3.1 Bornholm

Resumé af basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

Vanddistrikt Bornholm

Klippekysten ved Hammershus. Foto: Ole Malling

1. Indledning
EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven: "Bekendtgørelse af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006".

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum "god tilstand" i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.1.

Aktivitet			Deadline	Periode
Basisanalyser			22/12 2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram			22/12 2006	Høring i 6 måneder
Idefase indledes			22/06 2007	Løber i 6 måneder
Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver			22/06 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til vandplaner			22/12 2008	Høring i 6 måneder
Endelige vandplaner vedtages			22/12 2009
Forslag til kommunale handleplaner			22/06 2010	Høring i 8 uger
Endelige kommunale handleplaner			22/12 2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet			22/12 2012
Opfyldelse af miljømål			22/12 2015

Tabel 1.1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Nærværende notat er et resume af den basisanalyse, der blev udarbejdet i 2004 af Bornholms Regionskommune suppleret med beskrivelser fra Bornholms Regionkommuneplan 2005, og er en del af idefasen for den kommende vandplan.

Resuméet sammenfatter resultaterne fra basisanalysen, der er harmoniseret. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem den oprindelige basisanalyse og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra den oprindelige basisanalyse videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der er udarbejdet harmoniserede resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Det skal derfor pointeres, at risikovurderingen som er baseret på regionplanernes målsætninger og kun er et foreløbigt bidrag, indtil de fælles miljømål fra EU foreligger.

Parallelt med idefasen skal der ifølge miljømålsloven offentliggøres et forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (VVO). Oversigten er samtidigt medtaget som kapitel 7 i resumeet.

2. Områdebeskrivelse

Hovedopland Bornholm (588 km2) udgør ét vanddistrikt, der omfatter Bornholm og Erteholmene samt de omkransende farvande ud til 12 sømilgrænsen. På Bornholm er de fleste af Skandinaviens naturtyper repræsenteret, bl.a. hav, klipper, skærgård, sandstrand, klitter, naturskove, løv- og nåleskov, enge, overdrev, søer, damme og moser. De kvartære istidsaflejringer er generelt tynde og på Nordbornholm danner det underliggende grundfjeld flere steder terrænoverfladen, mens der hovedsageligt findes sandsten og skifer under de kvartære aflejringer på den sydlige del af øen. De specielle geologiske forhold præger mange steder naturen. Således løber vandløbene på Nordbornholm i sprækkedale, der skærer sig ned i grundfjeldet, hvorimod de på Sydbornholm løber gennem et landbrugslandskab.

Vandfald i sprækkedal (Døndal). Foto: Henrik Vosgerau.

Arealanvendelsen på Bornholm domineres af dyrket landbrugsjord, der udgør ca. 60% af arealet, hvilket omtrentlig svarer til landsgennemsnittet. Egentlig natur udgør ca. 28% af arealet, hvoraf skove udgør knap 23%, mens søer og moser udgør 0,6%. By- og sommerhusområder udgør knap 5% af Bornholms areal.

Bornholm har knap 44.000 indbyggere, hvoraf ca. tre fjerdedele bor i de 28 bysamfund på øen. Ca. en tredjedel bor i Rønne, der er øens trafikknudepunkt og handelscentrum. Befolkningsprognosen tyder på, at der vil ske et svagt fald i befolkningstallet.

Bornholms erhvervsstruktur har traditionelt været domineret af fiskeri og landbrug og disses erhvervs- og følgeindustrier. Der er godt 80% flere beskæftigede på Bornholm inden for landbrug og fiskeri (samt råstofindvinding) sammenlignet med det øvrige land. Bornholm er en af de mest svineintensive regioner i Danmark med en samlet slagtesvineproduktion på knap 390.000 slagtesvin.

Til toppen

3. Påvirkninger

Vandområderne påvirkes i forskellig udstrækning af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer og dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser.
Forureningen kan komme både som spildevand fra husholdninger, industri, og fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer. Påvirkninger fra jord- og luftforurening omtales som "øvrige kilder".

3.1 Spildevand
Den kommunale spildevandsrensning sker i dag på 15 kommunale renseanlæg, men det er blevet besluttet, at nedlægge 9 renseanlæg således at spildevandet afskæres til de resterende 6 renseanlæg. Efter afskæringen vil kun ét anlæg udlede spildevand til vandløb, de øvrige vil udlede til Østersøen via havledninger.

På Bornholm er der ca. 5.600 enkeltejendomme, der ikke er tilsluttet det offentlige kloaknet. Disse ejendomme har individuel spildevandsrensning, hvor ca. 53% heraf anvender nedsivning.  Hammersø er påvirket af spildevandsudledning fra spredt bebyggelse, men i Bornholms Regionkommunes spildevandsplan er det planlagt, at disse udledninger skal kloakeres. I spildevandsplanen er der registreret 44 overløb fra fælleskloakerede oplande og 56 udløb af regnvand fra veje og tage fra separatkloakerede oplande.
Ud over spildevand fra husholdninger, udledes der nu kun industrispildevand et sted, nemlig fra Bornholms Andelsmejeri ved Klemensker, hvor spildevandet renses biologisk og kemisk inden udledning til vandløb.

Spildevandsanlæg ved Tejn. Foto: Henrik Vosgerau.

De bornholmske kystvande belastes med næringsstoffer og organisk stof fra spildevandsudledninger og vandløb. Hovedparten af spildevandsbelastningen kommer fra renseanlæggenes udledninger, men en ikke ubetydelig del udledes også gennem overløbsbygværker under regn.

