1.5 Randers Fjord

Hovedopland Gudenå og Randers Fjord

Resumé af Basisanalysen og forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

Gudenåen ved Emborg Bro

Basisanalyser
Århus Amts basisanalyse del I
Århus Amts basisanalyse del I bilag
Århus Amts basisanalyse del 2 (pdf)
Århus Amts basisanalyse 2 bilagsdel (pdf)

Indledning
EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand”. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, ”Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006”.

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum ”god tilstand” i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.

Basisanalyser	Senest 22. december 2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram	Senest 22. december 2006	Høring i 6 måneder
Idéfasen indledes	Senest 22. juni 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver	Senest 22. juni 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til vandplaner	Senest 22. december 2008	Høring i 6 måneder
Endelige vandplaner vedtages	Senest 22. december 2009
Forslag til kommunale handleplaner	Senest 22. juni 2010	Høring 8 uger
Endelige kommunale handleplaner	Senest 22. december 2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet	Senest 22. december 2012
Opfyldelse af miljømål	Senest 22. december 2015

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.

Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf er risikovurderingen blevet revideret. På overfladevandsområdet harder primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder .

Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Gudenå / Randers Fjord sammenfatter resultaterne fra en eller flere amtslige basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses. Læs mere om væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver .

Områdebeskrivelse

Gudenåens opland udgør langt størstedelen af oplandet til Randers Fjord. Randers Fjords
samlede opland er ca. 3250 km2, mens oplandet til Gudenåen er ca. 2600 km2 . Alling Å, der udmunder i Grund Fjord, er et andet større tilløb.

Gudenå udspringer ved ”Det store Vandskel" i Tinnet Krat ved Tørring. Her udspringer Danmarks to største åer: Gudenåen, der er den længste, og Skjern Åen, der er den vandrigeste.

Gudenåen løber herfra mod nord og nordvest gennem søhøjlandet til Randers Fjord, længden er opgjort til i alt 160 km . Landskabet i oplandet er stærkt varierende; fra heden vest for Silkeborg og syd for Viborg, over skovklædte bakker i søhøjlandet til den flade floddal ved udløbet i Randers Fjord.

Gudenå systemet er Danmarks sørigeste vandsystem. Hovedparten af landets søtyper er repræsenteret. Blandt dem er den dybe, klarvandede Hald Sø ved Viborg, de næringsfattige Tingdalsøer og skovsøerne med humusrigt vand. Langt de fleste er dog forholdsvis lavvandede søer med højt næringsindhold og har derfor i sommerperioden uklart vand.

Kystvandene i området udgøres af Randers Fjord og Grund Fjord. Randers Fjord betegnes som en rigtig flodmunding, hvor åens ferske vand blandes med havets salte.

Gudenåens/ Randers Fjords opland

Jordbunden er meget varieret med de mest sandede jorder i den sydvestlige del og lerjorde i den nordlige del. Langs Randers Fjord er foretaget en del landvinding, hvor strandengene er omdannet til kunstigt afvandet landbrugsjord ved oprettelse af pumpe- og landvindingslag.

I store dele af Det Midtjyske Søhøjland findes større områder med skov og hede. Størstedelen af afvandingsområdet er dog landbrugsland fra den magre jord syd for Silkeborg til den fede lerjord i ved Hadsten.

Andelen af landbrugsjord udgør 70 %, hvilket er 8 % mere end landgennemsnittet. Skov udgør cirka 15 % af oplandet til Randers Fjord. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør knap 9 % i oplandet, svarende til landsgennemsnittet.

Kommunerne Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Favrskov, Viborg, Randers og Norddjurs bidrager med relativt store områder til oplandet, men også Hedensted, Vejle, Ikast-Brande, Odder, Århus og Syddjurs Kommuner bidrager med arealer til Gudenåens opland.

Der bor cirka 320.000 indbyggere i oplandet til Randers Fjord. En stor del bor i de større byer som Silkeborg, Viborg og Randers. Befolkningstætheden er i gennemsnit knap 100 indbyggere / km2 , hvilket svarer til landsgennemsnittet. Knap 75.000 indbyggere, svarende til 25 % af befolkningen bor i det åbne land uden for bymæssig bebyggelse.

Husdyrtætheden er 0,8 DE/ha (beregnet i forhold til det samlede blokareal), hvilket er lidt større end landsgennemsnittet på 0,7 DE/ha. Husdyrproduktionen er fordelt på 57 % svin, 40 % kvæg og 3 % anden produktion.

