1.3 Mariager Fjord

Resume af Basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver.

Vanddistrikt Jylland og Fyn

Basisanalyser
Basisanalyse 1
Basisanalyse 2

Ordbog
Forklarer fagudtryk
Ordbog

Mere information
Relevante rapporter

1. Indledning
EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand”. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, ”Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006”.

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum ”god tilstand” i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Gammelt træskib på vej gennem Mariager Fjord

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.
Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.

Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Planlægningsfase	Tidsfrist	Høringsperiode
Basisanalyser	22. dec. 2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram	22. dec. 2006	6 mdr.
Idéfasen indledes	22. juni 2007	6 mdr.
Forslag til oversigt over V æsentlige V andforvaltningsmæssige O pgaver (VVO)	22. juni 2007	6 mdr.
Forslag til vandplaner	22. dec. 2008	6 mdr.
Endelige vandplaner vedtages	22. dec. 2009
Forslag til kommunale handleplaner	22. juni 2010	8 uger
Endelige kommunale handleplaner	22. dec. 2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet	22. dec. 2012
Opfyldelse af miljømål	22. dec. 2015

 

 

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse herunder en ny risikovurdering. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder.

Dette resumé af basisanalysen for hovedopland Mariager Fjord sammenfatter resultaterne fra en eller flere amtslige basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

De oprindelige basisanalyser kan ses øverst på denne side.

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnit 7.

Til toppen

2. Områdebeskrivelse
Oplandet til Mariager Fjord er på 572 km² og består af de områder, hvorfra der tilledes vand og næringsstoffer til fjorden via vandløb og grundvand. I 2/3 af oplandet til fjorden er der landbrug mens den sidste 1/3 del er dækket af skov, søer, naturområder eller byer. Den største del af Mariager Fjords opland ligger i Mariagerfjord Kommune men også Rebild og Randers kommuner har arealer i Mariager Fjords opland.

Figur 1. Kort over Mariager Fjords opland

Mariager Fjord strækker sig fra Hobro helt ud til Kattegat, og er med sine 42 km den længste af de østjyske fjorde. Fjorden er en såkaldt tærskelfjord med en dyb indre del og en lavvandet ydre del. Denne udformning betyder, at vandskiftet i fjorden er meget lille, næringsstofferne bliver længe i fjorden, og det gør Mariager Fjord til en sårbar fjord.

I oplandet til Mariager Fjord er der overvejende små eller mellemstore vandløb idet afstanden fra vandløbenes udspring til fjorden er lille. De største vandløb i oplandet er Villestrup Å og Kastbjerg Å.

Oplandet til Mariager fjord indeholder såvel ferske søer som brakvands søer, hvor Kielstrup sø og Hobro Vesterfjord er de mest kendte. Kielstrup sø er udpeget som et internationalt beskyttelsesområde.

Af den nedbør der rammer jordoverfladen, vil en del fordampe, en del vil strømme væk på eller lige under jordoverfladen og en del vil sive ned til grundvandet for senere at løbe til vandløb, søer og fjord og hav.

Mere end tre fjerdedel af nedbøren som ender i Mariager Fjord løber via grundvandet. Den overvejende sandede overjord betyder, at vandet hurtigt siver ned. I store dele af oplandet ligger der kalk under sandet, hvor vandet let kan løbe og sive videre i sprækker. En del af vandet løber til de dybe grundvandsforekomster, hvor der ikke er forbindelse med søer og vandløb. Fra de højere beliggende grundvandsforekomster, vil grundvandet sive ud til vandløb, søer, fjord og hav. Grundvandet har derfor stor betydning for kvaliteten i disse områder.

Det øvre grundvand, der blandt andet kommer frem i de mange kilder i oplandet er typisk 20 – 30 år gammelt. Det meste af det vand som i dag strømmer til Mariager Fjord sivede altså gennem rodzonen for en række år siden. Mængden af næringsstoffer, pesticider og miljøfremmede stoffer afspejler den udvaskning, der var på dette tidspunkt.

Til toppen

3. Påvirkninger
Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.

De mest betydende forurenende stoffer i Mariager Fjords opland er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme enten fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer eller fra punktkilder som dambrug og spildevand fra husholdninger og industri.

Næringsstoffer
Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 1 sker 78 % af afstrømningen af kvælstof fra oplandet til Mariager Fjord som en diffus udledning fra landbrugsarealer, mens punktkilderne udgør 6 %. Det atmosfæriske bidrag udgør 4 % af tilførslen og også her er landbruget den dominerende kilde. Baggrundsbidraget er den mængde kvælstof som naturligt ville komme til Mariager fjord hvis hele oplandet var i naturtilstand.

