage til en yderligere reduktion i kvælstofudledningen til vandområderne i Hovedopland Lillebælt. Dertil kommer en forventning om at overskudstilførslen af fosfor til markerne halveres.
Desuden kan opdræt og fodring af ænder i søer i visse tilfælde medvirke til en betydende tilførsel af næringsstoffer, særligt fosfor, til især mindre søer.

Organisk stof
Punktkilder er de mest betydende bidrag til påvirkningen af vandområderne med iltforbrugende organisk stof. Bidraget kommer især fra knapt 500 regnbetingede udløb i byområder og ca. 6500 spredte bebyggelser i oplandet.
Udledninger fra punktkilder af blandt andet organisk stof og næringsstoffer er i dag reduceret væsentligt i forhold til sidst i 1980´erne. Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlige renseanlæg. I oplandet til Lillebælt er der 37 større renseanlæg. På de største af disse er rensningen i dag så god, at der ikke kan forventes en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer i de kommende år. I oplandet til Lillebælt afledes ca. en tredjedel af spildevandet fra kloakoplandet til Faaborg Centralrenseanlæg, mens ca. en anden tredjedel sammenlagt afledes til Assens Renseanlæg og Middelfart Renseanlæg.
Udledninger fra regnbetingede udløb <link til ordforklaring> fra fælleskloakerede områder <link til ordforklaring> forventes at blive reduceret væsentligt, primært ved etablering af bassiner. Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes ligeledes at blive reduceret i de kommende år som følge af forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Miljøfarlige stoffer
Vandområderne tilføres miljøfarlige stoffer, bl.a. fra anvendelsen af disse stoffer i husholdninger, industri og landbrug og ved udledning af forurenet grundvand for at friholde drikkevandsboringer for miljøfarlige stoffer. Der foreligger ikke undersøgelser af betydningen af de regnbetingede udløb i oplandet til Lillebælt, men f.eks. undersøgelser i Odense Å har vist forhøjede koncentrationer af tungmetaller og miljøfarlige stoffer i vandløbsbunden neden for regnbetingede spildevandsudløb.
Høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer og tungmetaller i Lillebælt skyldes spildevandsudledninger i oplandet og tilførsler fra skibstrafikken.
Miljøfarlige stoffer kan også stamme fra gamle, forurenede industrigrunde. De forurenede grunde er steder hvor der har ligget et renseri, en tankstation eller lignende, og grundene findes ofte i byområder. De miljøfarlige stoffer kan sive ned i grundvandet eller ud til vandløb og hav. Der er typisk tale om klorerede opløsningsmidler, tjærestoffer og olie.

Fysisk påvirkning mv.
Der er gennem tiden etableret opstemninger i vandløbene for at udnytte vandkraften og dække et

Høslet Bæk, der er et tilløb til Brende Å, er blevet restaureret. Dette betyder, at de fysiske forhold er blevet mere varierede og livsvilkårene for plante- og dyrelivet dermed forbedret. Foto: Annette Sode.

behov for vanding af enge. Disse opstemninger virker som spærringer for fiskenes naturlige vandring i vandløbene. Uanset at der i de seneste årtier er blevet fjernet en del spærringer, findes der stadig mange tilbage, især i mindre vandløb.
En stor del af vandløbene i oplandet er regulerede, især for at sikre behovet for dyrkningsarealer. Mindst 1/5 af vandløbene er rørlagt, og mindst 1/3 af de tilbageværende åbne vandløb vurderes at være reguleret i form af udretning, uddybning m.v. Når vandløbene vedligeholdes for at sikre evnen til at aflede vand, medfører det i mange vandløb ustabile forhold til skade for plante- og dyrelivet. Desuden mindskes vandløbenes evne til selvrensning.
I løbet af de seneste 50-100 år er mindst halvdelen af det dyrkede areal i oplandet til Lillebælt drænet for at sikre afvanding af landbrugsjord. Med dræningen sker der også en afvanding af vådområder.
Over halvdelen af de større enge/mose-områder er forsvundet i løbet af de sidste 100 år. I ådalene er en stor del af de tidligere enge/mosearealer således gjort dyrkbare ved vandløbsregulering og løbende vandløbsvedligeholdelse.
Tilsvarende er der sket en markant reduktion i antallet af søer og vandhuller. Siden slutningen af 1800-tallet er der afvandet 7 større søer i oplandet til Lillebælt. Især ved den nordlige kyst er store arealer blevet inddæmmet. Samlet set er i alt ca. 1150 hektar blevet omdannet til landbrugsjord ved inddæmning.

Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer i de kommende år, samtidig med at naturindholdet bliver større.
Andre betydende påvirkninger af vandområderne omfatter vandindvinding, sejlads, fiskeri, klapning, uddybning og oprensning af sejlrender samt sandsugning.
Til toppen

Beskyttede områder

Nogle områder i Lillebæltoplandet er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser.

Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000 områder omfatter EU-Habitatområder, EF-Fuglebekyttelsesområder og Ramsarområder. I oplandet findes 6 habitatområder: Svanninge Bakker, Røjle Klint og Kasmose Skov, Bøjden Nor, Maden på Helnæs og havet vest herfor, Æbelø og havet syd og vest herfor og Gyldenstens Inddæmmede Strand, samt Lillebælt<link til kort over beskyttede områder>. For hvert område er der lavet et resume af basisanalysen <link til Natura 2000 resume>.
Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter. De 4 førstnævnte områder er desuden udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområder med henblik på at beskytte udvalgte fuglearter.
Natura 2000 områderne har et samlet areal på ca. 16.000 hektar, hvoraf godt 60 % udgøres af havområder.
Andre internationale beskyttelsesområder er drikkevandsforekomster og skaldyrsvande i havet. Drikkevandsforekomsterne er områder med vand, hvor der indvindes mere end 10m3 vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer, samt de forekomster af vand som det er hensigten at anvende hertil. Alle grundvandsforekomster i oplandet er drikkevandsforekomster. Disse strækker sig over hele oplandet. Skaldyrsvande findes langs hele oplandskysten. Store dele af kysten er udpeget som badevandsområder, fra Bogense i nord til Middelfart og fra Føns Vig til Lyø Krog i syd. Endelig er hele landet udpeget som næringsstoffølsomt område efter EU's Nitratdirektiv.

Nationalt beskyttede områder
De våde naturtyper moser, ferske enge og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at deres tilstand ikke må ændres.  De udgør i alt 6,5% af oplandet. De beskyttede vandløb har en samlet længde på 595 km.
Inden for Lillebæltoplandet findes desuden store fredede arealer, f.eks. ved Æbelø, Vissenbjerg, Hagenskov Gods, Bøjden Nor og Vitsø Nor. Vildtreservater findes ved Gamborg og i kystvande ved Bastholm, Mågeøerne og ud for Middelfart.

Regionalt beskyttede naturområder
I Fyns Amts Regionplan 2005- er der udpeget særlige biologiske interesseområder, og der er opstillet målsætninger for havområder, søer og vandløb samt naturtyper på land. Regionplanen er nu blevet ophøjet til landsplandirektiv som følge af kommunalreformen.

Til toppen

Overfladevand og grundvandsforekomster

Vandløb

Brende Å er her fuldstændig ureguleret og stærkt snoet. Den tilhører type 2 - de mellemstore vandløb. Foto: Annette Sode.

Oplandet indeholder 840 km vandløb, hvoraf det største er den 32 km lange Brende Å. De fleste vandløb er dog små, men samtidig en meget vigtig del af det samlede net af vandløb. De "naturlige" vandløb er inddelt i 3 typer efter størrelse <link til typologi-kort>, hvortil kommer kunstige vandløb (tabel 2). Nettet af vandløb er inddelt i 175 økologisk set ensartede "områder" af 0,1-19 km's længde. Nogle af disse er indtil videre identificeret som stærkt modificerede vandområder <link til ordforklaring>. Det betyder, at de f.eks. er opstemmede, undertiden rørlagte i hele deres forløb, eller på anden måde stærkt regulerede <link til HM-kort>.

