2.4 Køge Bugt
Resumé af basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver
Vanddistrikt Sjælland
Køge Havn og Køge Bugt. Foto Ole Malling
1. Indledning
EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven: "Bekendtgørelse af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006".
Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum "god tilstand" i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.
Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.1.
|
Aktivitet
|
Deadline
|
Periode
|
|
Basisanalyser
|
22/12 2004
|
|
|
Offentliggørelse af arbejdsprogram
|
22/12 2006
|
Høring i
6 måneder
|
|
Idefase indledes
|
22/06 2007
|
Løber i
6 måneder
|
|
Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver
|
22/06 2007
|
Høring i
6 måneder
|
|
Forslag til vandplaner
|
22/12 2008
|
Høring i
6 måneder
|
|
Endelige vandplaner vedtages
|
22/12 2009
|
|
|
Forslag til kommunale handleplaner
|
22/06 2010
|
Høring i
8 uger
|
|
Endelige kommunale handleplaner
|
22/12 2010
|
|
|
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet
|
22/12 2012
|
|
|
Opfyldelse af miljømål
|
22/12 2015
|
|
Tabel 1.1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.
Nærværende notat er et resume af de basisanalyser, der blev udarbejdet i 2004 af de forhenværende amter og Hovedstadens Udviklingsråd, og er en del af idefasen for den kommende vandplan.
Resuméet sammenfatter resultaterne fra en eller flere amtslige basisanalyser, der er harmoniseret. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne.
Sejlbåd ud for Ishøj. Foto: Anders Vedel
Der er udarbejdet harmoniserede resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark
Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Det skal derfor pointeres, at risikovurderingen er baseret på regionplanernes målsætninger og kun er et foreløbigt bidrag, indtil de fælles miljømål fra EU foreligger.
Parallelt med idefasen skal der ifølge miljømålsloven offentliggøres et forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (VVO). Oversigten er samtidigt medtaget som kapitel 7 i resumeet.
2. Områdebeskrivelse
Oplandet til Køge Bugt er på ca. 990 km2 og strækker sig fra Amager i nord til Stevns i syd. De 21 kommuner i oplandet er København, Tårnby, Dragør, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre, Glostrup, Hvidovre, Brøndby, Albertslund, Høje Taastrup, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Roskilde, Køge, Ringsted, Faxe og Stevns.
Befolkningen er på ca. 620.000 indbyggere, hvor langt de fleste bor i byområdet, der stækker sig fra København og langs med kysten til syd for Køge.
Udenfor byerne er der intensiv landbrugsdrift, der drager nytte af den lerede jordtype, der dominerer i oplandet og som betinger en høj dræningsprocent. Omtrent en femtedel af oplandet er skov og naturområder.
Store dele af Amager er tidligere dækket af havet og er kunstigt tørlagt.
Fæstningskanalen. Foto: Inge Thorsgaard
Der sker afstrømning via vandløb og søer til Køge Bugt fra deloplandene:
-
Sydvestlige Amager
-
Harrestrup Å
-
St. Vejleå og Ll. Vejleå
-
Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrup Mosebæk
-
Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for Køge
-
Køge Å
-
Vedskølle Å
-
Tryggevælde Å
-
Småvandløb på Stevns
Hovedparten af oplandet administreres af Miljøcenter Roskilde, mens en del af oplandet, der ligger i Faxe og Ringsted Kommuner, administreres af Miljøcenter Nykøbing.
Til toppen
3. Påvirkninger
Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser.
Forureningen kan komme både som spildevand fra husholdninger og industri, og fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer. Påvirkninger fra jord- og luftforurening omtales som "øvrige kilder".
3.1 Spildevand
Spildevandet fra langt den største del af befolkningen afledes til kloak og renses på de 30 renseanlæg i området. Næsten 90% af spildevandet renses på Spildevandscenter Avedøre, Køge-Egnens Renseanlæg og Mosede Renseanlæg; 98% af det rensede vand fra renseanlæggene udledes til havet, mens de resterende 2% udledes til vandløb.
I byerne med befæstede arealer er der mange regnvandsbetingede udløb: overløb af regnvandsfortyndet spildevand fra fælleskloakerede oplande og udløb af regnvand fra veje og tage fra separatkloakerede oplande.
I de ukloakerede områder udenfor bymæssig bebyggelse er der oftest individuel spildevandsrensning på den enkelte ejendom, mens spildevand fra sommerhuse skaffes bort ved direkte nedsivning.
Avedøreværket i morgenlys. Foto: Anders Vedel
Ud over spildevand fra husholdninger, udledes der spildevand til Køge Bugt fra 7 virksomheder med særskilte udledninger.
Renseanlæggene og regnvandsudledningerne udgør samlet de største punktkilder i oplandet for så vidt angår kvælstof- og fos-forbelastningen samt belastningen med organisk stof.
Mens kvælstofbelastningen især har betydning for forureningstilstanden i de marine områder, er det spildevandets indhold af organisk stof og fosfor, som har særlig betydning i hhv. vandløb og søer.
De største udledninger af næringsstoffer sker direkte til Køge Bugt, hvor der kan sker en væsentlig opblanding og fortynding. Spildevand fra spredt bebyggelse ledes derimod tit til grøfter og mindre åer - og der er derfor ingen eller kun en meget lille fortynding. Det betyder, at selvom spildevandsudledningen fra enkeltejendommene i det samlet opland er lille, set i forhold til udledningerne fra de øvrige punktkilder, så kan de have stor betydning for forureningstilstanden i vandløbsspidserne.
Basisanalysen indeholder ikke opgørelser af indholdet af miljøfarlige stoffer i spildevand, da der kun foreligger oplysninger om miljøfarlige stoffer for et fåtal af udledningerne.