Til toppen

Påvirkninger

Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskelig aktivitet, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved fysiske forstyrrelser.

De mest betydende forurenende stoffer er næringssaltene kvælstof og fosfor, iltforbrugende stoffer, og Miljøfarlige stoffer. Forureningen kommer fra både diffuse kilder, som f.eks. udvaskning af næringssalte fra landbrugsområder, fra punktkilder som spildevand fra renseanlæg og husstande i det åbne land. Spildevand fra den industri, der findes i området ledes stort set alt sammen til offentlige renseanlæg.

Desuden kan kilder til forurening være luftafkast fra industri og landbrug, og udsivning fra gamle lossepladser og forurenede grunde.

Næringssalte
I alt blev der i 2005 udledt 4600 tons kvælstof og godt 100 tons fosfor til overfladevand i Hovedopland Randers Fjord. Udledningerne kan variere fra år til år afhængigt af nedbørsmængden.

Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 1 er ca. 90 % af afstrømningen fra Randers Fjord oplandet diffus udledning fra landbrugsarealer og naturlig udvaskning af kvælstof fra jordbunden. Landbrugsbidraget udgør alene 2/3 af den totale udvaskning, mens punktkilder udgør en langt mindre del (cirka 10 %). Kvælstoftilførslen fra luften til Randers Fjord udgør en meget lille del af den samlede tilførsel til fjorden.

Figur 1: Kildeopsplitning for Randers Fjord, 2005

Figur 1 er baseret på opgørelse af belastning til Randers Fjord i 2005. En del af den kvælstof, der udledes i oplandet bliver omsat ved denitrifikation i de mange søer i Gudenåens opland. Når forureningskilderne her angives for Randers Fjord, og dermed hele Gudenå oplandet kan det ikke anvendes som baggrund for konklusioner om det enkelte vandområde i systemet. Ønsker man, at belyse forureningsforholdene i mindre oplande, skal der laves selvstændige opgørelser.

For fosfor er kildefordelingen anderledes. Knap halvdelen af fosfortilførslen fra oplandet kommer fra punktkilder og spildevand fra spredt bebyggelse. Det diffuse arealbidrag i form af baggrunds- og landbrugsbidrag udgør resten. Opsplitningen mellem landbrugsbidrag og baggrundsbidrag er forholdsvis usikker for fosfor og vil skulle belyses nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanen.

Fosfortransporten i Gudenåen er reduceret til cirka halvdelen af niveauet i 1980erne. Faldet skyldes først og fremmest fosforfjernelse fra spildevand, men også bedre dambrugsdrift spiller en rolle.

Kvælstoftransporten er også faldet, men ikke i samme grad som for forsfor. På landsplan har faldet i vandløbstransport været på gennemsnitlig ca.35%. I Gudenåen er målt lidt mindre fald. Faldet skyldes primært en reduktion i landbrugsudvaskningen, men kvælstoffjernelse fra spildevand og større kvælstoffjernelse ved denitrifikation i Gudenåens søer har også en vis betydning. En yderligere reduktion som følge af forsinkelse og effekt af Vandmiljøplan II vurderes på nuværende tidspunkt, at være forholdsvis begrænset i oplandet til Randers Fjord.

Organisk stof
Punktkilder er de mest betydende bidrag til påvirkning af vandområderne, herunder specielt vandløbene, med iltforbrugende organiske stoffer. Bidraget kommer især fra dårligt renset spildevand fra spredt bebyggelse, renseanlæg og fra dambrug. En mindre del kommer fra regnbetingede udløb.

Udledningen fra punktkilder er i dag reduceret væsentligt i forhold til udledningen i 1980erne. Det skyldes primært, at renseanlæggene er blevet udbygget og renser betydeligt bedre end tidligere, samt at en større del af spildevandet i dag ledes til renseanlæggene.

Rensningen på de større renseanlæg er i dag så god, at der ikke kan forventes væsentlige reduktioner i udledningen af organisk stof fra disse anlæg.  Derimod kan bidraget fra den spredte bebyggelse og fra regnbetingede udledninger forventes at blive reduceret ved de kommunale tiltag, der allerede er iværksat.

Miljøfarlige stoffer
Miljøfarlige stoffer kan tilføres vandområderne fra spildevandsudledninger fra renseanlæg, overfladevand og dambrug, men også fra havneaktivitet, forurenede grunde, affaldsdepoter og atmosfærisk nedfald.

