1.7 Århus Bugt

Resume af basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

Vanddistrikt Jylland og Fyn

Indledning
Områdebeskrivelse
Påvirkninger
Beskyttede områder
Karakterisering af overflade- og grundvand
Risikoanalyse
Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Århus bugt med Tunø i forgrunden

Basisanalyser
Århus Amts basisanalyse del I
Århus Amts basisanalyse del I bilag 
Århus Amts basisanalyse del 2 (pdf)
Århus Amts basisanalyse  2 bilagsdel (pdf)

Ordbog
Forklarer fagudtryk
Ordbog

Indledning
EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand”. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, ”Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006”.
Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum ”god tilstand” i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen således, at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.
Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.
Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.
Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.
Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf er risikovurderingen blevet revideret. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder .
Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Århus Bugt sammenfatter resultaterne fra Århus Amts basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.
De oprindelige basisanalyser kan ses på www.aar.mim.dk
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnit 7.

Områdebeskrivelse
Hovedopland Århus Bugt er 775 km2 . Området strækker sig fra Norsminde og Solbjerg i syd til Rønde i nord, Helgenæs mod øst og Lading mod vest. Mod øst er der lange kyststrækninger ud til Kalø Vig og Århus Bugt. Desuden hører Tunø og Samsø med til oplandet. Området omfatter især kommunerne Århus, Samsø, Skanderborg og Syddjurs og mindre dele af oplandet ligger i Odder, Silkeborg og Favrskov kommuner. se figur 1.

Figur 1. Hovedopland Århus Bugt

Landskaberne i Hovedopland Århus Bugt er varierede og viser efter danske forhold spændende og interessante terrænformer. Mange landskabstyper er repræsenteret, og alle kan indpasses i forskellige dannelsesmiljøer, der viser landskabets opståen og udvikling under sidste istid.
Området vest for Århus karakteriseres af den meget markante Århus Ådal. Det geologiske interesseområde strækker sig fra den østlige ende af Brabrand Sø i Århus til Skibby og Tåstrup i vest og udgør en op til 2 kilometer bred dalsænkning, hvori den nuværende Århus Å løber efter sin start i Stilling Solbjerg Sø. Efter at isen havde forladt området, var ådalen i løbet af stenalderen omdannet til en smal fjordarm der strakte sig fra Kattegat ind gennem dalen. Med tiden blev det salte vand ferskt, og Brabrand Sø blev dannet. Ådalen rummer betydelige rekreative værdier og er desuden hjemsted for mange interessante fuglearter, ikke mindst i Brabrand Sø. Gennem mange år har amt og kommuner gjort en stor indsats for at forbedre miljøet i søen i samarbejde med oplandets kommuner. Århus Amt og Århus Kommune samarbejdede desuden om at etablere et over 200 hektar stort sø- og vådområde lige vest for Brabrand Sø - Årslev Engsø. Søen var etableret i 2003, og siden er der i 2006 skabt et nyt sø- og vådområde i Egå dalen (Egå Engsø).

Området fra Agri til Trehøje udgør et markant bakkedrag centralt i Mols Bjerge. Mols Bjerge blev dannet i slutningen af sidste istid, hvor to gletschere omtrent samtidigt skød sig frem fra syd. Herved blev de markante lavninger som i dag udgør henholdsvis Ebeltoft og Kalø Vig dannet. Vandskellet mellem Hovedopland Djursland og Århus Bugt går netop ned gennem Mols Bjerge. Af andre markante landskaber kan nævnes kystklinterne ved Ørby og Helgenæs.

Århus Bugt området afgrænses af en linie fra Sletterhage til Norsminde. Århus Bugt udgør hovedparten af området og består af et ret fladt bassin, der tiltager i dybde fra vest mod øst fra 14 til 18 m. Vandudvekslingen med Kattegat finder fortrinsvis sted gennem den dybe rende langs Helgenæs, hvor der findes vanddybder på ned til 50 m. Mod syd findes en række flak, Norsminde Flak, Wulffs Flak og Mejlflak, der sammen med Tunø Knob, Tunø og Samsø afskærmer for en åben forbindelse med Bælthavet.