3.2. Diffuse kilder
Arealanvendelsen har stor betydning for mængden af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, som udledes til vandmiljøet fra oplandet.
Hovedparten at det udledte kvælstof kommer fra landbruget.
Som nævnt ovenfor er byerne en væsentlig kilde til udledning af fosfor. Den sydlige del af området er tyndest befolket, og det er her vurderet, at bidraget fra landbruget er på linje med bidraget fra byer.
Husdyrtætheden er et udtryk for hvor store mængder husdyrgødning, der bringes ud på markerne og dermed, hvor stor risikoen er for udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Husdyrtætheden er generelt under landsgennemsnittet og lavest i den nordlige del af området.
Tryggevælde Ådal. Foto: Ole Malling
3.3 Øvrige kilder
Jordforurening er et velkendt problem i forhold til grundvand, men kan også udgøre kilder til forurening af overfladevand. Der er kortlagt ca. 3.350 forurenede grunde på vidensniveau 2, dvs. lokaliteter, hvor en forurening er påvist ved en konkret forureningsundersøgelse. Klart hovedparten ligger i byerne. Det er ikke i alle tilfælde vurderet, om de udgør en trussel for vandet.
Regionerne arbejder videre med kortlægningen af forurenede grunde.
Der vil være et vist nedfald af stoffer fra luften. Der er i basisanalyserne givet vurdering for kvælstof, svovl, fosfor og tungmetaller.
Køge Bugt rummer flere pladser til dumpning (klapning) af havnesediment. Dumpningsområderne udgør en potentiel kilde til forurening.
3.4 Fysiske forhindringer
Både før og nu har vandløbene i oplandet været udsat for fysiske forandringer, der har reduceret vandløbenes oprindelige fysiske variation eller spærret for spredningen af vandløbsfaunaen (fisk og smådyr).
Regulering ved udretning, uddybning og rørlægning er sket i praktisk taget alle vandløb for bl.a. at forbedre og sikre dyrkningsforholdene for landbrug. Mange vandløb i Københavnsområdet forløber i lukkede rør og underføringer for at sikre afledningen af store mængder spildevand. Enkelte vandløb i oplandet er flisebelagte for enten at sikre brinkerne mod erosion eller minimere risikoen for at spildevandsbelastet vandløbsvand siver ned og forurener grundvand ved kildepladser til vandindvinding.
Harrestrup Å. Foto: Inge Thorsgaard
Hårdhændet vedligeholdelse af vandløbene i form af jævnlige opgravninger af vandløbsbunden eller total fjernelse af vandløbs- og brinkplanter var indtil for ca. 10-15 år siden et udbredt problem. Med enkelte undtagelse foretages vedligeholdelsen nu skånsomt.
Spærringer for vandløbsfaunaen i form af styrt, pumpestationer, opstemningsanlæg, riste og andre bygværker udgør med i alt 15 registrerede anlæg et ret begrænset problem i vandløbene syd for Ll. Vejleå. Tilmed er tre af disse spærringer (i Vedskølle Å) efterfølgende gjort faunapassable. Omvendt er der alene i Ll. Vejleå og de øvrige få vandløb nord herfor i Københavnsområdet registreret i alt 18 spærrende anlæg.
I Køge Bugt er store områder udlagt til råstofindvinding som påvirker havbunden fysisk. Der opstår bl.a. dybe sandsugehuller med dødvande, hvor der kan opstå iltsvind og uegnede forhold for vegetation og bunddyr. Klappladser udlægges fortrinsvis i gamle sandsugehuller og bidrager dermed til at retablere havbunden ved opfyldning af hullerne. Også i områder med erhvervs- og lystbådehavne og i forbindelse med et fremtidigt kystnært depot ved Køge er der sket store fysiske forandringer ved bl.a. opfyld.
3.5 Vandindvinding
Den årlige indvinding af grundvand i oplandet ligger på ca. 44 millioner m3 /år fordelt på ca. 150 anlæg. Langt den overvejende del af indvindingen er til drikkevand/husholdning. En betydelig del af indvindingsoplandene ligger udenfor oplandet til Køge Bugt og påvirkningen på overfladevandet i Køge Bugts opland vil derfor være mindre end de 44 millioner m3 om året.
Indvindingen af grundvand er særlig stor fra oplandet til Ved-skølle Å og nordpå (eksklusiv Amager), mens den sydlige del, i Tryggevælde å's opland, har en mere moderat oppumpning på ca. 2,5 millioner m3/år.
Køge Å tørlagt. Foto: Jørn Vistisen Rasmussen
Den mængde vand der indvindes, ville under upåvirkede forhold primært være afstrømmet til vandløb og sekundært til havet. Indvindingen reducerer derfor den naturlige afstrømning i vandløbene. En del af de indvundne vandmængder ledes dog til recipienter som spildevand. Derudover medfører indvindingen at grundvandsstanden falder i de øvre jordlag, hvorved vådområder reduceres eller direkte tørlægges.
Det forventes ikke, at indvindingsmængden vil ændre sig væsentligt frem til 2015.
Til toppen
4. Beskyttede områder
Nogle områder i Køge Bugt-oplandet er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser.
4.1 Internationale beskyttelsesområder
4.1.1 Natura 2000 områder
Natura 2000 områder omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU og fuglebeskyttelsesområder er udpeget med henblik på at beskytte levestederne for fuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder i EU. Der er udarbejdet en basisanalyse for hvert Natura 2000 område og et resume af hver basisanalyse.
Mygblomst. Foto: Sten Moeslund
I oplandet findes 10 Natura 2000 områder:
Natura 2000 områderne inden for oplandet har et samlet areal på 123 km2, hvoraf godt 70% udgøres af havområder.
