2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Resumé af basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

Vanddistrikt Sjælland

Vellerup Vig. Foto: Ole Malling

1. Indledning
1.1 Indledning
EU's medlemslande vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst "god tilstand". I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, "Bekendtgørelse af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006".

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum "god tilstand" i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.1.
Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.
Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Aktivitet			Deadline	Periode
Basisanalyser			22/12 2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram			22/12 2006	Høring i 6 måneder
Idefase indledes			22/06 2007	Løber i 6 måneder
Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver			22/06 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til vandplaner			22/12 2008	Høring i 6 måneder
Endelige vandplaner vedtages			22/12 2009
Forslag til kommunale handleplaner			22/06 2010	Høring i 8 uger
Endelige kommunale handleplaner			22/12 2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet			22/12 2012
Opfyldelse af miljømål			22/12 2015

Tabel 1.1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse herunder en ny risikovurdering. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder.

Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Isefjord og Roskilde Fjord sammenfatter resultaterne fra en eller flere amtslige basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses. Denne oversigt findes i afsnit 7.

Ejby Ådal. Foto: Ole Malling

2. Områdebeskrivelse
Opland Isefjord og Roskilde Fjord omfatter de to fjorde og dermed en væsentlig del af Sjælland. Oplandet består af følgende mindre oplande ved:

• Sidinge Fjord
• Lammefjord
• Tuse Å
• Elverdamså
• Kornerup Å
• Oplande på Hornsherred
• Hove Å
• Værebro Å
• Græse Å
• Havelse Å
• Oplandet ved Arresø

Oplandet omfatter kommunerne Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Lejre, Roskilde, Høje-Taastrup, Køge, Greve, Albertslund, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Egedal, Furesø, Allerød, Hillerød, Grib-skov, Halsnæs og Frederikssund.

Hovedparten af kommunerne hører under miljøcenter Roskilde, mens Ringsted kommune administrativt hører under Miljøcenter Nykøbing. Basisanalysen for dette næsten 2000 km2 store opland blev udarbejdet af HUR (vanddistrikt 20) samt af Vestsjællands Amt som en del af daværende Vanddistrikt 30.

Oplandet er karakteriseret af urbaniserede områder ind i mod Storkøbenhavn mens den sydlige og vestlige del er landbrugsområder, sommerhusbebyggelser og naturområder. Der ligger tre større byer i oplandet, nemlig Roskilde, Holbæk og Hillerød.

Til toppen

3. Påvirkninger
3.1 Spildevand
Oplandet til Roskilde og Isefjord har ca. 400.000 indbyggere. Spildevandet fra størstedelen af befolkningen afledes til offentlig kloak. Spildevandsrensningen sker på 71 kommunale renseanlæg med en samlet årlig anlægsbelastning svarende til ca. 461.000 PE. Oplandet er domineret af mange relativt små anlæg. Således modtager 49 af anlæggene en årlig belastning på under 5000 PE. De to største renseanlæg, Bjergmarkens renseanlæg (Roskilde Kommune), der udleder til Roskilde Fjord, samt Hillerød renseanlæg (Hillerød Kommune), der udleder til Pøle Å-systemet, renser tilsammen ca. 25% af det kommunale spildevand i oplandet. I oplandet findes desuden 26 private renseanlæg, der modtager spildevand svarende til en belastning på ca. 3000 PE.

Udløbene fra de kommunale og private renseanlæg belaster årligt Roskilde Fjord og Isefjord med ca. 190 tons kvælstof og ca. 26 tons fosfor.

I byerne med befæstede arealer er der mange regnvandsbetingede udløb og overløbsbygværker. Det giver anledning til belastning af fjordområderne, dels af regnvandsfortyndet spildevand fra fælleskloakerede oplande, dels udløb af regnvand fra veje og tage fra separatkloakerede oplande.

Der er ca. 8.000 ejendomme i oplandet der ikke er tilsluttet det offentlige kloaknet. I de ukloakerede områder udenfor bymæssig bebyggelse foregår spildevandsrensningen individuelt på den enkelte ejendom. Herudover er der ca. 10.000 sommerhuse/kolonihaver i oplandet, hvor spildevandsrensningen primært sker ved nedsivning og dermed uden direkte udledning til vandløb søer eller kystvande.

Ud over spildevand fra husholdninger, udledes der spildevand til fjordområderne fra 7 virksomheder med særskilt udledning: Beauvais A/S, Københavns Lufthavn A/S (Roskilde), Roskilde Andel, Tarco Vej A/S, Haldor Topsøe A/S, Betonelement A/S og Dansteel A/S. Den største udledning sker fra Dansteel A/S - bedre kendt som stålvalseværket i Frederiksværk.

Frederiksværk by med industriområdet. Foto: Profil Luftfoto.

Renseanlæg og virksomheder udgør samlet set de største punktkilder for så vidt angår kvælstofbelastningen i oplandet, mens udledninger fra den spredte bebyggelse antages at udgøre den største belastningskilde for så vidt angår organisk stof. Mht. fosforbelastningen i oplandet skønnes det, at de regnbetingede udledninger og den spredt bebyggelse samlet set udgør en væsentlig større belastning end renseanlæggene.

Kvælstofbelastningen har især betydning for forureningstilstanden i de marine vandområder. I de ferske vandområder er det især spildevandets indhold af organisk stof (vandløb) og fosfor (søer), der har negativ betydning for miljøtilstanden.

Mens flere af de større renseanlæg og virksomheder udleder direkte til fjordene, udledes en stor del af spildevandet fra den spredte bebyggelse (og overløb fra fælleskloak) netop i vandløbsoplandene, f.eks. opstrøms Arresø, hvor den potentielle skadevirkning vurderes at være størst.

Basisanalyserne indeholder beklageligvis ikke opgørelser over indholdet af miljøfarlige stoffer i spildevand. Eventuel forureningsbelastning fra diffuse kilder, som eksempelvis udsivning fra forurenende grunde i oplandet, findes heller ikke.