Undersøgelser af afløb fra renseanlæg i Skanderborg, Silkeborg og Randers har vist forhøjede koncentrationer af de Miljøfarlige stoffer PAH, DEHP og TBT-Sn.

Fra dambrug i Gudenå-systemets vandløb udledes rester af antibiotika og såkaldte hjælpestoffer til behandling af syge fisk. Hjælpestoffer kan indeholde f.eks. formalin, kobber og kloramin-T.

Fra overfladevand, spildevand fra spredt bebyggelse og atmosfærisk nedfald kommer primært PAH og DEPH.

Fysisk påvirkning m.v.
Der er gennem tiden etableret en række opstemninger i vandløbene for at udnytte vandkraften samt for at tilgodese tidligere tiders behov for vanding eller til dambrugsdrift. Disse spærringer virker i en række tilfælde som spærring for vandløbsfaunaens naturlige spredning.

Den største af disse spærringer i Gudenåen er Tangeværket, der blev etableret i 1920. Opstemningen har dannet Tange Sø, der ligger mellem Tange og Ans. Der, hvor Tange Sø nu ligger, havde Gudenåen sit største fald, svarende til cirka 10 meter fordelt over en cirka 10 km lang strækning af åen. Hvor Tange Sø ligger i dag var Gudenå tidligere det nærmeste Danmark kommer på en bjergflod med hurtigt strømmende vand over en bund af sten og grus.

Tangeværket i Gudenå. Værket anvender vandet i Gudenå til elproduktion. Udløbet fra fisketrappen ses nederst til venstre i billedet. Foto: Jan Nielsen

En række andre steder er vandløbene i Gudenåen også stemmet op. Det er bl.a. sket ved Vestbirk, Vilholt og Allinggård, i Ry og i Silkeborg, samt ved en række dambrug. Der er de seneste år skabt passage for vandløbsfaunaen ved en række af disse opstemninger, men andre af opstemningerne er fortsat ikke passable.

Størstedelen af vandløbene i oplandet er regulerede, udrettede eller udgravede. Hovedparten af disse vandløb er regulerede for at afvande de tilstødende landbrugsarealer. I Gudenåens hovedløb skete i 1800-tallet en omfattende uddybning og regulering for at give plads til transport på åen med pramdrift.

I dag foregår en omfattende rekreativt og turistmæssig sejlads på store del af Gudenåens hovedløb og en del af søerne.

Gudenåens søer og Randers Fjord har desuden været anvendt til erhvervsfiskeri, men fiskeriet i dag er primært af rekreativ karakter.

Selvom der forekommer havne i de større byer, er den eneste egentlige erhvervshavn i Gudenå systemet, Randers Havn. For at sikre sejladsen til havnen foretages en stadig vedligeholdelse af den 27 km lange sejlrende gennem Randers Fjord. Naturligt ville vanddybden i fjorden kun være nogle få meter, men sejlrenden holdes på cirka 7 meter . Det materiale, der fjernes, føres til ”spulefelter” langs fjorden. Oprenset materiale fra sejlrenden øst for Udbyhøj dumpes på klappladsen i Hevring Bugt.

Langs Randers Fjord er desuden foretaget en del landvinding, hvor strandengene er omdannet til kunstigt afvandet landbrugsjord.

Foto: Kort med landvinding langs Randers Fjord

Til toppen

Beskyttede områder
Flere områder i Gudenå-oplandet er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser.

Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000 områder omfatter EU-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. I oplandet findes 11 habitatområder og 5 EF-fuglebeskyttelsesområder, jf. tabel 2. Se kort over Natura 2000 områder . For hvert område er der lavet et resume af basisanalysen.

H14	Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord
H30	Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk
H34	Brandstrup Mose
H35	Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker
H45	Gudenå og Gjern Bakker
H48	Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå
H49	Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov
H50	Yding Skov og Ejer Skov
H65	Store vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat
H181	Silkeborg Skovene
H229	Bjerre Skov og Haslund Skov
F15	Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt sydlige del
F33	Salten Langsø
F34	Skovområde syd for Silkeborg
F35	Mossø
F44	Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær

Tabel 2: Internationale naturbeskyttelsesområder i oplandet til Randers Fjord. H angiver Habitatområde, F angiver Fuglebeskyttelsesområde.