Samsø kan også fremvise spændende landskaber. Mod nord og nordvest har istidens gletschere og smeltevand skabt et imponerende landskab med bakker og dale. Bakkerne er skubbet op og dannet af 2 isfremstød - et fra nordøst og et fra sydøst. Efterfølgende har smeltevand slidt dybe spor i landskabet. Samsø’s kystområder er på vestkysten karakteriseret ved hurtigt tiltagende vanddybder til over 20 meter. Kystvandene på vestsiden er generelt stenede og levested for et rigt plante- og dyreliv. På nordøstsiden af øen er kystområdet mere lavvandet, og her findes den lavvandede Stavns Fjord med de mange holme. Østkysten på sydøen er som vestkysten karakteriseret ved hurtigt tiltagende vanddybde.
Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug, og andelen af landbrugsjord udgør 66 %, hvilket er lidt mere end landsgennemsnittet. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør lidt mindre end landsgennemsnittet, med ca. 6% i oplandet mod 9% på landsplan. Derudover udgør skov ca. 9% og byer 19% af oplandet.

Der bor ca. 316.000 indbyggere i Hovedopland Århus Bugt, heraf langt de fleste i Århus (ca. 290.000). Befolkningstætheden er gennemsnitligt 408 indbyggere/km2 , hvilket er ca. 4 gange højere end landsgennemsnittet. 10% af befolkningen bor i det åbne land (i ca. 11.500 beboelsesejendomme) uden for bymæssig bebyggelse og kloakerede områder.

Husdyrtætheden i oplandet er gennemsnitligt 0,55 dyreenheder pr. hektar landbrugsjord (blokareal 2005), hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 0,67. Husdyrproduktionen i oplandet er fordelt på 61% svin, 38% kvæg og 1% anden husdyrproduktion. Der har været en stigning i den samlede husdyrproduktion de senere år, hvor svineproduktionen er steget markant samtidig med, at der er sket et fald indenfor kvægsektoren.

Til toppen

Påvirkninger

Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.
De mest betydende forurenende stoffer i Hovedopland Århus Bugt er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere), samt udsivning fra gamle lossepladser og forurenende grunde.

Næringsstoffer
I alt udledes der årligt 1189 tons kvælstof og 36,9 tons fosfor (2005 data) i Hovedopland Århus Bugt til overfladevand. Udledningerne kan variere fra år til år afhængigt af nedbørsmængden.

Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 2 er ca. 81 % af afstrømningen fra Hovedopland Århus Bugt diffus udledning fra landbrugsarealer og naturlig udvaskning af kvælstof fra jordbunden. Landbrugsbidraget udgør alene 67% af den totale tilførsel, mens punktkilder udgør en langt mindre del (5 %). Også hvis man ser på kvælstoftilførslen fra luften, er landbruget den dominerende kilde.
For fosfor er kildefordelingen anderledes (figur 2). 72% af den nuværende fosforafstrømning fra oplandet skyldes spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, dambrug, havbrug, regnvandsudløb, industri og kommunale renseanlæg. Det diffuse bidrag fra landbrugsarealer og naturlig udvaskning af fosfor fra jordbunden udgør 28% af fosforafstrømningen. Opsplitningen mellem landbrugsbidrag og baggrundsbidrag er forholdsvis usikker for fosfor og skal belyses nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanen.
Når forureningskilderne her angives for hele Hovedopland Århus Bugt, kan det ikke anvendes som baggrund for konklusioner om det enkelte vandområde i systemet. Ønsker man, at belyse forureningsforholdene i mindre oplande (f.eks. til en sø), skal der laves selvstændige opgørelser.

