2.3 Øresund

Resumé af basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

Vanddistrikt Sjælland

Furesø, Danmarks dybeste sø og et af de markante vandelementer i hovedopland Øresund. Foto: Ole Malling

1. Indledning
EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven: "Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006".

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum "god tilstand" i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.1.

Aktivitet			Deadline	Periode
Basisanalyser			22/12 2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram			22/12 2006	Høring i 6 måneder
Idefase indledes			22/06 2007	Løber i 6 måneder
Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver			22/06 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til vandplaner			22/12 2008	Høring i 6 måneder
Endelige vandplaner vedtages			22/12 2009
Forslag til kommunale handleplaner			22/06 2010	Høring i 8 uger
Endelige kommunale handleplaner			22/12 2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet			22/12 2012
Opfyldelse af miljømål			22/12 2015

Tabel 1.1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Nærværende notat er et resume af de basisanalyser, der blev udarbejdet i henholdsvis 2004 og 2006 af Hovedstadens Udviklingsråd for hovedopland Øresund mv., og er en del af idefasen for den kommende vandplan.

Resuméet sammenfatter resultater fra basisanalyser, der er harmoniseret. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne.

Der er udarbejdet resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Det skal derfor pointeres, at risikovurderingen er baseret på regionplanernes målsætninger og kun er et foreløbigt bidrag, indtil de fælles miljømål fra EU foreligger.

Parallelt med idefasen skal der ifølge miljømålsloven offentliggøres et forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (VVO). Oversigten er medtaget som kapitel 7 i resumeet.

2. Områdebeskrivelse
Opland Øresund dækker et ca. 800 km2 stort landareal, hvorfra der sker afstrømning via vandløb og søer til nordkysten af Nordsjælland fra Hundested til Helsingør, videre sydpå til Nivå Bugt og området omkring København samt frem til sydspidsen af Amager ved Dragør samt øerne Hesselø og Saltholm, dvs.

• De mindre vandløb omkring Nødebo Huse
• De store vandløbssystemer Højbro Å, Søborg Kanal og Esrum Å med Esrum Sø, Danmarks vandrigeste sø
• De mindre vandløb og søer ved Hornbæk og Hellebæk samt i Teglstrup Hegn
• Mindre vandløb med udløb i Nivå Bugt og Svanemøllebugt
• De store vandløbssystemer Nive Å og Mølleå med Furesø, Danmarks dybeste sø
• De nordlige og centrale vandløb og søer i København
• Afstrømning fra øerne Hesselø og Saltholm

Nordkysten af Nordsjælland præges af de mange sommerhusområder, her ved Gilbjerg Hoved. Foto: Profil Foto.

Oplandet dækker større eller mindre områder i 17 kommuner, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Allerød, Hørsholm, Egedal, Furesø, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte, København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør.

Oplandet ud til nordkysten er især karakteriseret af landbrugsområder, store sommerhusbebyggelser og væsentlige samlede skov- og naturområder. Oplandet ud til Nivå Bugt og til den sydlige del af Øresund er i højere grad præget af samlet bymæssig bebyggelse, erhvervsområder og store befæstede arealer, heriblandt en stor del af København.
Spildevandsudledninger sker især fra centrale renseanlæg med udledning direkte til kysten og de mange regnvandsbetingede udløb. Især omkring Helsingør samt i den sydlige og centrale del af oplandet foregår en større lokal og regional vandindvinding. Den store vandindvinding kombineret med en central rensning med udledning direkte til kysten betyder, at den naturlige afstrømning via vandløb og søer er meget reduceret.

I basisanalysens del 1 for HUR-området er der gennemført en beskrivelse af negative påvirkninger af vandforekomster, en opdeling af vandforekomsterne i forskellige typer og en foreløbig identifikation af kunstige og stærkt fysisk modificerede vandforekomster. I basisanalysens del 2 er der gennemført en analyse af risikoen for, at vandløb, søer og kystvande ikke senest den 22. december 2015 kan de opfylde de eksisterende målsætninger fastsat i regionplan 2005.

Til toppen

3. Påvirkninger
Vandforekomsterne i oplandet er generelt præget af den store befolkningstæthed og af de aktiviteter og påvirkninger, som er knyttet hertil - en relativ stor befæstelse af arealer, udledning af spildevand, fysiske forandringer af vandløb og stor udnyttelse af grundvandsforekomster og den heraf formindskede tilstrømning til overfladevandsområder.

3.1 Spildevand
Der bor små 900.000 indbyggere i de husstande i oplandet, hvorfra der afledes husspildevand. Dertil kommer afledning fra virksomheder og fra store befæstede arealer. Størstedelen af spildevandet i området svarende til en belastning på ca. 2 mio. PE (personækvivalent) afledes til offentlig kloak og renses på de 26 kommunale renseanlæg i oplandet. Langt størstedelen af spildevandet svarende til ca. 75% renses på de to renseanlæg Lynetten og Damhusåen i København. 94% af det rensede vand fra de kommunale renseanlæg udledes direkte til havet, mens de resterende 6% udledes enten til vandløb eller til Furesø.

Størstedelen af spildevandet i hovedopland Øresund renses på centrale renseanlæg, her renseanlæg Lynetten, som udleder ud i Øresund gennem en 1,5 km lang udløbsledning.
Foto: Jens Christensen.

Udløbene fra de kommunale renseanlæg belaster recipienterne med i alt 730 t kvælstof, 100 t fosfor og en mængde organisk stof svarende til et biologisk iltforbrug på 350 t pr. år. Disse kommunale renseanlæg udgør den største kilde til udledninger af forurenende stoffer i oplandet.
I oplandet findes desuden 4 private renseanlæg, der modtager spildevand svarende til en belastning på 400 PE. Disse anlæg udleder alle til vandløb. Udløbene fra de private renseanlæg belaster pr. år i alt recipienterne med 1,4 t kvælstof, 0,3 t fosfor og organisk stof svarende til et biologisk iltforbrug på 4,3 t.
Der foregår endvidere spildevandsudledning fra ukloakerede områder. I deloplandet findes ca. 8000 ejendomme med individuel spildevandsrensnings eller -nedsivnings løsning. Af disse er ca. 7000 sommerhusbeboelser eller kolonihaver, hvor spildevandsrensningen primært sker ved nedsivning.