Spildevandsudledningerne tilfører årligt kystvandene ca. 50 tons kvælstof, ca. 6 tons fosfor og ca. 90 tons organisk stof. Belastningen fra vandløbene afhænger af oplandenes størrelse og arealanvendelse. Vandløbene tilfører samlet hvert år havet ca. 1.100 tons kvælstof, ca. 15 tons fosfor og ca. 200 tons organisk stof (gennemsnit for årene 1999-2003).

Havet tilføres desuden betydelig mængder af næringssalte fra atmosfæren og fra de tilstødende vandområder.

Basisanalysen indeholder ikke opgørelser over indholdet af miljøfarlige stoffer i spildevand.

3.2 Diffuse kilder
Det er uklart hvor stor den nuværende udledning af kvælstof og fosfor fra landbrugsarealerne er. Bidraget fra landbrugsarealer til kvælstofudledning i havet er for 2003 opgjort til 418 tons kvælstof. Det vurderes, at tilførsel af næringsstoffer og især fosfor fra dyrkede arealer er en væsentlig årsag til, at flere søer ikke lever op til deres målsætning, og at der er risiko for at de ikke vil kunne opfylde deres målsætninger til 2015.

Fra atmosfæren afsættes kvælstof og fosfor på marine og ferske vandoverflader. Den årlige deposition af kvælstof på havet er af Danmarks Miljøundersøgelser opgjort til ca. 0,8 tons pr km². Det svarer til en årlig tilførsel på ca.180 tons kvælstof til kystvandene. Territorialfarvandet omkring Bornholm modtager tilsvarende ca. 3200 tons kvælstof årligt. Der findes ikke særlige opgørelser af den atmosfæriske deposition af hverken fosfor eller organisk stof for de bornholmske farvande. Depositionen af uorganisk fosfor i de indre danske farvande er vurderet til ca. 4 kg/km². Depositionen i Østersøen omkring Bornholm må forventes at være i hvert fald ikke større end dette. Tilførslen af uorganisk fosfor til kystvandene og territorialfarvandet fra atmosfæren kan således skønnes til mindre end henholdsvis ca. 1 og ca. 15 tons. Der foreligger ikke nogen opgørelser over tilførslerne af organisk stof fra atmosfæren.

3.3 Øvrige kilder
Forurenede grunde kan udgøre et problem overfor grundvandet på grund af nedsivning af forurenede stoffer. Overfladevand kan ligeledes påvirkes. Der er pr. 1. november 2004 kortlagt 6 ejendomme, hvor der er begrundet mistanke om forurening (Vidensniveau 1) og 73 ejendomme hvor forurening er påvist ved en konkret forureningsundersøgelse (Vidensniveau 2).

3.4 Fysiske forandringer
En del vandløbsstrækninger er reguleret i varieret udstrækning bl.a. ved rørlægning, udretning og hårdhændet fysisk vedligeholdelse. Derudover er passageforholdene for faunaen vanskellig på grund af spærringer i en række vandløb.

Der er på søterritoriet udlagt områder, hvor menneskelig aktivitet påvirker miljøet i større eller mindre grad. Det drejer sig om klapområder, hvor der dumpes oprensnings- og uddybningsmaterialer fra havne. Herudover findes der militære skydeområder og områder, hvor der ligger dumpet ammunitionsrester m.v., og hvor ankring, fiskeri m.v. derfor er forbudt.

3.5 Vandindvinding
Den årlige indvinding af grundvand i oplandet ligger på ca. ca. 4 mio. m3. De bornholmske vandløb har fra naturens hånd lav vandføring i sommermånederne. Det bevirker, at vandløbene er følsomme over for indgreb, der yderligere kan mindske sommervandføringen, så som grundvandsindvinding og dræning af fugtige områder. Det må derfor formodes, at vandindvindingen er en medvirkende årsag til den lave vandføring i en række vandløb. En stor grundvandsindvinding kan endvidere medføre, at grundvandsspejlet sænkes så meget, at der opstår iltende forhold i grundvandsmagasinet. Herved er der risiko for, at der frigives høje koncentrationer af nikkel i grundvandet. Dette er tilfældet i Robbedale Formationen, der indgår i grundvandsmagasinet "Bornholm SV". På grund af nikkelforureningen vurderes grundvandsmagasinet at være ubrugelig til indvinding af drikkevand inden for de næste 50-100 år. Det er derfor vigtigt ikke at forøge indvindingen i områder, hvor dette kan føre til frigivelse af nikkel i grundvandet.

Til toppen

4. Beskyttede områder

Nogle områder i oplandet er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser.

4.1 Internationale naturbeskyttelsesområder
4.1.1 Natura 2000 områder
Natura 2000 områder omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU og fuglebeskyttelsesområder er udpeget med henblik på at beskytte levestederne for fuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder i EU. Der er udarbejdet en basisanalyse for hvert Natura 2000 område og et resume af hver basisanalyse.

Blomstrende Gøgeurt ved Spællinge Mose.
Foto: Henrik Vosgerau.