 
Figur 2. Kvælstof- og fosforafstrømningen fra Hovedopland Århus Bugt fordelt på kilder (%)

På landsplan er der sket et fald i kvælstofafstrømningen siden begyndelsen af 1990’erne på gennemsnitligt 34%. Faldet skyldes primært en reduktion i landbrugsbidraget, men nogle steder spiller forbedret spildevandsrensning også en rolle. Der er ikke lavet en specifik opgørelse for Hovedopland Århus Bugt. I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget ifølge Vandmiljøplan III at bidrage til en yderligere reduktion i kvælstof-udledningen til vandmiljøet, og overskudstilførslen af fosfor til markerne halveres.
Fosfortransporten i vandløbene i Hovedopland Århus Bugt er reduceret markant siden begyndelsen af 1980’erne som følge af forbedret spildevandsrensning.

Organisk stof
Punktkilder er de mest betydende bidrag til påvirkningen af vandområderne med iltforbrugende organisk stof. Bidraget kommer især fra regnbetingede udløb i byområder og spredt bebyggelse i oplandet. Udledninger fra punktkilder er i dag reduceret væsentligt i forhold til sidst i 1980´erne og er nu ca. 286 tons BOD årligt (2005 data) i Hovedopland Århus Bugt. Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlig renseanlæg . Rensningen på de nuværende større offentlige renseanlæg er i dag så god, at der ikke kan forventes en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer.
Regnvandsudløb fra fælleskloakerede områder forventes at blive reduceret væsentlig. Der er fastlagt en række tiltag, primært etablering af bassiner og separatkloakering, der vil nedbringe udledningen fra de regnbetingede udløb. Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes ligeledes at blive reduceret i de kommende år som følge af forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Miljøfarlige stoffer og tungmetaller
Miljøfarlige stoffer er en betegnelse for en meget stor gruppe af vidt forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og i koncentrationer, som ikke forekommer naturligt. Miljøfarlige stoffer kan være naturligt forekommende, for eksempel et metal som kviksølv eller et organisk stof som benzen. Sådanne stoffer er miljøfarlige, når menneskelige aktiviteter giver anledning til unaturligt høje koncentrationer. Miljøfarlige stoffer kan også være menneskeskabte og ikke forekomme naturligt i miljøet. Anvendelsen af miljøfarlige stoffer i husholdninger, industri og landbrug har medført forurening af drikkevand med lukning af boringer til følge og forurening af både vandløb, søer og kystvande. Nogle miljøfarlige stoffer er vidt udbredte, mens andre mere er tilknyttet lokal forurening. Et eksempel på lokal forurening i Hovedopland Århus Bugt er tidligere årtiers forurening fra byspildevand af Brabrand Sø og Århus Havn.

Fysisk påvirkning mv.
Der er gennem tiderne etableret opstemninger i vandløbene for at udnytte vandkraften og dække tidligere tiders behov for vanding af enge. Disse opstemninger virker som spærringer for fiskenes naturlige vandring i vandløbene, og i de seneste årtier, er der da også blevet fjernet en del af disse. Især i de mindre vandløb er der dog fortsat en række spærringer.
En stor del af vandløbene i oplandet er regulerede, især for at sikre behovet for dyrkningsarealer. Mange vandløb er rørlagt, og hovedparten af de åbne vandløb vurderes at være reguleret i form af udretning, uddybning m.v, især i de lavtliggende egne. Når vandløbene vedligeholdes for at sikre evne til at aflede vand, medfører det i mange vandløb ustabile forhold til skade for plante- og dyrelivet. Desuden mindskes vandløbenes evne til selvrensning.
I løbet af de seneste 50-100 år er store områder i Hovedopland Århus Bugt blevet drænet for at sikre afvanding af landbrugsjord. Med dræningen sker der også en afvanding af vådområder. Mange af de større enge/mose-områder er forsvundet i løbet af de sidste 100 år. I ådalene er en stor del af de tidligere enge/mosearealer således gjort dyrkbare ved vandløbsregulering og løbende vandløbsvedligeholdelse. Tilsvarende er der sket en markant reduktion i antallet af søer og vandhuller. Alt i alt har årtiers indsats med dræning, afvanding af vådområder samt inddæmning betydet, at den naturlige selvrensningsevne i vandløb og søer er reduceret betydeligt.
Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. Dette har allerede medført en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer, samtidig med at naturindholdet er blevet større.
Andre betydende påvirkninger af vandområderne omfatter vandindvinding, havnebyggeri, råstofindvinding og klapning på havterritoriet.