Til toppen

Overfladevand og grundvandsforekomster

Vandløb
Randers Fjords opland, der er på ca. 3.250 km2 , indeholder ca. 2.350 km målsatte vandløb, hvoraf det største er den ca. 160 km lange Gudenå – Danmarks længste vandløb. De fleste vandløb er dog små, men samtidig en meget vigtig del af det samlede net af vandløb. De ”naturlige” vandløb er inddelt i 3 typer afhængigt af bredde, oplandsareal og afstand fra det punkt, hvor det åbne vandløb starter, se typologikort over vandløb , således at type 1 er de små vandløb, mens type 3 er de store som Gudenåen (tabel 2 ).

Type	Vandløbsstrækning (km)	Andel af total km (%)
Type 1 (små)	1701	72
Type 2 (mellem)	530	23
Type 3 (store)	122	5
I alt	2353	100

Tabel 2. Oversigt over fordelingen af vandløb efter størrelse i Randers Fjords opland

Hertil kommer nogle få km kunstige vandløb, og desuden er enkelte af vandløbsstrækningerne foreløbigt identificeret som stærkt modificerede. Det skyldes, at de f.eks. er opstemmede, undertiden rørlagte i hele deres forløb, eller på anden måde stærkt regulerede. Se kort over kunstige og stærkt modificerede vandløb .   I alt er der ca. 110 km kunstige og ca. 15 km stærkt modificerede vandløb i Randers Fjords opland. Den endelige udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder foretages i vandplanen.

Gudenå ved "Ålegårds Bakke"

Søer
I oplandet til Randers Fjord findes der ca. 8500 søer og vandhuller større end 100 m2 med et samlet areal på ca. 97 km2 svarende til ca. 3 % af oplandet. Hovedparten af søerne er små, men 99 søer med et samlet areal på ca. 85 km2 er specifikt målsatte og medtaget i basisanalysen.

De målsatte søer er inddelt i typer afhængig af deres kalkindhold, middeldybde, farve og saltholdighed bortset fra 4 søer, hvor der ikke har været tilstrækkelig viden til at fastsætte typen. Af 16 mulige søtyper i Danmark forekommer der i oplandet til Randers Fjord i alt 7 forskellige søtyper med den kalkrige, ikke brunvandede, lave ferskvandssø (type 9), som den hyppigst forekommende (godt 50 %), se typologikort over søer . Eksempelvis alle søerne i Gudenåens hovedløb er af den type, men også Mossø, der i den vestlige ende gennemstrømmes af Gudenåen repræsenterer den type.

Andre hyppigt forekommende søtyper er den kalkrige, ikke brunvandede, dybe ferskvandssø (type 10), f.eks. Knud Sø, samt kalkrige, brunvandede, lave ferskvandssøer (type 13), der udgør hhv. 14 % og 11 %. De kalkfattige søer (type 2, 5, 6) er forholdsvis sjældne, og den kalkrige, brunvandede, dybe sø (type 14) udgør kun 1 %.

Foto: Snabe Igelsø

De fleste af de større søer er naturlige. 7 af søerne med Tange Sø som den største er dog opstået ved opstemning af vandløb og 6 af søerne er foreløbigt identificeret som stærkt modificerede vandområder , se kort over stærkt modificerede søer . Vurderingen af hvorvidt Gudenåen, hvor Tange Sø ligger i dag, skal udpeges som stærkt modificeret vandområde, foretages i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanen for området i 2008-2009.

Derudover er to havneanlæg, Ry Marina i Birksø og Skanderborg sejl- og motorbådsklub i Skanderborg Sø identificeret som stærkt modificerede vandområder. 2 mindre søer, Schoubyes Sø og søen ved Bæklund, er identificeret som kunstige søer, idet de er anlagt ved gravning.

Vådområder
Vådområder omfatter moser, ferske enge og strandenge, der er afhængige af tilførsel af overflade-, grund- eller regnvand. Store og naturmæssigt værdifulde mose og engarealer findes i den sydlige og sydvestlige del af oplandet. Omkring Store vandskel og i Uldum, Tørring og Ølholm Kær findes væsentlige mosearealer. I det Midtjyske Søhøjland, er vådområderne især er koncentreret i Ansø Enge og Salten Å dalen, der med kilder, bække, åer og moser er et af de væsentligste naturområder i Danmark.

Endvidere findes værdifulde vådområder i et bånd langs Gudenå dalen mellem Resenbro og Kongensbro, samt i Funder Ådal. Mod nord og nordvest er betydningsfulde vådområder især at finde i Nørreå dalen. I Brandstrup Mose (Habitatområde nr. 34) findes områdets eneste større højmose. I forbindelse med Gudenåens nederste deltaagtige løb findes et større værdifuldt moseområde, og langs Randers Fjord findes ca. 900 ha strandeng, hvoraf en stor del er rørsump.