Bredde	Type 1(små)	Type 2(mellem)	Type 3 (store)	Type k (kunstige)
Vandløbsstræk-ning (km)	612	157	11	59
Andel af total km (%)	73	19	1	7
Antal vandløbs-vand-områder	131	36	2	6

Tabel 2. Oversigt over fordelingen af vandløb efter størrelse i oplandet.

 

Kilde, som fører vand til Brende Å. Kildebækken tilhører type 1 - de små vandløb.
Foto: Annette Sode.

Søer
I oplandet findes mere end 2600 søer og vandhuller (over 100 m2). De fleste er meget små, og kun 10 af dem er større end 5 hektar. Til sammen dækker søerne et areal på ca. 8 km2 - eller knap 1 % af oplandet. I alt 14 søer er med i basisanalysen, da de er særskilt målsat eller har et areal større end 5 hektar, men de øvrige skal også have en god miljøtilstand.
De fleste af basisanalysens søer er naturlige. Hylkedam er dog dannet ved en mølleopstemning i topenden af Hygind Bæk, og derfor foreløbigt identificeret som et stærkt modificeret vandområde <link til ordforklaring>. Endvidere er to tidligere tørlagte vandområder (Wedellsborg Hoved og Føns Vang) gendannet indenfor de senere år som Vandmiljøplan II vådområdeprojekter. Disse er ligeledes identificerede som stærkt modificerede områder, da de er etableret bl.a. med det formål at mindske tilstrømningen af kvælstof fra landbrugsområder til kystvande.

Sarup Sø. Som de fleste andre ferske søer i området tilhører Sarup Sø den kalkrige, klarvandede og lavvandede søtype. Søen er en af de få, der har bevaret en vis vegetation af undervandsplanter. Foto: Jan Kofod Winther.

Bøjden Nor er afskåret fra havet ved en smal strandvold. Noret er et vigtigt fugleområde. Foto: Jette Christiansen.

Søerne er inddelt i typer efter indhold af kalk, farve, saltholdighed og dybde <link til typologi-kort>. 6 af søerne er mere eller mindre saltvandspåvirkede, og disse er alle lavvandede. Af de ferske søer tilhører to den dybe type, mens 4 er lavvandede.
Siden 1800-tallet er flere søer i oplandet blevet afvandet, og 7 af de større tørlagte søer er identificeret som stærkt modificerede områder <link til HM-kort>.

Vådområder
Vådområder omfatter moser, ferske enge og strandenge, der er afhængige af tilførsel af overflade-, grund- eller regnvand. Der findes i oplandet i alt 2117 hektar moser, 1943 hektar ferske enge og 1652 hektar strandenge fordelt på ca. 2600 lokaliteter. Særligt kan nævnes moser, kilder og ferske enge langs Brende Å. Her er udstrakte vådområder, som flere steder indeholder en artsrig vegetation f.eks. ved Kerte. I Natura 2000 området "Maden på Helnæs og havet vest for" findes særdeles artsrige rigkær, og på Brandsø i Lillebælt ses en nedbrudt højmose, som er under retablering. Langs oplandets kyster findes store strandenge som f.eks. Flægen, Gardersø og omkring Emtekær Nor.

Grundvand
I oplandet er der 10 grundvandsforekomster, som strækker sig over hele oplandsarealet. De fordeler sig på 1 terrænnær som ligger over 9 såkaldte regionale forekomster i tre forskellige dybder.

Strandeng ved Helnæs Made.