Årslev Engsø med Århus Å set fra vest

Til toppen

Beskyttede områder
Nogle områder i Århus Bugt-oplandet er omfattet af internationale konventioner andre af nationale love.

Internationale naturbeskyttelsesområder
Natura 2000 områder omfatter: EF-Habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. I oplandet findes 9 sådanne områder: Kalø Skovene (landareal: 490 ha; havareal: 790 ha), dele ag Mols Bjerge (landareal: 780 ha), Tved Kær (landareal: 6 ha), Begtrup vig, Fejrup Klint og Lushage (landareal: 265 ha; havareal: 1780 ha), Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose (landareal incl. søer: 135 ha), Brabrand Sø med omgivelser (landareal incl. Søer: 520 ha) Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker (landareal: 170 ha), Nordby Bakker (landareal: 630 ha), dele af Horsens Fjord (havareal: 42000 ha) og Stavns Fjord (landareal: 610 ha, havareal:15500 ha). Se kort over Natura 2000 områder . I alt er der i oplandet ca. 5000 ha landareal incl. søer og 61000 ha havareal.

For hvert NATURA 2000-områder er der lavet en basisanalyse. De forskellige områder er udpeget til beskyttelse af forskellige organismer. EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder (Stauns Fjord og dele af Horsens Fjord) er primært udpeget som raste- og fourageringssteder for trækkende fugle, hvorimod de øvrige NATURA 2000-områder er EF-Habitatområder, som er udpeget af hensyn til en række naturtyper og arter.

Nationalt beskyttede områder
Udenfor NATURA 2000-områderne findes naturarealer som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og derfor er nationalt beskyttede. I oplandet til Århus Bugt findes flere fine naturarealer, som ikke er beliggende i NATURA 2000-områder. Her kan nævnes kær langs kysten af Skødshoved, Knebel Vig og Vrinners Hoved. Udover Tved Kær, som er NATURA 2000-område, findes der langs kysten flere ekstremrigkær med en fin og varieret flora. På dejret Øhoved findes desuden meget flotte strandengspartier. Nord for Århus ligger Lisbjerg Skov. I flere af de mange vandhuller i skoven findes Stor Vandsalamander. Vest for Århus ligger et meget fint ekstremrigkær ved Lyngby. Her vokser flere fredede orkidéarter og en række andre meget sjældne plantearter. Syd for Århus ved Ajstrup Strand ligger også flere ekstremrigkær. Vegetationen er knap så varieret hér, men det skyldes primært manglende afgræsning.

Der findes flere store fredninger udenfor NATURA 2000-områderne, men de er alle fredet for at bevare landskaber eller udsigt og har dermed ikke så stort et naturindhold.

Strandeng

Regionalt beskyttede områder
Ved områdets kyster er der mange fine badestrande, og ifølge landsplandirektivet (Århus Amts Regionplan 2005) skal de gældende krav til badevand være opfyldt i alle områder, der rent fysisk er egnet til badning. I Hovedopland Århus Bugt er der én sø med badevandsmålsætning (Stilling Solbjerg Sø).

Fangstområder for skaldyr findes i alle områdets kystvande med undtagelse af farvandet mellem Tunø og Samsø og farvandet øst for Samsø.

