2.5 Smålandsfarvandet

Indledning

Aktivitet			Deadline	Periode
Basisanalyser			22/12 2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram			22/12 2006	Høring i 6 måneder
Idefase indledes			22/6 2007	Løber i 6 måneder
Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver			22/6 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til vandplaner			22/12 2008	Høring i 6 måneder
Endelige vandplaner vedtages			22/12 2009
Forslag til kommunale handleplaner			22/6 2010	Høring i 8 uger
Endelige kommunale handleplaner			22/12 2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet			22/12 2012
Opfyldelse af miljømål			22/12 2015

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister,
jf Miljømålsloven.

Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse del I indeholder en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse del II (risikovurderingen) kortlægger hvilke vandområder, der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU-plan skal gælde for opfyldelsen af vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.

Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomster og i konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse.

På overfladevandområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder (se evt. ordforbog i højremenu).

Resuméet for delområde II, 6 – Østersøen (se figur 1) sammenfatter resultater fra basisanalyser for det tidligere vanddistrikt 35 (Storstrøms Amt). De oprindelige basisanalyser kan ses kan ses fra boksen i højremenuen.

Figur 1. De to hovedoplande, der hører til vanddistrikt II, Sjælland og som Miljøcenter Nykøbing skal udarbejde vandplaner for.

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til ”Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver”, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnittet "Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver".

Til toppen

Områdebeskrivelse

Hovedopland II, 5 Smålandsfarvandet er på knapt 3500 km² og dækker mere end ¾ af Miljøcenter Nykøbings geografiske område. Hovedopland II, 5 dækker fra midten af Sydsjælland og ud til Storebælt, størstedelen af Lolland og Falster samt små landstykker på Møn og Farø. Derudover dækker området naturligvis øerne i Smålandsfarvandet. En del af det nordvestlige hjørne af hovedoplandet, ca. 700 km², hørte oprindeligt til vanddistrikt 30 (Vestsjællands Amt). Det betyder, at grundlaget for områdekarakteristikken ikke er den samme for hele delområde II, 5, idet det er forskellige oplysninger, der er taget med i basisanalyserne for de to tidligere amter. Se de oprindelige basisanalyser her.
Da hovedoplandet dækker så stort og varieret et område vil der være stor variation både med hensyn til vandområdernes type, tilstand og påvirkninger.

Landbrugsarealerne udgør i alt ca. 75 % af arealet og skov og natur udgør ca. 13 %. Jorderne på Sydsjælland, Falster og Møn er for over 50 %’s vedkommende sandblandet lerjord, mens lerjord er mere udbredt på Lolland.

Til toppen

Påvirkninger

Punktkilder
Der er 135 kommunale renseanlæg med en samlet rensekapacitet svarende til ca. 764.000 personer. Ringsted renseanlæg og Slagelse renseanlæg er de største med rensekapaciteter svarende til hhv. ca. 148.000 personer og ca. 115.000 personer.

Af private renseanlæg er der 26 stk. med en samlet rensekapacitet svarende til ca. 3000 personer. Askø Strandvig renseanlæg og Albuen camping renseanlæg er her de største med rensekapaciteter svarende til hhv. ca. 800 personer og ca. 250 personer.

Der er 10 havdambrug med markante udledninger af kvælstof og fosfor. De største havbrug er Musholm Øst og Grønsund. Udover kvælstof og fosfor udledes også medicin og hjælpestoffer fra havbrugene.

Der er 16 industrier med direkte udledning. Sukkerfabrikkerne er her de mest markante udledere med høje udledninger af organisk stof (BI5) og kvælstof.

Der er kun oplysninger for regnbetingede udledninger og spredte bebyggelse for dele af området. Derfor kan der ikke laves præcise opgørelser for disse punktkilder. Dog kan det oplyses, at der er flere end 1000 regnvandsudledninger og flere end 950 overfaldsbygværker. Ligeledes er der mere end 20.000 ejendomme, der ikke er kloakeret.

Arealpåvirkninger
Vandområderne tilføres bl.a. næringsstoffer fra naturarealerne og atmosfæren, men især den diffuse belastning fra de dyrkede arealer og påvirkningen fra spildevand yder et bidrag – både med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. N-afstrømningen til vandløbene fra landbruget udgør omkring 10 kg/ha, og det svarer til ca. 75 % af den samlede transport i vandløbene.

Figur 2. Kvælstof- og fosforafstrømning fra land til Smålands-
farvandet i perioden 1995-2003 fordelt på kilder i %.