I de terrænnære og regionale forekomster strømmer grundvandet i lag af smeltevandssand fra istiderne, og de har alle kontakt til overfladevand. Forekomsterne er mange steder i oplandet dårligt eller slet ikke beskyttet mod forurening, fordi de har mindre end 15 meter lerdække over sig. Der hvor dæklaget kun består af sand kan forureningen nemlig let sive igennem. Der findes ingen dybe forekomster i oplandet.

Ved Røjle Klint nordøst for Middelfart kan man se, hvordan et grundvandsmagasin af sand ser ud. Foto: Gunnar Larsen.

Kystvande
Området omfatter det nordlige Lillebælt fra Æbelø til Strib, Snævringen ved Middelfart, det sydlige Lillebælt ned til farvandet syd for Langeland, samt to større fjordområder Gamborg Fjord og Helnæs Bugt og en række mindre nor og kystlaguner støder til de åbne områder.
De åbne kystvande omkring Fyn ligger centralt i overgangen mellem det salte Skagerrak og den ferske Østersø. Til forskel fra de andre danske stræder har Lillebælt en kort og meget smal del, Snævringen, med meget kraftig strøm, der præger området.
De åbne kystvande er inddelt i typer efter bl.a. dybde og saltholdighed, mens fjorde, bugter, laguner, m.v. er inddelt efter saltholdighed, lagdelingsgrad og "følsomhed" over for ferskvandsafstrømning <link til typologi-kort>.

I det op til 25 m dybe nordlige

Gamborg fjord.  Føns Vig anes til højre i billedet. Foto Jan Kofod Winther.

Lillebælt er vandmasserne meget ofte lagdelt med et relativt ferskt overfladelag og et salt bundlag. Den kraftige strøm i Snævringen skaber turbulens, og vandet er her stort set altid fuldt opblandet. Det sydlige Lillebælt modtager salt vand fra Skagerak sydfra gennem Storebælt, snarere end gennem Snævringen. Der er en relativt lille vandudskiftning i det sydlige Lillebælt, der bevirker at bundvandet i de store meget dybe dele, over 30 m, udskiftes sjældent eller meget langsomt.

I Lillebæltområdet er der foreløbigt identificeret flere typer af såkaldt stærkt modificerede områder <link til ordforklaring>. Det drejer sig om sejlrender, værfter, havne, broer og klappladser, samt inddæmmede arealer som Gamborg Nor. <link til kort over stærkt modificerede områder>.

Til toppen

Risikoanalyse

Risikoanalysen kortlægger, hvilke vandområder, der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Vandløb
Oplandet til Lillebælt indeholder bl.a. Stor Å-, Viby Å-, Brende Å-, Puge Mølleå-, Kærum Å- og Hårby Å-systemerne, samt en række mindre vandløbssystemer. Mest markant er Brende Å, der samlet set er ét af Fyns fineste vandløb med et over lange strækninger naturligt og ureguleret forløb i god hydrologisk balance med den omgivende ådal. Ud over at en væsentlig del af hovedløbet er meget flot rent fysisk, findes der i ådalen bl.a. mange fine kilder med tilhørende vældmoser og en relativt uberørt skov.
Risikoanalysen har dog vist, at mere end 90 % af vandløbene i oplandet ikke når at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag besluttede tiltag. Det er her forudsat, at der i god tid inden 2015 er gennemført den hidtil planlagte rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse og regnvandsudløb i oplandet. Årsagen til, at målet ikke nås, er dårlige fysiske forhold (83 %), og for visse især mindre vandløb også en fortsat tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (33 %) <link til risiko-kort>.  De fysiske forstyrrelser omfatter især en intensiv vandløbsvedligeholdelse og forskellige former for regulering, herunder rørlægning og etablering af spærringer for dyrenes frie vandringer i vandløbene.
For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er rent, at der ikke er spærringer, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt. Hvor tilstanden er god, vil man som besøgende kunne se, at det strømmende vand er klart og bunden er varieret, ligesom man kan glæde sig over mange forskellige planter og dyr både i og langs vandløbet.
Risikoanalysen viser, at kun meget få vandløb vil opnå denne gode tilstand, hvis ikke der sættes yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og nogle steder også af vandkvaliteten.

