1.9 Horsens Fjord

Resume af Basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

Vanddistrikt Jylland og Fyn

Horsens Fjord ved Alrø

Basisanalyser
Vejle Amts basisanalyse del I (pdf)
Vejle Amts basisanalyse del 2 (pdf)

Basisanalyser
Århus Amt
Del I 2004 (pdf)
Del I bilag (pdf)
Del 2 2006 (pdf)
Del 2 bilag (pdf)

Ordbog
Forklarer fagudtryk
Ordbog

Indledning
EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand”. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, ”Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006”.

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum ”god tilstand” i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.

Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.

Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Basisanalyser	Senest 22. december 2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram	Senest 22. december 2006	Høring i 6 måneder
Idéfasen indledes	Senest 22. juni 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver	Senest 22. juni 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til vandplaner	Senest 22. december 2008	Høring i 6 måneder
Endelige vandplaner vedtages	Senest 22. december 2009
Forslag til kommunale handleplaner	Senest 22. juni 2010	Høring 8 uger
Endelige kommunale handleplaner	Senest 22. december 2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet	Senest 22. december 2012
Opfyldelse af miljømål	Senest 22. december 2015

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf er risikovurderingen blevet revideret. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder .

Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Horsens Fjord sammenfatter resultaterne fra Vejle og Århus amters basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnit 7.

Områdebeskrivelse
Hovedopland Horsens Fjord er 794 km ² . Området strækker sig fra Juelsminde i syd til Norsminde i nord og omfatter en stor del af Bjerre Halvøen, oplandet til Horsens Fjord og oplandet til Norsminde Fjord. Mod øst er der kyststrækninger ud til det nordlige Lillebælt og Kattegat, hvor øerne Endelave og Tunø ligger. Området omfatter kommunerne Vejle, Hedensted, Horsens og Odder. Af større byer kan nævnes Juelsminde, Hedensted, Horsens og Odder, se figur 1.

Figur 1. Hovedopland Horsens Fjord

Indskårne fjorde og bagvedliggende dale i et bakket landskab er de mest markante landskabstræk ved hovedoplandet Horsens Fjord. Disse træk er oprindeligt opstået som følge af forskydninger i jordskorpen før istiden. Strukturerne i landskabet har under istiden styret isen og dens smeltevand. Det var især den sidste istid, som formede de østjyske fjorde, som vi kender dem i dag.

Hele området ligger i det område af landet, hvor der fortsat finder en landhævning sted. I selve Horsens Fjord sænker landet sig dog, idet Horsens Fjord er en del af en større gravsænkning, altså et område, der synker mellem brudlinier i jordskorpen, som skyldes en revnedannelse, der fortsætter ud i Kattegat mod øst og mod nordvest op gennem Store Hansted Ådal. Store dele af fjordens bund har således sænket sig siden stenalderen, hvilket fund af mange stenalderbopladser på fjordbunden viser.

På Endelave kan man se, hvordan naturens kræfter er i stand til at ændre istidens landskaber. Øvre er således opstået som en serie af krumodder. Den ældste længst mod syd og den yngste længst mod nord. Øen vokser stadig mod nord, som et resultat af havets påvirkning. Ved Albæk Hoved i nærheden af Juelsminde ses profiler med aflejringer, som strækker sig fra en periode fra for 60 mio. år til for 45 mio. år siden. Lagene består af røde og grønne lerarter, som stammer fra en tid, da landet var dækket af et subtropisk hav. I leret kan man desuden se lag af vulkansk aske fra vulkanudbrud i forbindelse med opsprækningen, da Europa og Grønland gled fra hinanden.

Jordbundsforholdene i Hovedopland Horsens Fjord er domineret af moræneler, men der findes i dalområderne også større sammenhængende områder med smeltevandsler og – sand. Mod vest og nordvest afgrænses området af bakkepartiet med Danmarks højeste bakker Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj.