I oplandet er der ca. 850 regnvandsbetingede udløb, hvoraf ca. 325 er udløb af fortyndet spildevand fra fælleskloakerede områder, mens de resterende ca. 525 er udløb af regnvand fra veje og tage og andre befæstede arealer i separatkloakerede områder. Disse regnvandsbetingede udledninger resulterer i en stor hydraulisk belastning, når de udleder til vandløb, og kan tilføre vandmiljøet store mængder forurenende stoffer, herunder miljøfarlige stoffer. Desuden kan overløb fra fællessystemer resultere i en dårlig badevandskvalitet, når de udleder direkte eller indirekte til badevandsområder.

Overløbsbygværk til Søborghus Rende i København.
Foto: Jens Gerup Nielsen.

I oplandet findes også 8 virksomheder med særskilt udledning. Den samlede udledning fra disse var i 2004 godt 3,1 mio. m3 (svarende til en belastning på 1100 PE). Derudover er der i deloplandet 9 afværgeudledninger, hvorfra der udledes ca. 0,5 mio. m3 vand/år til Øresund og 0,7 mio. m3 vand/år til vandløb. De direkte udledninger fra virksomheder og afværgeanlæg belaster hvert år recipienterne med ca. 21 t kvælstof, 0,4 t fosfor og organisk stof svarende til et biologisk iltforbrug på 25 t.

Kvælstofbelastningen har især betydning for forureningstilstanden i de marine vandområder og for nogle af de store søer i oplandet. For tilstanden af vandløb er det især spildevandets indhold af organisk stof og for søer fosfor, der har en væsentlig negativ betydning.

Ikke kun eksisterende men også tidligere spildevandsudledninger præger tilstanden i mange søer. De store akkumulerede mængder af næringsstoffer på bunden stammende fra tidligere spildevandsudledninger er fortsat en kilde til stor biologisk ubalance i søerne med stor algevækst og dårlig vandkvalitet til følge.

Der er i basisanalysen foretaget en generel fremskrivning af punktkildepåvirkningen fra kommunale og private renseanlæg, samt for separate regnvandsudledninger svarende til forventede befolkningstilvækst på 2,55% frem til 2015 i HUR-området. Der er ikke fortaget en generel fremskrivning for de øvrige udledninger udover konkrete forestående ændringer, som der var kendskab til. Fremskrivningen betyder, at der for kommunale renseanlæg forventes at være en belastning på ca. 2,1 mio. PE i 2015, altså en mindre øgning 0,1 mio. PE.

Basisanalysen indeholder ikke opgørelser over indholdet af miljøfarlige stoffer som tungmetaller, tjærestoffer og pesticider i spildevand, idet der kun forelægger oplysninger om miljøfarlige stoffer for et fåtal af udledningerne. Sprøjtemidler fra landbruget, udstødning fra køretøjer, fossil afbrænding, industrielle emissioner, samt afløb til spildevandssystemer er væsentlige kilder til belastningen med miljøfarlige stoffer. Der findes ikke tilstrækkeligt datagrundlag i oplandet til at vurdere omfanget af de disse stoffers nuværende påvirkning af vandforekomsterne. Der kan forventes en øget udledning af miljøfarlige stoffer fra separatkloakerede arealer, da det befæstede areal øges.

3.2 Diffuse kilder
Det atmosfæriske nedfald af kvælstof er lavere i Øresundsoplandet end mange andre steder i landet primært på grund af en mindre nedbør og en mindre intensiv landbrugsdrift - og dermed en mindre udbringning af husdyrgødning. Husdyrtætheden i oplandet er under landsgennemsnittet. Nedfaldet med kvælstof fra forbrændingsprocesser er derfor lige så stort eller lidt større end nedfald pga. landbrugsdrift.

I Kattegat og området omkring København er bidraget lavest, mindre end 1000 t kvælstof pr. km2. 40% af bidraget udgøres af ammoniak og ammonium fra landbrugskilder og 60% er kvælstofoxider og nitrat fra forbrændingsprocesser. Til trods for at kvælstofnedfaldet er relativt lavt i området i forhold til andre dele af landet, har det en stor negativ betydning for kvaliteten af kystvandene i området.

Der er også opgjort atmosfærisk nedfald af fosfor, svovl og enkelte tungmetaller. Nedfaldet af svovl er faldet markant de seneste år som følge af en stor reduktion i udledningen i hele Europa. Usikkerheden på bestemmelserne af fosfor og tungmetaller er for stor til at vurdere forskelle på de forskellige regioner.

Forurenede grunde udgør et problem overfor grundvandet, hvis forurenede stoffer siver ned til grundvandsmagasinerne. Overfladevand kan ligeledes påvirkes. I oplandet er der et stort antal kortlagte jordforureninger.

3.3 Fysiske forandringer
En stor del af vandløbene i opladet er gennem tiderne blevet voldsomt regulerede bl.a. for at sikre mere og bedre landbrugsjord og i Københavnsområdet også for at aflede store mængder spildevand. Dette er sket enten ved rørlægning eller udretning, som regel med samtidig uddybning af vandløbene. Rørlægning er ikke alene knyttet til landbrugsområder, idet mange af vandløbene i og omkring byerne ofte har deres forløb i lukkede rør og underføringer. I oplandet findes også menneskeskabte (kunstige) vandløb etableret bl.a. som afvandingskanaler i pumpelag eller som del af forsvarsværker.

Mange vandløb er uddybet og stærkt vedligeholdt, hvilket ikke levner plads til meget plante- og dyreliv. Foto: Søren Birkholm

Der er gennem tiderne etableret mange opstemninger i vandløbene for at udnytte vandkraften. Disse opstemninger virker som spærringer for den naturlige faunavandring. I nogle af vandsystemerne som Mølleå og Nive Å er disse opstemninger i dag af kulturhistorisk betydning.

Mange mindre søer er afvandet og anvendes i dag til dyrkningsformål. En enkelt større sø, Søborg Sø på knap 600 ha., er også afvandet til samme formål.