Figur 2: Fordeling af kvælstof- og fosfortilførslen til Mariager Fjord på de forskellige kilder til næringsstofbelastningen. Gennemsnit for årene 2000-2002.

Opdelingen af fosfor på årsagerne til tilførslen viser at landbruget, punktkilderne og det naturlige baggrundsbidrag udgør ca. 1/3 hver. Den atmosfæriske tilførsel udgør ca. 2 %. Der er imidlertid store problemer med at måle fosfor i vandløbene, da fosfor bindes hårdt til partikler. Reelt betyder det, at den mængde fosfor der kommer fra vandløbende er underestimeret, og derfor er landbruget reelt den største kilde til tilførslen af fosfor til Mariager Fjord.

Tilførslen af kvælstof er faldet med 15 % siden midten af 1980´erne, hvilket primært skyldes en forbedret spildevandsrensning og et reduceret tab fra dambrugene. Der kan kun måles et meget svagt fald i mængden af kvælstof fra landbrugsarealerne, selvom der som følge af vandmiljøplanerne, er sket meget store reduktioner i hvor meget kvælstof der tabes. Vi kan måle dette fald i alle de små vandløb til Mariager Fjord, men kan endnu ikke se en markant effekt i Villestrup og Kastbjerg å. Den specielle geologi i oplandet betyder, at der går 20-30 år inden den fulde effekt af tiltag kommer til Mariager Fjord. Det forventes, at der i de kommende år vil ske yderligere reduktioner i mængden af kvælstof, som følge af de allerede gennemførte tiltag og de nye tiltag i Vandmiljøplan III. Det forventes dog ikke, at man i 2015 kommer ned på et niveau hvor fjordens målsætning vil være opfyldt. Hellere ikke når den fulde effekt af vandmiljøplanerne er slået fuldt igennem, vil det være tilstrækkeligt til at sikre målopfyldelse i fjorden.

Størstedelen af kvælstoftilførsel til Mariager Fjord stammer fra landbruget. Foto Jan Skriver.

Tilførslen af fosfor er faldet med ca. 70 % siden midten af 1980’erne. Reduktionen skyldes først og fremmest en forbedret rensning af spildevandet fra byerne, men også reducerede udledninger fra dambrug. Det diffuse bidrag af fosfor er ligeledes faldet hvilket først og fremmest skyldes at flere ejendomme er blevet koblet på spildevandssystemet. Landbrugets brug af fosfor er væsentligt reduceret siden midten af 1980’erne. Der sker dog en årlig stigning i jordens indhold af fosfor da der tilføres mere fosfor til oplandet end der fjernes. En meget stor anvendelse af fosforholdigt spildevandsslam på lavtliggende arealer i den yderste del af fjorden er bekymrende. Der er i vandmiljøplan III vedtaget, at det årlige fosforoverskud på landbrugsjorde skal halveres. Det forventes ikke at tilførslen af fosfor i 2015 kommer ned på et niveau hvor fjorden målsætning forventes at blive opfyldt.

Udledninger fra punktkilder af blandt andet næringsstoffer og organisk stof er i dag reduceret væsentligt i forhold til sidst i 1980´erne. Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlig renseanlæg. Der er i dag 13 renseanlæg i oplandet til Mariager Fjord, men mere en 90 % af spildevandet bliver behandlet på 6 store anlæg Der er en meget effektiv spildevandsrensning i oplandet til Mariager Fjord og der kan ikke forventes en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer. Udledningerne fra dambrugene er ligeledes faldet markant gennem en mere effektiv fodring, nye fodertyper samt en nedgang i produktionen. Antallet af dambrug er reduceret med 2/3 så der i dag kun er 7 dambrug tilbage, alle beliggende i Villestrup å.

Organisk stof
Punktkilderne er den væsentligste årsag til påvirkningen af vandområderne med organisk stof.   Ved omsætning af det organiske stof bruges der ilt og det er specielt i vandløbene en væsentlig årsag til manglende målopfyldelse. I de marine områder og søerne er produktionen af alger som følge af for mange næringsstoffer den væsentligste kilde til organisk stof.

Påvirkningen af vandløb med organisk stof er specielt vigtigt for tilstanden ved de 7 dambrug i Villestrup å, ved de 209 regnvandsbetingede udløb og ved udledningen fra den spredte bebyggelse (925 ejendomme). Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes at blive reduceret i de kommende år som følge af en forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller
Der findes kun få data for miljøfremmede stoffer fra Mariager Fjord – og kun fra Inderfjorden - men der er bl.a. fundet TBT og andre miljøfremmede stoffer (PAH, HCH, PCB mm.) i fjordbunden.

