1.6 Djursland

Stubbe Sø

Århus Amts basisanalyse del I
Århus Amts basisanalyse del I bilag
Århus Amts basisanalyse del 2 (pdf)
Århus Amts basisanalyse  2 bilagsdel (pdf)

Ordbog
Forklarer fagudtryk
Ordbog

Indledning
EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand”. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, ”Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006”.

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum ”god tilstand” i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.

Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.

Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Basisanalyser	Senest 22. december 2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram	Senest 22. december 2006	Høring i 6 måneder
Idéfasen indledes	Senest 22. juni 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver	Senest 22. juni 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til vandplaner	Senest 22. december 2008	Høring i 6 måneder
Endelige vandplaner vedtages	Senest 22. december 2009
Forslag til kommunale handleplaner	Senest 22. juni 2010	Høring 8 uger
Endelige kommunale handleplaner	Senest 22. december 2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet	Senest 22. december 2012
Opfyldelse af miljømål	Senest 22. december 2015

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf er risikovurderingen blevet revideret. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder .

Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Djursland sammenfatter resultaterne fra Århus Amts basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

De oprindelige basisanalyser kan ses på www.aar.mim.dk

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnit 7.

Til toppen

Områdebeskrivelse
Hovedopland Djursland er 989 km2 . Området strækker sig fra Ebeltoft Vig, Helgenæs og Mols i syd til Hevring Bugt i nord. Mod øst er der lange kyststrækninger ud til Kattegat, hvor øen Anholt ligger. Området omfatter kommunerne Syddjurs og Norddjurs og af større byer kan nævnes Grenå, Ebeltoft og Auning, se figur 1.

Figur 1. Hovedopland Djursland

Djurslands landskaber er særdeles varierede og viser efter danske forhold spændende og interessante terrænformer. Næsten alle danske landskabstyper er repræsenteret, og alle kan indpasses i forskellige dannelsesmiljøer, der viser landskabets opståen og udvikling under sidste istid.

Molslandet betegner et geologisk set sammenhængende landskab på Djursland, der omfatter Mols Bjerge, Helgenæs, Ebeltoft halvøen og dele af Tirstrup hedeslette. Hele dette område er udpeget som et større geologisk interesseområde, hvor stadier i områdets geologiske udvikling afspejles på underlokaliteterne: Jernhatten – Rugård Klint, Basballe, Ørby Klint, Lushage, Hestehaven, Tirstrup Hedeslette og Mols Hoved. Disse underlokaliteter består af kystklinter og råstofgrave.

Det nordlige Djursland er dannet i slutningen af sidste istid og er landskabeligt præget af istidens nordøstfremstød. Området er således karakteriseret ved mange ”lavninger”, der fremstår som moseområder som Fuglsø Mose eller lavvandede søer som Dystrup-Ramten søerne.

Kystvandene i området omfatter Ebeltoft Vig, Hjelm Dyb, Fornæs, Hevring Bugt og farvandet omkring Anholt. En del af området er tidligere kystlaguner og fjorde, som ved naturlig landhævning efter stenalderen er blevet ferskvandområder. Som eksempel kan nævnes Havmølle Å systemet med den knap 4 km2 store Stubbe Sø og det afvandede område Kolindsund. Kolindsund udgør en over 25 kilometer lang dal, der strækker sig fra Ryomgård i vest til Grenå i øst.

Dalen blev oversvømmet af Stenalderhavet, som følge af den bratte stigning i havniveauet, der fandt sted i takt med, at de store ismasser i Skandinavien endelig smeltede. Den langstrakte dal blev omdannet til et sund, der havde forbindelse helt ind til Randers Fjord. Herved blev det nordlige Djursland adskilt fra Jylland. I takt med at den efterfølgende landhævning satte ind, blev forbindelsen til havet med tiden afsnøret, hvilket betød, at det tidligere sund blev omdannet til en indsø, hvis vand med tiden stadig blev mere ferskt. Dalen har i over hundrede år været udlagt til ager- og græsningsarealer, efter at den blev kunstigt tørlagt i 1880’erne.