I oplandet findes 11 Natura 2000 områder:

• Nr. 212 Bakkebræt og Bakkegrund
• Nr. 209 Davids banke
• Nr. 211 Hvidodde rev
• Nr. 189 Ertholmene
• Nr. 186 Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne
• Nr. 188 Dueodde
• Nr. 184 Hammeren og Slotslyngen
• Nr. 185 Gyldenså
• Nr. 210 Spællinge Ådal, Døndal og Helligdomsklipperne
• Nr. 213 Randkløve Skår
• Nr. 187 Kystskrænter ved Arnager bugt

Natura 2000 områderne inden for oplandet har et samlet areal på 96,9 km2, hvoraf godt 37 % udgøres af havområder.

4.1.2 Drikkevandsforekomster
Beskyttelsesområder mht. grundvand udgøres af de grundvandsforekomster som anvendes - eller som det er hensigten at anvende - til produktion af drikkevand, hvor der indvindes mere end 10 m3 vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer. De beskyttede grundvandsforekomster, dvs. drikkevandsforekomsterne, findes inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og oplandene til almene vandforsyninger uden for OSD, som tilsammen udgør "rygraden" i den fremtidige vandforsyning. OSD udgør ca. 45 % af Bornholms areal. Herudover findes de beskyttede drikkevandsforekomster også uden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger, bl.a. fordi der her eksisterer en række mindre vandforsyninger.

Kendskabet til de grundvandsmæssige forhold inden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger er væsentligt større end uden for, da der under vandforsyningsloven har været en omfattende kortlægning af grundvandet i disse områder. Dette kendskab udnyttes og søges udbredt til arealer uden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger, hvor der ikke er den samme detaljerede kortlægning af grundvandet.

I OSD må ændringer i arealanvendelsen, fastlagt gennem kommuneplaner, ikke medføre øgede trusler mod grundvandskvaliteten. I Bornholms Regionkommuneplan 2005 er ca. 2 % af Bornholm endvidere udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder i relation til grundvandsbeskyttelse.

4.1.3 Næringsstoffølsomme områder
I relation til EU's nitratdirektiv og byspildevandsdirektiv er hele Danmark udpeget som næringsstoffølsomt område.

4.2 Andre beskyttede områder
4.2.1 Våde og fugtige naturområder udenfor Natura 2000-områderne
Af Vandrammedirektivet fremgår, at der skal fastsættes mål for såvel vandøkosystemerne som for de terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne. De naturtyper, det drejer sig om, er moser, ferske enge og strandenge. Også for de terrestriske naturtyper og vådområder gælder, at de i 2015 (2027) mindst skal have en god tilstand i Vandrammedirektivets forstand.

I oplandet forekommer der udenfor Natura 2000-områderne en lang række våde og fugtige naturområder, som indgår i tæt samspil med vandområderne, og hvis opretholdelse er afhængige af vandøkosystemer. En stor del af disse er særdeles værdifulde naturlokaliteter med et højt indhold af karakteristiske og/ eller sjældne arter af vilde planter og dyr. Også naturlokaliteter som primært indeholder mere almindeligt forekommende arter er af stor betydning - såvel for bevarelse af den biologiske mangfoldighed som for sikring af god tilstand i vandøkosystemerne.
Til toppen

5. Overfladevand og grundvandsforekomster

5.1 Vandløb
I regionkommuneplan for Bornholm 2005 er der i oplandet målsat 986 km vandløb. På grund af Bornholms relativt lille areal er vandløbene typisk små og har såvel korte længdeudbredelser fra udspring til udløb som et begrænset oplandsareal. Vandløbene er imidlertid talrige, små halvtreds, og med hver sit definerede topografiske opland og udmunding i Østersøen. De største vandløb på Bornholm er Læså, Øle Å, Bagge Å og Blykobbe Å.

Læså en forårsdag. Foto: Henrik Kokholm.

De geologiske forhold på Bornholm betyder generelt, at nedbøren kun tilbageholdes i begrænset omfang og en stor del af nedbøren afstrømmer umiddelbart via vandløbene, hvorfor vandføringen typisk er stor i vinterperioden og lille i sommerperioden. Mange vandløb er endvidere karakteriseret ved et stort længdefald, hvilket er medvirkende til at helt eller delvis udtørring forekommer i en række vandløb i sommerperioden.

Vandløbene udspringer såvel fra kilde som fra forskellige vådområder såsom søer, moser og engarealer, men en del af de egentlige vandløb er koblet til et netværk af grøfter og småbække, som er medvirkende til at gøre udspringspunktet diffust.

Som nævnt i afsnit 3 er en relativ stor del af vandløbene fysisk upåvirkede i deres forløb, men der er en række vandløb, som er regulerede - dog ikke i en sådan grad, at de er udpeget som stærkt modificerede eller kunstige. Endvidere er der en række spærringer, som er upassable eller svært passable for vandrefisk, cirka halvdelen er menneskeskabt, mens de øvrige er et udslag af naturgivne forhold.

5.2 Søer
Der findes godt 2400 søer på Bornholm, der er større end 100 m2. Søerne har et samlet areal på 315 ha, hvilket svarer til ca. 0,5 % af hele Bornholms areal. De fleste søer er små og lavvandede. Kun 14 søer er større end 3 ha og ingen er over 15 ha.

I alt er 18 søer omfattet af basisanalysen - dem der er specifikt målsatte i regionkommuneplanen. De målsatte søers areal er tilsammen på 50 ha. Således er 16 % af Bornholms søareal specifikt målsat. Udregnet på antal er mindre end 1 % af søerne målsatte. De søer der ikke er medtaget i basisanalysen, er også omfattet af EU's Vandrammedirektiv og skal som udgangspunkt også have en god økologisk tilstand. I praksis forvaltes de ikke specifikt målsatte søer derfor som værende basismålsatte.