For fosfor er kildefordelingen anderledes. Knapt 70 % af den nuværende fosforafstrømning fra oplandet skyldes udledninger af spildevand fra spredt bebyggelse, regnvandsudløb og kommunale renseanlæg.

Siden begyndelsen af 90’erne er kvælstofafstrømningen reduceret med ca. 35 % og fosforafstrømningen med ca. 80 % i oplandets vandløb. For kvælstof skyldes dette en forbedret spildevandsrensning og et fald i udledningen fra landbrugsarealer som følge af vandmiljøindsatsen. For fosfor skyldes faldet, at spildevandet i dag renses langt bedre end tidligere. I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget, som følge af vandmiljøplan III, at bidrage til en reduktion i kvælstofudledningen til vandområderne, og til at tilførslen af fosfor til markerne bevares på et lavt niveau.

Kvantitative påvirkninger af vand
Langt den største indvinding af grundvand sker fra oplandets vandværker, men anlæg til markvanding og industriformål tegner sig også for en del. Der indvindes søvand i Haraldsted og Gyrstinge søer til drikkevandsforsyning, ligesom indvinding af overfladevand finder sted fra nogle enkelte industrianlæg, hvor vandet typisk anvendes som procesvand.

Udstrømningen af grundvand til overfladevand og vådområder kan blive reduceret væsentligt, hvis der foregår en betydelig grundvandsindvinding i området. Dette kan, om sommeren medføre vandløb med forringet vandføring eller helt udtørring af vandløb samt mere eller mindre tørlagte vådområder.

Til toppen

Beskyttede områder

Dele af hovedopland Smålandsfarvandet er naturbeskyttede områder i henhold til internationale konventioner og direktiver, nationale love eller regionale bestemmelser. Vandplanlægningen skal sikre, at der tages højde for de hensyn som de beskyttede områder kræver.

Internationale beskyttelsesområder
Det drejer sig især om de såkaldte Natura2000-områder, som omfatter lokaliteter udpeget efter EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (fugle) og EF-Habitatdirektivet (naturtyper og dyrearter). For hver lokalitet er der udpeget et antal særligt sårbare fugle, naturtyper og/eller dyrearter, som skal beskyttes gennem lovgivning og via pleje, naturgenopretning og sikring af arealerne på anden måde.
I hovedopland Smålandsfarvandet findes 19 Natura2000-områder: Sprogø med havområde, Allindelille Fredskov, Valsølille Sø, Bagholt Mose, Sorø Sønderskov, Søer ved Bregentved, Skælskør Fjord og havet mellem Agersø og Glænø, Holmegårds mose og Porsmose, Susåen med Tystrup-Bavelsesøerne og Slagmosen, hav og kyst mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, Oreby Skov, stenrevet Kirkegrund, Smålandsfarvandet/Guldborgsund/Bøtø Nor, Maltrup Skov, Horreby Lyng og Listrup Lyng, Krenkerup Haveskov, Maribosøerne, Nakskov Fjord samt Halsted Kloster dyrehave. For hvert område er der lavet særskilte resumeer af basisanalyserne for Natura2000.

Det samlede areal af Natura2000-områder inden for hovedopland Smålandsfarvandet udgør ca. 1125 km² fordelt med ca. 225 km² landområder og ca. 900 km² vandområder. Landområderne udgør ca. 6,5 % af det samlede landareal af hovedopland Smålandsfarvandet. Hovedoplandets vandareal er ikke kendt, da afgrænsningen ikke er fastlagt.

Andre internationale aftaler er Ramsarkonventionen, som er global og retter sig mod beskyttelse af vådområder. Her er der udpeget 22 områder som i Danmark dækkes af de samme arealer som Natura2000-områderne.

Nationalt beskyttede områder
De våde naturtyper moser, ferske enge og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder at deres tilstand ikke må ændres uden dispensation. Der skal tages særlige hensyn til disse bestemmelser i vandplanlægningen. §3-områderne udgør 5,5 % af det samlede hovedopland på land.

Inden for hovedoplandet findes desuden en række fredede lokaliteter. De fredede lokaliteter udgør ca. 3,2 % af det samlede hovedopland på land.

Regionalt beskyttede naturområder og arter
I de amtslige regionplaner, som nu er ophøjet til landsplandirektiver, er der udpeget beskyttelsesområder, regionale naturbeskyttelsesområder og internationale naturbeskyttelsesområder. Regionplanerne udpeger og opstiller desuden målsætninger for havområder, søer og vandløb.