3.2 Diffuse kilder
Den arealbaserede næringsstofbelastning til Isefjord og Roskilde Fjord stammer dels fra landbrugsarealer, dels fra spredt bebyggelse og dels fra den udvaskning, der eksisterer uden menneskelig påvirkning af afstrømningsarealerne. Langt størstedelen af kvælstofbelastningen kommer fra udvaskning fra landbrugsarealer, mens fosforbelastningen er mere ligeligt fordelt mellem bidrag fra landbrugsarealer og natur bidrag.

Arealbelastning pr. ha opland er størst til Isefjord, hvor de dyrkede arealer i oplandet til Lammefjorden bidrager med over halvdelen af både kvælstof- og fosforbelastningen til Isefjord. Dette afspejles også i, at antallet af dyreenheder pr. dyrket areal er størst i oplandet til yderbredningen af Isefjord.

Landbrugsdrift ved Gevninge. Foto Ole Malling.

Til Isefjord stammer således knap 85% af arealbelastningen fra landbruget, mens de resterende 15% af arealbelastningen stammer dels fra spredt bebyggelse og dels udgøres af den udvaskning, der ville finde sted, hvis afstrømningsområderne henlå uden menneskelig påvirkning. Tilsvarende opsplitning i arealbelastningen er ikke udført for Roskilde Fjord.

Tabel 3.1: Arealbelastningen til Isefjord og Roskilde Fjord med kvælstof og fosfor samt husdyrtætheden på de dyrkede arealer. Belastningen i gennemsnit i perioden 1998-2003.

Siden slutningen af 1980´erne er kvælstofafstrømningen til Isefjord og Roskilde Fjord faldet som følge af vandmiljøplanindsatsen, men reduktionen opfylder endnu ikke Vandmiljøplanens krav om en reduktion af kvælstof på 50%. I perioden frem til 2015 forventes der at ske en yderligere reduktion i kvælstofbelastningen på 15%, som følge af tiltag efter Vandmiljøplan III. Der er ikke tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere effekten af Vandmiljøplan III på fosfortilførslen fra landbrugsarealerne.
3.3 Drikkevandsindvinding
Grundvandsressourcen er påvirket af en betydelig vandindvinding specielt i den østlige og sydlige del af oplandet. Indvindingen af grundvand til drikkevandsformål indvundet af vandværkerne var i 2005 lige under 58 millioner m3 i oplandet som helhed. Af denne indvinding blev næsten 80% indvundet syd og øst for Roskilde Fjord.

Påvirkning af grundvandet som følge af indvindingen forekommer visse steder kystnært med indtrængning af saltvand. Nikkel er ikke generelt et problem i dette opland, da kalkmagasinet ligger relativt dybt.

Kilder til forurening af grundvandet er næringsstoffer og miljøfremmede stoffer (specielt pesticider og klorede opløsningsmidler).
Påvirkningen fra næringsstoffer (nitrat) er ikke udbredt i de primære, relativt velbeskyttede grundvandsmagasiner (de dybe og nedre grundvandsforekomster). I de terrænnære grundvandsforekomster er der ikke datagrundlag til at beskrive en mulig påvirkning fra næringsstoffer, men nitrat vil kunne være et problem især i nitratfølsomme områder. Hovedparten af de forurenede grunde ligger i de større byer og for en mindre dels vedkommende i det åbne land. Specielt i de gamle industribyer er der et stort antal V2-kortlagte grunde, hvor der er konstateret forurening.

Roskilde havn set fra luften. Foto Ole Malling.

3.4 Fysiske påvirkninger
Både før og nu har vandløbene i oplandet været udsat for fysiske forandringer, der har reduceret vandløbenes oprindelige fysiske variation eller spærret for spredningen af vandløbsfaunaen (fisk og smådyr).

Regulering ved udretning, uddybning og rørlægning er sket i praktisk taget alle vandløb for bl.a. at forbedre og sikre dyrkningsforholdene for landbrug. Ved afvandingerne af Lammefjord og Sidinge Fjord er der desuden skabt godt og vel 90 km kunstige vandløb.

Hårdhændet vedligeholdelse af vandløbene i form af jævnlige opgravninger af vandløbsbunden eller total fjernelse af vandløbs- og brinkplanter var indtil for ca. 10-15 år siden et udbredt problem. Med enkelte undtagelse foretages vedligeholdelsen nu mere skånsomt.

I Roskilde Fjord har der tidligere været skalleindvinding, som har påvirket havbunden fysisk. Skalleindvindingen stoppede i starten af 90´erne, men nogle af skallesugehullerne findes stadig i fjorden. Skallesugehullerne har været benyttet til klappladser, og der findes stadig et tidligere skalleindvindingsområde, hvor der klappes mindre mængder uforurenet materiale fra småhavne. Der er i Isefjord én klapplads for havnesedimenter.

I Isefjord og Roskilde Fjord er der flere sejlrender, som med jævne mellemrum oprenses af hensyn til skibstrafikken.

I hele Isefjord og i den nordlige del af Roskilde Fjord sker der fiskeri efter blåmuslinger. Fiskeriet sker med en muslingeskraber, som trækkes hen over bunden, og ved fiskeriet fjernes ud over blåmuslinger en række bunddyr og sten, som befinder sig i området. Fiskes der efter blåmuslinger i ålegræsbælter, rives ålegræsset op, og muligheden for at ålegræsset spreder sig til større dybder forringes.

3.5 Øvrige påvirkninger
Der er ikke i basisanalysen foretaget fremskrivning af påvirkningerne, men det anføres i bilag til basisanalysens del 2, at de vedtagne reduktioner i næringsstofbelastningerne for de marine områder skønnes så små, at det ikke har betydning for, om målsætningerne vil blive opfyldt i 2015.

Basisanalysen indeholder ikke opgørelser over eventuel forureningsbelastning fra udsivning fra forurenede grunde og lossepladser i oplandet. Region Hovedstaden og region Sjælland viderefører amternes arbejde med registrering af forurenede grunde og lossepladser.