Kystvandene i området omfatter det nordlige Bælthav udfor Juelsminde, farvandet omkring Endelave og Tunø, Horsens Fjord, farvandet syd for Århus Bugt og udfor Gylling Næs samt Norsminde Fjord.

Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug, og andelen af landbrugsjord udgør 76 %, hvilket er mere end landsgennemsnittet. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør noget mindre end landsgennemsnittet, med 5,2 % i oplandet mod 9 % på landsplan. Derudover udgør skov 9,5 % af oplandet.

Der bor ca. 110.000 indbyggere i Hovedopland Horsens Fjord, heraf de fleste i Horsens, Odder, Hedensted og Juelsminde. Befolkningstætheden er gennemsnitligt 136 indbyggere/km ² , hvilket er lidt over landsgennemsnittet. 73% af befolkningen bor i bymæssig bebyggelse og kloakerede områder.

Husdyrtætheden i oplandet er gennemsnitligt 0,79 dyreenheder pr. hektar landbrugsjord (blokareal 2005), hvilket er 18 over landsgennemsnittet på 0,67. Husdyrproduktionen i oplandet er fordelt på 68,5 % svin, 26 % kvæg og 5,5 % anden husdyrproduktion. Der har været en stigning i den samlede husdyrproduktion de senere år, hvor svineproduktionen er steget markant samtidig med, at der er sket et fald indenfor kvægsektoren.

Til toppen

Påvirkninger

Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.

De mest betydende forurenende stoffer i Hovedopland Horsens Fjord er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og Miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere), samt udsivning fra gamle lossepladser og forurenende grunde.

Næringsstoffer
I alt udledes der årligt 1328 tons kvælstof og 28 tons fosfor (2005 data) til overfladevand i Hovedopland Horsens Fjord. Udledningerne kan variere fra år til år afhængigt af nedbørsmængden.

Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 2 er ca. 87 % af afstrømningen fra Hovedopland Horsens Fjord diffus udledning fra landbrugsarealer og naturlig udvaskning af kvælstof fra jordbunden.

Landbrugsbidraget udgør alene 67% af den totale udvaskning, mens punktkilder udgør en langt mindre del (10%). Også når man ser på kvælstoftilførslen fra luften er landbruget den dominerende kilde.
For fosfor er kildefordelingen anderledes (figur 2). Over halvdelen (60%) af den nuværende fosforafstrømning fra oplandet skyldes spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, dambrug, havbrug, regnvandsudløb, industri og kommunale renseanlæg. Det diffuse bidrag fra landbrugsarealer og naturlig udvaskning af fosfor fra jordbunden udgør 40% af fosforafstrømningen.

Fordelingen mellem landbrugsbidrag og baggrundsbidrag er forholdsvis usikker for fosfor og skal belyses nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanen.

Når forureningskilderne her angives for hele Hovedopland Horsens Fjord, kan det ikke anvendes som baggrund for konklusioner om det enkelte vandområde i systemet. Ønsker man, at belyse forureningsforholdene i mindre oplande (f.eks. til en sø), skal der laves selvstændige opgørelser.

Figur 2. Kvælstof- og fosforafstrømningen fra Hovedopland Horsens Fjord fordelt på kilder (%)

På landsplan er der sket et fald i kvælstofafstrømningen siden begyndelsen af 1990’erne på gennemsnitligt 34%. Faldet skyldes primært en reduktion i landbrugsbidraget, men nogle steder spiller forbedret spildevandsrensning også en rolle. Der er ikke lavet en specifik opgørelse for Hovedopland Horsens Fjord.
I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget ifølge Vandmiljøplan III at bidrage til en yderligere reduktion i kvælstof-udledningen til vandmiljøet, og overskudstilførslen af fosfor til markerne halveres.
Hvor der har været en spildevandsudledning til vandløbene, er fosfortransporten faldet som følge af forbedret spildevandsrensning.

Organisk stof
Punktkilder er de mest betydende bidrag til påvirkningen af vandområderne med iltforbrugende organisk stof. Bidraget kommer især fra regnbetingede udløb i byområder og spredte bebyggelser i oplandet.