Til toppen

Karakterisering af overflade-og grundvand

Vandløb
Hovedopland Århus Bugt indeholder ca. 476 km målsatte vandløb, hvoraf det største er den knap 27 km lange Århus Å, som starter ved Solbjerg Sø og løber ud i havnen ved Århus By. De fleste vandløb er dog små, men samtidig en meget vigtig del af det samlede net af vandløb. De ”naturlige” vandløb er inddelt i 3 typer afhængigt af bredde, oplandsareal og afstand fra det punkt, hvor det åbne vandløb starter, se typologikort på vandløb , således at type 1 er de små vandløb, mens type 3 er de store som Århus Å (tabel X1).

Tabel 2: Oversigt over fordelingen af vandløb efter størrelse i Hovedopland Århus Bugt.

Giber Å

Hertil kommer nogle få km kunstige vandløb, og desuden er enkelte af vandløbsstrækningerne foreløbigt identificeret som stærkt modificerede . Det skyldes, at de f.eks. er opstemmede, undertiden rørlagte i hele deres forløb, eller på anden måde stærkt regulerede, se kort over kunstige og stærkt modificerede vandløb . I alt er der ca. 0,5 km kunstige og ca. 2 km stærkt modificerede vandløb i Århus Bugt oplandet.

Søer
I Hovedopland Århus Bugt findes 2453 søer og vandhuller (over 100 m2). De fleste er meget små, og kun 7 af dem er større end 5 ha. Til sammen dækker søerne et areal på 9,8 km2 – eller  godt 1,2% af oplandet. I alt 13 søer er med i basisanalysen, men de øvrige søer skal som udgangspunkt også have en god økologisk tilstand.
Hovedparten af de større søer ligger i Århus Å systemet med Stilling Solbjerg sø på 372 ha som den største og dybeste (19 meter). Årslev Engsø og Brabrand Sø ligger langt nedstrøms i Århus Å systemet og tæt på Århus. De dækker tilsammen et lavvandet søareal på 253 ha beliggende i et EU habitatområde. Årslev Engsø blev genskabt i 2003 som del af Vandmiljøplan II og har stor rekreativ og miljømæssig betydning. Af andre betydende søer i oplandet kan nævnes Lading Sø og Tåstrup Sø. Søerne er inddelt i typer efter indhold af kalk, farve, saltholdighed og dybde, se typologikort på søer . I oplandet er 11 søer af den kalkrige, ikke brunvandede, ferske og lavvandede type (f.eks. Brabrand Sø), mens der af den tilsvarende dybe søtype findes 1 (Stilling Solbjerg Sø). Stormose er som den eneste registeret som brunvandet sø.

Stilling Solbjerg Sø

Grundvand
I Hovedopland Århus Bugt er der 11 grundvandsforekomster opdelt efter vandløbsoplande og landskabselementer. De fordeler sig med 1 terrænnær forekomst, 8 regionale og 2 dybe. De terrænnære forekomster er defineret som sand fra terræn i de øverste 20 meter og angiver en mulighed for et overfladenært grundvandsmagasin. De regionale forekomster findes fra grundvandsspejlet til kote -20. I de regionale grundvandsforekomster strømmer grundvandet i lag af sand. I de dybe grundvandsforekomster strømmer vandet i sand i de såkaldte ”begravede dale” og i større tertiære magasiner eller i kalkmagasiner.

De terrænnære og regionale forekomster har alle kontakt til overfladevand. De dybe grundvandsforekomster vurderes ikke at have kontakt til overfladevand.

Beskyttelsen af forekomsterne varierer med udbredelsen og tykkelsen af ler over forekomsterne.

Mange vandløb starter ved en kilde, hvor grundvandet strømmer op til overfladen og videre i en lille bæk.

Kystvande
Kystvandene i området omfatter Århus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig, Begtrup Vig og farvandet omkring Samsø, herunder Stavns Fjord, Nordby Bugt og Mårup Vig. Områdets kystvande ligger centralt mellem det salte Skagerrakvand og det brakke Østersøvand, og saltholdigheden er i størstedelen af året på 18-30 ‰. Vandmasserne er oftest lagdelt med et relativt ferskt overfladelag og et salt bundlag. I Stavns Fjord er vandmasserne dog opblandede på grund af lav vanddybde.