Grundvand
I oplandet er der 27 grundvandsforekomster opdelt efter vandløbsoplande og landskabselementer. De fordeler sig på 3 terrænnære, 17 regionale og 7 dybe. De terrænnære forekomster er defineret som sand fra terræn i de øverste 20 meter og angiver en mulighed for et grundvandsmagasin. De regionale forekomster findes fra grundvandsspejlet til kote -20. I de regionale forekomster strømmer grundvandet i lag af sand og i området ved Randers/Djursland desuden også i kalk. I de dybe forekomster strømmer vandet i sand i såkaldt ”begravede dale” og i større tertiære magasiner eller i kalkmagasiner.

De terrænnære og regionale forekomster har alle kontakt til overfladevand. De dybe vurderes ikke at have kontakt til overfladevand.

Beskyttelsen af forekomsterne varierer med udbredelsen og tykkelsen af ler over forekomsterne.

Mange vandløb starter ved en kilde, hvor grundvandet strømmer op til jordoverfladen og videre i en lille bæk. Her er det et tilløb til Tjærbæk sydvest for Langå. Foto: Line Højgaard Henriksen

Kystvande
Området omfatter Randers Fjord og Grund Fjord. De store mængder ferskvand, der tilføres Randers Fjord via Gudenå, og indstrømning af saltvand fra Kattegat, medfører lave saltholdigheder, lagdelte vandmasser og giver et hurtigt vandskifte. Den inderste del af Randers Fjord er kendetegnet ved en saltholdighed mindre end 5 ‰, lagdelte vandmasser og stor ferskvandstilførsel. Grund Fjord har samme karakteristik, men er meget lavvandet og derfor ikke lagdelt. I den ydre del af Randers Fjord er saltholdigheden højere (5-18 ‰) og vandmasserne er lagdelte. Den ydre del af fjorden er i højere grad præget af indstrømmende saltvand fra Hevring Bugt.

I forbindelse med basisanalysen er kystvandene inddelt i tre typer efter bl.a. dybde, saltholdighed og opblandingsforhold, se typologikort over marine områder .

I Randers Fjord er der identificeret flere områder, der som følge af menneskeskabte ændringer betegnes som stærkt modificerede vandområder . Sejlrenden i Randers Fjord er således et stærkt modificeret vandområde, idet den renses op ca. hvert fjerde år. Det vil derfor være vanskeligt at opnå god økologisk tilstand i selve sejlrenden samt i umiddelbar nærhed af sejlrenden. Derudover er ni havne i Randers Fjord karakteriseret som stærkt modificerede vandområder. Se kort over stærkt modificerede vandområder .

Randers Fjord med Uggelhuse Lystbådehavn nederst til venstre.

Til toppen

Risikoanalyse

Risikoanalysen kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Vandløb
Risikoanalysen har vist, at ca. 45 % af vandløbene i Randers Fjords opland formentlig ikke når at opfylde miljømålene i 2015. Det er her forudsat, at der i god tid inden 2015 er gennemført rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse og regnvandsbetingede udløb i oplandet.

Hovedårsagen til, at målet ikke nås, er dårlige fysiske forhold (ca. 80 %). De fysiske forstyrrelser omfatter især en intensiv vandløbsvedligeholdelse, der bevirker fastholdelse af tidligere tiders regulering, herunder rørlægning og etablering af spærringer for dyrenes frie vandringer i vandløbene.

For visse, især mindre vandløb, er der fortsat problemer med tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land, fra regnvandsudløb, fra renseanlæg eller fra dambrug (i alt ca. 20 %), se kort over risikoanalyse for vandløb .

Mht. Miljøfarlige stoffer, er kun få vandløb hidtil blevet undersøgt. I alle de undersøgte vandløb er der dog fundet indhold af flere stoffer (f.eks. PAH, DEHP og nonylphenol), som overskrider de generelle vandkvalitetskrav, og dette må antages også at være gældende for de fleste andre vandløb i Randers Fjords opland.

For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er rent, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt. Vandløb med en god tilstand er karakteriseret ved at det strømmende vand er klart og bunden er varieret, ligesom der er mange forskellige planter og dyr både i og langs vandløbet.

Risikoanalysen viser, at hovedparten af vandløbene ikke vil opnå denne gode tilstand, hvis der ikke sættes yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og nogle steder også af vandkvaliteten.