Søerne er i basisanalyserne inddelt i typer i forhold til kalkholdighed, farve, saltholdighed og dybde. Ti af de målsatte søer karakteriseret ved at være relativt kalkrige, ferske lavvandede søer med en dybde under 3 meter (type 9). De øvrige 8 målsatte søer er ligeledes karakteriseret ved at være relativt kalkrige ferske søer, men dybden er større end 3 meter (Type 10). Seks af de målsatte bornholmske søer er tidligere råstof- eller tørvegrave. Tilstanden i disse søer vurderes på linje med de øvrige søer og deres oprindelse er ikke til hinder for, at de har eller vil kunne opnå en god miljøtilstand.

Sø i granitbrud ved Hammeren. Foto: Henrik Kokholm.

5.3 Kystvande
De bornholmske farvande hører alle til hovedkategorien "åbent vand" og har en salinitet på 7-8 ‰ hele året. Området er vindeksponeret og med lille tidevandsforskel. Typen er dermed OW3b (mesohaline).

Klippekyst på Nordbornholm. Foto: Henrik Kokholm.

Havnebassiner er i Basisanalysen udlagt som stærkt modificerede kystvande. Havnene udgør en fysisk ændring af kystprofilen og er en potentiel kilde til forurening med olieforbindelser, tungmetaller og TBT (antibegroningsmiddel).

5.4 Grundvand
I den reviderede udgave af grundvandsforekomster er der identificeret 6 grundvandsforekomster, som tilsammen dækker hele Bornholm. De fordeler sig på 1 terrænnær forekomst og 5 regionale forekomster. De regionale grundvandsforekomster er grupperet efter 1) de sedimentære, uhærdede bjergarter på den vestlige del af øen, 2) grundfjeldsområdet i den nordlige del, 3) de glaciale aflejringer i sprækkedalene i grundfjeldsområdet i den nordlige og centrale del, 4) de hærdede sedimentære sandsten i den sydøstlige del samt 5) de hærdede sedimentære skifre på den sydlige del af øen.

Sedimentær, uhærdet sand (Robbedale Formationen) blotlagt i udgravning. Bemærk den lille grusgravsø i forgrunden.
Foto: Hans Peter Birk Hansen

Den terrænnære forekomst er karakteriseret ved at være i direkte hydraulisk kontakt med overfladevand, mens de regionale forekomster har delvis kontakt til overfladevand. Dette indebærer eksempelvis, at vandløbenes vandføring stedvis vil være påvirket af vandudvekslingen med grundvandsforekomsterne.

Grundvandsforekomsterne er overvejende dårligt eller slet ikke beskyttet mod forurening, fordi der stort set ikke findes beskyttende lerlag over forekomsterne på Bornholm

Til toppen

6. Risikoanalyse

Den forventede miljøtilstand fremskrives i anden del af basisanalysen for at vurdere om god økologisk tilstand kan forventes opfyldt i 2015. Den forventede reduktion i arealbelastningen med kvælstof vurderes at være 15 % på landsplan ved fuld implementering af vandplan III. Reduktionen vurderes i forhold til basisårene 2003/2004. Der har ikke tilsvarende været mulighed for at fremskrive arealbelastningen for fosfor, samt atmosfærisk nedfald, som derfor begge vurderes uændret i forhold til 2003/2004.

6.1 Vandløb
6.1.1 Målsætninger
Jf. regionkommuneplan for Bornholm 2005 er der målsat 986 km vandløb. Der er lagt følgende til grund for målsætningen: Skærpet målsætning (A), basis målsætning (B) og lempet målsætning (C1, C2 og C3). For hver målsætningskategori er angivet en række kvalitetskriterier, der beskriver kvantitative og kvalitative forhold, som definerer den givne målsætning. Såfremt målsætningen skal være opnået skal disse kriterier være opfyldt. Som det fremgår af tabel 6.1.1, er en række kvalitetskriterier imidlertid beskrivende for den givne målsætningskategori og kan derfor ikke umiddelbart bruges som kriterier for, hvorvidt målsætningen er opfyldt; disse er i tabellen angivet med fed skrift.

Nedenstående målsætninger er resultatet af en revurdering af kvalitetsmål for de enkelte vandløb i forbindelse med Regionplan for Bornholm 2001. Siden denne revurdering er der kun sket få ændringer, hvorfor målsætningen er opretholdt for de 986 km vandløb i regionkommuneplanen 2005. I forbindelse med revurderingen af målsætningerne blev anvendt de nyeste undersøgelser om vandløbenes tilstand samt Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI, indeks for sammensætningen af smådyrsfaunaen).

Tabel 6.1.1. Fordeling af målsætninger for vandløb på Bornholm i henhold til seneste Regionkommuneplan for Bornholms Regionskommune.
*) omfatter mindre vandløb og grøfter, der normalt ikke er undersøgt

6.1.2 Påvirkninger
Jf. Basisanalyse II (Risikoanalysen) er der foretaget en vurdering af hvilke menneskelige påvirkninger, som kan identificeres på de målsatte vandløbsstrækninger samt en risikovurdering af hvorvidt dette kan forhindre målopfyldelse i 2015. Analysen er gennemført på alle vandløbstrækninger med undtagelse af strækninger, som er målsat med lempet målsætning C3, og omfatter således 416 km vandløb.

De identificerede påvirkninger er angivet i tabel 6.1.2.