For kystvande er der især sket store fysiske forandringer i områder med erhvervs- og lystbådehavne og i forbindelse med kystnære deponier. Derudover er der gravet en kunstig sejlrende imellem Amager og Saltholm, der dels har til formål at sikre skibstrafikken og dels virker som kompensation for den hydrauliske barriere efter etableringen af den kunstige ø Pebberholmen. Stadsgraven i Købenavns Havn er også et kunstigt marint vandområde i Øresundsoplandet.

3.4 Vandindvinding
Den årlige indvinding af grundvand i oplandet ligger på ca. 30 millioner m3/år fordelt på ca. 100 anlæg. Langt den overvejende del af indvindingen, ca. 90%, er til drikkevand/husholdning. Indvindingen af grundvand er særlig stor omkring Helsingør samt i den sydlige og centrale del af oplandet.
Den mængde vand, der indvindes, tages i sidste ende enten fra vandløbsafstrømningen eller afstrømningen direkte til havet og reducerer derfor den naturlige afstrømning fra oplandet. Kun en ringe del af de indvundne vandmængder sendes tilbage til vandløb og søer, men ledes direkte til kystvande. Derudover medfører indvindingen, at grundvandsstanden falder i de øvre jordlag, hvorved kvaliteten af vådområder reduceres eller de direkte tørlægges.

Sjælsø Vandværk ved Sjælsø behandler vand fra den regionale vandindvinding omkring søen og ved Nive Å-vandløbssystem Foto: Flemming Vormbak.
Til toppen

4. Beskyttede områder
Nogle områder i deloplandet Øresund er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser.

4.1 Internationale naturbeskyttelsesområder
4.1.1 Natura 2000 områder
Natura 2000 områder omfatter EF-Habitatområder og EF-Fuglebeskyttelsesområder. Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget med henblik på at beskytte levesteder for fuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder i EU. Der er udarbejdet en basisanalyse for hvert Natura 2000 område og et resume af hver basisanalyse.

Følgende 14 Natura 2000 områder er udpeget inden for hovedopland Øresund:

• Nr. 128 Hesselø med omliggende stenrev
• Nr. 129 Gilbjerg Hoved
• Nr. 130 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov
• Nr. 131 Gurre Sø
• Nr. 132 Rusland
• Nr. 133 Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov
• Nr. 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev
• Nr. 137 Kattehale Mose
• Nr. 138 Bøllemose
• Nr. 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov
• Nr. 141 Brobæk Mose og Gentofte Sø
• Nr. 142 Saltholm og omliggende hav
• Nr. 144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave
• < Nr. 153 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig

De kystnære Natura 2000 områder inden for deloplandet har et samlet areal på 212 km2, hvoraf godt 40% udgøres af havområder.

Den meget sjældne tørve-viol vokser i en vældpåvirket mose langs Hestetangs Å i Natura 2000 område nr. 139.
Foto: Mogens Holmen.

4.1.2 Drikkevandsforekomster
Beskyttelsesområder mht. grundvand udgøres af de grundvandsforekomster som anvendes - eller som det er hensigten at anvende - til produktion af drikkevand, hvor der indvindes mere end 10 m3 vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer. De beskyttede grundvandsforekomster, dvs. drikkevandsforekomsterne, findes inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og oplandene til almene vandforsyninger uden for OSD, som tilsammen udgør "rygraden" i den fremtidige vandforsyning. Herudover findes der beskyttede drikkevandsforekomster også uden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger, bl.a. fordi der her eksisterer en række mindre vandforsyninger.
Kendskabet til de grundvandsmæssige forhold inden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger er væsentligt større end uden for, da der under vandforsyningsloven har været en omfattende kortlægning af grundvandet i disse områder. Dette kendskab udnyttes og søges udbredt til arealer uden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger, hvor der ikke er den samme detaljerede kortlægning af grundvandet.
Indenfor OSD må ændringer i arealanvendelsen, fastlagt gennem kommuneplaner, ikke medføre øgede trusler mod grundvandskvaliteten. På grund af den store indvinding af grundvand til drikkevand i delopland Øresund dækker områder med særlige drikkevandsinteresser ca. 60% af deloplandet.

Sikring af vandboringer og deres omgivelser er en vigtig forudsætning for, at vi fortsat kan undgå rensning af vand til drikkevandsformål, her kontrolleres boring.
Foto: Flemming Vormbak.

4.1.3 Badevandsområder
Stort set hele nordkysten fra Hundested til Hornbæk er udlagt som badevand. Fra Hornbæk til Helsingør og ned langs østkysten er også mange delstrækninger udlagt som badevandsområder adskilt af strækninger med udledning af overløb, ved udløb af åer og ved svært tilgængelige kyststrækninger. I alt er der udlagt 53 km kyststrækning til badeformål. Desuden er Esrum Sø, Bastrup Sø og Furesø målsatte som søer, der kan anvendes til badning.

Strandliv på Kastrup Strand på Amager med Kastrup Søbad i baggrunden. Foto: Jane Brøns-Hansen.

4.1.4 Skaldyrvande
Der er endnu ikke udpeget egentlige skaldyrvande i Danmark, men Fødevarestyrelsen har udlagt nogle områder til produktionsområder for skaldyr, der opfylder betingelserne for skaldyrvande. Et produktionsområde i Kattegat nord for udmundingen af Roskilde fjord og Isefjord rækker ind i vandområde Øresund vest for Hundested. Ellers er der ikke udlagt områder til skaldyrvande i vandområde Øresund.

4.1.5 Næringsstoffølsomme områder
I relation til EU's nitratdirektiv og byspildevandsdirektiv er hele Danmark udpeget som næringsstoffølsomt område.

4.2 Andre beskyttede områder
Af Vandrammedirektivet fremgår, at der skal fastsættes mål for såvel vandøkosystemerne samt for de terrestriske økosystemer indenfor Natura 2000 områderne, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne. De naturtyper, det drejer sig om, er moser, ferske enge og strandenge. Også for de terrestriske naturtyper gælder, at de i 2015 mindst skal have en god tilstand i Vandrammedirektivets forstand.