TBT stammer fra skibsmaling, og selv om det siden 1990 har været forbudt at anvende TBT-holdig skibsmaling på skibe under 25 meter vil det tage mange år, før koncentrationen af TBT i fjordbunden er faldet.

For nogle af de andre miljøfremmede stoffer, der er fundet i fjorden er anvendelse af stofferne nu forbudt, og kilden til disse miljøfarlige stoffer skulle dermed være stoppet. Især i områder med permanent iltsvind – som på Dybet i Inderfjorden – tager det mange år for miljøfremmede stoffer at blive omsat.

Sammenhængen mellem sprøjtemidler, medicinrester og de biologiske forhold i vandløbene er dårligt kendt. Undersøgelser andre steder i landet har vist, at høje koncentrationer af pesticider i vandløb forekommer i forbindelse med regnvejr i sprøjtesæsonen. I nogle tilfælde er stofferne fundet i så høje koncentrationer, at det ikke kan skyldes normal anvendelse, men sandsynligvis skyldes direkte udslip til vandløbet.

Fysisk påvirkning
En stor del af vandløbene i oplandet er i en forringet fysisk tilstand. Det skyldes tidligere reguleringer i form af udretning, uddybning og nogle steder rørlægning. De ensartede fysiske forhold fastholdes mange steder af en for hårdhændet vandløbsvedligeholdelse og forringer dels vandløbenes selvrensende effekt overfor forurenende stoffer og dels levevilkårene for plante- og dyrelivet. Dertil kommer spærringer som hindrer vandløbsfaunaens passage op og ned gennem vandløbet og forårsager opstuvning til skade for faunaen. I oplandet til Mariager Fjord er der specielt et problem med spærringer ved de mange dambrug i Villestrup å.

Vandindvinding, som følge af direkte indvinding fra vandløbet eller grundvandsindvinding, kan resultere i strækninger med reduceret vandføring.

I løbet af de seneste 50-100 år er dele af Mariager Fjords opland blevet drænet for at sikre afvanding af landbrugsjord. Med dræningen sker der også en afvanding af vådområder. I ådalene er en stor del af de tidligere enge/mosearealer således gjort dyrkbare ved vandløbsregulering og løbende vandløbsvedligeholdelse. Dræning medfører også i nogle områder, at vandløbene påvirkes af okker.

Vandløb der er ”rettet ud” for at sikre afvanding.

Tidligere fjordbund er omdannet til landbrugsjord ved inddæmning og dræning f.eks. ved Overgård og Havnø.

Alt i alt har årtiers indsats med dræning, afvanding af vådområder samt inddæmning betydet, at den naturlige selvrensningsevne i Mariager Fjord og opland er reduceret betydeligt.

Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer i de kommende år, samtidig med at naturindholdet bliver større.

Andre betydende påvirkninger af vandområderne omfatter vandindvinding, sejlads samt oprensning af sejlrender.

Klimaet ændrer sig
Udledningen af drivhusgasser har bevirket at verdens klima har ændret sig gennem de sidste 100 år og denne udvikling forventes at fortsætte. I Danmark kan vi forvente en stigning i temperaturen og mere nedbør om vinteren. Sommerperioden bliver varm og tør, hvor det dog vil regne kraftigere, når det endelig regner. Det vurderes, at ændringen af klimaet i vinterperioden vil medføre øget afstrømning og dermed en øget risiko for udvaskning af næringsstoffer. Om sommeren vil der være risiko for vandmangel i vandløbene.

Der er stor usikkerhed om, hvordan klimaændringerne vil påvirke naturen. En mulig effekt af stigende temperaturer kan være, at Danmarks natur ændres markant; nogle arter vil være i risiko for helt at forsvinde mens nye arter får mulighed for at brede sig.

Der er i basisanalyserne ikke taget hensyn til hvordan klimaændringerne vil påvirke miljøets tilstand.

Til toppen

4. Beskyttede områder
Nogle områder i Mariager Fjord-oplandet er omfattet af internationale direktiver, nationale love og regionale bestemmelser

Internationale beskyttelsesområder
I oplandet findes 6 Natura 2000-områder. Disse områder omfatter 6 Habitatområder, hvoraf 2 tilmed er Fuglebeskyttelsesområder og 1 Ramsarområde.