Anholt ved Pakhusbugten

Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug, og andelen af landbrugsjord udgør 66 %, hvilket er lidt mere end landsgennemsnittet. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør lidt mindre end landsgennemsnittet, med 7,5% i oplandet mod 9% på landsplan. Derudover udgør skov 22% af oplandet.

Der bor ca. 51.000 indbyggere i Hovedopland Djursland, heraf de fleste (ca. 18.700) i Grenå og    (14.800) i Ebeltoft. Befolkningstætheden er gennemsnitligt 52 indbyggere/km2 , hvilket er ca. halvdelen af landsgennemsnittet. 41% af befolkningen bor i det åbne land (i ca. 7500 beboelsesejendomme) uden for bymæssig bebyggelse og kloakerede områder. Kommunerne Norddjurs og Syddjurs dækker hele Hovedopland Djursland.

Husdyrtætheden i oplandet er gennemsnitligt 0,56 dyreenheder pr. hektar landbrugsjord (blokareal 2005), hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 0,67. Husdyrproduktionen i oplandet er fordelt på 53% svin, 43% kvæg og 4% anden husdyrproduktion. Der har været en stigning i den samlede husdyrproduktion de senere år, hvor svineproduktionen er steget markant samtidig med, at der er sket et fald indenfor kvægsektoren.
Til toppen

Påvirkninger
Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.

De mest betydende forurenende stoffer i Hovedopland Djursland er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere), samt udsivning fra gamle lossepladser og forurenende grunde.

Næringsstoffer
I alt udledes der årligt 1040 tons kvælstof og 13,3 tons fosfor (2005 data) i Hovedopland Djursland til overfladevand. Udledningerne kan variere fra år til år afhængigt af nedbørsmængden.

Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 2 er ca. 94 % af afstrømningen fra Djursland oplandet diffus udledning fra landbrugsarealer og naturlig udvaskning af kvælstof fra jordbunden. Landbrugsbidraget udgør alene 77% af den totale udvaskning, mens punktkilder udgør en langt mindre del (6 %). Også når man ser på kvælstoftilførslen fra luften, er landbruget den dominerende kilde.

For fosfor er kildefordelingen anderledes (figur 2). Over halvdelen (57%) af den nuværende fosforafstrømning fra oplandet skyldes spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, dambrug, regnvandsudløb, industri og kommunale renseanlæg. Det diffuse bidrag fra landbrugsarealer og naturlig udvaskning af fosfor fra jordbunden udgør 43% af fosforafstrømningen. Opsplitningen mellem landbrugsbidrag og baggrundsbidrag er forholdsvis usikker for fosfor og skal belyses nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanen.

Når forureningskilderne her angives for hele Hovedopland Djursland, kan det ikke anvendes som baggrund for konklusioner om det enkelte vandområde i systemet. Ønsker man at belyse forureningsforholdene i mindre oplande (f.eks. til søer), skal der laves selvstændige opgørelser.

Figur 2. Kvælstof- og fosforafstrømningen fra Hovedopland Djursland fordelt på kilder (%)

På landsplan er der sket et fald i kvælstofafstrømningen siden begyndelsen af 1990’erne på gennemsnitligt 34%. Faldet skyldes primært en reduktion i landbrugsbidraget, men nogle steder spiller forbedret spildevandsrensning også en rolle. Der er ikke lavet en specifik opgørelse for Hovedopland Djursland. I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget ifølge Vandmiljøplan III at bidrage til en yderligere reduktion i kvælstof-udledningen til vandmiljøet, og overskudstilførslen af fosfor til markerne halveres.

Hvor der har været en spildevandsudledning til vandløbene, er fosfortransporten faldet som følge af forbedret spildevandsrensning.

Organisk stof
Punktkilder er de mest betydende bidrag til påvirkningen af vandområderne med iltforbrugende organisk stof. Bidraget kommer især fra regnbetingede udløb i byområder og spredt bebyggelse i oplandet.

Udledninger fra punktkilder er i dag reduceret væsentligt i forhold til sidst i 1980´erne og er nu ca. 358 tons BOD årligt (2005 data) i Hovedopland Djursland. Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlige renseanlæg. Rensningen på de nuværende større offentlige renseanlæg er i dag så god, at der ikke kan forventes en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer.