I oplandet forekommer der udenfor Natura 2000-områderne en lang række naturområder, som indgår i tæt samspil med vandområderne, og hvis opretholdelse er afhængige af vandøkosystemer. En stor del af disse er særdeles værdifulde naturlokaliteter med et højt indhold af karakteristiske og/ eller sjældne arter af vilde planter og dyr. Også naturlokaliteter som primært indeholder mere almindeligt forekommende arter kan være af stor betydning - såvel for bevarelse af den biologiske mangfoldighed som for sikring af god tilstand i vandøkosystemerne.
Til toppen

5. Overfladevand og grundvandsforekomster
Delopland Øresund indeholder vandforekomster, som i basisanalyse del 1 for Vanddistrikt HUR indeholder følgende karakteristika.

5.1 Vandløb
Oplandet indeholder ca. 245 km målsatte vandløb. Vandløbene er alle små til middelstore med en bredde under 10 m og afstrømningsarealer mindre end 100 km2 ved udløb til kysten. Oplandet indeholder bl.a. de to store vandløbssystemer Mølleå og Esrum å, der begge gennemløber store søer. Mølleåen har desuden en lang række damme, der er fremkommet ved opstemninger i forbindelse med tidligere mølledrift.

Vandløb med et forholdsvis naturligt forløb ses i den øvre del af Mølle Å og Esrum Å systemer samt i et par skovvandløb syd for Helsingør. Især i den nordlige og nordøstlige del af oplandet er der en del små vandløbsstrækninger, som er foreløbigt identificeret som stærkt fysisk modificerede. Der er primært tale om rørlagte vandløbsspidser. Udover disse er de 3 rørlagte vandløb Grøndalså, Lygte Å og Ladegårds Å beliggende i Københavns centrale dele ligeledes identificeret som stærkt modificerede vandløb.

Af kunstige vandområder kan nævnes Fæstningskanalen i København, som er anlagt som del af et forsvarsværk, samt Søborg Pumpekanal i Nordsjælland, der også menneskeskabt i forbindelse med afvandingen af Søborg Sø.

Søborg Pumpekanal, et kunstigt gravet vandløb, og pumpestationen, som sikrer afvanding af Søborg Sø.
Foto: Tine Falkentorp.

5.2 Søer
Oplandet indeholder knapt 5000 søer og vandhuller over 100 m². De fleste af søerne er små, men der findes også store søer som Esrum Sø, som er Danmarks vandrigeste sø, Furesø, som er Danmarks dybeste, samt Sjælsø og Gurre Sø. 56 af de større søer er målsatte i regionplanen og har efterfølgende indgået i basisanalysens risikoanalyse. Af disse søer var hovedparten (27) i deres oprindelige naturtilstand klare, lavvandede og kalkrige som for eksempel Gentofte Sø, 16 af disse har en dybde over 3 m (for eksempel Esrum Sø). 9 søer er brunvandede, lavvandede og kalkrige som for eksempel Bøgeholm Sø ved Teglstrup Hegn. Af de mere sjældne søtyper i oplandet findes 3 søer karakteriseret som brunvandede, lavvandede og sure for eksempel Sortesø og Klaresø i Teglstrup Hegn og en enkelt sø, Grønjordssøen, er klar, lavvandet, kalkrig og salt.

Ingen af søerne i oplandet er foreløbigt identificeret som kunstige. En stor enkelt sø, Søborg Sø på knap 600 ha. i Nordsjælland, er foreløbigt identificeret som stærkt modificeret, idet søen er afvandet til dyrkningsformål.

Gurresø er en sjælden søtype på Sjælland og husede, som det eneste sted på Sjælland, indtil 1950'erne planten lobelia, som ellers mest findes i de magre egne af Jylland. Et enkelt eksemplar af planten blev genfundet i 1990'erne. Foto: Mogens Holmen.

5.3 Kystvande
Kattegat er opdelt i den dybe del på dybder over 20 meter, hvor saltholdigheden i bundvandet er på mere end 30 promille. Tættere på land på dybder under 20 meter blandes kattegatvandet op med udstrømmende vand fra Østersøen, hvorfor saltholdigheden er lavere, i intervallet mellem 18 og 30 promille. Dette gælder også for vandet i Øresundstragten.

Muslinger og ålegræs på sandbund i Øresund.
Foto: Jan Nicolaisen .

I Øresund er vandet yderligere opblandet med det mere brakke Østersøvand og har en saltholdighed på 5-18 promille på dybder under 20 meter. Dette gælder også for området Københavns Havn. Kun en lille del af det nordlige Øresund har vanddybder over 20 meter. Da der i den største del af tiden strømmer bundvand ind fra Kattegat på det dybe vand, som overstrømmes af det brakke Østersøvand, opstår der lagdeling af vandsøjlen i den åbne del af Øresund. Derfor er bundvandet på dybder over 20 meter mere saltholdig ligesom i Øresundstragten og i den kystnære del af Kattegat.

5.4 Grundvand
Grundvandsforekomsterne er opdelt i terrænnære, regionale og dybe forekomster. I modsætning til de terrænnære og regionale grundvandsforekomster har de dybe grundvandsforekomster ikke kontakt til overfladevand. I Øresund deloplandet er alle grundvandsforekomster identificeret som regionale eller terrænnære, dvs. alle har kontakt til overfladevand.

Det dybeste regionale grundvandsmagasin i oplandet findes i kalklag. Dette magasin er opdelt i to grundvandsforekomster, henholdsvis en nordlig og en sydlig forekomst. Den nordlige er velbeskyttet mod nedtrængning af forurenende stoffer på grund af et overliggende forholdsvist tykt lerlag, mens den sydlige er en dårligt beskyttet forekomst. Over kalken findes terrænnære grundvandsmagasiner i sand- og gruslag, som er dårligt beskyttede. Der er foreløbigt identificeret 5 grundvandsforekomster i sand og grus.

Til toppen

6. Risikoanalyse
I basisanalysens del 2 blev der gennemført en analyse af risikoen for, at vandløb, søer og kystvande ikke senest i år 2015 kan de opfylde de eksisterende målsætninger fastsat i regionplan 2005. Analysen blev således ikke gennemført i forhold til, om disse vandområder kan opnå en god økologisk tilstand, idet kravene til en god økologisk tilstand ikke var fastlagte.