Den atmosfæriske deposition er ikke opgjort i basisanalysen, men findes hos DMU, der er i besiddelse af kort, der dækker hele Europa med oplysninger om atmosfærisk deposition af kvælstof og svovlforbindelser.
Hent rapporten her: Faglig Rapport fra DMU nr. 466

Aftenstemning ved Roskilde Ford. Foto Ole Malling.

Til toppen

4. Beskyttede områder
4.1 Beskyttede drikkevandsområder
Beskyttelsesområder mht. grundvand udgøres af de grundvandsforekomster som anvendes – eller som det er hensigten at anvende – til produktion af drikkevand, hvor der indvindes mere end 10 m3 vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer. De beskyttede grundvandsforekomster, dvs. drikkevandsforekomsterne, findes inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og oplandene til almene vandforsyninger uden for OSD, som tilsammen udgør ”rygraden” i den fremtidige vandforsyning. Herudover findes de beskyttede drikkevands­forekomster også uden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger, bl.a. fordi der her eksisterer en række mindre vandforsyninger. Kendskabet til de grundvandsmæssige forhold inden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger er væsentligt større end uden for, da der under vandforsyningsloven har været en omfattende kortlægning af grundvandet i disse områder. Dette kendskab udnyttes og søges udbredt til arealer uden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger, hvor der ikke er den samme detaljerede kortlægning af grundvandet.

Af næringsstoffølsomme områder er der for grundvand i basisanalyse 1 udpeget nitratfølsomme områder, jf. udpegningen i Regionplan 2005. De udpegede nitratfølsomme områder udgør lige under 9 % af oplandets areal.

4.2 Våde og fugtige naturområder udenfor Natura 2000-områderne
Af Vandrammedirektivet fremgår, at der skal fastsættes mål for såvel vandøkosystemerne som for de terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne. De naturtyper, det drejer sig om, er moser, ferske enge og strandenge. Også for de terrestriske naturtyper og vådområder gælder, at de i 2015 (2027) mindst skal have en god tilstand i Vandrammedirektivets forstand.

I oplandet forekommer der udenfor Natura 2000-områderne en lang række våde og fugtige naturområder, som indgår i tæt samspil med vandområderne, og hvis opretholdelse er afhængige af vandøkosystemer. En stor del af disse er særdeles værdifulde naturlokaliteter med et højt indhold af karakteristiske og/ eller sjældne arter af vilde planter og dyr. Også naturlokaliteter som primært indeholder mere almindeligt forekommende arter er af stor betydning - såvel for bevarelse af den biologiske mangfoldighed som for sikring af god tilstand i vandøkosystemerne.

4.3 Skaldyrvande
Hele Isefjord og hele Roskilde Fjord er af Fødevarestyrelsen udpeget som produktionsområde for muslinger. Produktionsområder er en administrativ inddeling, hvor det er muligt at få åbnet et område for høst af muslinger m.m. I Isefjord og Roskilde Fjord er der p.t. to muslingefartøjer, som har licens til at fiske efter blåmuslinger i fjordene. Der er i tilladelserne til muslingefiskeri forbud mod at fiske efter blåmuslinger på vanddybder lavere end 4 meter.
4.4 Badeområder
Adskillige større eller mindre kyststrækninger i de to fjorde er i Regionplan 2005 udpeget som badevand, og Buresø og Maglesø er udpeget som badesøer.

Badedag ved Vigen i Roskilde Fjord. Foto Ole Malling.

4.5 Internationale naturbeskyttelsesområder - Natura 2000-områder
Indenfor Isefjord/ Roskilde Fjordoplandet er der udpeget en række internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000-områder, som omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Vandplanerne skal ifølge Vandrammedirektivets miljømål medvirke til at gennemføre EUs krav og mål for Natura 2000-områderne. Indsatsen indenfor Natura 2000-områderne skal således både opfylde mål sat i henhold til EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og mål sat i henhold til Vandrammedirektivet. Målene skal opfyldes ud fra et princip om, at det strengeste miljømål gælder.
For Natura 2000-områderne udarbejdes der Natura 2000-planer sideløbende med vandplanerne.

Indenfor oplandet er der udpeget 16 habitatområder, ca. 14.000 ha landarealer og ca. 11.000 ha hav- og fjordarealer. Af disse ligger nogle kun delvis inden for oplandet, idet de ligger på en oplandsgrænse, fx Gribskov og Tisvilde Hegn/Melby Overdrev.

I fjordene er udpeget Roskilde Fjord med holme og omgivende kystområder samt den del af Isefjord, som ligger mellem Rørvig og Hundested. Tillige er bl.a. udpeget store sammenhængende skove som Gribskov og Tisvilde Hegn, et stort søområde med Arresø, moserne Vasby Mose, Sengeløse Mose og Lille Lyngby Mose, en række fortrinsvis lysåbne naturområder såsom Jægerspris Skydeterræn, Egernæs, Udby Vig og Kyndby Kyst samt ådalene Ejby Ådal og Mølleådalen.

• Nr. 133 Gribskov
• Nr. 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose
• Nr. 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev
• Nr. 136 Roskilde Fjord
• Nr. 140 Vasby Mose og Sengeløse Mose
• Nr. 145 Ejby Ådal og omliggende kystskrænter
• Nr. 146 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø
• Nr. 235 Jægerspris Skydeterræn
• Nr. 153 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig
• Nr. 155 Udby Vig
• Nr. 136 Kongens Lyng
• Nr. 154 Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke
• Nr. 244 Kyndby Kyst
• Nr. 239 Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov, Egernæs med holme og Fuglsø

Hvalsø. Foto: Ole Malling.

Indenfor oplandet er der udpeget 8 fuglebeskyttelsesområder. Fuglebeskyttelsesområderne overlapper i stort omfang med habitatområderne, dog er Ramsø Mose, Hovvig og størstedelen af Jægerspris Nordskov alene udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Af disse områder er ca. 2.000 ha landarealer, ca. 50 ha er fjordarealer.