Regnvandsudløb fra fælleskloakerede områder forventes at blive reduceret væsentlig. Der er fastlagt en række tiltag, primært etablering af bassiner og separatkloakering, som vil nedbringe udledningen fra de regnbetingede udløb. Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes ligeledes at blive reduceret i de kommende år som følge af forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Miljøfarlige stoffer og tungmetaller
Miljøfarlige stoffer er en betegnelse for en meget stor gruppe af vidt forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og i koncentrationer, som ikke forekommer naturligt. Miljøfarlige stoffer kan være naturligt forekommende, for eksempel et metal som kviksølv eller et organisk stof som benzen. Sådanne stoffer er miljøfarlige, når menneskelige aktiviteter giver anledning til unaturligt høje koncentrationer.

Miljøfarlige stoffer kan også være menneskeskabte og ikke forekomme naturligt i miljøet. Anvendelsen af miljøfarlige stoffer i husholdninger, industri og landbrug har medført forurening af drikkevand med lukning af drikkevandsboringer til følge og forurening af både vandløb, søer og kystvande. Nogle miljøfarlige stoffer er vidt udbredte, mens andre mere er tilknyttet lokal forurening. Et eksempel på lokal forurening i Hovedopland Djursland er tidligere årtiers forurening af kystvande fra industri i Grenå.

Fysisk påvirkning mv.
Der er gennem tiderne etableret opstemninger i vandløbene for at udnytte vandkraften og dække tidligere tiders behov for vanding af enge. Disse opstemninger virker som spærringer for fiskenes naturlige vandring i vandløbene, og i de seneste årtier er der da også blevet fjernet en del af disse. Især i de mindre vandløb er der dog fortsat en række spærringer.

En stor del af vandløbene i oplandet er regulerede, især for at sikre behovet for dyrkningsarealer. Mange vandløb er rørlagt, og hovedparten af de åbne vandløb vurderes at være reguleret i form af udretning, uddybning m.v, især i de lavtliggende egne. Når vandløbene vedligeholdes for at sikre evne til at aflede vand, medfører det i mange vandløb ustabile forhold til skade for plante- og dyrelivet. Desuden mindskes vandløbenes evne til selvrensning.

I løbet af de seneste 50-100 år er store områder i Djursland opland blevet drænet for at sikre afvanding af landbrugsjord. Med dræningen sker der også en afvanding af vådområder.

Mange af de større enge/mose-områder er forsvundet i løbet af de sidste 100 år. I ådalene er en stor del af de tidligere enge/mosearealer således gjort dyrkbare ved vandløbsregulering og løbende vandløbsvedligeholdelse, ligesom afvanding af højmoser til tørveskær har ændret vådområders karakter. Et eksempel er Fuglsø Mose på det nordlige Djursland.

Tilsvarende er der sket en markant reduktion i antallet af søer og vandhuller. Siden slutningen af 1800-tallet er der afvandet flere større søer på Djursland med Kolindsund og Korup Sø som de største.

Alt i alt har årtiers indsats med dræning, afvanding af vådområder samt inddæmning betydet, at den naturlige selvrensningsevne i vandløb og søer på Djursland er reduceret betydeligt.

Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer i de kommende år, samtidig med at naturindholdet bliver større.

Andre betydende påvirkninger af vandområderne omfatter vandindvinding, havnebyggeri, råstofindvinding og klapning på havterritoriet.

Til toppen

Beskyttede områder
Nogle områder i Hovedopland Djursland er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser

Internationale naturbeskyttelsesområder
Natura 2000 områder omfatter: EF-Habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.  Der findes 7 sådanne områder benævnt: Anholt og havet nord for (landareal:1840 ha; havareal: 46000 ha ), Randers Fjord, Mariager Fjord og Ålborg Bugt (landareal: 635 ha ; havareal: 74800 ha ), Løvenholm og Eldrup Skov (landareal:156 ha), Dele af Mols Bjerge (landareal:1800 ha; havareal: 368 ha ), Stubbe Sø (landareal: 780 ha incl. søer), Kobberhage (landareal: 57 ha , havareal: 730 ha ) og dele af Fejrup klint og Begtrup Vig ( landareal: 177 ha ; havareal: 29 ha ). I alt er der i oplandet ca. 5400 ha landareal incl. søer og 123.000 ha havareal. Se kort over Natura 2000 områder .