Udledninger fra punktkilder er i dag reduceret væsentligt i forhold til sidst i 1980´erneog er nu ca. 509 tons årligt (2005 data). Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlig renseanlæg . Rensningen på de nuværende større offentlige renseanlæg er i dag så god, at der ikke kan forventes en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer.

Regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder forventes at blive reduceret væsentlig. Der er fastlagt en række tiltag, primært etablering af bassiner og separatkloakering, der vil nedbringe udledningen fra de regnbetingede udløb. Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes ligeledes at blive reduceret i de kommende år som følge af forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Miljøfarlige stoffer og tungmetaller
Miljøfarlige stoffer er en betegnelse for en meget stor gruppe af vidt forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og i koncentrationer, som ikke forekommer naturligt. Miljøfarlige stoffer kan være naturligt forekommende, for eksempel et metal som kviksølv eller et organisk stof som benzen. Sådanne stoffer er miljøfremmede, når menneskelige aktiviteter giver anledning til unaturligt høje koncentrationer.

Miljøfarlige stoffer kan også være menneskeskabte og ikke forekomme naturligt i miljøet i målelige mængder. Anvendelsen af miljøfarlige stoffer i husholdninger, industri og landbrug har medført forurening af drikkevand med lukning af boringer til følge og forurening af både vandløb, søer og kystvande. Nogle miljøfarlige stoffer er vidt udbredte, mens andre mere er tilknyttet lokal forurening.

Fysisk påvirkning mv.
Der er gennem tiderne etableret opstemninger i vandløbene for at udnytte vandkraften og dække tidligere tiders behov for vanding af enge. Disse opstemninger virker som spærringer for fiskenes naturlige vandring i vandløbene, og i de seneste årtier er der da også blevet fjernet en del af disse. Især i de mindre vandløb er der dog fortsat en række spærringer.

En stor del af vandløbene i oplandet er regulerede, primært for at sikre behovet for dyrkningsarealer. Mange vandløb er rørlagt, og hovedparten af de åbne vandløb vurderes at være reguleret i form af udretning, uddybning m.v, især i de lavtliggende egne. Når vandløbene vedligeholdes for at sikre evne til at aflede vand, medfører det i mange vandløb ustabile forhold til skade for plante- og dyrelivet. Desuden mindskes vandløbenes evne til selvrensning.

I ådalene er en stor del af de tidligere enge/mosearealer i løbet af de seneste 50-100 år gjort dyrkbare ved dræning, vandløbsregulering og løbende vandløbsvedligeholdelse.

Tilsvarende er der sket en markant reduktion i antallet af vandhuller.

Alt i alt har årtiers indsats med dræning, afvanding af vådområder samt inddæmning betydet, at den naturlige selvrensningsevne i oplandet er reduceret betydeligt.

Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer i de kommende år, samtidig med, at naturindholdet bliver større.

Andre betydende påvirkninger af vandområderne omfatter: muslingefiskeri, klapning på havterritoriet, råstofindvinding, havnebyggeri, og vandindvinding.

Til toppen

Beskyttede områder
Nogle områder i Hovedopland Horsens Fjord er omfattet af internationale konventioner andre af nationale love.

Internationale naturbeskyttelsesområder
Natura 2000 områder omfatter: EF-Habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. I oplandet findes 2 sådanne områder: Kysing Fjord (landareal: 195 ha; havareal: 177 ha) og dele af Horsens Fjord og Endelave (landareal:3250 ha; havareal: 24 000 ha). Se kort over Natura 2000 områder . I alt er der ca. 3550 ha landareal inkl. søer og 26 000 ha havareal.

For hvert NATURA 2000-områder er der lavet en basisanalyse. De forskellige områder er udpeget til beskyttelse af forskellige organismer. EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder (Kysing Fjord og dele af Horsens Fjord og Endelave) er primært udpeget som raste- og fourageringssteder for trækkende fugle. Samtidig er Horsens Fjord og Endelave også udpeget som EF-Habitatområde. EF-Habitatområder er udpeget af hensyn til en række naturtyper og arter.