For grundvand er det vurderet, om grundvandet er i risiko for ikke at kunne opfylde god kvantitativ tilstand eller god kemisk tilstand.

I det omfang det har været muligt, er graden af negative påvirkninger af vandforekomsterne fremskrevet som en del af analysens forudsætninger.

6.1 Vandløb
6.1.1 Målsætninger
I analysen for vandløb i delopland Øresund blev risikoen for manglede målopfyldelse i 2015 vurderet for knap 250 km målsatte vandløbsstrækninger. Til målsætningerne er der blandt andet knyttet krav til en biologisk vandløbskvalitet bedømt efter sammensætningen af smådyrsfaunaen i vandløbet efter den standardiserede metode Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).

Tabel 6.1.1. Fordeling af vandløbsmålsætninger i oplandet til Øresund i henhold til seneste regionplan 2005 fra HUR.

Udover krav til DVFI er der til en del vandløb desuden stillet krav til fiskebestandens sammensætning og bestandsstørrelse eller vandløbets fysiske forhold. I denne første risikoanalyse indgik kun kravet til smådyrsfaunaen i vurderingen. I alt var inddraget de seneste 5-6 års faunaundersøgelser på mere end 200 vandløbsstationer i analysen.

Smådyrsfaunaen bruges som indikatorer på god eller dårlig vandløbskvalitet, her Stor Klobille fundet i Esrum Å. Billen er relativ sjælden i Danmark. Foto: Mogens Holmen.

6.1.2 Påvirkninger.
For hver vandløbsstrækning blev det identificeret, hvilke negative kulturpåvirkninger, den pågældende strækning er udsat for, og som kan forklare en eventuel manglende målopfyldelse.

Tabel 6.1.2. Sammenfatning af negative kulturpåvirkninger i de vandløb, der indgik i risikoanalysen i opland Øresund. B: Biologiske forhold, FM: Fysiske forandringer, KH: Kvantitative hydrologiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer, N: næringsstoffer og organisk stof og U: Upåvirkede.

Som det ses af tabel 6.1.2 påvirker fysiske forandringer og tilførsel af organisk stof hovedparten af oplandets vandløb. Næsten halvdelen af vandløbene i oplandet er påvirket af faktorer, som har direkte indflydelse på de biologiske forhold, som f.eks. rørlægninger, faunaspærringer og hårdhændet vedligeholdelse. Vandløb, der er påvirket af kvantitative hydrologiske forandringer som vandindvinding eller udledninger, findes især i oplandets centrale del. Effekten af miljøfarlige stoffer er formodentligt undervurderet. Dette skyldes manglende konkret viden om indhold og effekter af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. I hovedparten af vandløbene er der mere end én årsag til manglende målopfyldelse.

6.1.3 Risikovurdering
De enkelte påvirkninger af vandløbene blev, jf. ovenstående, identificeret og fremskrevet. På dette grundlag blev det for hver vandløbsstrækning vurderet, hvorvidt den vil opfylde sit nuværende krav til faunaklasse i 2015. Vandløbene blev herved opdelt i 2 hovedgrupper: risikogruppe I, hvor man vurderer, at faunaklassekravet vil være opfyldt i 2015, og risikogruppe II, hvor man vurderer, at faunaklassekravet ikke vil være opfyldt i 2015. Begge disse grupper er opdelt i undergrupper, der afspejler graden af sikkerhed for denne vurdering. Kun i undergrupperne Ia og IIc er det eksisterende datagrundlag tilstrækkeligt til en sikker vurdering uden behov for yderligere undersøgelser.

Tabel 6.1.3. Resultat af risikovurderingen af vandløb i oplandet til Øresund.

Som det fremgår af tabel 6.1.3 forventes kun omkring 20% af vandløbene at opfylde deres målsætning i 2015. I de resterende vandløb vurderes det, at kravet ikke vil være opfyldt, med mindre der iværksættes yderligere tiltag og indgreb end de allerede gennemførte eller besluttede.

6.2 Søer
6.2.1 Målsætninger
Målsætningerne for søer tager udgangspunkt til krav om, at søerne skal rumme et naturligt, alsidigt dyre- og planteliv. Til de større søer kan der være knyttet specifikke krav til forhold som sigtdybde, indhold af næringsstoffer i vandet og til tilstedeværelsen af undervandsplanter.

Tabel 6.2.1. Regionplanens målsætninger for søer i oplandet til Øresund.

10 søer i oplandet til Øresund er skærpet målsat på grund af én eller flere særlige interesser. 8 af disse har særlig naturvidenskabelig interesse (A1), 3 er målsat som badevand (A2) og 1 skal kunne anvendes som råvand til vandforsyning (A3).

6.2.2 Påvirkninger
Det blev vurderet hvilke kulturpåvirkninger, der er væsentligst for de enkelte søer, og som kan være årsag til, at målsætningen ikke opfyldes. Den afgørende faktor for søernes tilstand er belastningen med næringssalte fra landbrugsarealer og fra spildevand. Således er næringsindholdet et problem for søens økologiske tilstand i 49 ud af de 56 søer. 13 søer er påvirket af vandstandsreguleringer, og i 7 søer er de biologiske forhold påvirket direkte for eksempel ved fiskeudsætninger. 2 skovsøer i Rude Skov, Agersø og Skovrød Sø er vurderet som upåvirkede.

Tabel 6.2.2. Sammenfatning af påvirkninger af søerne, der indgår i risikoanalysen: B: Biologiske forhold, FM: Fysiske forandringer, KH: Kvantitative hydrologiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer, N: næringsstoffer og organisk stof og U: Upåvirkede.

De Indre Søer i København er et rekreativt åndehul for områdets beboere. Søerne er restaurerede og påvirkningen af næringsstoffer søges minimeret gennem rensning af tilløbsvandet. Foto: Ulrik Sigaard Olesen.