I Kattegat, sydøst for Grenå ligger tre stenrev, Briseis Flak, Hastens Grund og Schultz Grund, som alle er udpeget som Natura 2000 områder. Hastens Grund ligger delvis indenfor afgrænsningen af kystvandene tilhørende Hovedopland Djursland. Briseis Flak og Schulz Grund ligger umiddelbart udenfor afgrænsningen.

For hvert NATURA 2000-områder er der lavet en basisanalyse. De forskellige områder er udpeget til beskyttelse af forskellige organismer. EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder (Randers Fjord, Mariager Fjord samt Ålborg Bugt og Havet nord for Anholt) er primært udpeget som raste- og fourageringssteder for trækkende fugle. De øvrige NATURA 2000-områder er EF-Habitatområder, som er udpeget af hensyn til en række naturtyper og arter.

Anholt

Andre internationale beskyttelsesområder er drikkevandsforekomster og skaldyrsvande i havet. De beskyttede drikkevandsforekomster udpeges i forbindelse med vandplanerne.

Ifølge Landsplandirektivet (Århus Amts Regionplan 2005) skal de gældende krav til badevand være opfyldt i alle kystområder, der rent fysisk er egnede til badning samt i alle søer med badevandsmålsætning. I Hovedopland Djursland er der 1 sø med badevandsmålsætning (Ulstrup Langsø).

Endelig er alle danske land- og vandområder udpeget som næringsstoffølsomme områder efter EU´s Nitrat- og Byspildevandsdirektiv.

Nationalt beskyttede områder
Udenfor NATURA 2000-områderne findes naturarealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og derfor nationalt beskyttede. I oplandet til Kattegat findes flere fine naturarealer, som ikke er beliggende i NATURA 2000-områder. Her kan nævnes: Naturarealer langs Hevring Å, hvor der er en meget fin og varieret flora langs vandløbet med flere arter af orkidéer, ligesom odderen lever her. Naturarealer langs Villerslev Bæk har ligeledes en meget fin og varieret flora, bl.a. findes flere ekstremrigkær langs vandløbet. Det samme gør sig gældende i Hemmed Kær/Bønnerup Kær, hvor også odderen findes.

Desuden findes en række fredede arealer, hvor der samtidig er et stort naturindhold. Langt den overvejende del er beliggende indenfor NATURA 2000-områder, men der kan dog nævnes, Dystrup og Ramten Søer med omgivelser, Fornæs klint nord for Grenå, Fuglsang Hede syd for Grenå og  Jernhatten, ligeledes syd for Grenå.

 
Ramten Sø

Til toppen

Karakterisering af overflade- og grundvand.

Vandløb
Hovedopland Djursland indeholder ca. 593 km målsatte vandløb. Kolindsundkanalerne, den nordlige og sydlige, udgør sammen med Ryom Å og Grenåen de store vandløb på Djursland. De fleste vandløb er dog små, men samtidig en meget vigtig del af det samlede net af vandløb. De ”naturlige” vandløb er inddelt i 3 typer afhængigt af bredde, oplandsareal og afstand fra det punkt, hvor det åbne vandløb starter, se typologikort over vandløb , således at type 1 er de små vandløb, mens type 3 er de store som Grenåen (tabel 2).

Type	Vandløbsstrækning (km)	Andel af total km (%)
Type 1 (små)	406	68,5
Type 2 (mellem)	180	30,3
Type 3 (store)	7	1,2
I alt	593	100

Tabel 2: Oversigt over fordelingen af vandløb efter størrelse i Hovedopland Djursland.

Hertil kommer nogle få km kunstige vandløb, og desuden er enkelte af vandløbsstrækningerne foreløbigt identificeret som stærkt modificerede . Det skyldes, at de f.eks. er opstemmede, undertiden rørlagte i hele deres forløb eller på anden måde stærkt regulerede, se kort over kunstige og stærkt modificerede vandløb . I alt er der ca. 38 km kunstige og ca. 5 km stærkt modificerede vandløb i Hovedopland Djursland.