Udpegningerne har til formål at bevare og forbedre natur og landskab generelt og specielt tage hensyn til særligt sårbare og sjældne naturtyper, dyre- og plantearter, uforstyrrede landskaber og kulturhistoriske værdier. I de internationale naturbeskyttelsesområder – også kaldet Natura 2000-områder – skal der også sikres og genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, områderne er udpeget for.

Til toppen

Karakterisering af overflade- og grundvand

Vandløb

Det er kun Susåens hovedløb op- og nedstrøms Tystrup-Bavelsesøerne og Nedre del af Tude Å, der tilhører typen brede vandløb, med mere end 40 km til kilde og med mere end100 km² opland (type 3).

Langt mere almindelig er type 2 vandløb, med 2-40 km til kilde og opland på 10-100 km². De øvrige vandløb karakteriseres som små vandløb, med kort forløb, og et beskedent opland på under 10 km² (type 1), en del af disse er ofte sommerudtørrende.

Vandløb med naturligt forløb ses i Fladså, Brødebæk i Øvre Suså og i nogle små tilløb til Tystrup og Haraldsted Søer.

Af større stærkt modificerede og kunstige vandløb nævnes afvandingslandkanalerne på Lolland omkring Nakskov, Bøtø-området på Sydfalster og det inddæmmede område syd for Dybsø Fjord på det sydvestlige Sjælland.

De kunstige vandløbsstrækninger udgør blot 3,6 %, mens de stærkt modificerede vandløbsstrækninger udgør 7,2 % i af den samlede vandløbslængde på 3493 km i delområde II, 5.

Delområde II, 5	km
Samlet vandløbsstrækning	3493 (100%)
Kunstige vandløb	126,8 (3,6%)
Stærkt modificerede vandløb	249,8 (7,2%)

Tabel 2. Fordeling af stærkt modificerede og
kunstige vandløb i delområde II, 5 i
MC Nykøbings overvågningsområde.

Søer
I oplandet til Smålandsfarvandet (II, 5) findes der i alt 84 målsatte søer. Af dem er 52 større end 5 ha. Langt de fleste af de større og dybe søer ligger i den nordvestlige del af oplandet, det gælder bl.a. Haraldsted Sø, Gyrstinge Sø, Tuel Sø og Tystrup-Bavelse søerne. De fleste af søerne er naturlige. 2 af søerne i oplandet er foreløbig karakteriseret som stærkt modificeret vandområde, idet de ikke oprindeligt er søer. Det drejer som om Nakskov Indrefjord, som tidligere har været havområde samt Skudeløbet, som er afsnøring af en åudmunding. Derudover er der et antal tørlagte søer, som også karakteriseres som stærkt modificerede. I det tidligere Vestsjællands Amt er de tørlagte søer ikke tidligere udpeget og det præcise antal kendes ikke, men i det tidligere Storstrøms Amt drejer det sig om 20 søer i oplandet til Smålandsfarvandet.

Søerne typeinddeles efter forskellige kombinationer af indhold af kalk (alkalinitet), saltholdighed, farve og dybde. I oplandet til Smålandsfarvandet findes der 5 forskellige typer, og langt de fleste (70 stk.) hører under den type, der er kalkrig, klarvandet, fersk (type 9 og 10), heraf er de 11 dybe (> 3 m). De resterende fordeler sig på nogle få som er saltholdige og nogle få som er brunvandede. For 2 af søerne mangler datagrundlag for at det kan afgøres, hvilken type de er.

Grundvand
Der er udpeget i alt 48 grundvandsforekomster fordelt på 1 terrænnær forekomst, 38 regionale og 9 dybe forekomster. Den terrænnære forekomst består af en række mindre sandmagasiner i oplandet, som netop har kontakt til terræn. De regionale forekomster er dels kalkmagasiner og dels sandmagasiner, som ligger i distinkte lag/dybder, men som for hvert lag er samlet i afstrømningsoplande til vandløb. Alle regionale forekomster har kontakt til overfladevand. De dybe forekomster består af dybtliggende kalk og sandformationer, hvor der ikke forventes kontakt til overfladevand af betydning.

Figur 3. Regnvandet siver ned igennem jordlagene til den opsprækkede kalk - den vigtigste kilde til rent grundvand i oplandet.

De regionale kalkforekomster har størst betydning for vandforsyningen. Generelt yder dæklag af ler en god beskyttelse mod forurening af grundvandet, men lokalt er tykkelsen så ringe, at der er risiko for, at forurenende stoffer ikke tilbageholdes, fx på det nordøstlige Lolland
Grundvand fra de regionale magasiner strømmer ud i hovedoplandets vandløb og sikrer en vandføring igennem hele året. Lokalt vil de terrænnære forekomster tilsvarende udgøre en vigtig kilde til de åbne vandområder.