Skarv

Nationalt beskyttede områder
Udenfor NATURA 2000-områderne findes naturarealer som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og derfor er nationalt beskyttede. I oplandet til Horsens Fjord findes der fine kær og enge langs Rævså fra Morsholt og til syd for Odder, ligesom der langs tilløbet til Nørrestrand ligger flere kær. Her findes også odder. På sydsiden af Horsens Fjord ved Glud ligger en meget fin strandeng.

Der findes enkelte store fredninger udenfor NATURA 2000-områderne, men de fleste områder er fredet for at bevare landskaber eller udsigt og har dermed ikke så stort et naturindhold. Dog er der langs nordsiden af Horsens Fjord en stor fredning, som bla. også dækker dele af NATURA 2000 området. Indenfor denne fredning findes flere meget fine kærpartier med enkelte ekstremrigkær. Det samme gør sig gældende i det fredede område ved Nørrestrand umiddelbart nord for Horsens.

Regionalt beskyttede områder
Kysten fra Juelsminde til Hjarnø i Horsens Fjord og omkring Endelave er langs flere strækninger udpeget som badevand. Ingen søer i oplandet er udpeget med badevandsmålsætning.

Den inderste 1/3 af Horsens Fjord samt de lavvandede områder i fjorden ud til 4 meters dybde er beskyttet mod muslingefiskeri. Vildtreservater findes i Horsens Fjords nordlige del omkring Vorsø og i Norsminde Fjord.

Der er i Vejle Amts regionplan 2005 (nu landsplandirektiv) udpeget to særlige biologiske interesseområder. Ét sydøst for Juelsminde og ét område umiddelbart syd for Endelave.
Hele området er fangst- og produktionsområde for skaldyr, undtagen de ovennævnte områder i Horsens Fjord, der ifølge Bekendtgørelse om regulering af fiskeri efter muslinger (BEK nr 155 af 07/03/2000) er friholdt for muslingefiskeri.

Alle terrestriske områder der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er også mål- og værdisat i Århus Amts og Vejle Amts regionplaner (nu landsplandirektiver), og dermed eksisterer der krav til alle naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Til toppen

Overfladevand og grundvandsforekomster

Vandløb
Hovedopland Horsens Fjord indeholder ca. 580 km målsatte vandløb, hvoraf det største er den ca. 11 km lange Bygholm Å. Åens nedre del er stuvningspåvirket fra opstemningen, der har skabt Bygholm Sø, og fikseret gennem Horsens By. Et andet betydeligt vandløb er Rævs Å, som afvander et større landområde omkring Odder og munder ud i Norsminde Fjord. De fleste vandløb er små, men samtidig en meget vigtig del af det samlede net af vandløb.

De ”naturlige” vandløb er inddelt i 3 typer afhængigt af bredde, oplandsareal og afstand fra det punkt, hvor det åbne vandløb starter, se typologikort for vandløb , således at type 1 er de små vandløb, mens type 3 er de store som Bygholm Å (tabel X1).

Type	Vandløbsstrækning (km)	Andel af total km (%)
Type 1 (små)	426	73
Type 2 (mellem)	145	25
Type 3 (store)	7	2
I alt	578	100

Tabel 2: Oversigt over fordelingen af vandløb efter størrelse i Hovedopland Horsens Fjord

Hertil kommer nogle få km kunstige vandløb, og desuden er enkelte af vandløbsstrækningerne foreløbigt identificeret som stærkt modificerede . Det skyldes, at de f.eks. er opstemmede, undertiden rørlagte i hele deres forløb, eller på anden måde stærkt regulerede, se kort over kunstigt og stærkt modificerede vandløb . I alt er der ca. 8 km kunstige og ca. 4 km stærkt modificerede vandløb i Hovedopland Horsens Fjord.