4.1.2 Drikkevandsforekomster
Beskyttelsesområder mht. grundvand udgøres af de grundvandsforekomster som anvendes - eller som det er hensigten at anvende - til produktion af drikkevand, hvor der indvindes mere end 10 m3 vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer. De beskyttede grundvandsforekomster, dvs. drikkevandsforekomsterne, findes inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og oplandene til almene vandforsyninger uden for OSD, som tilsammen udgør "rygraden" i den fremtidige vandforsyning. OSD udgør ca. 70% af Køge Bugt oplandet. Herudover findes de beskyttede drikkevandsforekomster også uden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger, bl.a. fordi der her eksisterer en række mindre vandforsyninger. Kendskabet til de grundvandsmæssige forhold inden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger er væsentligt større end uden for, da der under vandforsyningsloven har været en omfattende kortlægning af grundvandet i disse områder. Dette kendskab udnyttes og søges udbredt til arealer uden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger, hvor der ikke er den samme detaljerede kortlægning af grundvandet.
I OSD må ændringer i arealanvendelsen, fastlagt gennem kommuneplaner, ikke medføre øgede trusler mod grundvandskvaliteten. En del af OSD er i Regionplan 2005 udpeget som særligt nitratfølsomme indvindingsområder. Udpegningen er baseret på den naturlige geologiske beskyttelse overfor nitrat, herunder lerlagets tykkelse, og på om koncentrationen af nitrat i grundvandsmagasinet er forhøjet og/eller stigende. Arealet af nitratfølsomme områder i deloplandet udgør ca. 5%.
4.1.3 Badevandsområder
I Køge Bugt er størsteparten af kyststrækningen udlagt med skærpet målsætning som badevandsområde. Kun ved havne, åudløb, spildevandsudløb og enkelte andre steder er kysten ikke udlagt til badevand.
4.1.4 Skaldyrvande
Der er endnu ikke udpeget egentlige skaldyrvande i Danmark, men Fødevarestyrelsen har udlagt nogle områder til produktions-områder for skaldyr, der opfylder betingelserne for skaldyrvande. Der ikke udlagt områder til skaldyrvande i vandområde Køge Bugt.
4.1.5 Næringsstoffølsomme områder
I relation til EU's nitratdirektiv og byspildevandsdirektiv er hele Danmark udpeget som næringsstoffølsomt område.
4.2 Andre beskyttede områder
Våde og fugtige naturområder udenfor Natura 2000-områderne
Af Vandrammedirektivet fremgår, at der skal fastsættes mål for såvel vandøkosystemerne som for de terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne. De naturtyper, det drejer sig om, er moser, ferske enge og strandenge. Også for de terrestriske naturtyper og vådområder gælder, at de i 2015 (2027) mindst skal have en god tilstand i Vandrammedirektivets forstand.
I oplandet forekommer der udenfor Natura 2000-områderne en lang række våde og fugtige naturområder, som indgår i tæt samspil med vandområderne, og hvis opretholdelse er afhængige af vandøkosystemer. En stor del af disse er særdeles værdifulde naturlokaliteter med et højt indhold af karakteristiske og/ eller sjældne arter af vilde planter og dyr. Også naturlokaliteter som primært indeholder mere almindeligt forekommende arter er af stor betydning - såvel for bevarelse af den biologiske mangfoldighed som for sikring af god tilstand i vandøkosystemerne.
Til toppen
5. Overfladevand og grundvandsforekomster
5.1 Vandløb
I basisanalysens 1. del er der i oplandet karakteriseret ca. 518 km vandløb fordelt på 27 vandløbssystemer med selvstændigt udløb til havet. De to største er Tryggevælde Å og Køge Å, hvor alene Køge Å indeholder større søer i sit opland. Kun i den nedre del af Køge Å og den øvre del af Tryggevælde Å-systemet findes der endnu strækninger med et nogenlunde oprindeligt naturligt slynget forløb. I de seneste år er strækninger af Tryggevælde Å og dens tilløb Krogbæk blevet genslynget.
Tryggevælde Å med gydebanker. Foto: Jørn Vistisen Rasmussen
Vandløbene er inddelt i tre typer efter størrelse. De små vandløb (type 1) udgør med ca. 331 km hovedparten, mens de mellemstore vandløb (type 2) udgør ca. 185 km. Kun de nederste ca. 2 km af Tryggevælde Å tilhører de rigtigt store vandløb (type 3).
I basisanalysens 1.del er 28 km vandløb foreløbigt udpeget som stærkt modificerede som følge af rørlægning, flisebelægning og lignende fysiske påvirkninger, der kan gøre det vanskeligt at opnå en god økologisk kvalitet. Ca. 24 km vandløb (primært beliggende på den inddæmmede del af Amager) er udpeget som kunstige.
5.2 Søer
I Køge Bugt oplandet er der i basisanalysen i alt 34 specifikt nævnte søer. Alle har høj alkalinitet og lavt farvetal. Søerne fordeler sig i følgende 3 forskellige typer:
Brakvandssøer (Type 11-søer): Alle Strandparksøerne samt søerne på Amager
Ferske søer med middeldybde over 3 m (Type 10 søer): Grusgravssø ved Rismosegård, Karlstrup Sø, Kimmerslev Sø samt Ulse sø
Ferske søer, med middeldybde under 3 m (Type 9-søer): - De resterende 20 søer med Gjorslev Møllesø og Ejlemade Sø og som de største.
Fiskesøen. Foto: Inge Thorsgaard
Herudover er der en lang række mindre søer, som ikke er medtaget i basisanalysen, men de skal som udgangspunkt alle have en god økologisk tilstand.
De fleste af søerne er naturlige, men der er dog en del søer især i den nordlige del af oplandet der er menneskeskabte. Under udarbejdelsen af vandplanerne foretages den endelige udpegning af disse vandområder, men i basisanalysen behandles de på lige fod med naturlige søer, fordi de i langt de fleste tilfælde kan opnå lige så god tilstand som disse.