Kategori	B (km)	FM (km)	KH (km)	MFS (km)	N (km)	U (km)
I	62	62	62	60	0	1058
II	729	864	383	50	203	0

Tabel 3. Oversigt over fordelingen af km vandløb i Randers Fjords opland efter kategorier og påvirkningstyper fra basisanalysens vejledning:

Kategorier: I: Vandløb der forventes at opfylde miljømålene i 2015, II: Vandløb der IKKE forventes at opfylde miljømålene i 2015. Påvirkningstyper: B: Direkte påvirkning af fauna og flora, FM: Fysiske forandringer, KH: Kvantitative hydrologiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer, N: Næringsstoffer og organisk stof, U: Upåvirkede.

Søer
Oplandet til Randers Fjord indeholder flere værdifulde søer, bl.a. lobelie-søer som eksempelvis Tingdalsøerne men også meget rene, dybe kalkrige søer som Almind Sø og Slåen Sø ved Silkeborg. Langt hovedparten af søerne (ca. 85 %) er dog næringsrige søer, hvor dyre- og plantelivet er påvirket af menneskelige aktiviteter i søen eller i oplandet til søen.

På baggrund af Vejle, Viborg og Århus amters regionplaner og lovgivning om Miljøfarlige stoffer er der foretaget en vurdering af, om der er risiko for, at søerne ikke opfylder målsætningen om en god økologisk tilstand i 2015.

På baggrund af risikovurderingen med fremskrivning af tilstand og påvirkninger vurderes det, at kun 12 søer vil kunne opfylde målet om en god økologisk tilstand i 2015. Derimod er knap 90 % af søerne i oplandet til Randers Fjord i risiko for ikke at kunne opfylde målene i 2015.

Det vurderes, at den væsentligste årsag til, at de enkelte søer ikke vil kunne opfylde målsætningen om god økologisk tilstand i 2015, er tilførsel af næringsstoffer fra landbrugsarealer og intern belastning i søerne med frigivelse af ophobet fosfor fra søbunden mange år efter at tilførslerne af spildevand, hvor den ophobede fosfor primært stammer fra, er bragt til ophør. Se kort over risikoanalyse for søer .

Miljøfarlige stoffer som overvejende stammer fra udledninger fra punktkilder som spildevandsanlæg, dambrug o.l. og akkumuleres i sediment og biota i søer, er også en påvirkning, der kan hindre målopfyldelse for søerne i 2015. Undersøgelser af Miljøfarlige stoffer i sediment fra 13 søer og biota fra 5 søer i Gudenåens opland i Århus Amt samt 4 søer i Vejle Amt viser, at i 16 af de undersøgte søer er der fundet mindst et stof i koncentrationer, der viser, at stoffet er akkumuleret. Det vurderes derfor, at søer som generelt har et opland, hvorfra der afledes betydelige mængder spildevand er i risiko for ikke at opnå en tilstand i 2015, som er i overensstemmelse med lovgivning om Miljøfarlige stoffer.

Vådområder
Tilførsel af gødning, herunder kvælstof, er især et problem for moserne og til en vis grad for de ferske enge. Tålegrænsen for kvælstoftilførsel fra luften er overskredet på en stor del af mosearealet.

Tilgroning som følge af ophørt afgræsning er et stort problem i de våde naturområder. Selv om der bliver givet tilskud til græsning betyder det, at meget store arealer med mose, strandeng og fersk eng ikke bliver afgræsset og er under tilgroning. Derved ødelægges levestederne for en lang række plante- og dyrearter.

De samme trusler gør sig gældende for moser, strandenge og ferske enge inden for Natura 2000 områderne.

De naturlige hydrologiske processer, der er forudsætningen for dannelsen af loer, strandvolde, strandsøer og saltpander, er sat ud af kraft på næsten halvdelen af det kortlagte areal med strandeng i habitatområde 14 (Randers Fjord m.m.). Mere end 2/3 af kystlinjen i den sydlige del af habitatområdet er inddiget, og på mindre end 7 % af arealet er der registreret en naturlig strandengszonering.

På store dele af kyststrækningen i Randers Fjord er der etableret diger, hvilket betyder at den dynamiske kystudvikling er sat i stå og den hydrologiske og naturmæssige sammenhæng mellem hav og kyst afbrudt. Brede sammenhængende strandenge, som er af stor betydning for fuglelivet, er her omdannet til kunstigt afvandet landbrugsjord.