De 6 Natura 2000 områder er:

• Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord
• Kielstrup Sø
• Kastbjerg Ådal
• Villestrup Ådal
• Rold skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø
• Øster Lovnkær

Områderne er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter. For hvert Natura 2000-område er der lavet et resumé af Natura 2000-basisanalysen <link til Natura 2000 resumé>. Natura 2000-områderne har et samlet areal på godt 6000 ha , derudover ligger en stor del i havområdet ud for Mariager Fjord.

Udsigt fra Krogen v. Kielstrup sø over Mariager Fjord.

Andre internationale beskyttelsesområder er drikkevandsforekomster. Beskyttede drikkevandsforekomster er områder med grundvand, hvor der indvindes mere end 10 kubikmeter vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer. De beskyttede drikkevandsforekomster er ikke udpeget i Basisanalysen.

Endelig er hele landet udpeget som næringsstof følsomt område efter EU’s Nitratdirektiv.

Nationalt beskyttede områder
De våde naturtyper moser, ferske enge og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at deres tilstand ikke må ændres.  De udgør i alt 4500 ha af Mariager Fjord-oplandet, og dertil kommer vandløb på ca 474 km længde.

Inden for Mariager Fjord oplandet findes der desuden ca 25 større, fredede arealer, hvoraf de største udgøres af Kielstrup sø, Bramslev Bakker, Hegedal, Fyrkat, Als Odde, Ajstrup Bugt og Nybrogård.

Desuden er der genskabte vådområder under Vandmiljøplan II. I Mariager Fjord oplandet er der etableret vådområder i Villestrup ådal ved Barsbøl, Korup å ved Korup samt ved Oue Mølle, og projekter er på vej i Onsild Ådal ved Fyrkat samt i Kastbjerg Ådal.

Der findes endvidere et antal områder som er udpeget som badevand i Mariager Fjord.

Vildtreservater findes i Inderfjorden (”Hobro Vildtreservat”) samt hele Yderfjorden (”Mariager Fjord Vildtreservat”).

Regionale naturområder
I Nordjyllands Amts Regionplan 2005 er der udpeget særlige biologiske interesseområder og der er opstillet målsætninger for havområder, søer og vandløb samt de terrestriske naturtyper. Regionplanen er nu blevet ophøjet til et landsplandirektiv som følge af kommunalreformen.

Villestrup og Kastbjerg ådale har særligt store bestande af orkideer og engblommer. Her ses Engblomme

Til toppen

5. Overfladevand og grundvandsforekomster

Vandløb
De geologiske forhold og landskabstyperne i Mariager Fjords opland er afgørende for de vandløbstyper, der findes i området. I morænelandskabet med bakker, plateauflader og dale findes de egentlige bække og åer med godt fald. Disse vandløb er i høj grad grundvandsfødte. I området findes mange kilder.

På den hævede havbund i den østlige del af fjordområdet fremtræder de fleste vandløb som stærkt regulerede kanaler, og der er mange kunstigt gravede afvandingsgrøfter. Samme vandløbstype ses også i drænede moseområder i bakkelandet.

Ørreder på leg i Stubberup bæk. Vandkvalitet og fysiske forhold er i top.

Basisanalysen for det 572 km² store opland omfatter over 400 kilometer vandløb, hvoraf Villestrup å og Kastbjerg å er de største. Det bemærkes, at hovedparten af de ovennævnte grøfter ikke er vist på basisanalysens kort.

På grund af de - selv efter danske forhold - korte afstande til havet er langt den overvejende del af vandløbene i oplandet små eller mellemstore. Den bedste vandkvalitet og de bedste fysiske forhold findes i vandløb, der afvander skov og andre naturområder uden dyrkningsinteresser.

Et led i basisanalysen er en foreløbig identifikation af stærkt modificerede og kunstige vandløb, eksempelvis opstuvning ved sluser og kunstige vandløb i forbindelse med afvandede arealer.

Villestrup å slynger sig i sit naturlige leje flot gennem landskabet.

Søer
I oplandet findes omkring 1500 søer og vandhuller (over 100 m² ) hvoraf størstedelen er meget små.

Basisanalysen omfatter kun søer som er særskilt målsat i Regionplanen samt øvrige søer større end 5 ha . I alt er 9 søer i oplandet til Mariager Fjord omfattet af basisanalysen, men de øvrige skal også have en god miljøtilstand.

De fleste større søer er naturlige. Søer opstået ved grus-, ral- eller tørvegravning behandles på lige fod med naturlige søer, fordi de kan opnå ligeså god miljøtilstand som disse.