Tabel 6.1.2. Sammenfatning af påvirkninger i de vandløb, der indgår i risikoanalysen. B: Biologiske forhold. FM: Fysiske forandringer. KH: Kvantitative hydrologiske forandringer. MFS: Miljøfarlige stoffer. N: Næringsstoffer og organisk stof og  U: Upåvirkede.

De enkelte vandløbsstrækninger kan have flere påvirkninger samtidig, hvorfor der i alt er 15 km vandløbsstrækning, hvor den givne målsætning ikke er opfyldt. På ca. 8,5 km af denne strækning skyldes manglende målopfyldelse tørlæggelse i sommerperioden på grund af dræning af enge og moseområder. Yderligere ca. 5 km er påvirket af vandindvinding, men rummer bl.a. en ørredbestand i våde somre. Endelig er ca. 1,5 km påvirket af spildevand og okker.

6.1.3 Risikovurdering
Bornholms Regionskommune har i 2006 udarbejdet en risikovurdering for de Bornholmske vandløb. Vurderingen placerer vandløbene i to hovedgrupper I og II, der angiver hvorvidt vandløbene vil opfylde deres nuværende målsætning i 2015. I risikogruppe I vurderes det, at målsætningen vil være opnået i 2015, mens målsætningen ikke vurderes at være opfyldt i 2015 i risikogruppe II. Begge disse grupper er opdelt i undergrupper, der afspejler graden af sikkerhed for denne vurdering. Kun i undergrupperne Ia og IIc er det eksisterende datagrundlag tilstrækkeligt til en sikker vurdering uden behov for yderligere undersøgelser.

I risikovurderingen er C3 målsatte vandløb ikke medtaget i analysen.

Tabel 6.1.3. Resultat af risikovurderingen af vandløb på Bornholm.

Det fremgår af tabel 6.1.3, at det forventes at ca. 96 % af vandløbene vil opfylde deres målsætning i 2015. I de resterende vandløb vurderes det, at kravet ikke vil være opfyldt, med mindre der iværksættes yderligere tiltag og indgreb end de allerede gennemførte eller besluttede.

Som nævnt ovenfor er C3 målsatte vandløb ikke medtaget i analysen. Denne gruppe omfatter mindre vandløb og grøfter, der normalt ikke er undersøgt. I tilfælde af at disse vandløb var blevet inddraget i risikovurderingen ville de sandsynligvis være blevet grupperet som IIa. I så tilfælde ville 41% af vandløbene opfylde deres målsætning jf. de givne kriterier.

6.2 Søer
6.2.1 Målsætninger
De 18 søer der er omfattet af basisanalysen er målsat med enten en generel basismålsætning (B) eller med en lempet målsætning (L).

Basismålsætningen indebærer at søerne skal have et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv og at udledning af forurenende stoffer eller andre kulturbetingede påvirkninger ikke eller kun svagt må påvirke det naturlige dyre- og planteliv. De nuværende specifikke krav til de bornholmske søer med basis målsætning er: En fosforkoncentration under 85µg/l, en kvælstofkoncentration under 1,5µg/l, en sigtdybde (vandets sigtbarhed) på minimum 1 m og en dybdeudbredelse af undervandsplanter på mere end 1m. I alt 14 søer er generelt målsat (tabel 6.2.1).

En lempet målsætning tillader en hvis grad af påvirkning af spildevand, vandindvinding eller andre fysiske indgreb samt påvirkninger fra dyrkede arealer. De nuværende specifikke krav til søerne med lempet målsætning er at sigtdybden skal være mere end 0,5 meter. I alt 4 søer er lempet målsat (tabel 6.2.1).

6.2.2 Påvirkninger
Den afgørende ydre faktor for søernes tilstand er belastningen med næringssalte fra spildevand, regnvandsudledninger og landbrugsarealer (tabel 6.2.1). Herudover er de fleste af søerne påvirket af en stor frigivelse af fosfor, som er ophobet i søsedimenterne.

Sø omkranset af landbrugsareal på Nordbornholm. 

Foto: Susanne Simonsen

6.2.3 Risikoanalyse
Det vurderes at 9 ud af de 18 søer, der er målsat i Regionkommuneplan 2005, vil kunne opfylde deres målsætning i 2015. Dette er søer beliggende i Almindingen samt søerne Ølene, Pyritsøen og Carl Nielsens grusgrav nær Robbedale (tabel 6.2.1).

De øvrige 9 søer er i risiko for ikke at kunne opfylde deres målsætning inden 2015. Dette er Knarmose, Dammemose, Spælling Mose, Borgedal sø og Hundsemyre, som alle får tilført næringsstof fra omkransende landbrugsområder. Desuden er det Hammersø, der er påvirket af spildevand fra spredt bebyggelse, og endelig 4 søer opstået i tidligere råstofgrave. Det skal bemærkes at tre af disse tidligere råstofgrave ikke er undersøgt, og at deres placering i risikoanalysen må vurderes nærmere.

Tabel 6.2.1. Søernes målsætningskrav samt påvirkninger, der kan være årsag til manglende målopfyldelse i 2015.

6.3 Kystvand
6.3.1 Målsætninger
I Regionkommuneplanen er områderne ud til 1 sømil (1.852 m) fra land målsat. Hovedparten af disse kystvande, i alt ca. 223,4 km2, er basismålsat (generel målsætning). Denne målsætning betyder, at området skal have et plante- og dyreliv, som er upåvirket eller kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer. Endvidere skal de æstetiske og hygiejniske krav til badevand være opfyldt.