Alle Strandparksøerne, søerne på Vestamager samt de 2 Vallensbæk Søer er udpeget som stærkt modificeret vandområder, idet søerne er fremkommet ved inddæmning, tørvegravning eller opstemning.
Flintesø, Nymølle sø, Karlstrup Sø er udpeget som kunstige søer, idet de er søer beliggende i aktive grus- eller kalkgrave. Vandet i søerne er uklart, idet der fortsat foregår graveaktiviteter eller er påvirket af kalkudvaskning.
5.3 Kystvande
Køge Bugt ligger i overgangszonen til den brakke Østersø, hvor brakvand fra Østersøen blandes med saltere vand fra Kattegat. Køge Bugt er repræsenteret som et lavvandet mesohalint vand-område med en saltholdighed mellem 5-18‰ ("type OW3").
Kontainerskib ud for Køge Bugt: Foto: Anders Vedel
Erhvervs- og lystbådehavnene er udlagt som stærkt modificere-de kystvande, sammen med sejlrender med tilbagevendende behov for uddybning. Havnene udgør en fysisk ændring af kyst-profilen og er en potentiel kilde til forurening med olieforbindel-ser, tungmetaller og TBT (antibegroningsmiddel). Både havne og sejlrender kan ændre strømforholdene lokalt og regionalt.
Køge Bugt Strandpark er et eksempel på et kystområde, som er stærkt modificeret, da kystprofilen er ændret for at etablere et rekreativt strand- og bade område.
5.4 Grundvand
I denne reviderede udgave af grundvandsforekomster er der foreløbig kun identificeret to grundvandsforekomster, som begge strækker sig ud over hele oplandet til Køge Bugt.
Den ene er en terrænnær forekomst, der består af sand, og som er karakteriseret ved at være i direkte kontakt med overfladevand. Den anden forekomst er en såkaldt regional forekomst, der består af den øverste opsprækkede del af kalken, og som er karakteriseret ved at have delvis kontakt til overfladevand.
Al indvinding pågår fra den regionale grundvandsforekomst i kalken. Den naturlige beskyttelse af forekomsterne mod forurenende stoffer afhænger i høj grad af lerlagets tykkelse over forekomsterne. Den terrænnære forekomst er således ubeskyttet, mens den regionale forekomst har en varierende beskyttelse med både ubeskyttede og velbeskyttede områder.
Til toppen
6. Risikoanalyse
Den forventede miljøtilstand fremskrives i anden del af basis-analysen for at vurdere om god økologisk tilstand kan forventes opfyldt i 2015. Den forventede reduktion i arealbelastningen med kvælstof vurderes at være 15% på landsplan ved fuld implementering af vandplan III. Reduktionen vurderes i forhold til basis-årene 2003/2004. Der har ikke tilsvarende været mulighed for at fremskrive arealbelastningen for fosfor samt atmosfærisk nedfald, som derfor begge vurderes uændret i forhold til 2003/2004.
Punktkildebidraget med næringssalte fra hovedstadsområdet vurderes at stige med 2,5% frem til 2015 baseret på en fremskrivning af befolkningstilvæksten.
6.1 Vandløb
6.1.1 Målsætninger
I risikoanalysen for vandløb i oplandet til Køge Bugt er risikoen for manglende målopfyldelse i 2015 vurderet på i alt ca. 400 km vandløb. Vurderingen har taget udgangspunkt i opfyldelse af målsætningen for de enkelte vandløbsstrækninger i henhold til den seneste regionplan for 2005 for hhv. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Storstrøms Amt. Til målsætningerne er der blandt andet knyttet krav til den biologiske vandløbskvalitet bedømt ud fra smådyrsfaunaen efter Dansk VandløbsFauna Indeks (DVFI) som en faunaklasse mellem 7 (upåvirket) og 1 (meget stærkt påvirket). Tabel 6.1.1 viser fordelingen af målsætninger og tilhørende DVFI-krav blandt de risikovurderede vandløb i oplandet. En relativ stor andel af vandløbene er i regionplanen tildelt en lempet målsætning.
Tabel 6.1.1. Fordeling af vandløbsmålsætninger og DVFI-krav i oplandet til Køge Bugt i henhold til seneste regionplaner for HUR og Storstrøms Amt. Fordelingen dækker de målsatte vandløb, der er risikovurderet i basisanalysens 2. del.
I alt er der i risikoanalysen indgået bedømmelser af smådyrsfaunaen fra 265 målsatte vandløbslokaliteter. Desuden er der i vandløbene i Storstrøms Amt stillet supplerende krav til fiskebestandens sammensætning og bestandsstørrelse og i visse tilfælde vandløbets fysiske forhold bedømt ved et fysisk indeks.
Store Vejleå. Foto: Inge Thorsgaard
6.1.2 Påvirkninger
I basisanalysens 2. del er der for hver vandløbsstrækning identificeret de menneskeskabte påvirkninger, der kan bidrage til forklaring af en eventuel manglende målopfyldelse. Tabel 6.1.2 viser fordelingen af påvirkninger blandt de risikovurderede vandløb i oplandet.
Tabel 6.1.2. Sammenfatning af påvirkninger i de vandløb, der indgår i risikoanalysen. Bemærk at antallet af km påvirkede vandløb overstiger det samlede antal km, da de fleste vandløb er udsat for flere påvirkninger samtidigt.