I forbindelse med basisanalysen er kystvandene inddelt i typer efter bl.a. dybde, saltholdighed og opblandingsforhold. Der er på den baggrund identificeret 3 forskellige fjordtyper og én åbentvandstype i området.  Se typologikort på det marine område .

I områdets kystvande er der foreløbigt identificeret 22 stærkt modificerede områder . Heraf er 17 havne og 5 er klappladser, se kort over stærkt modificerede vandområder .

Stavns Fjord

Til toppen

Risikoanalyse
Risikoanalysen kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Vandløb
Risikoanalysen har vist, at ca. 33% af vandløbene i Hovedopland Århus Bugt formentlig ikke når at opfylde miljømålene i 2015. Det er her forudsat, at der i god tid inden 2015 er gennemført rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse og regnvandsbetingede udløb i oplandet.
Hovedårsagen til, at målet ikke nås, er dårlige fysiske forhold (ca. 62%). De fysiske forstyrrelser omfatter især intensiv vandløbsvedligeholdelse, der bevirker fastholdelse af tidligere tiders regulering, herunder rørlægning og etablering af spærringer for dyrenes frie vandringer i vandløbene. Endvidere har for visse især mindre vandløb også en fortsat tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land, fra regnvandsudløb og fra renseanlæg (i alt ca. 43 %), se kort over risikoanalyse for vandløb .

Med hensyn til miljøfarlige stoffer, er kun få vandløb hidtil blevet undersøgt. I alle af de undersøgte vandløb er der dog fundet indhold af flere stoffer (f.eks. PAH, DEHP og nonylphenol), som overskrider de generelle vandkvalitetskrav, og dette må antages også at være gældende for flere andre vandløb i Hovedopland Århus Bugt.
For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er rent, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt. Vandløb med en god tilstand er karakteriseret ved at det strømmende vand er klart og bunden er varieret, ligesom der er mange forskellige planter og dyr både i og langs vandløbet. Risikoanalysen viser, at hovedparten af vandløbene ikke vil opnå denne gode tilstand, hvis der ikke sættes yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og nogle steder også af vandkvaliteten.

Tabel 3: Oversigt over fordelingen af km vandløb i Århus Bugt oplandet efter kategorier og påvirkningstyper fra basisanalysens vejledning:

Kategorier:
I: Vandløb der forventes at opfylde miljømålene i 2015,
II: Vandløb der IKKE forventes at opfylde miljømålene i 2015.
Påvirkningstyper:
B: Direkte påvirkning af fauna og flora,
FM: Fysiske forandringer,
KH: Kvantitative hydrologiske forandringer,
MFS: Miljøfarlige stoffer,
N: Næringsstoffer og organisk
stof,
U: Upåvirkede.

Søer
Mange søer i området har fået en bedre miljøtilstand gennem de seneste årtier som følge af forbedret spildevandsrensning og vandmiljøplanerne, men 12 ud af 13 søer (92%) i basisanalysen er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015.

Årslev Engsø (VMP II sø) er foreløbigt identificeret som stærkt modificeret sø og er ikke risikovurderet. Søerne har typisk store algemængder om sommeren og manglende eller sparsom vegetation af undervandsplanter. Årsagen er for stor tilførsel af næringsstoffer – især fra landbrugsdrift – og frigivelse af ophobet fosfor fra søbunden, se kort over risikoanalyse af søer . Det er forudsat, at kommunerne senest i 2012 har gennemført den planlagte rensning af spildevandet fra spredt bebyggelse i oplandet til søerne.
Ved opfyldelse af miljømålene vil en sø fremstå som klarvandet, med ringe forekomst af alger og udbredt vegetation af undervandsplanter. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr, fisk og fugle i og ved søen samt en god badekvalitet.
Risikoanalysen viser altså, at næsten alle søerne vil have denne tilstand i 2015, medmindre der sættes yderligere ind overfor tilførslen af næringsstoffer - specielt fosfor – fra landbrugsområder.