I Regionkommuneplanen er der udlagt 14 områder i kystvandene med lempet målsætning på grund af udledning af renset spildevand og havneaktiviteter (Rønne, Nexø og Tejn havne). I de lempede områder tillades en vis kulturbetinget påvirkning fra human aktivitet. Renseanlægget ved Arnager er nu nedlagt, hvorfor der nu kun er 13 områder, som er udlagt med lempet målsætning. Herudover er der udlagt et klapområde på ca. 100 ha ud for Rønne (dette område er ikke målsat, da det lå uden for én sømilgrænsen).

Der er ikke opsat operationelle / specifikke krav til de marine områder, men disse krav vil formentlig komme via de nye mål i Vandrammedirektivet.

Tabel 6.3.1. Målsætninger for kystvande omkring Bornholm i henhold til Regionkommuneplanen fra 2005.

6.3.2 Påvirkninger
Den væsentligste påvirkning af de marine områder er påvirkningen med næringssalte fra landbrug og spildevand. Herudover sker der en væsentlig tilførsel af næringssalte fra atmosfæren samt tilførsel af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fra de tilstødende vandområder i Østersøen - primært floder.

Vandudløb til havet på Nordbornholm.
Foto: Henrik Vosgerau.

Ud over påvirkningen fra næringssalte er der formentlig en påvirkning fra for eksempel TBT, dioxin og andre miljøfremmede stoffer. Mange års brug af blandt andet kobber og TBT i bundmaling har gjort, at de fleste marine områder er kraftigt påvirket af disse stoffer.

Tabel 6.3.2. Fordelingen i kystområder i km2 indenfor de enkelte påvirkningstyper: Biologi: Biologiske forhold, FM: Fysiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer, Næring: næringsstoffer.
*Bornholms Regionskommune har i deres basisanalyse kun angivet næringssalte som årsag, men skriver at vegetationen generelt er påvirket. Miljøcenter Roskilde har desuden vurderet at alle indre danske farvande er påvirket af miljøfremmede stoffer. For at ensrette vurderingerne på landsplan er disse to kategorier derfor medtaget i dette skema på trods af, at de ikke er med i Basisanalysen fra Bornholms Regionskommune.

6.3.3 Risikovurdering
Vurderingen af risikoen for om målsætningen ikke vil være opfyldt i 2015 er foretaget med udgangspunkt i målsætningerne i Regionkommuneplanen. Bornholms Regionkommune har vurderet, at de områder som er lempet målsat vil opfylde denne målsætning i 2015. Resten af kystområderne, som er generelt målsat, vil ikke opfylde målsætningen. Ud fra denne vurdering må man ligeledes antage at territorialfarvandet (ud til 12 sømil) heller ikke vil kunne leve op til de kemiske krav i 2015. Dette område dækker et areal på 4.030 km2.

Det oprindelige, upåvirkede planteliv i de bornholmske kystvande omfattede bl.a. en udbredt helårsvegetation af brunalgearterne blæretang og savtang på klipper og stenrev langs hele kysten. Denne vegetationstype er fra 1960-erne og 70-erne i vid udstrækning afløst af étårige trådalger om sommeren. Det efterlader den hårde bund stort set uden vegetations i vinterhalvåret til skade for dyrelivet.

Forarmelsen af kystvandenes økologi er uforenelig med basismålsætningen, der således ikke er opfyldt.

Årsagen til trådalgernes dominans må antages at være eutrofieringen af Østersøen. Selv en reduktion af de lokale kilder på 50 %, der må anses for et meget optimistisk scenarium, vil ikke kunne ændre den samlede påvirkning af kystvandene i en sådan grad, at planens målsætning vil kunne overholdes inden 2015.

Tabel 6.3.3. Resultat af risikovurderingen af kystvande omkring Bornholm.
* Omfatter lempet målsatte områder, som havne og spildevandsudløb.
** Hertil skal lægges et areal på 4.030 km2, hvis man medtager territorialfarvandet ud til 12 sømil.

6.4 Grundvand
Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kvalitative tilstand).

6.4.1 Grundlag for vurdering af kvantitativ tilstand
Den kvantitative tilstand er vurderet for såvel drikkevandsressourcens tilstand og for den påvirkning indvindingen har på overfladevandsrecipienter og natur.
Den samlede indvinding af grundvand på Bornholm var i 2004 på ca. 4,0 mio. m3. Overordnet set er indvindingen på Bornholm bæredygtig i forhold til grundvandsressourcens størrelse, idet der dannes mere grundvand end der indvindes og fordi det vurderes, at indvindingen ikke vil stige i de kommende år. Der er dog to grundvandsmagasiner, hvor indvindingen ikke er bæredygtig og som derfor ikke har en god kvantitativ tilstand: 1) Den del af grundvandsforekomsten "Bornholm SV", der udgøres af Robbedale Formationen; hvor der er stor risiko for, at en intens indvinding vil føre til pyritoxidation og dermed nikkelproblemer og 2) de glaciale sandmagasiner i grundfjeldet på Nordbornholm; hvor den lille fysiske udstrækning gør, at grundvandsmagasinerne ikke er bæredygtige ved kraftig indvinding.
Endvidere er indvindingen af grundvand ikke nødvendigvis bæredygtig set i forhold til den våde natur. Den mængde vand der indvindes, ville under upåvirkede forhold primært være afstrømmet til vandløb og sekundært til havet. Indvindingen reducerer derfor den naturlige afstrømning i vandløbene. Derudover medfører indvindingen, at grundvandsstanden falder i de øvre jordlag, hvorved vådområder reduceres eller direkte tørlægges.
Det forventes at den kvantitative tilstand vil være god i 2015. Undtagelser er en del af grundvandsforekomsten "Bornholm SV", jævnfør ovenstående, samt de glaciale sandmagasiner i grundfjeldet.