Som det ses af tabel 6.1.2 påvirker biologiske forhold og fysiske forandringer hovedparten af oplandets vandløb. Der er dog et stort sammenfald mellem "biologiske forhold" og "fysiske forandringer", idet førstnævnte er tolket som bl.a. påvirkninger med direkte negativ effekt på fauna og flora som f.eks. hårdhændet vedligeholdelse, der jo er en fysisk forandring. Næsten halvdelen af vandløbene er påvirkede af kvantitative hydrologiske forandringer, som følge af en meget betydelig indvinding af grundvand. Især i vandløbene fra og med Vedskølle Å-systemet og nordpå i oplandet har vandindvindingen til husholdning og erhverv reduceret vandløbenes sommervandføring. Organisk stof påvirker også mange vandløb, især via udledninger af husspildevand fra ukloakeret spredt bebyggelse og regnbetingede udledninger fra befæstede arealer. Påvirkningen med miljøfarlige stoffer (MFS) er formodentligt undervurderet på grund af manglende konkret viden om indhold og effekter af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet.
6.1.3 Risikovurdering
På baggrund af amternes undersøgelser er vandløbenes tilstand og udvikling i oplandet vurderet. De enkelte påvirkninger af vandløbene, jf. ovenstående, er identificeret og fremskrevet. På den baggrund er det for hver vandløbsstrækning vurderet, hvorvidt den er i risiko for ikke at opfylde sit nuværende målsætningskrav til faunaklassen (DVFI) i 2015. I vandløbene indenfor Hovedstadens Udviklingsråds (HUR´s) område er risikovurderingen foretaget på baggrund af de undersøgelser af smådyrsfauna-en i 2000-2005. I vandløbene i oplandet indenfor Storstrøms Amt er risikovurderingen foretaget på baggrund af smådyrsfaunaen i 2001-2002 samt fiskebestanden og (i visse tilfælde) vandløbets fysiske forhold bedømt ved et fysisk indeks.
Vandløbene er herved blevet opdelt i to hovedgrupper; Risikogruppe I hvor man vurderer, at faunaklassekravet vil være opfyldt i 2015 og Risikogruppe II hvor man vurderer, at faunaklassekravet ikke vil være opfyldt i 2015. Begge disse grupper er opdelt i undergrupper, a, b og c, der afspejler graden af sikkerhed for denne vurdering. Kun i undergrupperne Ia og IIc er det eksisterende datagrundlag tilstrækkeligt til en sikker vurdering uden behov for yderligere undersøgelser.
Tabel 6.1.3. Resultat af risikovurderingen af vandløb i oplandet til Køge Bugt.
Som det fremgår af tabel 6.1.3 forventes kun omkring 14% af vandløbene at opfylde deres målsætningskrav i 2015. I de resterende vandløb vurderes det, at kravene ikke vil være opfyldt med mindre der iværksættes yderligere tiltag og indgreb end de allerede gennemførte eller besluttede.
6.2 Søer
6.2.1 Målsætninger.
Vurderingen af risiko for at målsætningen ikke opfyldes i 2015 er foretaget med udgangspunkt i målsætningerne i Regionplanerne for henholdsvis det tidligere HUR, Vestsjællands og Storstrøms Amter. Langt de fleste af søerne i Køge Bugt oplandet er generelt målsat og skal som udgangspunkt have et naturligt, alsidigt dyre - og planteliv.
Tabel 6.2.1 Regionplanernes målsætninger for søer i oplandet til Køge Bugt
Der er 3 søer i Køge Bugt oplandet hvortil der knytter sig særlige interesser. Ulse Sø er den største sø i oplandet. Der knytter sig store naturmæssige interesser til søen, og søen er derfor skærpet målsat og er samtidig et internationalt beskyttelsesområde. De 2 øvrige skærpede målsatte søer er meget klarvandede og upåvirkede søer opstået ifm. grusgravning. En enkelt sø er lempet målsat grundet stor intern belastning.
6.2.2 Påvirkninger.
Det er i forbindelse med udarbejdelse af basisanalyserne vurderet hvilke påvirkninger, der er væsentligst for de enkelte søer og som kan være årsag til at målsætningen ikke opfyldes. Den afgørende ydre faktor for søernes tilstand er belastningen med næringssalte fra spildevand, regnvandsudledninger og landbrugsarealer. Herudover er de fleste af søerne påvirket af en stor frigivelse af fosfor, som er ophobet i søsedimenterne efter tidligere spildevandsudledning.
10 søer vurderes ikke at være næringssaltpåvirkede, og kun 4 af disse er helt upåvirkede.
Tabel 6.2.2 Sammenfatning af påvirkninger af søerne der indgår i risikoanalysen.
6.2.3 Risikovurdering.
På baggrund af den overvågning, der er lavet i søerne, og fremskrivning af tilstand og påvirkninger er det vurderet, om målsætningen er i risiko for ikke at være opfyldt i 2015. Datagrundlaget er meget varierende. For Borup Sø foreligger der månedlige målinger af vandkemi og plankton for de seneste 18 år samt supplerende undersøgelser af fisk, bunddyr og vegetation m.m. For de øvrige er grundlaget mindre; for enkelte søer er der kun få og ingen nye data. Dette er afspejlet i risikovurderingen, hvor hovedgrupperne er underinddelt efter den sikkerhed hvormed vurderingen er foretaget.
Søerne er herved blevet opdelt i to hovedgrupper; Risikogruppe I hvor man vurderer, at målsætningen vil være opfyldt i 2015 og Risikogruppe II hvor man vurderer, at målsætningen ikke vil være opfyldt i 2015. Begge disse grupper er opdelt i undergrupper, a, b og c, der afspejler graden af sikkerhed for denne vurdering.
Kun i grupperne Ia og IIc er datagrundlaget tilstrækkeligt til en sikker vurdering uden yderligere undersøgelser.
10 af søerne i oplandet antages at ville opfylde deres målsætning i 2015.
Tabel 6.2.3. Resultat af risikovurderingen af søer i oplandet til Køge Bugt.