6.2.3 Risikovurdering
På baggrund af den overvågning, der er udført i søerne, og en fremskrivning af tilstand og påvirkninger, blev der foretaget en vurdering af, om målsætningen er i risiko for ikke at være opfyldt i 2015. Datagrundlaget for vurderingen er meget varierende, hvor der i enkelte søer (Furesø, Utterslev Mose) har været tætte prøvetagninger gennem en årrække, suppleret med biologiske undersøgelser. For de øvrige søer er datagrundlaget betydeligt mindre, og for enkelte søer er der meget få eller ældre data. Dette er afspejlet i risikovurderingen, hvor hovedgrupperne er underinddelt efter den sikkerhed, hvormed vurderingen er foretaget. Kun i grupperne Ia og IIc er datagrundlaget tilstrækkeligt til en sikker vurdering uden yderligere undersøgelser.

12 af søerne i oplandet til Øresund antages at ville opfylde deres målsætning i 2015. For de 11 af disse er vurderingen foretaget på et utilstrækkeligt datagrundlag.

Tabel 6.2.3. Resultat af risikovurderingen af søer i oplandet til Øresund.

De øvrige søer forventes ikke at kunne opfylde målsætningen uden tiltag til at reducere påvirkningerne. Det er frem for alt belastningen med næringssalte - især fosfat - der skal reduceres ved en begrænsning af tilførslerne fra landbrugsarealer og spildevand.

6.3 Kystvande
6.3.1 Målsætninger
For kystvande er målsætningen skærpet ud for badestrande og i områder med særlige rekreative eller naturvidenskabelige interesser; målsætningen er lempet i erhvervshavne, på klappladser, ved spildevandsudledninger og ved affaldsdepoter. Resten er generelt målsat. I generelt og skærpet målsatte områder er der fastsat krav om et naturligt dyre- og planteliv. I lempet målsatte områder er der lempet på enkelte konkrete parametre.

6.3.2 Påvirkninger
I øresundsområdet er opfyldelsen af målsætningerne operationaliseret på parametrene næringssalte, plankton, ålegræs og miljøfarlige stoffer. De biologiske vurderinger er derfor baseret på viden om ålegræs og plankton. Den afgørende faktor for kystvandenes tilstand er belastningen med næringssalte fra landbrugsarealer og fra spildevand. Hele området vurderes generelt at være næringssaltpåvirket samt påvirket af for store forekomster af miljøfremmede stoffer i sedimentet.

Af tabel 6.3.1 fremgår det hvilke parametre, der er årsag til den manglende målopfyldelse.

Tabel 6.3.1. Fordelingen i kystområder i km2 indenfor de enkelte påvirkningstyper. B: Biologiske forhold, FM: Fysiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer, N: næringsstoffer og organisk stof og U: Upåvirkede.

Som det ses af tabellen vurderes 100% af kystvandet til at være påvirket af for stor næringssalttilførsel samt af miljøfremmede stoffer. Dette medfører, at de biologiske parametre også er påvirkede i hele området. Effekten af miljøfarlige stoffer er meget dårligt undersøgt. En mere præcis analyse af risikoen for ikke at opnå målene i dele af området vil kræve en mere detaljeret overvågning.

Miljøkvaliteten i Øresund analyseres gennem udtagning af vandprøver. Foto: Anders Vedel.

6.3.3 Risikovurdering
På baggrund af den overvågning, der er lavet i kystvandet, og fremskrivning af evt. udvikling er det vurderet, om målsætningen er i risiko for ikke at være opfyldt i 2015. Datagrundlaget er meget varierende. For den kystnære del af Øresund foreligger der målinger af vandkemi, plankton og ålegræs for de seneste 18 år samt enkelte undersøgelser af miljøfarlige stoffer og effekter heraf på muslinger. For områderne længere væk fra kysten end 1 sømil eller 6 m dybdegrænsen er datagrundlaget mere sparsomt. Dette er afspejlet i risikovurderingen, hvor hovedgrupperne er underinddelt efter den sikkerhed, hvormed vurderingen er foretaget. Kun i grupperne Ia og IIc er datagrundlaget tilstrækkeligt til en sikker vurdering.

Ingen kystområder antages at ville opfylde deres målsætning i 2015. Det er frem for alt belastningen med næringssalte - især kvælstof - der skal reduceres ved bedre rensning af spildevand på renseanlæg samt ved ændringer i landbrugsdriften, der kan nedbringe udvaskningsbidraget fra landbrugsarealet.

Tabel 6.3.2. Resultat af risikovurderingen af kystvande i Øresundsområdet.

En del af belastningen transporteres til Øresund fra Østersøen. Derfor er det vigtigt, at belastningen fra land reduceres til hele Østersøområdet herunder skal omfanget af miljøets belastning med miljøfremmede stoffer vurderes nærmere.

6.4 Grundvandsforekomster
6.4.1 Grundlag for vurdering kvantitativ tilstand:
Analyser viser, at indvindingen i den sydlige del af oplandet overstiger den udnyttelige ressource markant, mens indvindingen i den nordlige del er tæt på den udnyttelige ressource. Der er ikke foretaget beregninger på de terrænnære forekomster, men det vurderes, at den generelt store påvirkning af de underliggende regionale forekomster forplanter sig op til de terrænnære forekomster og medfører en ringe kvantitativ tilstand her.

6.4.2 Grundlag for vurdering af kvalitativ tilstand:
Vandkemiske analyser for perioden 2001-2005 er blevet sammenlignet med kvalitetskravene for drikkevand for de stoffer, der typisk giver problemer; henholdsvis nitrat, nikkel, klorid, pesticider og klorerede opløsningsmidler. Det er især de mange forureningskilder i de store bymæssige områder i deloplandet, der udgør en trussel. Det er især de klorerede opløsningsmidler og pesticider, der udgør et problem.

Derudover betyder den naturlige grundvandskemi lokalt i kalkmagasinet omkring Esrum Sø, at der er forhøjede koncentrationer af klorid, natrium, methan, svovlbrinte og flourid i oppumpet vand. Hvis denne ressource skal anvendes til drikkevand, kræver det en rensning.

Der er ingen analyser i de terrænnære forekomster, men arealanvendelsen, med tæt bymæssig bebyggelse i den sydlige del og landbrug i den nordlige del, betyder sandsynligvis, at den kvalitative tilstand er ringe.