Rævs Å ved Assedrup

Søer
I Hovedopland Horsens Fjord findes 2287 søer og vandhuller (over 100 m2). De fleste er meget små, og kun 5 af dem er større end 5 ha. Til sammen dækker søerne et areal på 4,6 km2 – eller knap 1% af oplandet. I alt 5 søer er med i basisanalysen, men de øvrige søer skal som udgangspunkt også have en god økologisk tilstand.

Oplandet indeholder relativt få større søer. Største sø er Nørrestrand på 132 ha, som ligger ved Horsens i Hansted Å systemet. Søen er lavvandet og omgivet af værdifuld natur bestående af enge og moser. En anden bynær sø er Bygholm Sø på 59 ha. Begge søer har stor rekreativ betydning for Horsens. De tre andre større søer er Dallerup Sø, Torp Sø samt Tebstrup Sø ved Tebstrup By. Sidst nævnte sø er med sine 18 meter den dybeste og også den mest klarvandede.

Søerne er inddelt i typer efter indhold af kalk, farve, saltholdighed og dybde. Se typologikort for søer . I oplandet er 3 søer af den kalkrige, ikke brunvandede, ferske og dybe type (Tebstrup Sø, Dallerup Sø og Torp Sø), mens der af den tilsvarende lavvandede søtype findes én (Bygholm Sø). Nørrestrand er registreret som saltpåvirket sø (type 11) på grund af sin vandudveksling med Horsens Fjord.

Bygholm Sø er opstået ved opstemning af Bygholm Å, men behandles på lige fod med naturlige søer, da den kan opnå en ligeså god miljøtilstand.

Bygholm Sø ved Horsens

Grundvand
I hovedoplandet er der 11 grundvandsforekomster opdelt efter vandløbsoplande og landskabselementer. De fordeler sig med 1 terrænnær forekomst, 6 regionale og 4 dybe. De terrænnære forekomster er defineret som sand fra terræn i de øverste 20 meter og angiver en mulighed for et overfladenært grundvandsmagasin. De regionale forekomster findes fra grundvandsspejlet til kote -20 i deloplandet Norsminde Fjord - Odder Å, mens de i resten af Hovedopland Horsens Fjord er taget fra en geologisk model.

I de regionale grundvandsforekomster strømmer grundvandet i lag af sand. I de dybe grundvandsforekomster strømmer vandet i sand i de såkaldte ”begravede dale” og i større tertiære magasiner eller i kalkmagasiner.

De terrænnære og regionale forekomster har alle kontakt til overfladevand. De dybe grundvandsforekomster vurderes ikke at have kontakt til overfladevand.

Beskyttelsen af forekomsterne varierer med udbredelsen og tykkelsen af ler over forekomsterne.

 
Mange vandløb starter ved en kilde, hvor grundvandet strømmer op til overfladen og videre i en lille bæk.

Kystvande
I forbindelse med basisanalysen er områdets bugter, vige og åbne farvande inddelt i typer efter bl.a. dybde, saltholdighed, lagdelingsgrad og opblandingsforhold, se typologikort for marine områder .

Der er identificeret tre forskellige kystvandstyper i området, to fjordtyper; én i Horsens Fjord og én i Norsminde Fjord samt én åbentvandstype, som dækker farvandet ud for kyststrækningen Juelsminde til Norsminde Fjord og omkring Endelave.

Der er i området identificeret flere områder, der som følge af menneskeskabte ændringer betegnes som såkaldt stærkt modificerede områder . Det drejer sig om én sejlrende, ti havneområder og to klappladser. Se kort over stærkt modificerede vandområder .

Norsminde Fjord

Til toppen

Risikoanalyse
Risikoanalysen kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Vandløb
Risikoanalysen har vist, at mere end 42% af vandløbene i Hovedopland Horsens Fjord formentlig ikke når at opfylde miljømålene i 2015. Det er her forudsat, at der i god tid inden 2015 er gennemført rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse og regnvandsbetingede udløb i oplandet.