Nogle søer forventes dog at kunne opfylde miljømålene på længere sigt med den nuværende tilførsel, når søerne har aflastet det overskydende fosfor fra søbunden, som stammer fra tidligere årtiers forurening. Sørestaurering f.eks. ved fjernelse af bundslam, tilsætning af aluminium eller indgreb i fiskebestanden vil i nogle tilfælde kunne fremskynde opfyldelse af miljømålene.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til at vande afgrøder og i industrien. Desuden har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.
Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der strømmer ned med regnen, vil der komme til at mangle drikkevand. Desuden vil mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder begrænses således, at deres tilstand påvirkes negativt.

Forurening af grundvandet sker overvejende ved at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget samt skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i grundvandet. Der kan også trænge saltvand ind, hvis indvindingen af grundvand er for stor. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på vand og vådområder, som tilføres grundvand.

Da drikkevand prioriteres højere end andre naturforhold i landsplandirektivet for området, findes der ingen grundvandsforekomster i hovedoplandet, som er udsat for overudnyttelse. I området omkring Århus by indvindes dog så store mængder drikkevand, at det medfører en grundvandssænkning, der påvirker de omkringliggende vandløb. Dette kompenseres der for nogle steder ved at pumpe grundvand direkte ud i vandløbene.

Den kemiske tilstand af grundvandet i Hovedopland Århus Bugt er især påvirket af nitrat og pesticider. Miljøfarlige stoffer ud over pesticider kan især optræde i bynære grundvandsforekomster og ved spredte punktkilder, der lokalt kan have stor betydning. Den ene terrænnære grundvandsforekomst samt 4 ud af 8 regionale grundvandsforekomster vurderes at have dårlig kemisk tilstand.

Samlet set er der i alt 5 ud af 11 grundvandsforekomster i oplandet, som forventes at have en dårlig kemisk tilstand i 2015, mens alle 11 grundvandsforekomster forventes at have en god kvantitativ tilstand i 2015, så længe regionplanernes kriterier følges.

Vandkvaliteten vil sandsynligvis ikke være nævneværdigt ændret i 2015 i forhold til i dag. Det skyldes, at regnvand er 5-50 år om at nå ned til grundvandsmagasinerne. Da indsatsen for at begrænse og fjerne forurening først er sat ind meget sent, vil virkningen først ses om mange år.

Kystvande
Flere af områdets kystvande er del af Natura 2000 områder. Det drejer sig om den inderste del af Kalø Vig, Begtrup Vig, kyststrækningen vest og syd for Helgenæs, Stavns Fjord og dele af det tilstødende farvand. Disse områder er derfor under international beskyttelse pga. deres bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter eller specielle naturtyper.

Risikoanalysen har vist, at alle områdets kystvande er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015, se kort over risikoanalyse for marine områder . Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land, og for de åbne bugter og viges vedkommende, tillige fra atmosfæren. Hertil kommer den direkte påvirkning af dyr og planter fra muslingefiskeri og råstofindvinding m.v.

I store dele af kystvandene er tilstedeværelsen og effekter af miljøfarlige stoffer på dyr og planter en yderligere faktor, der hindrer målopfyldelsen. I havnene er det brugen af TBT i bundmalinger som er årsag til forekomsten af hormonforstyrrelser hos snegle. Indholdet af kviksølv i muslinger fra Århus Bugt har i perioden 1998 – 2006 vist et generel stigende indhold.

Miljømålene i et kystområde er opfyldt, når forekomsten af planteplankton i vandet er så lav, at vandet er klart, og at der derfor kan gro undervandsplanter, f.eks. ålegræs og flerårige makroalger, til stor dybde; når iltsvind er sjældne; når bestanden af bunddyr er rig og alsidig; når området er godt fiskevand samt, hvis betingelserne er til stede, når det er et gyde- og opvækstområde for fisk. Et kystområde i en sådan tilstand vil også komme fuglelivet til gode. Risikoanalysen viser således, at miljømålene i områdets kystvande kun kan nås med en lavere næringsstoftilførsel, en yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer samt mindskede fysiske påvirkninger.