De øvrige søer forventes ikke at kunne opfylde målsætningen. Desværre er datagrundlaget for de fleste søers vedkommende ikke godt nok til at man med sikkerhed kan pege på årsagssammenhængene. Dog er det sikkert at mange søer i oplandet er belastet med næringssalte - især fosfat - som skal reduceres ved bedre rensning af spildevandet, reduktion af udledningerne fra den spredte bebyggelse samt ved nedbringelse af udvaskningsbidraget fra landbrugsarealet.
6.3 Kystvand
6.3.1 Målsætninger.
Der er fastlagt en række operationelle biologiske- og vandkemiske miljømål, som blev vedtaget i regionplan 2005 for hovedstadsområdet. Miljømålene omfatter næringssalte, sigtdybde, miljøfarlige stoffer, ilt, ålegræs udbredelse, forureningsbetingede trådalger, klorofyl og bundfauna.
I kystzonen fra 1-12 sømil skal miljøtilstanden kun vurderes efter de vandkemiske parametre ifølge Miljøstyrelsens vejledning. Da Køge Bugt er udpeget som vandområde (nr. 27) af Miljøstyrelsen, foretages der dog i praksis en fuld vurdering af biologiske, såvel som kemiske parametre i hele området.
For kystvande er målsætningen skærpet ud for badestrande og i områder med særlige rekreative eller naturvidenskabelige interesser, målsætningen er lempet i erhvervshavne, på klappladser ved spildevandsudledninger og ved affaldsdepoter. Resten er generelt målsat. I generelt- og skærpet målsatte områder er der fastsat krav om et naturligt dyre- og planteliv. I lempet målsatte områder er der oftest lempet på enkelte konkrete parametre.
Ølsemagle Revle. Foto: Ole Malling
6.3.2 Påvirkninger.
Den afgørende faktor for Køge Bugts tilstand er belastningen med næringssalte og miljøfarlige stoffer. Hele området vurderes generelt at være næringssaltpåvirket samt påvirket af for høje koncentrationer af miljøfremmede stoffer i sediment og muslinger.
Af tabel 6.3.1 fremgår det hvilke parametre der er årsag til den manglende målopfyldelse. Påvirkningerne fra land samt tilstanden i kystvandet er fremskrevet til de forventede forhold i 2015. Det vurderes at 100% af kystvandet til at være påvirket af for meget næringssalttilførsel samt af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Effekten af miljøfarlige stoffer er dog dårligt undersøgt.
Tabel 6.3.1.Fordelingen i kystområder indenfor de enkelte påvirkningstyper.
Påvirkningen med næringssalte og miljøgifte medfører at også de biologiske parametre er påvirket i hele området. Køge Bugt rummer også store områder med råstofindvinding med fysiske forstyrrelser. Den fysiske forstyrrelse er dog ikke vurderet og indgår ikke i bugtens målsætning.
Måling af sigtdybden fra MS Daphne. Foto: Anders Vedel
6.3.3 Risikovurdering.
I risikovurderingen vurderes det, om der er risiko for, at regionplanens miljømål ikke er opfyldt senest i 2015. Der tages udgangspunkt i de operationelle biologiske- og vandkemiske miljømål, som blev vedtaget i regionplan 2005 for hovedstadsområdet.
For Køge Bugt foreligger der målinger af fysiske parametre, vandkemi, plankton, trådalger og ålegræs for en længere årrække, samt enkelte undersøgelser af miljøfarlige stoffer og effekter heraf på muslinger. Bugten antages ikke at kunne opfylde målsætningen i 2015. Det er frem for alt belastningen med næringssalte, forureningsbetingede trådalger og miljøfremmede stoffer og tungmetaller der hindrer målopfyldelsen.
Kystområderne er herved blevet opdelt i to hovedgrupper; Risikogruppe I hvor man vurderer, at målsætningen vil være opfyldt i 2015 og Risikogruppe II hvor man vurderer, at målsætningen ikke vil være opfyldt i 2015. Begge disse grupper er opdelt i undergrupper, a, b og c, der afspejler graden af sikkerhed for denne vurdering.
Tabel 6.3.2 Resultat af risikovurderingen af kystvande i Køge Bugt.
6.4 Grundvand
6.4.1 Grundlag for vurdering af kvantitativ tilstand
Resultater fra DK-modellen, den nationale grundvandsmodel, er benyttet til at bedømme den kvantitative tilstand i den regionale forekomst, hvorfra al indvinding pågår. Den nordlige del af Køge Bugt indgår i DK-modellen som en del af delområdet 'København'. Alle fire anvendte indikator i DK-modellen, fordelt på henholdsvis påvirkning af grundvandsdannelse og vandføring i vandløb, viser at oppumpningen er mere end tre gange den udnyttelige ressource i dette område. I den sydligste del af Køge Bugt, modelleret som 'Fakse' i DK-modellen og inkluderende oplandet til Tryggevælde å, er oppumpningen kun kritisk i forhold minimumsvandføringen i vandløbene, som er den ene af de fire indikatorer.
Der er ikke foretaget beregninger på den terrænnære forekomst, men det vurderes, at den store påvirkning af den underliggende regionale forekomst forplanter sig op til den terrænnære forekomst og medfører en ringe kvantitativ tilstand her.
Køg e Vandværk. Foto: Jan Jakobik
6.4.2 Grundlag for vurdering af kvalitativ tilstand
Vandkemiske analyser for perioden 2001-2005 er blevet sammenlignet med kvalitetskravene for drikkevand for de stoffer der typisk giver problemer; henholdsvis nitrat, nikkel, klorid, pesticider og klorerede opløsningsmidler. Der er lavet mange analyser i den regionale forekomst, hvor nikkel, klorerede opløsningsmidler og pesticider overskrider drikkevandskriterierne i en stor del. Der er ingen analyser i den terrænnære forekomst, men arealanvendelsen, med tæt bymæssig bebyggelse i den nordlige del og landbrug i den sydlige del, betyder sandsynligvis, at den kvalitative tilstand er ringe.