6.4.3 Påvirkninger
Påvirkninger af grundvandsforekomster inddeles i kvantitative og kvalitative påvirkninger. De kvantitative påvirkninger på grund af overindvinding kan resultere i kvalitetsforringelse af drikkevand og af overfladevandsrecipienter. De kvalitative påvirkninger på grund af overfladeforurening fra landbrug, erhverv og boligområder kan resultere i at kvalitetskravene til drikkevand ikke kan opfyldes. Se resumé af påvirkninger i tabel 6.4.1.

6.4.4 Risikovurdering

Tabel 6.4.1. Samlet oversigt over risici for ikke at kunne nå god kvantitativ og kvalitativ tilstand i 2015 for alle grundvandsforekomster.
Til toppen

7. Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.

I nedenstående oversigt identificeres, hvor stor en andel af vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i hovedopland Øresund, hvor der formodentlig er et behov for at iværksætte initiativer til forbedring af miljøtilstanden. Oversigten er baseret på overvågningsresultater, regionplaner, vandressourceplanlægning og de kommunale vandforsynings- og spildevandsplaner samt amternes vurderinger af om gældende målsætninger i regionplan 2005 ville kunne nås i 2015 (basisanalyserne).

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Det skal derfor pointeres, at identifikationen er baseret på regionplanernes målsætninger og kun er et foreløbigt bidrag, indtil de fælles miljømål fra EU foreligger.

Tabel 7.1. Oversigt over væsentlig vandforvaltningsmæssige problemstillinger i opland Øresund

Ovenstående oversigt viser et tydeligt billede af, at langt den overvejende del af vandforekomsterne, det være sig vandløb, søer, havet eller grundvand, er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Hovedårsagerne er nuværende eller tidligere udledning med næringsstoffer, fysiske påvirkninger før og nu, udledninger af miljøfarlige stoffer samt vandindvinding.

7.1 Vandløb
Kun 20% af vandløbene i oplandet forventes at kunne opfylde deres målsætning i 2015. I langt de fleste vandløb er det ikke kun én enkelt påvirkning, der kan udpeges som årsag til manglende målopfyldelse, men koblingen af en række forskellige påvirkningsfaktorer. En god vandløbskvalitet med et varieret plante- og dyreliv forudsætter, at vandet er rent, at der er tilstrækkeligt vand og at de fysiske forhold er gode.

Donse Å i Karlebo, et tidligere dybtliggende rørlagt vandløb, nu frilagt. Foto: Ulrik Sigaard Olesen.

I de stærkt udbyggede områder med tilhørende infrastruktur i Øresundsoplandet er hovedparten af vandløbene rørlagte, udrettede, kanaliseret og fikserede, hvorved den fysiske variation i vandløbet er forsvundet. Også i den mere åbne del af oplandet er vandløbene ligeledes kraftigt fysisk påvirket grundet behovet for afvanding og opnåelse af gode dyrkningsjorde. Også her er de udrettede og uddybede og vedligeholdelsen er kraftig, og vandløbsspidserne er ofte rørlagte.

En betydelig andel af vandløbene modtager tillige næringsstoffer og organisk stof fra regnbetingede udløb, mindre renseanlæg og fra ukloakeret spredt bebyggelse. Især tilførslen af organisk stof er et stort problem i vandløbene, da det ved nedbrydning forbruger ilt. De regnvandsbetingede udledninger påvirker også vandløbskvaliteten i form af en hydraulisk overbelastning.

Især i oplandets mere centrale dele er mange vandløb stærkt påvirket af vandindvindingen. Dette drejer sig ikke kun om vandløbsspidserne, men også hele vandløbssystemer som f.eks. Mølleåen er påvirkede.

7.2 Søer
I oplandet er 44 af de 56 søer, der er behandlet i risikoanalysen, i risiko for ikke at kunne opnå de foreløbige mål inden 2015, uden at der sker yderligere tiltag over for søernes belastningskilder.

Langt størsteparten af søerne har et for højt niveau af næringsstoffer - især fosfor. Det skyldes dels, at tilførslen fra de eksterne kilder som landbrug, spredt bebyggelse og spildevand er for stor, dels at der i mange af søerne sker en intern frigivelse af fosfor, der som følge af tidligere næringstilførsler er ophobet på søbunden. Næringsstoftilførslerne påvirker søernes naturlige balance mellem alger, vandplanter og fisk og i mange søer sker der hvert år en kraftig opblomstring af alger.

Intens vandindvinding i oplandet betyder, at mange søers vandudskiftning er reduceret. Derved har de vanskeligere ved at komme af med ophobet fosfor, og der kan derfor gå lang tid, før de kommer i balance, efter at belastningen er nedbragt.

Næringsstoftilførsel fra oplandet og intern belastning fra søbunden resulterer i voldsomme opblomstringer af blågrønalger i søer. Foto: Claus Koch.

7.3 Kystvande
Både Kattegat og Øresund er i risiko for ikke at opfylde deres nuværende målsætninger i år 2015. I de dybe dele af Kattegat er der meget få målinger til at verificere denne risiko, men jo længere syd på man kommer i Øresund, desto større sikkerhed er der i vurderingen af, at målene ikke kan nås bl.a. på grund af et for stort indhold af miljøfarlige stoffer i sedimentet.

Udbredelsen af ålegræs, som påvirkes af for stor næringsstoftilledning, er en vigtig nøgleparameter til at vurdere miljøtilstanden kystnært. Målet for dybdeudbredelsen i Øresund er ikke nået. Der er ikke tegn på, at tilledninger af næringsstoffer vil falde yderligere i de kommende år, uden at der iværksættes nye tiltag overfor kilderne. Derfor forventes det, at udbredelsen af ålegræs stadig er for ringe i år 2015. Bunddyrssamfundene er også påvirket af for stor næringsstofbelastning, og specielt har gentagne iltsvind i bundvandet på vanddybder over 20 m bevirket bunddyrs død.

Der er behov for en reduktion i næringsstoftilførslen af hensyn til kystvandenes økologiske og kemiske tilstand.