Kystvande
Hovedopland II,5 afvander til en række forskellige kystvande som består af fjorde, nor, bugter og åbne kystområder. Kystvandene er overordnet inddelt i fjordtyper og åbentvandstyper. Fjordene omfatter Musholm Bugt – indre del, Korsør Nor, Skælskør Fjord og Nor, Basnæs Nor, Holsteinborg Nor, Dybsø Fjord, Avnø Fjord, Karrebæk Fjord, Smålandsfarvandets sydlige del, Guldborgsund, Nakskov Fjord og Sønder Nor. De åbne kystområder omfatter Storebælt Øst, Musholm Bugt – ydre del, Agersø Sund, Smålandsfarvandet – åbne del inkl. Karrebæksminde Bugt, Grønsund og Langelandsbælt Øst.

Kystvandene er yderligere underinddelt efter saltholdighed, tidevand, lagdeling samt følsomhed overfor ferskvandsafstrømning og belastning.

Fjordene er alle mesohaline (5-18 ‰) og betegnes type M (1, 2 eller 3 i forhold til de øvrige kriterier). De åbne kystvande nord for Storebæltsbroen er polyhaline (18-30 ‰), mens dem syd for er mesohaline og betegnes type OW2 og OW3 henholdsvis.

Der er foretaget en foreløbig identificering af såkaldte stærkt modificerede områder, som omfatter: Inddæmmede marine områder, sejlrender, havne og klappladser samt Karrebæk Fjord p.g.a. den menneskeskabte ændring af Susåens udløb i fjorden og sejlrende.

Figur 5. En del af Næstved Kanal indgår i Karrebæk Fjord, som foreløbigt er identificeret som et stærkt modificeret kystvand.

Til toppen

Risikoanalyse

Vandløb
Målsætninger
I risikoanalysen for vandløb i oplandet til Smålandsfarvandet er risikoen for manglende målopfyldelse i 2015 vurderet for i alt 3945 km vandløb. Som baggrund for risikovurderingen i dette opland er der anvendt data fra 421 vandløbsstationer fra det tidligere Vestsjællands Amt og 572 stationer fra det tidligere Storstrøms Amt i perioden 2001-2005. Vurderingen har taget udgangspunkt i opfyldelse af de pågældende vandløbsstrækningers målsætninger i henhold til den seneste regionplan. Til målsætningerne er der blandt andet knyttet krav til den biologiske vandløbskvalitet bedømt på baggrund af smådyrsfaunaen efter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) og fiskebestanden.

I denne første risikoanalyse er krav til såvel smådyrsfauna som fiskebestand indgået i vurderingen.

Påvirkninger
For hver vandløbsstrækning er identificeret, hvilke menneskeskabte påvirkninger den pågældende strækning er udsat for og som kan bidrage til forklaring af eventuel manglende målopfyldelse.

Grænsen mellem delområde nord og syd i hovedopland II,5 er trukket således, at Lolland-Falster og Møn hører til delområde syd.

Km/Påvirkning*	B	FM	KH	MFS	N
Delområde II, 5 syd	562	562	0	314	402
Delområde II, 5 nord	239	548	66	62	519
Delområde II, 5 samlet	801	1110	66	376	921

Tabel 3. Oversigt over vandløbstrækninger med angivelse af de forekommende påvirkninger. Antallet af km vandløb overstiger det samlede antal km, da nogle vandløb kan være påvirket af flere typer påvirkninger på samme tid.

*Påvirkninger i de vandløb, der indgår i risikoanalysen:

B: Biologiske forhold
FM: Fysiske forandringer
KH: Kvantitative hydrologiske forandringer
MFS: Miljøfarlige stoffer
N: næringsstoffer og organisk stof.

Som det ses af tabel 3 påvirker fysiske forandringer (FM) og tilførsel af organisk stof (N) en stor del af oplandets vandløb. Betydende er også den direkte påvirkning af flora og fauna i forbindelse med regulering/opgravning og hårdhændet vedligeholdelse.

En mindre del af vandløbene, er påvirket af Miljøfremmede stoffer (MFS), sandsynligvis sprøjtegifte, og finder fortrinsvis sted i oplandets sydlige del, hvor landbrugsproduktionen er mest intensiv. Effekten af miljøfarlige stoffer er formodentligt undervurderet. Dette skyldes manglende konkret viden om indhold og effekter af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet.