6.4.3 Påvirkninger.
Påvirkninger af grundvandsforekomster inddeles i kvantitative og kvalitative påvirkninger. De kvantitative påvirkninger på grund af overindvinding kan resultere i kvalitetsforringelse af drikkevand og af overfladevandsrecipienter. De kvalitative påvirkninger på grund af overfladeforurening fra landbrug, erhverv og boligområder kan resultere i at kvalitetskravene til drikkevand ikke kan opfyldes. Se resumé af påvirkninger i tabel 6.4.1.
6.4.4 Risikovurdering:
Tabel 6.4.1: Samlet oversigt over risici for ikke at kunne nå god kvantitativ tilstand i 2015 for alle grundvandsforekomster .
Til toppen
7. Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses. I denne oversigt identificeres søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster, hvor behovet for at iværksætte supplerende miljøinitiativer er identificeret. Oversigten er baseret på overvågningsresultater, regionplaner, vandressourceplanlægning og de kommunale vandforsynings- og spildevandsplaner samt amternes vurderinger af, om de gældende miljømål ville kunne nås i 2015 (basisanalyserne).
7.1 Vandløb
Især landbrugets ønske om mere og bedre afvandede landbrugsarealer har tidligere medført, at mange af vandløbene er blevet reguleret. Dette er enten sket ved rørlægninger eller udretninger, som regel med samtidig uddybning af vandløbene. Man ser stadig i enkelte vandløb, at vedligeholdelsen gennem opgravning af aflejret materiale og grødeskæring er så hårdhændet, at det forhindrer vandløbet i at opfylde sin målsætning.
Køge Å og Køge Ås. Foto: Ole Malling
Især i oplandet fra og med Vedskølle Å og nordpå er stort set alle vandløb kraftigt påvirket af vandindvinding, der reducerer vandløbenes oprindelige sommervandføring i. De små vandløbsspidser udtørrer ofte om sommeren, fordi den oprindelige sommervandføring af naturlige klimatiske og geologiske årsager i forvejen er lav. De påvirkede større vandløb løber ikke længere tørre som følge af, at der de sidste ca. 20 år er gennemført afhjælpende tekniske tiltag, hovedsagligt i form af anlæg til udpumpning af grundvand til vandløbene i den kritiske sommerperiode. Sommervandføringen i de større vandløb er dog fortsat kraftigt reduceret i forhold til det oprindelige niveau, også fordi en del af det udledte vand fra de tekniske anlæg fratages vandløbene ved udsivning gennem vandløbsbunden.
Langt de fleste vandløb modtager næringsstoffer og organisk stof fra regnbetingede udløb og fra ukloakeret spredt bebyggelse. Især tilførslen af organisk stof er et stort problem i vandløbene, da de ved nedbrydning forbruger ilt. Da risikovurderingen er baseret på vandløbenes artssammensætning af smådyrsfaunaen (DVFI), der er meget påvirket af iltforholdene, er det specielt dette forhold, der er af betydning for risikovurderingen.
Desuden bliver der tilført miljøfarlige stoffer til vandløbene fra regnbetingede udløb, der afvander de befæstede arealer, der især i den nordlige tæt bebyggede del af oplandet, udgør en stor andel.
7.2 Søer.
2/3-del af de specifikt målsatte søer i Køge Bugt oplandet er vurderet til at være i risiko for ikke at nå de foreløbige mål. Mange af søerne er påvirket af en for stor tilførsel af næringsstoffer - især fosfor. Den kulturbetingede næringsstoftilførsel stammer primært fra landbrugsarealer, renseanlæg, regnbetingede udløb samt ukloakerede ejendomme i det åbne land. Dertil kommer, at tidligere næringsstoftilførsler til søerne har medført en ophobning af fosfor i søbunden, der giver anledning til en intern belastning. Nogle af søerne dårlige tilstand skyldes en biologisk skæv struktur med en unaturlig fiskesammensætning.
7.3 Marint.
Der er stor risiko for at Køge Bugt ikke kan opfylde kravene til god økologisk tilstand i 2015. Der er behov for tiltag til at nedbringe de forhøjede koncentration af næringssalte i vandet og dermed også mængden af de forureningsbetingede trådalger ("fedtmøg"). Reduktionen vil først og fremmest kunne hentes på landbrugsarealer i oplandet til Køge Bugt, men også en reduktion af importen af næringssalte fra Øresund og Østersøen kan bidrage positivt til at opnå målene
Der er også behov for at reducere belastningen med miljøfremmede stoffer og tungmetaller fra land og skibstrafik, samt fra dumpninger af havneslam, idet koncentrationerne i sediment og muslinger i dag overskrider internationale grænseværdier.
7.4 Grundvand
Kvantitativt er den væsentligste vandforvaltningsmæssige opgave, at indvindingen i de regionale magasiner er for stor til, at de fastsatte kvalitetsmål for minimumsvandføringen i vandløbene kan opretholdes. Derudover har indvindingen i den regionale vandforekomst sænket vandstanden i tilknyttede vådområder. Disse problemer kan imødekommes ved en anden fordeling af indvindingsstrukturen - og en ændring i fordelingsstrukturen kan med fordel indgå i en samlet plan for hele Sjælland.
Kvalitativt er de væsentligste vandforvaltningsmæssige opgaver, at grundvandsforekomsterne i Køge Bugt oplandet dels er truet af miljøfremmede stoffer, som klorerede opløsningsmidler og pesticider, og dels af naturlige stoffer som nikkel, klorid, flourid m.fl.