• Nr. 163 Hovvig
• Nr. 153 Havet mellem Korshage og Hundested
• Nr. 151 Ramsø Mose
• Nr. 136 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø
• Nr. 134 Arresø
• Nr. 136 Jægerspris Nordskov
• Nr. 133 Gribskov

For hvert Natura 2000-område er der udarbejdet en basisanalyse samt et resumé af basisanalysen.

Habitatområderne er udpeget for at beskytte og bevare truede, sårbare, sjældne eller særligt typiske naturtyper og arter af dyr og planter i EU.

Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte levesteder for ynglefuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder og/eller for at beskytte vigtige lokaliteter for rastende eller overvintrende fuglearter.

EU-direktiverne for Natura 2000-områderne indeholder krav om at fastholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som danner grundlag for udpegning af Natura 2000-områderne. Bevaringsstatus skal være gunstig også på langt sigt. For at en naturtype eller art kan siges at have gunstig bevaringsstatus, skal en række kriterier være opfyldt.
Naturtyper eller artslevesteder, der er afhængige af vandøkosystemer, indgår i grundlaget for udpegningen af de fleste af oplandets Natura 2000-områder. Der er således et arealmæssigt overlap, og der kan opstå et prioriteringsbehov mellem sikring af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områderne og andre af vandplanlægningens interesser for vand- og vådområder, jf. miljømålslovens § 20.

Til toppen

5. Overfladevand og grundvandsforekomster
5.1 Vandløb
Kun de nederste 5,6 km af Landkanalen ved Lammefjorden og de nederste 3,9 km af Tuse Å tilhører gruppen af store vandløb (brede vandløb med stort opland; type 3). Resten af oplandets 1018 km vandløb fordeler sig på 640 km type 1 (små vandløb) og 368 km type 2 (mellemstore vandløb). Blandt andet kanalerne i Lammefjordens og Siding Fjords afvandingssystemer er udpegede som kunstige vandløb, hvor der i alt er udpeget 93 km. Der er i alt udpeget 86 km vandløb som stærkt modificerede. Dette drejer sig især om rørlagte vandløb enten gennem byer, eller hvor det er vurderet, at den opnåede eventuelle naturværdi ved en frilægning ikke vil stå mål med udgiften.

5.2 Søer
I basisanalysen er medtaget de 48 søer i oplandet, der er specifikt målsat i de seneste regionplaner for HUR og Vestsjællands Amt. I oplandet findes bl.a. Arresø, der med et overfladeareal på 40 km2 er Danmarks største sø. Hovedparten af søerne er naturlige søer, men der indgår fx også enkelte grusgravsøer. Da disse søer typisk har en god miljøtilstand, er der ikke skelnet mellem dem og de naturlige søer. Én sø - Hovvig - er opstået som et inddæmmet havområde og derfor foreløbigt identificeret som stærkt modificeret vandområde.

I basisanalysen blev søerne inddelt i hovedtyper efter vandets kalkindhold, farve, salt og dybde. Søerne i oplandet er typisk kalkrige, farveløse, ferske og lavvandede (26 søer) eller kalkrige, farveløse, ferske og dybe (13 søer). Seks af søerne er kalkrige, brunvandede, ferske og lavvandede. Endelig er 2 søer saltpåvirkede, mens en enkelt sø - Store Gribsø, - er kalkfattig og brunvandet.

5.3 Kystvand
Isefjord en tærskelfjord med et stort centralbassin og flere selvstændige fjordområder, som Lammefjord, Holbæk Fjord og Tempelkrog. Isefjord er en lavvandet brakvandsfjord med en middeldybde på 5-7 meter, og en tærskeldybde mod Kattegat på 3 meter. Generelt er saltholdigheden høj i vinterperioden, 18-26‰, og lav i sommerperioden, 16-20‰. Der er ingen stabile springlag i fjordsystemet, men med indbrud af Kattegatvand kan der opstå en midlertidig lagdeling af vandmassen.

Sandbunden i Isefjord med søstjerner og noget uklart vand pga. organisk stof.

Roskilde Fjord er den østlige del af Isefjordkomplekset, og er en lavvandet brakvandsfjord med en middeldybde på 3-5 meter. Fjorden består dels af smalle løb og større bredninger som Frederiksværk Bredning og Roskilde Bredning. Ved Eskildsø er der en lavvandet tærskel, som deler fjorden i en sydlig del, hvor saltholdigheden ligger på 12-14‰ og en nordlig del, hvor saltholdigheden ligger på 16-18‰. Vandsøjlen er stort set altid opblandet, og kun ved saltvandsindbrud kan der opstå en midlertidig lagdeling af vandmassen.

5.4 Grundvand
I oplandet er der 19 grundvandsforekomster: Én samlet for de terrænnære, 15 regionale og 3 dybe forekomster. Grundvandsforekomsterne dækker mere end 90% af oplandets areal. Kun i Odsherred - i området omkring Lammefjorden, er der områder uden grundvandsforekomster. Grundvandsforekomsterne er identificeret på baggrund af NOVANA-modellen.

Opdelingen af forekomsterne i de tre niveauer: Terrænnære, regionale og dybe magasiner betyder, at forekomsterne overlapper hinanden. Også flere regionale forekomster overlapper hinanden. Således dækker udbredelsen af hver af de 15 regionale forekomster opsummeret næsten 1,5 gange arealet for hele oplandet.

Dybe grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner uden kontakt til vandløb. De 3 dybe magasiner, som ligger i det nordlige Odsherred, på Orø og i den nordlige del af Hornsherred, er alle kalkmagasiner. Det sammenhængende kalkmagasin i den østlige del af oplandet er en del af de regionale grundvandsforekomster, som sammen med de terrænnære grundvandsforekomster er defineret som forekomster med kontakt til vandløb. De regionale forekomster omfatter endvidere en række sandmagasiner over kalken. I den nordlige og sydlige del af oplandet er grundvandsforekomsterne overvejende godt beskyttede mod forurening af lerlag. I den midterste del af oplandet er beskyttelsen ringe omkring den øst-vestgående begravede dal, der øst for Roskilde Fjord kaldes Søndersødalen.