Ureguleret vandløb med snoet forløb, varieret bund og naturligt underskårne brinker. Foto: Annette Sode.

Vandløb påvirket af regulering og vandløbsvedligeholdelse. Foto: Frank Gert Larsen.

Søer
Flere af søerne i oplandet er præget af en kystnær beliggenhed, idet der er tale om strandsøer eller nor, der tidligere har været eller stadig er i forbindelse med havet. Det gælder f.eks. Bøjden Nor, Flægen ved bunden af Tybrind Vig og Vestermose på Bågø samt Vestersjø og Østersjø på Lyø. De tre førstnævnte ligger i Natura-2000 områder, og nyder derfor international beskyttelse på grund af deres naturværdier.
Inde i landet kan nævnes de to forholdsvis dybe søer Søholm Sø og Nordby Sø, samt eksempelvis Sarup Sø ved Hårby, Sønderby Sø og (Sdr.) Søby Sø ved Sø Søby.
Risikoanalysen har vist, at alle de 11 målsatte søer i basisanalysen er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Søerne har typisk store algemængder om sommeren og manglende eller sparsom vegetation af undervandsplanter. Årsagen er for stor tilførsel af næringsstoffer - især fra landbrugsdrift - samt intern belastning <link til risiko-kort>. Desuden tilføres enkelte søer næringsstoffer og evt. miljøfarlige stoffer fra regnbetingede udløb eller næringsstoffer fra opdræt af ænder.

Det er her forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har gennemført den planlagte rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne.

Den interne belastning skyldes, at tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor) har hobet sig op i søbunden, hvorfra de kan frigives til vandet mange år efter, at tilførslerne er ophørt.
Ved opfyldelse af miljømålet vil en sø fremstå som klarvandet, med ringe forekomst af alger og en udbredt vegetation af undervandsplanter. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr, fisk og fugle i og ved søen. Som besøgende vil man kunne se ned i det klare vand og evt. opleve noget af livet under vandoverfladen.
Risikoanalysen viser altså, at alle oplandets søer er i risiko for ikke at opnå denne tilstand, hvis ikke der sættes yderligere ind overfor tilførslen af næringsstoffer - specielt fosfor. Og i de fleste tilfælde er tilførslen fra landbrugsområder i fokus.

Sønderby Sø. Den idyllisk beliggende sø midt i byen har været massivt forurenet af spildevand fra husene omkring den. Spildevandet bliver nu renset og ledes ikke længere til søen. I 2001 gennemførtes et forsøg på at restaurere søen ved at binde fosfor i søbunden ad kemisk vej. Tilstanden bedredes mærkbart, men er endnu ikke god nok til, at miljømålet forventes opfyldt.
Foto: Kjeld Sandby Hansen.

Vådområder

Siden 1940`erne er der sket en markant reduktion (70 %) af arealet af moser, ferske enge og strandenge, og i dag udgør den våde natur kun ca. 5,8 % af oplandets areal. Denne udvikling har medført, at de store sammenhængende naturområder i dag er blevet meget mindre og ligger isolerede fra hinanden adskilt af især agerjord. Godt halvdelen af lokaliteterne er således mindre end 1 hektar. Små og isolerede naturområder kan ikke opretholde det samme plante- og dyreliv som store sammenhængende naturarealer. Flere plante- og dyrearter er allerede uddøde fra Fyn, og den hidtidige arealreduktion og isolation af naturområderne betyder, at tilknyttede arter også i fremtiden vil uddø, hvis ikke der genskabes meget betydelige naturarealer.

Strand ved Bågø i Lillebælt med bl.a. strandskade, klyde og havterne. Foto: Leif Bisschop-Larsen.