Hovedårsagen til, at målet ikke nås, er dårlige fysiske forhold (ca. 44%). De fysiske forstyrrelser omfatter især en intensiv vandløbsvedligeholdelse, der bevirker fastholdelse af tidligere tiders regulering, herunder rørlægning og etablering af spærringer for dyrenes frie vandringer i vandløbene.

Endvidere har, for især mindre vandløb, også tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land, fra regnvandsudløb, fra renseanlæg eller i de større vandløb fra dambrug betydning (i alt ca. 60 %). Se kort over risikoanalyse for vandløb .
Mht. miljøfarlige stoffer er kun få vandløb hidtil blevet undersøgt. I alle de undersøgte vandløb er der dog fundet indhold af flere stoffer (f.eks. PAH, DEHP og nonylphenol), som overskrider de generelle vandkvalitetskrav, og dette må antages også at være gældende for flere andre vandløb i Hovedopland Horsens Fjord.

For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er rent, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt. Vandløb med en god tilstand er karakteriseret ved at det strømmende vand er klart og bunden varieret, ligesom der er mange forskellige planter og dyr både i og langs vandløbet.

Risikoanalysen viser, at knap halvdelen af vandløbene ikke vil opnå denne gode tilstand, hvis der ikke sættes yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og nogle steder også af vandkvaliteten.

Kategori	B (km)	FM (km)	KH (km)	MFS (km)	N (km)	U (km)
I	0	8	0	0	0	168
II	145	98	1	23	45	0

Tabel 3: Oversigt over fordelingen af km vandløb i Hovedopland Horsens Fjord efter kategorier og påvirkningstyper fra basisanalysens vejledning:

Kategorier:
I: Vandløb der forventes at opfylde miljømålene i 2015,
II: Vandløb der IKKE forventes at opfylde miljømålene i 2015.
Påvirkningstyper:
B: Direkte påvirkning af fauna og flora,
FM: Fysiske forandringer, KH: Kvantitative hydrologiske forandringer,
MFS: Miljøfarlige stoffer,
N: Næringsstoffer
U: Upåvirkede.

Søer
Mange søer i området har fået en bedre miljøtilstand gennem de seneste årtier som følge af forbedret spildevandsrensning og vandmiljøplanerne, men de 5 søer (100%) i basisanalysen er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Søerne har typisk store algemængder om sommeren og manglende eller sparsom vegetation af undervandsplanter.

Årsagen er for stor tilførsel af næringsstoffer – især fra landbrugsdrift – og frigivelse af ophobet fosfor fra søbunden. Se kort over risikoanalyse for søer . Det er forudsat, at kommunerne senest i 2012 har gennemført den planlagte rensning af spildevandet fra spredt bebyggelse i oplandet til søerne.

Ved opfyldelse af miljømålene vil en sø fremstå som klarvandet, med ringe forekomst af alger og udbredt vegetation af undervandsplanter. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr, fisk og fugle i og ved søen samt en god badekvalitet.

Risikoanalysen viser, at ingen af søerne vil have denne tilstand i 2015, medmindre der sættes yderligere ind overfor tilførslen af næringsstoffer - specielt fosfor – fra landbrugsområder. Nogle søer forventes dog at kunne opfylde miljømålene på længere sigt med den nuværende tilførsel, når søerne har aflastet det overskydende fosfor fra søbunden, som stammer fra tidligere årtiers forurening. Sørestaurering f.eks. ved fjernelse af bundslam, tilsætning af aluminium eller indgreb i fiskebestanden vil i nogle tilfælde kunne fremskynde opfyldelse af miljømålene.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til at vande afgrøder og i industrien. Desuden har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.

Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der strømmer ned med regnen, vil der komme til at mangle drikkevand. Desuden vil mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder begrænses, således at deres tilstand påvirkes negativt.

Forurening af grundvandet sker overvejende ved at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget samt skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i grundvandet. Der kan også trænge saltvand ind, hvis indvindingen af grundvand er for stor. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på vand og vådområder, som tilføres grundvand.