Risikovurdering

På baggrund af faunaundersøgelser i vandløbene i 2001 og 2002, er vandløbenes tilstand og udvikling vurderet. De enkelte påvirkninger af vandløbene, jf. tabel 3, er identificeret og fremskrevet. På grundlag af dette er det for hver vandløbsstrækning vurderet, hvorvidt den vil opfylde sit nuværende faunaklassekrav i 2015. Vandløbene er herved blevet opdelt i 2 hovedgrupper; Risikogruppe I hvor man vurdere, at faunaklassekravet vil være opfyldt i 2015 og Risikogruppe II, hvor man vurderer, at faunaklassekravet ikke vil være opfyldt i 2015. Begge disse grupper er opdelt i undergrupper, der afspejler graden af sikkerhed for denne vurdering. Kun i undergrupperne Ia og IIc er det eksisterende datagrundlag tilstrækkeligt til en sikker vurdering uden behov for yderligere undersøgelser.

Risikogruppe	Målsætning opfyldt i 2015?	Km	%
Ia	Opfylder med sikkerhed	0	0
Ib	Opfylder sandsynligvis	144	4
Samlet I		144
IIa	Opfylder muligvis ikke	1963	50
IIb	Opfylder sandsynligvis ikke	955	24
IIc	Opfylder med sikkerhed ikke	883	22
Samlet II		3801	100
I alt		3945

Tabel 4. Risikovurderingen for vandløb i oplandet til Smålandsfarvandet (hovedopland II,5).

Som det fremgår af tabel 4, forventes kun omkring 4% af vandløbene at opfylde deres målsætning. Mens halvdelen ligger i IIa, hvilket indikerer at de muligvis ikke vil kunne opfylde deres målsætninger i 2015. I de resterende vandløb vurderes det, at kravet ikke vil være opfyldt, med mindre der iværksættes yderligere tiltag og indgreb end de allerede gennemførte eller besluttede.
Søer
Målsætning
Til vurdering af om søerne forventes at opfylde målsætningen i 2015 anvendes amternes regionplanmål. Oplandet til Smålandsfarvandet består af en del af det tidligere Storstrøms Amt og en del af det tidligere Vestsjællands Amt. 39 af søerne i oplandet lå oprindeligt i Vestsjællands Amt, mens 44 søer lå i Storstrøms Amt. Til selve vandplanarbejdet kommer der nye fælles miljømål.

Påvirkninger
Det er ud fra eksisterende viden vurderet hvilke påvirkninger, der er væsentlige for de enkelte søer og som eventuelt kan være årsag til at målsætningen ikke kan opfyldes i 2015. Nedenstående tabel er en opgørelse over påvirkninger af alle søerne i oplandet – både dem som vurderes at kunne opfylde målsætningen og dem som vurderes ikke at kunne opfylde målsætningen.

Langt hovedparten af søerne er påvirket af næringsstoffer. Det gælder dels næringsstoffer fra landbrugsarealer, dels næringsstoffer fra udledning af spildevand. I nogle af søerne er der flere væsentlige påvirkninger, derfor overstiger det samlede antal i tabellen det samlede antal af søer. I 3 af søerne er påvirkningen ikke kendt.

Påvirkning	B	FM	KH	MFS	N	U
Antal søer	6	1	4		79	1

Tabel 5. Påvirkninger af målsatte søer i oplandet til Smålandsfarvandet.

B: Biologiske forhold
FM: Fysiske forandringer
KH: Kvalitative hydrologisk forandringer
MFS: Miljøfarlige stoffer
N: Næringsstoffer
U: Upåvirkede.

Risikovurdering
50 af de 84 søer er i risiko for ikke at opfylde målsætningen i 2015, og for 3 søer vides det ikke om de er i risiko, idet der mangler datagrundlag. Vurderingen er foretaget på baggrund af den overvågning, der er lavet i søerne. Datagrundlaget er meget varierende. For søer, som indgår i det nationale overvågningsprogram, er der som oftest langt flere data end for søer, som ikke indgår. For enkelte søer er datagrundlaget meget sparsomt eller mangler helt. Dette afspejles i risikovurderingen, hvor hovedgrupperne er underinddelt efter den sikkerhed, hvormed vurderingen er foretaget, se tabel 6. Kun i grupperne Ia og IIc er datagrundlaget tilstrækkeligt til en sikker vurdering uden yderligere undersøgelser.

Risikogruppe	Målsætning opfyldt i 2015?	Antal søer
Ia	Opfylder med sikkerhed	15
Ib	Opfylder sandsynligvis	16
Samlet I		31
IIa	Opfylder muligvis ikke	11
IIb	Opfylder sandsynligvis ikke	16
IIc	Opfylder med sikkerhed ikke	23
Samlet II		50
I alt		81

Tabel 6. Risikovurdering for søer i oplandet til Smålandsfarvandet (hovedopland II,5).