Der er en række trusler imod de resterende våde naturområder. Mere end halvdelen vurderes at være direkte påvirket af dræning eller vandstandssænkning som følge af regulering af tilstødende offentlige vandløb. Desuden ligger størsteparten af kilder, moser og ferske enge i områder, hvor vandindvinding til drikkevand kan have sænket vandstanden. Af 1652 hektar strandenge er 75 % påvirket af dræning og/eller inddigning.
Tilførsel af gødning, herunder kvælstof, er især et problem for moserne. Tålegrænsen for kvælstoftilførsel fra luften er således overskredet på ca. 90 % af mosearealet. For strandengene er tålegrænsen overskredet på halvdelen af strandengsarealet.
Tilgroning som følge af ophørt afgræsning er et stort problem i de våde naturområder. Selv om der bliver givet tilskud til græsning betyder det, at meget store arealer med mose, strandeng og fersk eng ikke bliver afgræsset og er under tilgroning. Derved ødelægges levestederne for en lang række plante- og dyrearter.
De samme trusler gør sig gældende for moser, strandenge og ferske enge inden for Natura 2000 områderne <link til Natura-2000 basisanalyse-resume>.

Det er vigtigt at opfatte den våde natur som en integreret del af vandområderne. Ved at genskabe våde naturområder i tilknytning til vandløb, søer og havområder og skabe optimale levesteder for plante- og dyrearter i moser, ferske enge og strandenge kan man både forbedre tilstanden af vandområderne, standse nedgangen i biodiversiteten <link til ordforklaring> og medvirke til at skabe en "gunstig bevaringsstatus" for naturtyper og arter i Natura 2000 områderne.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til at vande afgrøder og i industrien. Desuden har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.
Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der kommer ned med regnen, vil der komme til at mangle drikkevand. Desuden vil mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder begrænses, således at deres tilstand påvirkes negativt. Forurening af grundvandet sker overvejende ved at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget samt skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i grundvandet. Der kan også trænge saltvand ind, hvis indvindingen af grundvand er for stor. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på de vand- og vådområder, som tilføres grundvand.
Ifølge miljøcenterets beregning sker der i dag ingen mængdemæssig overudnyttelse i nogen af de grundvandsforekomster der ligger i Lillebæltoplandet <link til overudnyttelseskort>. Der vil formentlig heller ikke generelt ske en overudnyttelse af grundvandet i oplandet i 2015.  Indvindingen er nemlig faldet fra slutningen af 1980erne til midten af 1990erne, hvorefter den har holdt sig på et stabilt niveau. Dette niveau antages at blive holdt, fordi der er stor interesse for at spare på vandet. Der er bl.a. afgifter på vandforbruget, ligesom der foretages reparation af utætte ledninger og anvendes vandsparende apparater i husholdning og industri. Antagelsen forudsætter dog, at der ikke indtræffer mange tørre år i træk, hvor behovet for vanding øges, og grundvandsstanden falder.
Den kemiske tilstand af grundvandet er i Lillebæltoplandet især påvirket af pesticider og stoffer fra forurenede grunde, men også nitrat. Store dele af den terrænnære grundvandsforekomst er påvirket af nitrat, og lokalt er områder indenfor de regionale forekomster også påvirket. Der er således 8 af de i alt 10 grundvandsforekomster, der har en dårlig kemisk tilstand <link til kemisk tilstandskort>.
Vandkvaliteten vil sandsynligvis ikke være nævneværdigt ændret i 2015 i forhold til i dag. Det skyldes, at regnvandet er 5-50 år om at nå ned til de lag, hvor det ligger som grundvand. Da indsatsen for at begrænse og fjerne forurening først er sat ind meget sent, vil virkningen først ses om mange år.
Samlet set er dermed i alt 8 grundvandsforekomster ud af 10 i oplandet, som forventes at have en dårlig tilstand i 2015. Tilsammen dækker de et areal på ca. 81.570 hektar, eller 82 % af hele oplandet.