Vandløb i naturområde

Søer
I Hovedopland Djursland findes 1988 søer og vandhuller (over 100 m2 ). De fleste er meget små, og kun 12 af dem er større end 5 ha . Til sammen dækker søerne et areal på 10,4 km2 – eller godt 1 % af oplandet. I alt 23 søer er med i basisanalysen, men de øvrige søer skal som udgangspunkt også have en god økologisk tilstand.

Oplandet indeholder nogle værdifulde søer i Østjylland. Særligt i Havmølle Å systemet i Syddjurs Kommune findes der søer med store naturværdier. Den dybe klarvandede Ulstrup Langsø afvander sammen med Øje Sø til områdets største sø på 379 ha , Stubbe Sø, der er et vigtigt fugleområde, levested for odder og EU-habitatområde. Mod nord øst for Auning finder man de to lavvandede søer Dystrup og Ramten Sø, som ligeledes er vigtige fugleområder. I Løvenholm skovene finder man en del brunvandede søer med den isolerede Løvenholm Langsø som den største. Søen ligger i et EU-habitatområde. Syd for Grenå findes Rugård søerne, og endelig finder man en del mindre søer på Mols og midt på Djursland, hvoraf en del er opstået ved tørvegravning.

De fleste større søer er naturlige, dog er Rugaard Søndersø dannet ved opstemning. Endvidere er 3 søer i basisanalysen opstået ved tørvegravning. De behandles dog på lige fod med naturlige søer, da de kan opnå en ligeså god miljøtilstand som disse indenfor deres søtype.

Søerne er inddelt i typer efter indhold af kalk, farve, saltholdighed og dybde, se typologikort over søer . I oplandet er 15 søer af den kalkrige, ikke brunvandede, ferske og lavvandede type (f.eks. Stubbe Sø og Bogens Sø), mens der af den tilsvarende dybe søtype findes 2 (Ulstrup Langsø og Øje Sø). Af de brunvandede søtyper findes 6, både kalkrige og kalkfattige, med Løvenholm Langsø som den mest karakteristiske for sidstnævnte type. I alt findes der 5 søtyper, hvilket afspejler den varierede geologi i området

Siden 1800-tallet er flere søer i oplandet blevet afvandet. 2 af de største er Kolindsund og Korup Sø, der er identificeret som stærkt modificerede vandområder, se kort over stærkt modificerede søer .

Bogens Sø ved Mols Bjerge

Grundvand
I Hovedopland Djursland er der 18 grundvandsforekomster opdelt efter vandløbsoplande og landskabselementer. De fordeler sig på 3 terrænnære, 12 regionale og 3 dybe grundvandsforekomster. De terrænnære forekomster er defineret som sand fra terræn i de øverste 20 meter og angiver en mulighed for et grundvandsmagasin.

De regionale forekomster findes fra grundvandsspejlet til kote -20, hvorunder de dybe grundvandsforekomster findes. I de regionale og dybe forekomster strømmer grundvandet i lag af sand og kalk.

De terrænnære og regionale forekomster har alle kontakt til overfladevand. De dybe vurderes ikke at have kontakt til overfladevand.

Beskyttelsen af forekomsterne varierer med udbredelsen og tykkelsen af ler over forekomsterne.

Mange vandløb starter ved en kilde, hvor grundvandet strømmer op til overfladen og videre i en lille bæk.

Kystvande
Kystvandene i området omfatter Hevring Bugt, Fornæs, Hjelm Dyb og farvandet omkring Hjelm, Ebeltoft Vig samt farvandet omkring Anholt.

Områdets kystvande ligger mellem det salte Skagerrakvand og det brakke Østersøvand, og saltholdigheden er i størstedelen af året på 18-30 ‰. Vandmasserne er oftest lagdelte med et relativt ferskt overfladelag og et salt bundlag.

I forbindelse med basisanalysen er områdets bugter, vige og åbne farvande inddelt i typer efter bl.a. dybde, saltholdighed og opblandingsforhold, se typologikort over marine områder . Der er identificeret to forskellige typer i området, én fjordtype i Ebeltoft Vig og én åbentvandstype, som dækker over Hevring Bugt, Fornæs, Hjelm Dyb og farvandet omkring Hjelm samt farvandet omkring Anholt.