Til toppen

Risikoanalyse
6.1 Vandløb
6.1.1 Målsætninger
I risikoanalysen for vandløb i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord er risikoen for manglede målopfyldelse i 2015 vurderet på i alt ca. 720 km vandløb. Vurderingen har taget udgangspunkt i opfyldelse af de pågældende vandløbsstrækningers målsætninger i henhold til den seneste regionplan fra 2005. Til målsætningerne er der blandt andet knyttet krav til den biologiske vandløbskvalitet bedømt på baggrund af smådyrsfaunaen efter Dansk VandløbsFaunaIndeks (DVFI).

Tabel 6.1.1. Fordeling af vandløbsmålsætninger i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord i henhold til seneste regionplaner for Vestsjællands Amt og HUR.

Til en del vandløb er der desuden stillet krav til fiskebestandens sammensætning og bestandsstørrelse og/eller vandløbets fysiske forhold (fysisk indeks). I denne første risikoanalyse er kun kravet til smådyrsfaunaen indgået i vurderingen. I alt er der indgået faunaundersøgelser fra omkring 530 vandløbsstationer i analysen.

Fiskeundersøgelse i vandløb. Foto: Roskilde Amt.

6.1.2 Påvirkninger
For hver vandløbsstrækning er identificeret hvilke menneskeskabte påvirkninger den pågældende strækning er udsat for og som kan bidrage til forklaring af eventuel manglende målopfyldelse.

Tabel 6.1.2. Sammenfatning af påvirkninger i de vandløb, der indgår i risikoanalysen. B: Biologiske forhold, FM: Fysiske forandringer, KH: Kvantitative hydrologiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer, N: næringsstoffer og organisk stof og U: Upåvirkede.

Som det ses af tabel 6.1.2 påvirker fysiske forandringer og tilførsel af organisk stof hovedparten af oplandets vandløb. Vandløbene, der er påvirket af kvantitative hydrologiske forandringer, findes især i oplandets østlige område, hvor vandindvindingen er størst. Effekten af miljøfarlige stoffer er formodentligt undervurderet. Dette skyldes manglende konkret viden om indhold og effekter af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet.

6.1.3 Risikovurdering
På baggrund af de seneste 5-6 års faunaundersøgelser i vandløbene er vandløbenes tilstand og udvikling vurderet. De enkelte påvirkninger af vandløbene, jf. ovenstående, er identificeret og fremskrevet. På grundlag af dette er det for hver vandløbsstrækning vurderet, hvorvidt den vil opfylde sit nuværende faunaklassekrav i 2015. Vandløbene er herved blevet opdelt i 2 hovedgrupper; Risikogruppe I hvor det vurderes at faunaklassekravet vil være opfyldt i 2015 og Risikogruppe II, hvor det vurderes, at faunaklassekravet ikke vil være opfyldt i 2015. Begge disse grupper er opdelt i undergrupper, der afspejler graden af sikkerhed i vurderinger. Kun for undergrupperne Ia og IIc er det eksisterende datagrundlag tilstrækkeligt til en sikker vurdering uden behov for yderligere undersøgelser.

Tabel 6.1.3. Resultat af risikovurderingen af vandløb i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord.

Som det fremgår af tabel 6.1.3 forventes kun omkring 20% af vandløbene at opfylde deres målsætning i 2015. I de resterende vandløb vurderes det, at kravet ikke vil være opfyldt, med mindre der iværksættes yderligere tiltag og indgreb end de allerede gennemførte eller besluttede.

6.2 Søer
6.2.1 Målsætninger
I risikovurderingen er der taget udgangspunkt i målsætningerne fra de seneste regionplaner. Til målsætningerne er der knyttet individuelle kvalitetskrav til de enkelte søer. Kvalitetskravene er typisk knyttet til sigtdybde og fosforindhold.

Langt hovedparten (34) af søerne er generelt målsat, mens 8 søer er skærpet målsat og 6 søer lempet målsat. Søer tildelt en generel målsætning skal kunne indeholde et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv samt have gode hygiejniske forhold. Søer hvor særlige naturvidenskabelige interesser skal sikres er tildelt en skærpet målsætning. Dette gælder også søer anvendt til badning eller søer der skal kunne anvendes i forbindelse med drikkevandsforsyning. Søer tildelt en lempet målsætning er søer, hvor det er nødvendigt at acceptere så store påvirkninger, at en generel målsætning ikke vil kunne opfyldes.

Tabel 6.2.1. Fordeling af målsætninger i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord i henhold til seneste regionplaner for Vestsjællands Amt og HUR.

6.2.2 Påvirkninger
For hver sø er det vurderet, hvilke menneskeskabte påvirkninger der kan være medvirkende til at målsætningen ikke kan opfyldes. 37 af søerne er påvirket af næringsstoffer hvilket gør næringsstoftilførslen til den væsentligste årsag til at søerne ikke opfylder målsætningen. Næringsstofferne stammer primært fra landbrugsarealer og fra spildevand.

9 af søerne er vurderet som upåvirkede. Disse søer er typisk skovsøer eller grundvandsfødte grusgravsøer. Endelig er enkelte søer væsentligt påvirket af fx vandindvinding og udsætning af fisk. Effekten af miljøfarlige stoffer i søerne er ukendt.

Tabel 6.2.2. Sammenfatning af påvirkninger i de søer, der indgår i risikoanalysen. B: Biologiske forhold, FM: Fysiske forandringer, KH: Kvantitative hydrologiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer, N: næringsstoffer og U: Upåvirkede. Bemærk, at en sø godt kan have fx 2 væsentlige påvirkninger.