Eksemplet med strandengene ved Randers Fjord understreger at den våde natur skal ses som en integreret del af vandområderne. Retablering af våde naturområder i tilknytning til vandløb, søer og havområder og genskabelse af optimale levesteder for plante- og dyrearter i vådområderne kan medvirke til forbedring af disse naturtypers tilstand samtidig med at standse nedgangen i biodiversiteten standses og der skabes en ”gunstig bevaringsstatus” for naturtyper og arter i Natura 2000 områderne.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til at vande afgrøder og i industrien. Desuden har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.

Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der strømmer ned med regnen, vil der komme til at mangle drikkevand. Desuden vil mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder begrænses, således at deres tilstand påvirkes negativt. Forurening af grundvandet sker overvejende ved at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget samt skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i grundvandet. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på vand og vådområder, som tilføres grundvand.

Overudnyttelse af forekomsterne er et mindre og lokalt problem i Randers Fjords opland. Lokalt vil der være mindre områder med overudnyttelse af grundvandsdannelsen til drikkevandsformål, bl.a. ved Viborg og Bjerringbro. Der kan også lokalt være mindre områder, hvor vandløbenes vandføring påvirkes i en sådan grad, at målsætningen ikke kan opfyldes. Alle 27 grundvandsforekomster forventes at have en god kvantitativ tilstand i 2015, så længe regionplanens kriterier følges.

Den kemiske tilstand af grundvandet i Gudenå-oplandet er især påvirket af nitrat og pesticider.

Miljøfarlige stoffer ud over pesticider kan især optræde i bynære grundvandsforekomster og ved spredte punktkilder, der lokalt kan have stor betydning.

Alle 3 terrænnære, 14 ud af 17 regionale, og 1 ud af 7 dybe grundvandsforekomster, i alt 18 ud af 27 vurderes at have dårlig kemisk tilstand i 2015.

Vandkvaliteten vil sandsynligvis ikke være nævneværdigt ændret i 2015 i forhold til i dag. Det skyldes, at regnvand er 5-50 år om at nå ned til grundvandsmagasinerne. Da indsatsen for at begrænse og fjerne forurening først er sat ind meget sent, vil virkningen først ses om mange år.

Kystvande
Kystvandene omfatter Randers Fjord og Grund Fjord. Fra Uggelhuse og til udmundingen i Hevring Bugt indgår Randers Fjord som en del af Natura 2000 områder. Dette område er derfor under international beskyttelse pga. dets bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter og specielle naturtyper.

Risikoanalysen har vist, at Randers Fjord og Grund Fjord er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Årsagen hertil er især en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Se kort over risikoanalyse for marine områder .

Forekomsten af Miljøfarlige stoffer kan medføre effekter på dyr og planter og kan derved hindre en målopfyldelse. Der er således i den ydre del af fjorden en forholdsvis høj forekomst af misdannelser hos yngel af ålekvabbe.

I den inderste del af fjorden findes forhøjede værdier af tungmetaller i sedimentet. I havnene langs fjorden er der ligeledes risiko for effekter som følge af giftstoffer, der kommer fra bundmaling (TBT).

Miljømålene i et kystområde er opfyldt, når forekomsten af planteplankton i vandet er så lav, at vandet er klart, og at der derfor kan gro undervandsplanter, f.eks. ålegræs til stor dybde; når iltsvind er sjældne; når bestanden af bunddyr er rig og alsidig; når området er godt fiskevand samt, hvis de naturgivne betingelser er til stede, når det er et gyde- og opvækstområde for fisk. Et kystområde i en sådan tilstand vil også komme fuglelivet til gode. Risikoanalysen viser således, at miljømålene i områdets kystvande kun kan nås med en lavere næringsstoftilførsel og en yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer.

Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.

Basisanalysen for Gudenå / Randers Fjord området viser, at for at opnå miljømålene i vandområderne skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.

Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne.

Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne.

Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land.   I tabel 3 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens §29 stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering <link til risikokort>.

Vandområde type	Områder i risiko	Årsager til manglende målopfyldelse Påvirkninger, der skal eventuelt skal reduceres/forhindres
Vandløb	45 %	Fysiske påvirkninger Reguleringer og rørlægning af vandløb Vandløbsvedligeholdelse og dræning af ådale til landbrugsformål Spærringer, der hindrer fri faunapassage - Spildevandsudledninger Regnvandsudløb Spredt bebyggelse Dambrug - Udledning af miljøfarlige stoffer
Søer	88 %	- Næringsstoftilførsler fra især landbrug - Næringsstoffrigivelse fra ophobede næringsstoffer i søbund - Miljøfarlige stoffer fra bl.a husholdninger og erhverv
Marine områder	100 %	Næringsstoftilførsler fra især landbrug Miljøfarlige stoffer fra bl.a husholdninger og erhverv
Grundvand	67 %	Nitrattilførsel fra landbrugsdrift Miljøfarlige stoffer der udvaskes fra Gl. industrigrunde m.v. Brug af sprøjtegifte

Tabel 3. Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29, stk. 2.. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder.