Kystvande

Ålegræs på sandbund ved Bågø. For 100 år siden var Ålegræs udbredt helt ud til 10 m dybde. Men for mange næringssalte har forårsaget store mængder af planktonalger i vandet, så lysforholdene ved bunden mange steder er blevet så dårlige, at Ålegræs i dag kun findes ud til dybder på 6 m. Foto Nanna Rask.

For mange næringssalte kan forårsage langvarige og kraftige iltsvind ved bunden i store dele af Lillebælt. Det går hårdt udover både planter og dyr ved bunden. Her forsøger søstjerner at flygte fra iltsvind ved bunden ved at "stå på tær" eller klatre højere op, Helnæs Bugt. Foto Nanna Rask.

Lillebælt indeholder flere Natura 2000 områder (se kap. 4), et større område nord for Fyn ved Æbelø og et i Bredningen samt nogle mindre ved Helnæs, Bøjden Nor og syd for Ærø. Disse områder er under international beskyttelse pga. deres bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (f.eks. marsvin, kystfugle) eller specielle naturtyper (f.eks. stenrev).
Risikoanalysen har vist at alle kystområderne er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015 <link til risiko-kort>. Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land, og for de åbne dele af Lillebælts vedkommende, tillige fra atmosfæren. Hertil kommer den direkte påvirkning af dyr og planter fra fiskeri, muslingefiskeri, klapning, sejlads, oprensning af sejlrender, råstofindvinding mv. Den manglende målopfyldelse giver sig generelt udslag i store algeopblomstringer og intensive, ofte langvarige iltsvind i store dele af det nordlige og især det sydlige Lillebælt samt forekomster af hurtigtvoksende trådalger i de lavvandede og beskyttede fjorde og laguner.
I flere fjorde og bugter i Lillebælt er tilstedeværelsen af miljøfarlige stoffer en yderligere markant faktor, der kan hindre målopfyldelse. Der er blandt andet set påvirkninger af organiske tinforbindelser (TBT) fra skibsmaling på kønsudviklingen hos snegle.
Miljømålene i områdets kystvande er opfyldt, når forekomsten af mikroalger i vandet er så lave, at vandet er klart, og at der derfor kan gro undervandsplanter, f.eks. ålegræs og flerårige makroalger, til stor dybde langs den åbne kyst og i fjorde og laguner; når bestanden af bunddyr er rig og alsidig; når iltsvind ikke forekommer i fjorde m.v. og er sjældne eller fraværende i dybere lagdelte områder; når området er godt fiskevand; samt, hvis betingelserne er til stede, når det er et gyde- og opvækstområde for fisk. Endelig skal forekomster af miljøfarlige stoffer til enhver tid være i overensstemmelse med gældende nationale og internationale grænseværdier. Et kystområde i en sådan tilstand vil også komme fuglelivet til gode.
Risikoananalysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel, en yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer, samt ved eventuelt at reducere direkte fysiske påvirkninger kan miljømålene nås i områdets kystvande.
Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.
Basisanalysen for Lillebæltområdet viser, at for at opnå miljømålene i vandområderne skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.
Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne. Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne. Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land.  I tabel 3 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens §29 stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering. < link til risikokort>

 

Tabel 3. Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29, stk. 2.. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder.

Vandløb
For vandløbene omfatter opgaverne især supplerende foranstaltninger der forbedrer de fysiske forhold (87 % af vandområderne). Der kan dog også være behov for en indsats der yderligere reducerer udledninger af spildevand fra især ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (42 % af vandområderne).
Forbedrede fysiske forhold opnås ved at skabe fri faunapassage ved spærringer i vandløbene og ved at iværksætte foranstaltninger der reducerer påvirkningerne fra den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalene. Påvirkningen fra landbrugsdriften i ådalene er et resultat af dræning, regulering og rørlægning af vandløbene, samt påvirkning fra vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring og oprensning. Der er registreret 232 spærringer i Lillebæltområdets vandløbssystemer.
Det forudsættes at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i Region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i det åbne land og regnbetingede spildevandsudløb.
Søer
Målopfyldelse i søerne forudsætter supplerende foranstaltninger der reducerer påvirkningen fra tilførsel af fosfor og kvælstof fra især landbruget, samt reducerer påvirkningen fra søbunden af tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor) der har hobet sig op i søbunden. I visse søer kan der endvidere være påvirkning fra regnbetingede udløb eller andeopdræt.
Det er også her forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i region og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne.