Grundvand
Risikovurderingen for grundvandsforekomsterne tager udgangspunkt i kriterier, der blev fastlagt ved den første basisanalyse udarbejdet af Storstrøms og Vestsjællands amter. Overordnet beskrives grundvandets tilstand på to måder, nemlig i form af mængden i magasinerne (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand).

Påvirkninger

Hvis vi indvinder for stor en del af det vand, der siver gennem jordlagene til undergrunden, kommer der til at mangle drikkevand. Desuden vil vi mindske mængden af det grundvand, der strømmer til de åbne vand- og vådområder og derved påvirke tilstanden af områderne negativt.

Kvaliteten af grundvandet kan blive forringet ved at fx nitrat og sprøjtemidler fra jordbruget eller skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i undergrunden. Der kan også trænge saltvand ind i forekomsterne, hvis indvindingen af grundvand er for stor. En dårlig kvalitet af grundvandet forringer muligheden for at benytte det som drikkevand og kan have negativ indflydelse på de grundvandsfødte vand- og vådområder.

Risikovurdering
Den samlede vurdering er, at stort set alle forekomster er i risiko for ikke at opnå god tilstand i 2015. Dette er vist i tabel 7.

Grundvandstype	Antal i alt	Antal i risiko	Andel i risiko (%)
Sammenfattende risikovurdering	48	47	98
Kvantitativ tilstand		29	60
Kemisk tilstand		47	98

Tabel 7. Antallet af forekomster, der er i risiko for ikke at opnå god tilstand i 2015.

Man skal være opmærksom på, at de fleste af forekomsterne er store, og lokale problemer i en forekomst kan føre til, at hele forekomsten kategoriseres til at være i risiko.
Vurdering af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand tager konkret udgangspunkt i en beregning af, om indvindingen af grundvand i de enkelte forekomster er bæredygtig. Herved forstås, at grundvandsindvindingen er væsentligt mindre end grundvandsdannelsen. Det vil sikre, at indvindingen ikke i væsentlig grad reducerer den naturlige udstrømning af grundvand til vandløb, vådområder og kildevæld. Der er en væsentlig indvinding af grundvand fra kalkforekomsterne samt fra enkelte af de regionale sandforekomster, men en relativ lille grundvandsdannelse - samtidig med at store områder har kontakt til vandløb og vådområder. Indvindingen i de mere højtliggende forekomster er begrænset, og forekomsterne anses derfor generelt for ikke at være i risiko. Det medfører, at ca. 60 % af alle forekomster er vurderet til at være i risiko for ikke at opnå god kvantitativ tilstand.

Næsten alle forekomster er udpeget til at være i risiko for ikke at opnå god kemisk tilstand. Det skyldes problemer med bl.a. salt, nitrat, nikkel og forurening fra forurenede grunde, som det er skønnet siver ned til forekomsterne. Vores viden om kvaliteten af de fleste regionale sandforekomster er begrænset. Nationale erfaringer fra overvågning af sådanne forekomster viser, at man ofte finder nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer, og derfor er der grund til at antage, at disse forekomster er i risiko for ikke at opnå god kemisk tilstand.

Kystvande
Der er foretaget en vurdering om kystvandene, i forhold til fremskrevne menneskelige påvirkninger, kan opfylde de gældende regionplaners målsætning for vandkvalitet senest d. 22. december 2015. Kystvandene er tildelt risikokategorier efter om de vurderes at opfylde målsætningen (I), eller om de vurderes ikke at opfylde målsætningen (II). Der er foretaget en yderligere underinddeling af risikokategorierne (a, b eller c) alt efter hvilket overvågnings- og datagrundlag risikovurderingen er foretaget på.

Alle kystvande er i risiko for ikke at opfylde deres målsætning i 2015 med undtagelse af Korsør Nor.

Korsør Nor forventes som det eneste kystvand at opfylde sin målsætning i 2015 under forudsætning af uændrede forhold. Noret er afskåret al spildevandstilledning, og tilførslen af næringsstoffer fra det lille opland er begrænset. Tilbage er kun overløbsbygværker, der ikke forventes at hindre målopfyldelsen i 2015.

Påvirkninger
Årsagen til at alle kystvande, på nær Korsør Nor, er i risiko for ikke at opfylde deres målsætning i 2015, er tilførsel af næringsstoffer. Det er hovedsageligt kvælstof der tilføres i for store mængder, men også fosfor kan være et problem specielt i fjordene.