Den kvantitative tilstand for grundvandsforekomster i hovedoplandet følger de forskellige kriterier fra de to gældende landsplandirektiver i området. Der findes ingen grundvandsforekomster i hovedoplandet som er udsat for overudnyttelse. Den kvantitative tilstand forventes derfor at være god for alle 11 grundvandsforekomster i 2015, så længe landsplandirektivernes kriterier følges.

Den kemiske tilstand af grundvandet i Hovedopland Horsens Fjord er især påvirket af nitrat og pesticider. Miljøfarlige stoffer ud over pesticider kan især optræde i bynære grundvandsforekomster og ved spredte punktkilder, der lokalt kan have stor betydning. Den ene terrænnære grundvandsforekomst samt 2 ud af 6 regionale grundvandsforekomster og 1 ud af 4 dybe grundvandsforekomster vurderes at have dårlig kemisk tilstand. Samlet set er der i alt 4 ud af 11 grundvandsforekomster i oplandet, som forventes at have en dårlig kemisk tilstand i 2015.

Vandkvaliteten vil sandsynligvis ikke være nævneværdigt ændret i 2015 i forhold til i dag. Det skyldes, at regnvand er 5-50 år om at nå ned til grundvandsmagasinerne. Da indsatsen for at begrænse og fjerne forurening først er sat ind meget sent, vil virkningen først ses om mange år.

Kystvande
Horsens Fjord og farvandet ud for fjorden er udpeget som Natura 2000 område og er dermed under international beskyttelse. Det skyldes bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (området er f.eks. levested for flere kystfugle) og specielle naturtyper (f.eks. er kystlaguner vurderet til at være en særlig truet naturtype).

Risikoanalysen har vist, at alle kystområderne er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015. Se kort over risikoanalyse for marine områder . Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land, og for det åbne nordlige Bælthavs og farvandet syd for Århus Bugts vedkommende, tillige fra atmosfæren. Hertil kommer den direkte påvirkning af dyr og planter fra fiskeri, muslingefiskeri, klapning mv.

I Horsens Fjord er koncentrationsniveauet og effekter af miljøfarlige stoffer på havsnegle en yderligere markant faktor, der hindrer målopfyldelsen. Eventuel effekt af miljøfarlige stoffer er ikke undersøgt i området ud over Horsens Fjord.

Miljømålene i et kystområde er opfyldt, når forekomsten af planteplankton i vandet er så lav, at vandet er klart, og at der derfor kan gro undervandsplanter, f.eks. ålegræs og flerårige makroalger, til stor dybde langs den åbne kyst og i fjorde og laguner; når iltsvind er sjældne; når bestanden af bunddyr er rig og alsidig; når området er godt fiskevand samt, hvis betingelserne er til stede, når det er et gyde- og opvækstområde for fisk. Et kystområde i en sådan tilstand vil også komme fuglelivet til gode. Miljøfarlige stoffer må endvidere kun forekomme i lave koncentrationer.

Risikoanalysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel, en yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer samt mindskede fysiske påvirkninger kan miljømålene nås i områdets kystvande.

 
Norsminde Fjord ved lystbådehavnen

Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.
Basisanalysen for Hovedopland Horsens Fjord viser, at for at opnå miljømålene i vandområderne skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.

Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne. F.eks. forventes Vandmiljøplan III indgrebene, i form af bl.a. genetablerede vådområder, at reducere kvælstofafstrømningen til vandområderne med ca. 15%.

Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats, der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne.

Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land. I tabel 3 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens §29 stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering.