Kystvande
For kystvandenes vedkomne er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af en supplerende indsats, der reducerer tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig både om den vandbårne tilførsel af næringsstoffer og kvælstoftilførslen fra atmosfæren, der for de åbne områder af Lillebælt udgør en væsentlig del af næringsstofbelastningen. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. I Lillebælt er foranstaltninger der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige stoffer også væsentlig for at sikre målopfyldelsen.
Hertil kommer eventuelt foranstaltninger der reducerer den direkte påvirkning af flora og fauna fra fiskeri, muslingefiskeri, klapning, sejlads, oprensning af sejlrender, råstofindvinding mv.

Grundvand
Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter foranstaltninger som sikrer at påvirkningen fra nitratudvaskningen fra markerne reduceres, at påvirkning fra brug af sprøjtegifte forhindres, samt at påvirkningen fra udsivning af forurenende stoffer fra gamle industrigrunde m.v. minimeres. Der kan også være tale om foranstaltninger til at reducere påvirkningen fra indtrængende saltvand eller forurenende stoffer som følge af for stor vandindvinding.
Der vil eventuelt også nogen steder være behov for at gennemføre foranstaltninger for at hindre en overudnyttelse af grundvandsreserven og en eventuel grundvandssænkning i vådområder.

Vådområder (enge og moser)
Indsatsen i forhold til vådområder skal koordineres i forhold til Habitatdirektivet (NATURA 2000 planlægningen) med henblik at opnå synergieffekter.
Vådområdeindsatsen skal modvirke tidernes påvirkning i form af arealreduktion og fragmentering, hvilket indebærer en forøgelse af arealet samt sikring af mere sammenhængende naturområder. Endvidere skal der iværksættes foranstaltninger som sikrer en naturlig hydrologi i områderne og modvirker påvirkningerne fra dræning, landvinding og vandindvinding. Desuden er der behov for at gennemføre foranstaltninger der reducerer påvirkninger med næringsstoffer og sprøjtegifte fra især landbrugsdrift og behov for at hindre påvirkning fra tilgroning af arealerne som følge af manglende naturlig afgræsning.

Til toppen

Basisanalyser
Link til basisanalyser og bilag (pdf-format)

Ordbog
Forklarer fagudtryk

Ordbog

Mere information
(her indsættes øvrige links. Hvis der ikke er nogen slettes boksen)

Basisanalyser

Senest 22. december 2004

Offentliggørelse af arbejdsprogram

Senest 22. december 2006

Høring i 6 måneder

Idéfasen indledes

Senest 22. juni 2007

Høring i 6 måneder

Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Senest 22. juni 2007

Høring i 6 måneder

Forslag til vandplaner

Senest 22. december 2008

Høring i 6 måneder

Endelige vandplaner vedtages

Senest 22. december 2009

Forslag til kommunale handleplaner

Senest 22. juni 2010

Høring 8 uger

Endelige kommunale handleplaner

Senest 22. december 2010

Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet

Senest 22. december 2012

Opfyldelse af miljømål

Senest 22. december 2015

Bredde

Type 1(små)

Type 2(mellem)

Type 3 (store)

Type k (kunstige)

Vandløbsstræk-ning (km)

612

157

11

59

Andel af total
km (%)

73

19

1

7

Antal vandløbs-vand-områder

131

36

2

6

Skjult menu