Fjordene er stærkt påvirket af næringsstoffer fra de lokale oplande. For de fleste fjorde er det landbruget, som udgør den største kilde. Her forudsættes således lokale indsatser, der kan nedbringe udvaskningen af næringsstoffer.

De åbne kystområder er overvejende påvirket af næringsstoffer, der tilføres med vandstrømme fra Kattegat via Bælthavet samt Østersøen. Der forudsættes således en national og international indsats, for at nedbringe det generelle næringsstofniveau i havområderne.

Forekomsten af miljøfarlige stoffer (MFS) kan også føre til manglende målopfyldelse. Datagrundlaget er endnu meget sparsomt, men undersøgelser i enkelte fjorde tyder på en miljøpåvirkning, der kan hindre målopfyldelse. Der findes en lang række kilder til forurening med MFS, heriblandt industri, renseanlæg, forurenede grunde, skibstrafik og havne mm.

Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses. Basisanalysen for hovedopland II, 5 – Smålandsfarvandet viser, at der skal gennemføres en række tiltag for at reducere de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, hydrologiske påvirkninger (vandindvinding) og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.

Kategori	Områder i risiko %	Påvirkninger Årsager til manglende målopfyldelse
Vandløb	96	Fysiske påvirkninger (FM)· Reguleringer og rørlægninger · Hårdhændet vandløbsvedlige- holdelse · Spærringer, som hindrer fri faunapassage Spildevandsudledninger (N)· Utilstrækkelig rensning specielt fra mekaniske renseanlæg · Regnvandsbetingede udløb · Spredt bebyggelse
Søer	63	Næringsstofbelastning fra landbrug og spildevand (N) Vandstandsreguleringer (KH) Biologiske forhold (B)
Marine områder	99,9	Næringsstoffer (N) Miljøfarlige stoffer (MFS)
Grundvand	98	Indvinding (KH) Nitrat (N) Miljøfarlige stoffer (MFS)

Tabel 8. Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver jævnfør miljømålslovens § 29, stk. 2. Opgaverne er relateret til de forskellige kategorier af vandområder.

Vandløb
Basisanalysen for hovedopland II, 5 viser, at 96 % af de målsatte vandløbsstrækninger i dag ikke opfylder deres målsætning. For at opnå miljømålene i det aktuelle hovedopland, er det således nødvendigt, at der gennemføres en række supplerende tiltag. Tiltagene har alle som hovedformål at reducere den menneskelige påvirkning af de pågældende vandløb.

Det drejer sig om forbedring af de fysiske forhold og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra renseanlæg og den diffuse belastning fra den spredte bebyggelse. Mest udbredte menneskelige påvirkning er den fysiske forarmning af vandløb i forbindelse med reguleringer, rørlægninger samt grødeskæring og opgravning i forbindelse med vandløbs-vedligeholdelse. Næst hyppigste påvirkning er udledninger af utilstrækkeligt renset spildevand fra anlæg, regnbetingede udløb og den spredte bebyggelse. Forbedret håndtering af spildevandet er derfor en nødvendighed, da det i dag er den næsthyppigste påvirkning af hovedopland II, 5’s vandløb.

Søer
For at søerne i oplandet kan leve op til en god økologisk tilstand er det nødvendigt med tiltag der nedbringer belastningen med fosfor og kvælstof fra landbrugsarealerne og fra den spredte bebyggelse. Disse foranstaltninger skal gennemføres i god tid inden 2015 for at kunne nå at virke. På grund af tidligere udledninger har der i mange søer ophobet sig en pulje af næringssalte på bunden. Det er derfor nødvendigt med tiltag, som nedsætter belastningen fra disse puljer, ligesom det kan blive nødvendigt at ændre den biologiske ubalance, som har indstillet sig i mange forurenede søer.

Herudover kan vandstandsregulering (vandindvinding m.v.) for nogle af søerne medføre reduceret vandskifte. Således kan det tage noget længere tid at nedbringe en ophobet næringsstofpulje. Endvidere udsættes og opdrættes der i nogle søer ikke naturligt hjemmehørende fiskearter. Disse udsætninger fører ofte til uorden i den biologiske balance samtidig med at der ofte tilføres søen næringsstoffer ved fodring.