I områdets kystvande er der identificeret to typer af såkaldt stærkt modificerede områder : Havne og klappladser. Der er i alt registreret 17 stærkt modificerede områder, heraf 9 havne og 8 klappladser. Se kort over stærkt modificerede marine områder .

Til toppen

Risikoanalyse
Risikoanalysen kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Vandløb
Risikoanalysen har vist, at mere end 65 % af vandløbene i Hovedopland Djursland formentlig ikke når at opfylde miljømålene i 2015. Det er her forudsat, at der i god tid inden 2015 er gennemført rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse og regnvandsbetingede udløb i oplandet.

Hovedårsagen til, at målet ikke nås, er dårlige fysiske forhold (godt 40 %). De fysiske forstyrrelser omfatter især intensiv vandløbsvedligeholdelse, der bevirker fastholdelse af tidligere tiders regulering, herunder rørlægning og etablering af spærringer for dyrenes frie vandringer i vandløbene.

Endvidere har for visse især mindre vandløb også en fortsat tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land, fra regnvandsudløb og fra renseanlæg (i alt ca. 8 %). Se kort over risikoanalyse for vandløb .

Mht. miljøfarlige stoffer, er kun få vandløb hidtil blevet undersøgt. I alle de undersøgte vandløb er der dog fundet indhold af flere stoffer (f.eks. PAH, DEHP og nonylphenol), som overskrider de generelle vandkvalitetskrav, og dette må antages også at være gældende for flere andre vandløb i oplandet.

For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er rent, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt. Vandløb med en god tilstand er karakteriseret ved, at det strømmende vand er klart og bunden er varieret, ligesom der er mange forskellige planter og dyr både i og langs vandløbet.

Risikoanalysen viser, at hovedparten af vandløbene ikke vil opnå denne gode tilstand, hvis der ikke sættes yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og nogle steder også af vandkvaliteten.

Kategori	B (km)	FM (km)	KH (km)	MFS (km)	N (km)	U (km)
I	0	1	0	0	0	320
II	46	256	1	110	35	0

Tabel 3: Oversigt over fordelingen af km vandløb i Hovedopland Djursland efter kategorier og påvirkningstyper fra basisanalysens vejledning:

Kategorier:
I: Vandløb der forventes at opfylde miljømålene i 2015,
II: Vandløb der IKKE forventes at opfylde miljømålene i 2015.
Påvirkningstyper:
B: Direkte påvirkning af fauna og flora,
FM: Fysiske forandringer,
KH: Kvantitative hydrologiske forandringer,
MFS: Miljøfarlige stoffer,
N: Næringsstoffer (og organisk Stof),
U: Upåvirkede.

Søer
Mange søer i området har fået en bedre miljøtilstand gennem de seneste årtier som følge af forbedret spildevandsrensning og vandmiljøplanerne, men 21 ud af 22 søer (95%) i basisanalysen er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Disse søer har typisk store algemængder om sommeren og manglende eller sparsom vegetation af undervandsplanter. Årsagen er for stor tilførsel af næringsstoffer – især fra landbrugsdrift – og frigivelse af ophobet fosfor fra søbunden. Se kort over risikoanalyse for søer . Det er forudsat, at kommunerne senest i 2012 har gennemført den planlagte rensning af spildevandet fra spredt bebyggelse i oplandet til søerne. Ulstrup Langsø, der forventes at opfylde miljømålene, ligger i et isoleret skovområde uden landbrug eller andre betydende forureningskilder.

Ved opfyldelse af miljømålene vil en sø fremstå som klarvandet, med ringe forekomst af alger og udbredt vegetation af undervandsplanter. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr, fisk og fugle i og ved søen samt en god badekvalitet.

Risikoanalysen viser altså, at hovedparten af søerne ikke vil opnå denne tilstand i 2015, medmindre der sættes yderligere ind overfor tilførslen af næringsstoffer - specielt fosfor – fra landbrugsområder. Nogle søer forventes dog at kunne opfylde miljømålene på længere sigt med den nuværende tilførsel, når søerne har aflastet det overskydende fosfor fra søbunden, som stammer fra tidligere årtiers forurening. Sørestaurering f.eks. ved fjernelse af bundslam, tilsætning af aluminium eller indgreb i fiskebestanden vil i nogle tilfælde kunne fremskynde opfyldelse af miljømålene.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til at vande afgrøder og i industrien. Desuden har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.

Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der strømmer ned fra regnen, vil der komme til at mangle drikkevand. Desuden vil mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder begrænses, således at deres tilstand påvirkes negativt. Forurening af grundvandet sker overvejende ved at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget samt skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i grundvandet. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på vand og vådområder, som tilføres grundvand.

Da drikkevand prioriteres højere end andre naturforhold i landsplandirektivet for området, findes der ingen grundvandsforekomster i hovedoplandet, som er udsat for overudnyttelse. Alle 18 grundvandsforekomster forventes derfor at have en god kvantitativ tilstand i 2015, så længe landsplandirektivets kriterier følges.

Den kemiske tilstand af grundvandet i Hovedopland Djursland er især påvirket af nitrat og pesticider. Miljøfarlige stoffer ud over pesticider kan optræde i bynære grundvandsforekomster og ved spredte punktkilder, der lokalt kan have stor betydning. De 3 terrænnære grundvandsforekomster, de 12 regionale, og 1 ud af de 3 dybe grundvandsforekomster, i alt 16 ud af 18 grundvandsforekomster i hovedoplandet, vurderes at have dårlig kemisk tilstand i 2015.

Vandkvaliteten vil sandsynligvis ikke være nævneværdigt ændret i 2015 i forhold til i dag. Det skyldes, at regnvand er 5-50 år om at nå ned til grundvandsmagasinerne. Da indsatsen for at begrænse og fjerne forurening først er sat ind meget sent, vil virkningen først ses om mange år.

Kystvande
Kystvandene i området omfatter Hevring Bugt, Fornæs, Hjelm Dyb og farvandet omkring Hjelm, Ebeltoft Vig og farvandet omkring Anholt. Flere af kystvandene er del af Natura 2000 områder. Det drejer sig om Hevring Bugt, farvandet nord for Anholt, Kobberhage kystarealer øst for Ebeltoft halvøen og kystvandene øst for Mols Bjerge. Disse områder er under international beskyttelse pga. deres bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter eller specielle naturtyper.

Risikoanalysen har vist, at alle kystområderne er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Se kort over risikoanalyse for marine områder . Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land og fra atmosfæren. Hertil kommer den direkte påvirkning af dyr og planter fra råstofindvinding, fiskeri mv.

I store dele af kystvandene er tilstedeværelsen og effekter af miljøfarlige stoffer på dyr og planter en yderligere faktor, der hindrer målopfyldelsen.

De største påvirkninger er konstateret i Grenaa- og Bønneruphavne, hvor sedimentet har forhøjet indhold af miljøfarlige stoffer, og sneglene er påvirket af giftstoffer fra bundmaling (TBT).

Miljømålene i et kystområde er opfyldt, når forekomsten af planteplankton i vandet er så lav, at vandet er klart, og at der derfor kan gro undervandsplanter, f.eks. ålegræs og flerårige makroalger til stor dybde; når iltsvind er sjældne; når bestanden af bunddyr er rig og alsidig; når området er godt fiskevand samt, hvis betingelserne er til stede, når det er et gyde- og opvækstområde for fisk. Et kystområde i en sådan tilstand vil også komme fuglelivet til gode. Risikoanalysen viser således, at miljømålene i områdets kystvande kun kan nås med en lavere næringsstoftilførsel, en yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer samt mindskede fysiske påvirkninger.

Algevegetation ved Fornæs

Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.

Basisanalysen for Djursland oplandet viser, at for at nå miljømålene i vandområderne skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, som reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.

Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne. F.eks. forventes Vandmiljøplan III indgrebene, i form af bl.a. genetablerede vådområder, at reducere kvælstofafstrømningen til vandområderne med ca. 15%.

Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats, der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne.

Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land.   I tabel 3 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens §29 stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering.