6.2.3 Risikovurdering
I vurderingen af om søerne kan nå at opfylde målsætningen inden udgangen af 2015 er anvendt eksisterende data fra søovervågningen samt en fremskrivning af de forventede påvirkninger. Da datagrundlaget kan være meget forskelligt fra sø til sø er der i risikovurderingen foretaget en underinddeling af søerne, der afspejler den varierende usikkerhed der er på vurderingen. Kun i undergrupperne Ia og IIc er vidensgrundlaget så stort, at vurderingen kan foretages uden yderligere undersøgelser.

15 ud af de 48 søer svarende til 30% forventes at kunne opfylde regionplanernes målsætning inden udgangen af 2015, mens 33 af søerne ikke forventes at opfylde målsætningen. Skal sidstnævnte søer nå at opfylde målsætningen skal næringsstofbelastningen reduceres yderligere.

Tabel 6.2.3. Resultat af risikovurderingen af søer i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord.

6.3 Kystvand
6.3.1 Målsætninger
Vurderingen af risiko for at målsætningen ikke opfyldes i 2015 er foretaget med udgangspunkt i målsætningerne i regionplanerne. Isefjord er inddelt i en inderbredning og en yderbredning, mens Roskilde Fjord er inddelt i en sydlig og en nordlig del.

I Isefjord og Roskilde Fjord er flere områder udlagt med skærpet målsætning, bl.a. internationale naturbeskyttelsesområder, naturvidenskabelige og kulturhistoriske interesseområder, revområder og områder med gode badestrande. Områder med lempet målsætning er klappladser, flere havne og spildevandsudledninger. Øvrige områder udlagt med generel målsætning, hvor det gælder, at dyre- og planteliv skal være upåvirket eller kun svagt påvirket.

I Roskilde Fjord er derudover fastlagt en række operationelle biologiske- og vandkemiske miljøkvalitetsmål, som blev vedtaget i Regionplan 2005 for hovedstadsområdet. Miljømålene omfatter næringsstoffer, sigtdybde, miljøfarlige stoffer, ilt, ålegræs udbredelse, klorofyl og bundfauna.

Lille rev i Isefjorden med blåmuslinger og forskellige alger.
Foto: Roskilde Amt.

6.3.2 Påvirkninger
Den afgørende faktor for miljø- og naturtilstanden i Isefjord og Roskilde Fjord er belastningen med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Hele området vurderes generelt at være næringsstofpåvirket samt påvirket af miljøfremmede stoffer i sediment og muslinger. Næringsstofferne stammer primært fra en belastning fra landbrugsarealer og fra spildevand og derudover fra den atmosfæriske deposition. De miljøfremmede stoffer stammer fra landbrugsarealer, punktkilder og skibstrafik.

Af tabel 6.3.1 fremgår det hvilke parametre, der er årsag til den manglende målopfyldelse. Påvirkningerne fra land samt tilstanden i kystvandet er fremskrevet til de forventede forhold i 2015.

Tabel 6.3.1. Fordelingen i kystområder i km2 indenfor de enkelte påvirkningstyper. B: Biologiske forhold, FM: Fysiske forandringer (sejlrender, klappladser o.l. arealet er skønnet), MFS: Miljøfarlige stoffer, N: næringsstoffer og organisk stof og U: Upåvirkede.

Som det ses af tabel 6.3.1 vurderes 100% af fjordområderne at være påvirket af for stor næringsstoftilførsel, samt af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Effekten af miljøfarlige stoffer er dog dårligt undersøgt.

Påvirkningen med næringsstoffer og miljøgifte medfører, at også de biologiske parametre er påvirket i hele området. Ålegræs er en af karakterarterne i fjordene, og fjordbundens dækning af ålegræs er påvirket af de for store næringsstofbelastninger af fjordene. Roskilde Fjord er i basisanalysen vurderet at være påvirket af fysiske forstyrrelser som følge af sejlrender m.m.

6.3.3 Risikovurdering
I risikovurderingen vurderes om der er risiko for at regionplanernes målsætninger og kvalitetskrav ikke er opfyldet senest i 2015. Overordnet tages der udgangspunkt i målsætningen om et kun svagt påvirket dyre- og planteliv og i Roskilde Fjord er de operationelle biologiske- og vandkemiske miljøkvalitetsmål, som blev vedtaget i regionplan 2005 for hovedstadsområdet, desuden benyttet.

For Isefjord og Roskilde Fjord foreligger der målinger af fysiske parametre, vandkemi, plankton, bunddyr, alger og ålegræs for en længere årrække, samt undersøgelser af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. Fjordene antages ikke at kunne opfylde målsætningen i 2015. Det er frem for alt belastningen med næringsstof, især kvælstof, miljøfremmede stoffer og tungmetaller, der hindrer målopfyldelsen.

Tabel 6.3.2. Risikovurderingen af kystvande i Isefjord og Roskilde Fjord.

6.4 Grundvand
Grundvandets tilstand beskrives både for mængde (den kvantitative tilstand) og kvalitet (den kvalitative tilstand), som begge skal have god tilstand for at grundvandets tilstand vurderes som god.
6.4.1 Kvantitativ tilstand
Resultater fra DK-modellen er benyttet til at bedømme den kvantitative tilstand i de regionale og dybe grundvandsforekomster, hvorfra al indvinding til almene formål foregår. Den nordlige del af Nordsjælland indgår i DK-modellen som en del af området SJN-Hillerød, medens området fra Frederikssund til Roskilde er en del af SJN-Søndersø samt SJN-København - afgrænsningerne er ikke fuldstændig sammenfaldende med underområderne i DK-modellen. Bortset fra Alnarpssandet i Nordsjælland vurderes der risiko for, at den kvantitative tilstand i de regionale forekomster syd og øst for Roskilde Fjord ikke vil være god i 2015 på grund af stor indvinding i den regionale kalkforekomst.

Flere elementer er indgået i vurderingen af den kvantitative tilstand. I kystnære forekomster er grundvandets trykniveau over eller under havniveau benyttet til at vurdere overindvinding og risiko for saltvandsindtrængning. For regionale og terrænnære forekomster i områder med større vandløb indgår vandføringskravet i evalueringen syd og vest for Isefjord. For forekomster i kalk er det vurderet, at der er risiko for overindvinding, hvor indvindingen overstiger 30% af grundvandsdannelsen beregnet vha. DK-modellen. I oplandet vest for Roskilde Fjord vurderes der mulighed for, at de regionale og dybe forekomster vil have god kvantitativ tilstand i 2015.