Vandområde type	Områder i risiko (antal )	Årsager til manglende målopfyldelse Påvirkninger, der eventuelt skal reduceres/forhindres
Vandløb	42%	Fysiske påvirkninger Reguleringer og rørlægning af vandløb Vandløbsvedligeholdelse og dræning af ådale til landbrugsformål Spærringer, der hindrer fri faunapassage Spildevandsudledninger Regnvandsudløb Spredt bebyggelse Dambrug Miljøfarlige stoffer fra bl.a husholdninger og erhverv
Søer	100 %	Næringsstoftilførsler fra især landbrug Næringsstoffrigivelse fra ophobede næringsstoffer i søbund Miljøfarlige stoffer fra bl.a. husholdninger og erhverv
Marine områder	100 %	Næringsstoftilførsler fra især landbrug Miljøfarlige stoffer fra bl.a husholdninger og erhverv Fysiske påvirkninger fra muslingefiskeri og klapning m.v.
Grundvand	36 %	Nitrattilførsel fra landbrugsdrift Miljøfarlige stoffer der udvaskes fra Gl. industrigrunde m.v. Brug af sprøjtegifte

Tabel 4. Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29, stk. 2.. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder .

Vandløb
For vandløbene omfatter opgaverne især supplerende foranstaltninger der forbedrer de fysiske forhold (ca. 44% af de vandløb der ikke forventes at opfylde miljømålene i 2015 med de nuværende kendte tiltag). Der kan dog også være behov for en indsats, der yderligere reducerer udledninger af spildevand fra især ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (ca. 40 % af vandløbene).

Forbedrede fysiske forhold opnås ved at skabe fri faunapassage ved spærringer i vandløbene og ved at iværksætte foranstaltninger, der reducerer påvirkningerne fra den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalene. Påvirkningen fra landbrugsdriften i ådalene er et resultat af dræning, regulering og rørlægning af vandløbene, samt påvirkning fra vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring og oprensning. Der er registreret 34 spærringer i vandløbssystemerne i Hovedopland Horsens Fjord, hvoraf opstemninger (f.eks. ved Fillerup) og rørlægninger udgør det største problem.

Det forudsættes at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i landsplandirektiverne planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i det åbne land og regnbetingede spildevandsudløb.

Vandløb i Bygholm Å systemet

Søer
Målopfyldelse i søerne i 2015 forudsætter supplerende foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra tilførsel af fosfor og eventuelt kvælstof fra især landbruget, samt i visse tilfælde reducerer påvirkningen fra søbunden af tidligere tilførsler af fosfor, der har hobet sig op i søbunden.

Det forudsættes, at kommunerne iværksætter supplerende spildevandsrensning som forudsat i landsplandirektiverne for området. I nogle søer kan foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige stoffer blive nødvendige for at sikre målopfyldelsen.

Grundvand
Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter foranstaltninger, som sikrer, at påvirkningen fra nitratudvaskningen fra markerne reduceres, at påvirkning fra brug af sprøjtegifte forhindres, samt at påvirkningen fra udsivning af miljøfarlige stoffer fra forurenede grunde m.v. minimeres. Der vil eventuelt også lokalt være behov for at gennemføre foranstaltninger for at hindre en overudnyttelse af grundvandsreserven.

I de områder, hvor der er lavet Indsatsplaner på baggrund af grundvandskortlægning, forventes det, at målopfyldelse for drikkevand mht. nitrat kan ske i 2015. Den nye husdyrlov vil regulere en del af husdyrproduktionen i nitratfølsomme områder i OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) udpeget i landsplandirektivet og dermed forbedre muligheden for en målopfyldelse med hensyn til nitrat i drikkevand. I resten af Hovedopland Horsens Fjord vil VMP III næppe bringe nitratudvaskningen ned under 50 mg/l.

Regionernes oprydninger på forurenede grunde vil lokalt forbedre grundvandskvaliteten.

Kystvande
For at sikre målopfyldelse i kystvandene er det nødvendigt at reducere tilførslen af næringsstoffer. Det gælder den vandbårne tilførsel af næringsstoffer og kvælstoftilførslen fra atmosfæren. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften, men tilførslerne fra spildevand og atmosfære er også betydende for miljøtilstanden. I store dele af kystvandene er foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige stoffer også væsentlig for at sikre målopfyldelsen. Hertil kommer foranstaltninger, der reducerer den direkte påvirkning af flora og fauna fra fiskeri, muslingefiskeri, klapning mv.

Til toppen