I hele deloplandet er der over 3000 kortlagte forurenede grunde og en håndtering af disse er et væsentlig skridt mod truslen fra de miljøfremmede stoffer.
Problemerne med de naturlige stoffer skyldes i høj grad en overudnyttelse af ressourcen, hvor afsænkningen af vandspejlet har medført frigivelse af nikkel og sulfat. Den generelle løsning på dette problem er at indvinde med en mere konstant ydelse fordelt på flere boringer, så man undgår for store afsænkninger og undgår fluktuationer i vandspejlet.
Herudover indvinder en række boringer fra lag med gammelt saltvand (klorid) og geologiske formationer med et naturligt højt indhold af flourid, bor og strontium. Umiddelbart er den eneste løsning her at neddrosle eller flytte indvindingen.
7.5 Vådområder
Basisanalyserne for vanddistrikterne indeholdt ikke karakterisering eller risikovurdering for vådområder såsom våde enge og moseområder. Vandplanen skal imidlertid også sikre, at den våde natur - også uden for Natura 2000 områderne - opnår en god tilstand, både med hensyn til en god vandbalance og beskyttelse mod påvirkning fra næringsstoffer og pesticider.
Strandeng ved Ølsemagle. Foto: Ole Malling
7.6 Indsatser
Via region- og spildevandsplanlægningen og vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III, er der allerede taget initiativer til at mindske påvirkningen af vandområderne. Det forventes f.eks. at næringsstofudvaskningen fra landbrugsarealerne reduceres med 15% som konsekvens af VMP III. Andre typer af indgreb til reduktion af næringsstoftabet fra det åbne land til vandområderne kunne være braklægning, større bræmmer langs vandløb og søer, kapning af dræn i de ånære arealer, miljøregulering af husdyrbrug, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, skovrejsning o.l.
Der er 30 renseanlæg i oplandet til bugten, heraf er 23 små anlæg. Og en tredjedel af disse er private anlæg. I forbindelse med den kommunale spildvandsplanlægning bør det overvejes, om der skal ske ændringer på disse forhold for at opnå vandplanens mål. Indgreb overfor udledningen af spildevand fra den spredte bebyggelse i det åbne land er ikke gennemført konsekvent endnu. Det er vigtigt at kommunerne prioriteter denne opgave.
Den intense indvinding af grundvand i oplandet har som nævnt en kraftig påvirkning på tilstanden i vandløb, søer, visse habitat-områder og grundvandet selv. Det kalder på en koordineret indsats for at afbøde de mange negative effekter af den nuværende vandindvinding.
Andre konkrete indsatser kan være restaureringsindgreb i vandløb for at øge deres fysiske variation (genslyngninger, udlægning af sten, faunapassager, skyggegivende beplantning o. l.).
For at søerne kan opnå miljømålene i 2015 skal næringsindholdet i søvandet nedsættes og stabiliseres. Dette kan gøres ved reduktion af næringsstoftilførslen fra oplandet, sedimentoprensning, iltning af bundvandet, evt. kombineret med opfiskning af fredfisk eller andre biologiske indsatser.
I oplandet til Køge Bugt er der foreløbig udpeget i alt 10 kunstige eller modificerede vandområder, der alle er målsatte som søer. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne skal den endelige udpegning foretages, og det skal i den forbindelse vurderes, om søerne, på trods af at de er menneskeskabte kan leve op til god økologisk tilstand. Herunder skal status for de 2 søer, Vallensbæk og Tueholm Sø fastlægges.
I øresundsregionen er der en stigende skibstrafik. Der bør arbejdes på at udfase TBT i bundmaling internationalt og ikke kun på EU-plan. Dumpning af havneslam med indhold af TBT og miljøgifte bør undgås, eller foregå på særlige vilkår for at undgå spredning. Der er udlagt store områder til råstofindvinding (sandsugning) i Køge Bugt. Indvindingsarealet er i 2006 reduceret af Skov og Naturstyrelsen. Det bør overvejes om yderligere korrektioner er påkrævet.
Øresundsregionen ligger i overgangszonen til Østersøen. Der bør arbejdes internationalt på at undgå øget eksport af næringssalte fra Østersøen i takt med udviklingen i østersølandene.
De miljøfarlige stoffer er et andet område, hvor der i størst muligt omfang skal arbejdes med at begrænse belastningen og nedsivningen af disse stoffer. Oprydningerne på de jordforurenede grunde er et eksempel på sådanne indgreb.
Afslutningsvis skal det pointeres, at de væsentligste indgreb skal omfatte ganske betydelige reduktioner i udledning af næringsstoffer til vandområderne for at de kommende miljømål kan opnås i år 2015.
Til toppen
Aktivitet
Deadline
Periode
Basisanalyser
22/12 2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram
22/12 2006
Høring i
6 måneder
Idefase indledes
22/06 2007
Løber i
6 måneder
Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver
22/06 2007
Høring i
6 måneder
Forslag til vandplaner
22/12 2008
Høring i
6 måneder
Endelige vandplaner vedtages
22/12 2009
Forslag til kommunale handleplaner
22/06 2010
Høring i
8 uger
Endelige kommunale handleplaner
22/12 2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet
22/12 2012
Opfyldelse af miljømål
22/12 2015
Basisanalyser
Vestsjællands Amt:
Del 1-Vestsjællands Amt (pdf: 5,5 Mb)
Del 2-Vestsjællands Amt (pdf: 4,5 Mb)
Del 2-bilag (pdf:0,1Mb)
Størstrøms Amt:
Del 1-Størstrøms Amt (pdf: 65 Mb)
Del 2-Størstrøms Amt (pdf: 17 Mb)
HUR:
Del 1-HUR (pdf: 6 Mb)
Del 2-HUR (pdf: 11,5 Mb)
Ordbog
Læs om fagudtryk