6.4.2 Grundlag for vurdering af kvalitativ tilstand
Grundvandets nuværende tilstand til vurdering af den kvalitative tilstand er kortlagt ved at analysere nogle udvalgte stoffer som nitrat, pesticider og nikkel. Den kvalitative tilstand af grundvandet på Bornholm er især påvirket af pesticider og det naturligt betingede problemstof nikkel. Indholdet af BAM i det yngre grundvand er op til omkring 10 mikrogram/l. Der er således indikationer på, at en pulje af forurenet grundvand er på vej ned i grundvandsmagasinerne. Nikkel er et problem på 2 kildepladser, hvor der indvindes fra Robbedale Formationen. Her har overudnyttelse af grundvand i Robbedale Formationen ført til pyritoxidation og dermed nikkelproblemer. De mest forurenede dele af magasinet er derfor ubrugeligt til drikkevand de næste 50-100 år. Nitrat er kun et problem få steder i grundvandsmagasinerne, men fra analyser i private boringer og brønde ses store indhold af nitrat i det yngre grundvand.
Der er således 5 grundvandsforekomster, der har en dårlig kvalitativ tilstand. Vandkvaliteten vil sandsynligvis ikke være nævneværdigt ændret i 2015 i forhold til i dag, da forbedringer er lang tid om at slå igennem på grund af lang transporttid igennem jordlagene.

6.4.3 Påvirkninger
Den kvantitative påvirkning på grund af overindvinding kan resultere i kvalitetsforringelse af drikkevandet, og lav vandføring i overfladevandsrecipienterne. De kvalitative påvirkninger på grund af overfladeforurening fra landbrug, erhverv, boligområder og overindvinding kan udgøre en trussel og resulterer i at kvalitetskravene til drikkevand ikke kan opfyldes. Se resumé af påvirkninger i tabel 6.4.1.

6.4.4 Risikovurdering
Samlet set er der i alt 5 grundvandsforekomster ud af 6 i oplandet, som forventes at have en dårlig tilstand i 2015 (tabel 6.4.1). Tilsammen dækker de et areal på ca. 518 km2, eller næsten 89% af hele oplandet.

Tabel 6.4.1. Samlet oversigt over risici for ikke at kunne nå god tilstand i 2015 for alle grundvandsforekomster.

Til toppen

7. Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge Miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.  I denne oversigt identificeres søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster, hvor behovet for at iværksætte supplerende miljøinitiativer er identificeret. Oversigten er baseret på overvågningsresultater, regionkommuneplan 2005 samt regionkommunes vurderinger af om de givne målsætninger ville kunne nås i 2015 (basisanalysen).

Det er meget sandsynligt, at der i den fremtidige planlægning vil blive formuleret nye sæt af kvalitetskriterier til vurdering af de forskellige vandtypers tilstand. Ligeledes vil der blive opstillet nye målsætninger for god tilstand, og flere vandløb og søer vil blive målsat og inddraget i risikovurderingen, ligesom en række af de nuværende målsætninger kan blive revurderet. Dette vil kunne ændre på andelen af vandløb, søer m.v., der ikke lever op til god økologisk tilstand i den nedenstående oversigt.

Ovenstående sammenfatning viser, at en stor del af de målsatte vandforekomster vil være i risiko for ikke at opfylde deres nuværende målsætning i 2015. Undtagelsen er vandløb, hvor kun knap 4% af vandløbene er i risiko for ikke at opfylde deres målsætning. Hovedårsagen til den manglende målopfyldelse for de øvrige vandforekomster er belastning og udvaskning med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer samt grundvandsindvinding.

7.1 Vandløb
En række vandløb på Bornholm er i større eller mindre grad påvirket af, at der indvindes grundvand. Vandindvinding øger risikoen for kritisk lav vandføring og udtørring i sommerperioden. Nedsat vandføring øger i høj grad vandløbenes sårbarhed overfor en række eksterne påvirkninger.

En del vandløb modtager næringsstoffer og organisk stof fra regnbetingede udløb, ukloakeret spredt bebyggelse og renseanlæg. Desuden kan søafløb være betydende for en sådan tilførsel. Især tilførslen af organisk stof er et problem for vandløbene, idet der bruges ilt når organisk stof nedbrydes. Derudover foregår der ofte en forøget sedimentation til vandløbsbunden. Begge forhold påvirker smådyrsfaunaen samt overlevelsen af spæd yngel og æg fra laksefisk negativt.

I de vandløb som er regulerede, samt de, der er hårdhændet vedligeholdt forøges effekterne af ovenstående påvirkningen drastisk og som oftest betyder en regulering i sig selv en forringelse af miljøtilstanden vandløbet. Endelig er der en række menneskeskabte spærringer som nedsætter eller forhindrer migrationen af fisk og anden fauna.