Der er ikke foretaget beregninger på den terrænnære forekomst, men det vurderes, at den store påvirkning af den underliggende regionale forekomst forplanter sig op til den terrænnære forekomst og medfører en ringe kvantitativ tilstand her.

Værebro ådal ved udløb i Roskilde Fjord. Foto: Ole Malling.

6.4.2 Kvalitativ tilstand
Kvalitetskravene for drikkevand er anvendt til vurdering af den kvalitative tilstand. Vandkemiske analyser for perioden 2001-2005 er i den østlige del af oplandet blevet sammenlignet for de stoffer der typisk giver problemer, henholdsvis nitrat, nikkel, klorid, pesticider og klorerede opløsningsmidler. Der er mange analyser i de regionale forekomster i den østlige del af oplandet, hvor klorerede opløsningsmidler og pesticider overskrider kravene til drikkevand enkelte steder. I det tidligere Københavns Amt vurderes der risiko for, at de regionale forekomster ikke vil kunne opnå god kvalitativ tilstand i 2015 på grund af forurening med klorerede opløsningsmidler og pesticider.

I den vestlige del af oplandet er den kvalitative tilstand vurderet til at være god på baggrund af data udtrukket fra database for indvindings- og overvågningsboringer for perioden 1990-2004.
Der er ikke anvendt analyser i den terrænnære forekomst, men arealanvendelsen med flere bysamfund og dyrkningen af det åbne land betyder sandsynligvis, at den kvalitative tilstand er ringe.

6.4.3 Påvirkninger
De kvantitative påvirkninger på grund af overindvinding kan resultere i kvalitetsforringelse af grundvandsressourcen og af overfladevandsrecipienter. De kvalitative påvirkninger på grund af overfladeforurening fra landbrug, erhverv og boligområder kan resultere i, at kvalitetskravene til drikkevand ikke kan opfyldes. Kun 7 grundvandsforekomster vurderes samlet set at kunne opnå god tilstand i 2015, se resumé af påvirkninger i nedenstående tabel 6.4.1.

6.4.4 Risikovurdering

Tabel 6.4.1. Samlet oversigt over risici for ikke at kunne nå god tilstand i 2015 for alle grundvandsforekomster i Isefjord/Roskilde Fjord-hovedoplandet.
Til toppen

7. Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses. I denne oversigt identificeres søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster, hvor behovet for at iværksætte supplerende miljøinitiativer er nødvendige. Oversigten er baseret på overvågningsresultater, regionplaner, vandressourceplanlægning og de kommunale vandforsynings- og spildevandsplaner samt amternes vurderinger af om de gældende miljømål ville kunne nås i 2015 (basisanalyserne).

Tabel 7.1 Vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømål i 2015.

Ovenstående sammenfatning giver et tydeligt billede. Den langt overvejende del af vandforekomsterne, det være sig vandløb, søer, fjordene eller grundvand, vil være i risiko for ikke at opfylde miljømålerne i 2015. Hovedårsagerne er udledning med næringsstoffer, fysiske påvirkninger, belastning med miljøfarlige stoffer samt vandindvindingen.

7.1 Vandløb
Især landbrugets ønske om flere og bedre afvandede landbrugsarealer har tidligere medført, at mange af vandløbene er blevet reguleret. Dette er enten sket ved rørlægninger eller udretninger, som regel med samtidig uddybning af vandløbene. Man ser stadig i nogle vandløb, at vedligeholdelsen gennem opgravning af aflejret materiale og grødeskæring er så hårdhændet, at det forhindrer vandløbene i at opfylde sin målsætning.

Især i oplandets sydøstlige område er en del vandløb påvirket af vandindvinding. Dette drejer sig især om spidserne af vandløbene, hvor der ofte er risiko for udtørring om sommeren, hvor vandføringen desuden af naturlige klimatiske og geologiske årsager i forvejen er lav.

En betydelig del af vandløbene modtager næringsstoffer og organisk stof fra regnbetingede udløb og fra ukloakeret spredt bebyggelse. Især tilførslen af organisk stof er problematisk i vandløbene, da nedbrydningen forbruger ilt. Da risikovurderingen er baseret på vandløbenes artssammensætning af smådyrsfaunaen, der er meget følsomt overfor ændringer i iltindholdet, er det specielt dette forhold, der er af betydning for risikovurderingen.

7.2 Søer
Mere end 2/3-del af de specifikt målsatte søer er vurderet til at være i risiko for ikke at nå de foreløbige mål. Hovedparten af søerne er påvirket af en for stor tilførsel af næringsstoffer - især fosfor. Dertil kommer, at tidligere næringsstoftilførsler i mange af søerne har medført en ophobning af fosfor i søbunden, der giver anledning til en intern belastning. Den kulturbetingede næringsstoftilførsel stammer primært fra landbrugsarealer, renseanlæg, regnbetingede udløb samt ukloakerede ejendomme i det åbne land.

Intens vandindvinding i området medfører for nogle af søerne et reduceret vandskifte. Ud over en sænkning af vandstanden betyder dette, at søerne har sværere ved at slippe af med den ophobede fosfor.

I en del søer er der udsat fiskearter, der ikke er naturligt hjemmehørende i søerne. Disse udsætninger ændrer ofte søernes biologiske balance.

7.3 Marint
Der er stor risiko for at hverken Isefjord eller Roskilde Fjord kan opfylde kravet om god økologisk tilstand i 2015. Udbredelsen af ålegræs er en vigtig nøgleparameter til at vurdere fjordenes miljøtilstand, og har i dag en for lille udbredelse. Bunddyrssamfundene er også påvirket af for stor næringsstofbelastning, og specielt i Isefjord har iltsvind bevirket bunddyrs død.