Vandløb
For vandløbene omfatter opgaverne især supplerende foranstaltninger der forbedrer de fysiske forhold (ca. 80 % af de vandløb der ikke forventes at opfylde miljømålene i 2015 med de nuværende kendte tiltag). Der kan dog også være behov for en indsats der yderligere reducerer udledninger af spildevand fra især ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (ca. 20 % af vandløbene).

Forbedrede fysiske forhold opnås ved at skabe fri faunapassage ved spærringer i vandløbene og ved at iværksætte foranstaltninger der reducerer påvirkningerne fra den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalene. Påvirkningen fra landbrugsdriften i ådalene er et resultat af dræning, regulering og rørlægning af vandløbene, samt påvirkning fra vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring og oprensning.

Det forudsættes at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i Region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i det åbne land og regnbetingede spildevandsudløb.

Der er registreret over 300 spærringer i vandløbssystemerne i Randers Fjords opland, hvoraf opstemningen ved Tange Sø udgør det største problem. Opstemningen ved Tange Sø forhindrer fri passage for vandløbsfaunaen i Gudenåens hovedløb og til de mange tilløb ovenfor opstemningen – i alt flere hundrede kilometer vandløb.

Specielt fiskebestanden påvirkes af dette og det vurderes, at opstemningen er hovedårsagen til at der ikke kan opretholdes naturlige selvreproducerende bestande af vandrefisk i mange opstrøms beliggende vandløb.

Søer
For at søerne kan opfylde målet om god økologisk tilstand i 2015 kræver det, at der iværksættes foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra tilførsel af næringsstoffer primært fra landbruget samt påvirkninger fra den interne belastning fra søbunden med ophobet fosfor fra tidligere tilførsler. Det forudsættes også, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne. I nogle søer er foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige stoffer også væsentlige for at sikre god miljøtilstand.

Vådområder
Indsatsen i forhold til vådområder skal koordineres i forhold til Habitatdirektivet (NATURA 2000 planlægningen) med henblik at opnå synergieffekter.

Vådområdeindsatsen skal modvirke tidernes påvirkning i form af arealreduktion og fragmentering, hvilket indebærer en forøgelse af arealet samt sikring af mere sammenhængende naturområder. Endvidere skal der iværksættes foranstaltninger som sikrer en naturlige hydrologi i områderne og modvirker påvirkningerne fra dræning, landvinding og vandindvinding. Desuden er der behov for at gennemføre foranstaltninger der reducerer påvirkninger med næringsstoffer og sprøjtegifte fra især landbrugsdrift og behov for at hindre påvirkning fra tilgroning af arealerne som følge af manglende naturlig afgræsning.

Grundvand
Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter foranstaltninger, som sikrer, at påvirkningen fra nitratudvaskningen fra markerne reduceres, at påvirkning fra brug af sprøjtegifte forhindres, samt at påvirkningen fra udsivning af Miljøfarlige stoffer fra forurenede grunde m.v. minimeres. Der vil eventuelt også lokalt være behov for at gennemføre foranstaltninger for at hindre en overudnyttelse af grundvandsreserven.

I de områder, hvor der er lavet Indsatsplaner på baggrund af grundvandskortlægning, forventes det, at målopfyldelse for drikkevand mht. nitrat kan ske i 2015. Den nye husdyrlov vil regulere en del af husdyrproduktionen i nitratfølsomme områder i OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) udpeget i regionplanen og dermed forbedre muligheden for en målopfyldelse med hensyn til nitrat i drikkevand. I resten af Gudenå-oplandet vil VMP III næppe bringe nitratudvaskningen ned under 50 mg/l.

Regionernes oprydninger på forurenede grunde vil lokalt forbedre grundvandskvaliteten.

Kystvande
For at sikre målopfyldelse i kystvandene er det nødvendigt at reducere tilførslen af næringsstoffer. Det gælder først og fremmest den vandbårne tilførsel af næringsstoffer, hvor der især er behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. Derudover er det også væsentligt, at der sker en reduktion i til-ledningen af Miljøfarlige stoffer for at sikre målopfyldelsen.

Til toppen