7.2 Søer
Ni af de atten målsatte søer er vurderet til at være i risiko for ikke at opnå deres angivne målsætning. Den kemiske og biologiske tilstand mangler dog at blive dokumenteret i tre af søerne. Deres placering i risikoanalysen må derfor vurderes nærmere. De fleste af de øvrige søer opfylder ikke deres målsætning på grund af tilførsel af næringsstoffer fra landbrugsarealer. I enkelte søer har tidligere tilførsel af næringsstoffer sandsynligvis medført en ophobning af fosfor i søbunden, der giver anledning til en intern belastning. Endvidere forekommer tilførsel af spildevand fra spredt bebyggelse.

Vandstanden i enkelte søer vurderes også at være påvirket af indvinding af grundvand. En sænkning af søernes vandstand kan bl.a. medføre risiko for tilgroning og et reduceret vandskifte i søerne, hvorved søerne har sværere ved at slippe af med den ophobede fosfor.

I enkelte søer er der udsat fiskearter, der ikke er naturligt hjemmehørende i søerne. Disse udsætninger ændrer ofte søernes biologiske balance.

7.3 Kystvand
Alle kystområderne omkring Bornholm er mere eller mindre påvirket af et generelt forhøjet niveau af næringssalte. Dette resulterer i forøget forekomst af enårige alger og fravær af de tidligere dominerende flerårige alger. Derudover er de kystnære områder formentlig påvirket af for høje mængder af miljøfremmede stoffer.

7.4 Grundvand
To af de seks grundvandsmagasiner på Bornholm har ikke en god kvantitativ tilstand. Kraftig indvinding af grundvand fører til nikkelproblemer i det ene magasin og til overindvinding i det andet magasin - der indvindes mere grundvand end der dannes. Endvidere medfører kraftig indvinding generelt at overfladevand påvirkes, herunder at vandføringen formindskes i nogle vandløb og at nogle vandløb udtørrer om sommeren.

I fem af grundvandsmagasinerne er den kvalitative tilstand ringe. I magasinerne forekommer pesticider og nitrat samt nogle steder høje koncentrationer af nikkel.

7.5 Vådområder
Basisanalysen for Bornholm indeholder ikke karakterisering eller risikovurdering for vådområder såsom våde enge og moseområder. Vandplanen skal imidlertid også sikre, at den våde natur - også uden for Natura 2000 områderne - opnår en god tilstand, både med hensyn til en god vandbalance og beskyttelse mod påvirkning fra næringsstoffer og pesticider.

Vådområde ved Ølene. Foto: Louise Lyng Bojesen.

7.6 Indsatser
Via den gebyrfinansierede grundvandskortlægning, indsatsplanlægning og vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III, er der igangværende initiativer til at mindske påvirkningen af vandforekomsterne.

Det er vigtigt, at den allerede vedtagne spildevandsplan gennemføres som planlagt, da en gennemførelse af planens aktiviteter forventes at føre til en formindsket udledning af spildevand til gavn for både vandløb, søer og de kystnære områder. I nogle områder vil det formodentlig også være nødvendigt at afskære næringsstofudledningen fra den spredte bebyggelse til vandløb og søer.

For de marine områder generelt er det vigtigt, at belastningen til hele Østersøen reduceres. Dette gælder både direkte udledninger fra landene omkring Østersøen, men det gælder også det bidrag, som kommer via atmosfæren.

Opfyldelsen af vandforekomsternes nuværende miljømål forudsætter også, at afstrømningen og udvaskningen af næringssalte fra landbrugsarealerne reduceres. Eksempler på sådanne tiltag er etablering af vådområder, braklægning, større bræmmer langs vandløb og søer, miljøregulering af husdyrbrug, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, skovrejsning o.l. Endvidere skal påvirkningen fra brug af sprøjtegifte forhindres og påvirkningen fra udsivning af forurenende stoffer fra gamle industrigrunde, gårdspladser mv. skal minimeres

Indvindingen af grundvand kan som nævnt nogle steder have en kraftig påvirkning på tilstanden i vandløb, søer, visse habitatområder og grundvandet selv. Det kalder på en koordineret indsats for at afbøde de negative effekter af den nuværende indvinding. På grundvandssiden er der gjort tiltag, som på sigt skal gøre de nikkelforurenede grundvandsmagasiner egnet til indvinding af drikkevand.

Andre konkrete indsatser kan være restaureringsindgreb i vandløb (frilægning af rørlagte strækninger, genslyngninger, udlægning af sten og grus, faunapassager ved spærringer, skyggegivende beplantning, miljøskånsom vedligeholdelse o.l.) og indgreb i søer (sedimentoprensning, hævning af vandstanden, iltning af bundvandet, opfiskning af fredfisk eller andre biologiske indsatser).

Til toppen

Aktivitet

Deadline

Periode

Basisanalyser

22/12 2004

Offentliggørelse af arbejdsprogram

22/12 2006

Høring i
6 måneder

Idefase indledes

22/06 2007

Løber i
6 måneder

Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

22/06 2007

Høring i
6 måneder

Forslag til vandplaner

22/12 2008

Høring i
6 måneder

Endelige vandplaner vedtages

22/12 2009

Forslag til kommunale handleplaner

22/06 2010

Høring i
8 uger

Endelige kommunale handleplaner

22/12 2010

Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet

22/12 2012

Opfyldelse af miljømål

22/12 2015

Basisanalyser
Bornholms Regionskommune:
Del 1 (pdf: 1,2 Mb)
Del 2 (pdf: 0,4 Mb)

Regionkommuneplan
2005
Læs planen: her

Ordbog
Læs om fagudtryk