Der skal også ske en indsats for at nedbringe miljøets belastning af miljøfarlige stoffer, idet koncentrationerne af en række af disse stoffer, dels i sediment, i vandfase og i muslinger i dag overskrider vejledende internationale grænseværdier.

En unge af spættet sæl finder hvile ved Hesselø i Kattegat.
Foto: Mogens Holmen.

7.4 Grundvand
Kvantitativt er den væsentligste vandforvaltningsmæssige opgave, at indvindingen i de regionale magasiner er for stor til, at de fastsatte kvalitetsmål for minimumsvandføringen i vandløbene kan opretholdes. Det vurderes, at indvindingen har sænket vandstanden i de terrænnære forekomster i en sådan grad, at de må anses for truede i forhold til vandløb og vådområder, og derfor er i risiko for ikke at kunne opnå god tilstand.

Disse problemer kan for eksempel imødegås ved en reduceret vandindvinding eller en anden fordeling af indvindingen. En ændring i indvindingsstrukturen kan med fordel indgå i en samlet plan for hele Sjælland.

Kvalitativt er grundvandsforekomsterne truet af miljøfremmede stoffer, især af pesticider og klorede opløsningsmidler. I hele deloplandet er der over 1400 kortlagte forurenede grunde. Anvendelsen af kvælstofgødning kan true grundvandsressourcen specielt i nitratfølsomme områder, men udbredelsen af disse områder er begrænsede i Øresund oplandet. I de kystnære områder er der risiko for indtrængning af saltvand ved overudnyttelse.
7.5 Vådområder
Basisanalyserne for vanddistrikterne indeholdt ikke karakterisering eller risikovurdering for vådområder såsom våde enge og moseområder. Vandplanen skal imidlertid også sikre, at den våde natur - også uden for Natura 2000 områderne - opnår en god tilstand, både med hensyn til en god vandbalance og beskyttelse mod påvirkning fra næringsstoffer og pesticider.

Den kommende vandplan for hovedopland Øresund skal også være med til at sikre den våde natur - både indenfor og udenfor Natura 2000 områder. Foto: Mogens Holmen.

7.6 Indsatser
Der er allerede taget forskellige initiativer til at mindske påvirkningen af vandområderne bl.a. via region- og spildevandsplan-lægning og vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III, samt andre former for genopretning gennemført af kommuner og de nu nedlagte amter. Mølleåsystemet er blandt 11 udvalgte indsatsområder, hvor det nærmere skal vurderes, om der via anvendelse af midler fra miljømilliarden skal ske en forbedring af de fysiske forhold i vandløb og en forøget gennemstrømning med vand.

Den nuværende tilstand af vandområderne nødvendiggør, at der skal ske en stor indsats på mange fronter, for at de kommende miljømål kan opnås i år 2015.

Eventuelle negative effekter af udledninger fra de mindre og de store centrale renseanlæg i Øresundsområdet bør vurderes nærmere med henblik på, om der behov for en reduktion i udledninger af næringsstoffer og andre miljøskadelige stoffer.

Der er ca. 850 regnvandsbetingede udledninger i oplandet. Her er der fortsat et stort behov for at nedbringe den hydrauliske og forureningsmæssige belastning, herunder bør belastningen med miljøfarlige stoffer vurderes nærmere. Overløb forhindrer også sikkert og rent badevand på en del strækninger især fra Helsingør og ned langs kysten.

Indgreb overfor udledningen af spildevand fra den spredte bebyggelse i det åbne land er heller ikke gennemført konsekvent endnu.

I det åbne land kan der ske forbedringer som braklægning, etablering af større bræmmer langs vandløb og søer, gennem miljøregulering af husdyrbrug, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, skovrejsning o.l. Andre konkrete indsatser kan være restaureringsindgreb i vandløb (genslyngninger, udlægning af sten, faunapassager, skyggegivende beplantning o. l.).

Næringsindholdet i søvand skal nedsættes og stabiliseres. Dette kan gøres ved reduktion af næringsstoftilførslen fra oplandet, sedimentoprensning, iltning af bundvandet, evt. kombineret med opfiskning af fredfisk eller andre biologiske indsatser.

Den intense indvinding af grundvand i dele af oplandet har en kraftig påvirkning på tilstanden i vandløb, søer, visse habitatområder og grundvandet selv. Det kalder på en koordineret indsats for at afbøde de mange negative effekter af den nuværende vandindvinding. Også belastningen af miljøskadelige stoffer på jordoverfladen og ned gennem jordmatricen er et andet område, hvor der er behov for at gøre en indsats for at sikre grundvandsforekomsterne. Oprydningerne på de jordforurenede grunde er et eksempel på sådanne tiltag.

Der er udlagt større områder til råstofindvinding (sandsugning) i kystvandene. Det bør overvejes, om der er behov for korrektioner i disse arealer.

I øresundsregionen er der en stigende international skibstrafik. Miljøet i Øresund kan forbedres ved at udfase TBT i bundmaling internationalt og ikke kun på EU-plan. Dumpning af havneslam med indhold af TBT og miljøgifte bør undgås, eller foregå på særlige vilkår for at undgå spredning. Øresundsområdet ligger i overgangszonen til Østersøen. Eksport af næringssalte fra Østersøen til Øresund i takt med udviklingen i østersølandene er således også en væsentlig udfordring i årene fremover.

Til toppen

Aktivitet

Deadline

Periode

Basisanalyser

22/12 2004

Offentliggørelse af arbejdsprogram

22/12 2006

Høring i
6 måneder

Idefase indledes

22/06 2007

Løber i
6 måneder

Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

22/06 2007

Høring i
6 måneder

Forslag til vandplaner

22/12 2008

Høring i
6 måneder

Endelige vandplaner vedtages

22/12 2009

Forslag til kommunale handleplaner

22/06 2010

Høring i
8 uger

Endelige kommunale handleplaner

22/12 2010

Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet

22/12 2012

Opfyldelse af miljømål

22/12 2015

Basisanalyser
HUR:
Del 1 (pdf: 6 Mb)
Del 2 (pdf: 11,5 Mb)

Ordbog
Læs om fagudtryk