Grundvand
For at sikre, at grundvandsområderne opfylder målsætningerne, kan det lokalt være aktuelt at reducere påvirkningen fra nitratudvaskningen fra det dyrkede areal, ligesom det vil være nødvendigt med opmærksomhed rettet mod, at grundvandet ikke forurenes ved brug og håndtering af sprøjtemidler. De allerede iværksatte nationale initiativer på dette område vil bidrage hertil. Der vil være behov for en fortsat indsats mod påvirkningen fra udsivning af forurenende stoffer fra gamle industrigrunde og lignende. Der kan også være behov for tiltag, der hindrer indtrængning af saltvand og andre stoffer som følge af for stor vandindvinding. Der vil også nogle steder være behov for at gennemføre tiltag for at hindre en for intensiv udnyttelse af grundvandsreserven og en eventuel grundvandssænkning i vådområder.

Marine områder
Alle kystvande, med undtagelse af Korsør Nor, er i risiko for ikke at kunne opfylde kravet om god økologisk tilstand i 2015. Der er behov for en reduktion i tilførslen af næringsstoffer til fjordene og de åbne kystvande. Lokale indsatser i oplandene skal reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til fjordene, mens en national og international indsats skal reducere det generelle næringsstofniveau, især af kvælstof, i de åbne kystvande. Der skal yderligere ske en indsats for at nedbringe udledningerne af miljøfarlige stoffer.

Til toppen

Basisanalyser for hovedopland II,5 Smålandsfarvandet

Vanddistrikt 30 del 1

5,5 mb

(tidligere Vestsjællands Amt)

Vanddistrikt 30 del 2

4,2 mb

Vanddistrikt 30 Del 2 - bilag

0,1 mb

Vanddistrikt 35 Del 1

65 mb

(tidligere Storstrøms Amt)

Vanddistrikt 35 Del 1 - de enkelte kapitler

Vanddistrikt 35 Del 1 - bilag

2,5 mb

Vanddistrikt 35 Del 2

16,6 mb

Aktivitet

Deadline

Periode

Basisanalyser

22/12 2004

Offentliggørelse af arbejdsprogram

22/12 2006

Høring i 6 måneder

Idefase indledes

22/6 2007

Løber i 6 måneder

Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

22/6 2007

Høring i 6 måneder

Forslag til vandplaner

22/12 2008

Høring i 6 måneder

Endelige vandplaner vedtages

22/12 2009

Forslag til kommunale handleplaner

22/6 2010

Høring i 8 uger

Endelige kommunale handleplaner

22/12 2010

Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet

22/12 2012

Opfyldelse af miljømål

22/12 2015

Delområde II, 5

km

Samlet vandløbsstrækning

3493 (100%)

Kunstige vandløb

126,8 (3,6%)

Stærkt modificerede vandløb

249,8 (7,2%)

Delområde II, 5 syd

562

562

0

314

402

Delområde II, 5 nord

239

548

66

62

519

Delområde II, 5 samlet

801

1110

66

376

921

Risikogruppe

Målsætning opfyldt i 2015?

Km

%

Ia

Opfylder med sikkerhed

Ib

Opfylder sandsynligvis

Samlet I

 

IIa

Opfylder muligvis ikke

IIb

Opfylder sandsynligvis ikke

IIc

Opfylder med sikkerhed ikke

Samlet II

 

I alt

 

 

Antal søer

6

1

4

79

1

Risikogruppe

Målsætning opfyldt i 2015?

Antal søer

Ia

Opfylder med sikkerhed

15

Ib

Opfylder sandsynligvis

16

Samlet I

 

31

IIa

Opfylder muligvis ikke

11

IIb

Opfylder sandsynligvis ikke

16

IIc

Opfylder med sikkerhed ikke

23

Samlet II

50

I alt

 

81

Grundvandstype

Antal i alt

Antal i risiko

Andel i risiko (%)

Sammenfattende risikovurdering

48

47

98

Kvantitativ tilstand

29

60

Kemisk tilstand

47

98

Vandløb

96

Fysiske påvirkninger (FM)· Reguleringer og rørlægninger
· Hårdhændet vandløbsvedlige- holdelse
· Spærringer, som hindrer
fri faunapassage

Spildevandsudledninger (N)· Utilstrækkelig rensning specielt
fra mekaniske renseanlæg · Regnvandsbetingede udløb · Spredt bebyggelse

Søer

63

Næringsstofbelastning fra landbrug og spildevand (N)
Vandstandsreguleringer (KH)
Biologiske forhold (B)

Marine områder

99,9

Næringsstoffer (N)
Miljøfarlige stoffer (MFS)

Grundvand

98

Indvinding (KH)
Nitrat (N)
Miljøfarlige stoffer (MFS)

Basisanalyser

Hent basisanalyser og bilag i pdf-format for

Hovedområde II,5

Ordbog
Forklarer fagudtryk

Ordbog

Til toppen

ä