Århus Bugt

Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.
Basisanalysen for Hovedopland Århus Bugt viser, at for at opnå miljømålene i vandområderne skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.
Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne. F.eks. forventes Vandmiljøplan III indgrebene, i form af bl.a. genetablerede vådområder, at reducere kvælstofafstrømningen til vandområderne med ca. 15%.

Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats, der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne.

Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land.  I tabel 3 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens §29 stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering.

Tabel 4. Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29, stk. 2. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder .

Vandløb
For vandløbene omfatter opgaverne især supplerende foranstaltninger, der forbedrer de fysiske forhold (ca. 62% af de vandløb der ikke forventes at opfylde miljømålene i 2015 med de nuværende kendte tiltag). Der kan dog også være behov for en indsats, som yderligere reducerer udledninger af spildevand fra især ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (ca. 43% af vandløbene).
Forbedrede fysiske forhold opnås ved at skabe fri faunapassage ved spærringer i vandløbene og ved at iværksætte foranstaltninger, der reducerer påvirkningerne fra den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalene. Påvirkningen fra landbrugsdriften i ådalene er et resultat af dræning, regulering og rørlægning af vandløbene, samt påvirkning fra vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring og oprensning. Der er registreret  58 spærringer i vandløbssystemerne i Århus Bugt oplandet, hvoraf gamle stemmeværker og rørlægninger udgør det største problem.
Det forudsættes at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i landsplandirektivet planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i det åbne land og fra regnbetingede spildevandsudløb.

Søer
Målopfyldelse i søerne i 2015 forudsætter supplerende foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra tilførsel af fosfor og evt. kvælstof fra især landbruget, samt i visse tilfælde reducerer påvirkningen fra søbunden af tidligere tilførsler af fosfor, der har hobet sig op i søbunden.
Det forudsættes, at kommunerne iværksætter supplerende spildevandsrensning som forudsat i landsplandirektivet for området. I nogle søer kan foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige stoffer blive nødvendige for at sikre målopfyldelsen.

Brabrand Sø

Grundvand
Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter foranstaltninger, som sikrer, at påvirkningen fra nitratudvaskningen fra markerne reduceres, at påvirkning fra brug af sprøjtegifte forhindres, samt at påvirkningen fra udsivning af miljøfarlige stoffer fra forurenede grunde m.v. minimeres. Der vil eventuelt også lokalt være behov for at gennemføre foranstaltninger for at hindre en overudnyttelse af grundvandsreserven.

I de områder, hvor der er lavet Indsatsplaner på baggrund af grundvandskortlægning, forventes det, at målopfyldelse for drikkevand mht. nitrat kan ske i 2015. Den nye husdyrlov vil regulere en del af husdyrproduktionen i nitratfølsomme områder i OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) udpeget i landsplandirektivet og dermed forbedre muligheden for en målopfyldelse med hensyn til nitrat i drikkevand. I resten af Hovedopland Århus Bugt vil VMP III næppe bringe nitratudvaskningen ned under 50 mg/l.

Regionernes oprydninger på forurenede grunde vil lokalt forbedre grundvandskvaliteten.

Kystvande
For at sikre målopfyldelse i kystvandene er det nødvendigt at reducere tilførslen af næringsstoffer. Det gælder den vandbårne tilførsel af næringsstoffer og kvælstoftilførslen fra atmosfæren. Der er især behov for en indsats, som reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften, men tilførslerne fra spildevand og atmosfære er også betydende for miljøtilstanden.
I store dele af kystvandene er foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige stoffer også væsentlig for at sikre målopfyldelsen. Hertil kommer foranstaltninger, der reducerer den direkte påvirkning af flora og fauna fra muslingefiskeri og råstofindvinding m.v.

Til toppen