Indholdet af miljøfarlige stoffer i fjordene - dels i sediment, i vandfase og i muslinger - overskrider de vejledende internationale grænseværdier.

7.4 Grundvand
Kvantitativt er de væsentligste vandforvaltningsmæssige opgaver, at indvindingen i de regionale grundvandsforekomster er for stor til, at de fastsatte kvalitetsmål for minimumsvandføringen i vandløbene kan opretholdes, samt at der foregår en overindvinding i de kystnære forekomster.

Det vurderes, at indvindingen i de regionale forekomster har sænket vandstanden i de terrænnære forekomster i en sådan grad, at det vil kunne medføre en ringere tilstand i vandløb og vådområder, og forekomsterne derfor er i risiko for ikke at kunne opnå god kvantitativ tilstand.

Kvalitativt er grundvandsforekomsterne truet af miljøfremmede stoffer (pesticider og klorerede opløsningsmidler). Anvendelsen af kvælstofgødning kan true grundvandsressourcen specielt i nitratfølsomme områder. I de kystnære områder er der risiko for indtrængning af saltvand ved overudnyttelse.

7.5 Våde og fugtige naturområder i og udenfor Natura 2000-områderne
Generelt er der en række trusler, som kan være til hinder for sikring eller genopretning af god tilstand/ gunstig bevaringsstatus i de våde og fugtige naturområder (moser, ferske enge og strandenge) i og udenfor Natura 2000-områderne i oplandet. De hyppigst forekommende er eutrofiering, særligt med luftbåret kvælstof, ændring af de naturlige hydrologiske forhold, tilgroning med høje græsser/urter, træer og buske, indvandring af invasive plantearter samt arealreduktion og fragmentering, der fører til isolering af naturtyper og artslevesteder.

7.6 Indsatser
Søer, vandløb, fjordene er forurenet af kvælstof og fosfor, som siver ud i vandet og kan medføre iltsvind. Miljøministeriet arbejder bl.a. gennem vandmiljøplanerne på at begrænse landbrugets udledninger, bl.a. ved at sætte fokus på fosfor og gylle. I den seneste Vandmiljøplan III er der allerede taget initiativer til at mindske påvirkningen af vandområderne. Det forventes f.eks. at næringsstofudvaskningen fra landbrugsarealerne reduceres med 15% som konsekvens af VMP III.

I de vedtagne region- og spildevandsplaner indeholder tillige indsatser der endnu ikke fuldt gennemført, men som vil bidrage væsentligt i en forbedring af miljøtilstanden.

I oplandet til Isefjord tages der også initiativer via miljømilliardprojekterne til at etablere vådområder o.l. for at reducere udledningen. Andre typer af indgreb i det åbne land kunne være braklægning, større bræmmer langs vandløb og søer, miljøregulering af husdyrbrug, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, skovrejsning o.l.

Der er 97 renseanlæg i oplandet til fjordene, heraf er halvdelen små anlæg under 5.000 PE. Og en væsentlig del af disse er private anlæg. I forbindelse med den kommunale spildvandsplanlægning bør det overvejes, om der skal ske ændringer på dette forhold. Indgreb overfor udledningen af spildevand fra den spredte bebyggelse i det åbne land er ikke gennemført konsekvent endnu. Det er vigtigt at kommunerne prioriteter denne opgave.

Udledningen fra renseanlæg udgør et væsentligt næringsstofbidrag til fjordene.

Andre konkrete indsatser kan være restaureringsindgreb i vandløb (genslyngninger, udlægning af sten, faunapassager, skyggegivende beplantning o. l.) og indgreb i søer (sedimentoprensning, hævning af vandstanden, iltning af bundvandet, opfiskning af fredfisk eller andre biologiske indsatser). I Roskilde Fjord er der en direkte påvirkning af flora og fauna fra muslingefiskeriet, oprensning af sejlrender o.l. Indsatser der kan begrænse miljøpåvirkningen af dette bør overvejes.

De miljøfarlige stoffer er et andet område, hvor der i størst muligt omfang skal arbejdes med at begrænse belastningen og nedsivningen af disse stoffer. Oprydningerne på de jordforurenede grunde er et eksempel på sådanne indgreb.

Påvirkningen af natur og miljø på grund af vandindvindingen er omfattende. Den mest naturlige måde at afhjælpe konsekvenserne af indvindingen på kunne være nedsættelse af indvindingen til at miljømålene ville kunne opfyldes.

En generel neddrosling af vandindvindingen er næppe realistisk på grund af befolkningen behov for drikkevand. En mulig løsning kunne derfor være at udpege de særligt værdifulde naturområder, hvor der efterfølgende sker en mindre vandindvinding. Til gengæld udpeges der andre områder hvor indvindingen kan forøges på bekostning af den samlede miljø- og naturkvalitet.

Afslutningsvis skal det pointeres, at de væsentligste indgreb skal omfatte ganske betydelige reduktioner i udledning af næringsstoffer til vandområderne for at de kommende miljømål kan opnås i år 2015.

Til toppen

Aktivitet

Deadline

Periode

Basisanalyser

22/12 2004

Offentliggørelse af arbejdsprogram

22/12 2006

Høring i
6 måneder

Idefase indledes

22/06 2007

Løber i
6 måneder

Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

22/06 2007

Høring i
6 måneder

Forslag til vandplaner

22/12 2008

Høring i
6 måneder

Endelige vandplaner vedtages

22/12 2009

Forslag til kommunale handleplaner

22/06 2010

Høring i
8 uger

Endelige kommunale handleplaner

22/12 2010

Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet

22/12 2012

Opfyldelse af miljømål

22/12 2015

Basisanalyser
HUR:
Del 1 - HUR (pdf: 6 Mb)
Del 2 - HUR (pdf: 11,5 Mb)
Vestsjællands Amt:
Del 1 (pdf: 5,5 Mb)
Del 2 (pdf: 4,5 Mb)
Del 2-bilag pdf: 0,1Mb

Ordbog
Læs om fagudtryk