Vandområde type	Områder i risiko (antal )	Årsager til manglende målopfyldelse Påvirkninger, der eventuelt skal reduceres/forhindres
Vandløb	65 %	Fysiske påvirkninger Reguleringer og rørlægning af vandløb Vandløbsvedligeholdelse og dræning af ådale til landbrugsformål Spærringer, der hindrer fri faunapassage Spildevandsudledninger Regnvandsudløb Spredt bebyggelse Miljøfarlige stoffer fra bl.a husholdninger og erhverv
Søer	95 %	Næringsstoftilførsler fra især landbrug Næringsstoffrigivelse fra ophobede næringsstoffer i søbund Miljøfarlige stoffer fra bl.a. husholdninger og erhverv
Marine områder	100 %	Næringsstoftilførsler fra især landbrug Miljøfarlige stoffer fra bl.a husholdninger og erhverv Fysiske påvirkninger fra fiskeri, råstofindvinding mv.
Grundvand	89 %	Nitrattilførsel fra landbrugsdrift Miljøfarlige stoffer der udvaskes fra Gl. industrigrunde m.v. Brug af sprøjtegifte

Tabel 4. Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29, stk. 2.. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder.

Vandløb
For vandløbene omfatter opgaverne især supplerende foranstaltninger der forbedrer de fysiske forhold (godt 40 % af de vandløb der ikke forventes at opfylde miljømålene i 2015 med de nuværende kendte tiltag. Der kan dog også være behov for en indsats, der yderligere reducerer udledninger af spildevand fra især ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (ca. 8 % af vandløbene).

Forbedrede fysiske forhold opnås ved at skabe fri faunapassage ved spærringer i vandløbene og ved at iværksætte foranstaltninger, der reducerer påvirkningerne fra den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalene. Påvirkningen fra landbrugsdriften i ådalene er et resultat af dræning, regulering og rørlægning af vandløbene, samt påvirkning fra vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring og oprensning.

Der er registreret 38 spærringer i vandløbssystemerne i Djurslands opland, hvoraf de væsentligste er opstemninger ved gamle vandmøller. Det er især forbedrede passageforhold i Femmøller Å ved Overmølle, i Ulstrup Å v. Ørnbjerg Mølle, i Nimtofte Å ved Nimtofte Mølle og i Hevring Å ved Nymølle.

Søer
Målopfyldelse i søerne i 2015 forudsætter supplerende foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra tilførsel af fosfor og evt. kvælstof fra især landbruget, samt i visse tilfælde reducerer påvirkningen fra søbunden af tidligere tilførsler af fosfor, der har hobet sig op i søbunden.

Det forudsættes, at kommunerne iværksætter supplerende spildevandsrensning som forudsat i landsplandirektivet for området. I nogle søer er foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige stoffer også væsentlige for at sikre målopfyldelsen.

Grundvand
Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter foranstaltninger, som sikrer, at påvirkningen fra nitratudvaskningen fra markerne reduceres, at påvirkning fra brug af sprøjtegifte forhindres, samt at påvirkningen fra udsivning af miljøfarlige stoffer fra forurenede grunde m.v. minimeres. Der vil eventuelt også lokalt være behov for at gennemføre foranstaltninger for at hindre en overudnyttelse af grundvandsreserven.

I de områder, hvor der er lavet Indsatsplaner på baggrund af grundvandskortlægning, forventes det, at målopfyldelse for drikkevand mht. nitrat kan ske i 2015. Den nye husdyrlov vil regulere en del af husdyrproduktionen i nitratfølsomme områder i OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser udpeget i landsplandirektivet) og dermed forbedre muligheden for en målopfyldelse med hensyn til nitrat i drikkevand. I resten af oplandet vil VMP III næppe bringe nitratudvaskningen ned under 50 mg/l.

Regionernes oprydninger på forurenede grunde vil lokalt forbedre grundvandskvaliteten.

Kystvande
For at sikre målopfyldelse i kystvandene er det nødvendigt at reducere tilførslen af næringsstoffer. Det gælder den vandbårne tilførsel af næringsstoffer og kvælstoftilførslen fra atmosfæren. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. I mindre dele af kystvandene er foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige stoffer også væsentlig for at sikre målopfyldelsen. Hertil kommer foranstaltninger, der reducerer den direkte påvirkning af flora og fauna fra råstofindvinding, fiskeri mv.

Til toppen