Søerne er inddelt i typer efter indhold af kalk, farve, saltholdighed og dybde. Mere end halvdelen af søerne i oplandet til Mariager fjord tilhører den kalkrige, klarvandede, ferske, lavvandede søtype, som også er den generelt dominerende søtype i Danmark. Derudover findes to brakvandssøer, Hobro Vesterfjord og Kielstrup Sø, som tidligere har været en del af Mariager Fjord, men som pga. en sluse har fået status som en afgrænset sø. De sidste to søer i basisanalysen for Mariager Fjords opland er brunvandede (humusholdige).

Gandrup sø. Søen forventes ikke at opfylde målsætningen i 2015.

Naturområder
Naturområderne omkring Mariager Fjord omfatter moser, kær, kilder, ferske enge og strandenge, der er afhængige af tilførsel af overfladevande-, grund- eller regnvand. Her findes særligt meget fine kilde- og kærarealer, som eksempler kan nævnet landets største bassinkilde St. Blåkilde, de mosrige væld ved Kielstrup og Kjellerup Sø samt talrige rigkær i Kastbjerg og Villestrup Ådale.

St. Blåkilde med sit karakteristiske turkisfarvede vand pga. det høje kalkindhold.

Også strandengene og de lavvandede fjordområder er af national værdi og væsentlige levesteder for beskyttede arter. Store dele af de internationale naturbeskyttelsesområder er netop udpeget, fordi de er levesteder for arter, som er sjældne eller truede i EU.

Mariager Fjord er året rundt et vigtigt levested for hhv. Knop- og Sangsvaner

I Mariager Fjord-oplandet drejer det sig i de våde naturtyper især om Bæk-Lampret, Odder, Gul Stenbræk, Mygblomst, Blank Seglmos, Kildevælds- og Sump-Vindelsnegl samt fuglearterne: Klyde, Havterne, Fjordterne, Lysbuget knortegås, Gravand, Stor Skallesluger, Pibesvane, Sangsvane, Knopsvane, Skarv, Hvinand og Hjejle.

Grundvand
I oplandet til Mariager Fjord findes grundvandsforekomster inddelt i 3 grupper: Terrænnære, regionale og dybe.

De terrænnære forekomster er udpeget på baggrund af landskabstyper og overfladenære sandlag.

Disse forekomster er generelt dårligt beskyttede og anvendes kun i begrænset omfang til indvinding af drikkevand.

De regionale forekomster består overvejende af afgrænsede, delvist beskyttede sandmagasiner fra sidste istid. Disse forekomster udgør vigtige grundvandsmagasiner. Der er vest for Hobro kortlagt begravede dale, der også kan udgøre vigtige magasiner.

De dybe forekomster består primært af kalkmagasiner, der flere steder bruges til indvinding af drikkevand af god kvalitet.

Der gælder for alle forekomster, at de kan tilrettes i Vandplanen efterhånden som der fremkommer nye kortlægningsresultater, og mere viden om de enkelte forekomster.

Kystvande
Mariager Fjord er 42 km lang og slynger sig gennem landskabet fra Hobro i vest til Als Odde i øst. Fjorden er inddelt i to: en Yderfjord og en Inderfjord. Yderfjorden, som er meget lavvandet, strækker sig fra Kattegat og ca. 20 km ind til omkring Dania. Inderfjorden, som udgør strækningen fra Dania til Hobro, er meget dyb helt op til 30 meter udfor Mariager. I de dybeste dele af Inderfjorden er vandet næsten altid delt i to lag.

Udformningen med den meget lave Yderfjord og den dybe Inderfjord gør Mariager Fjord til en tærskelfjord. Denne egenskab gør Mariager Fjord til en meget sårbar fjord. Tærskelen gør vandskiftet i Inderfjorden meget ringe, og de tilledte næringsstoffer bliver derfor længe i fjorden.

I Mariager Fjord er der foreløbigt identificeret flere typer af såkaldt stærkt modificerede områder. Det drejer sig om kanaler, sejlrender, fysiske-tekniske anlæg (værft), havne, broer, klappladser, samt inddæmmede arealer og afsnørede fjordarme.

Jolle for svaj i Mariager Fjord. Der ses store mængder af søsalat som er typiske for fjorden i sommermånederne. Søsalaten vokser hurtigt pga. de store mængder af næringssalte i fjorden.

Till toppen

6. Risikoanalyse
Risikovurderingen kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Vurderingen er foretaget ud fra viden om vandområdernes nuværende tilstand og målsætningsopfyldelse samt viden om planlagte tiltag til miljøforbedring.

Vandløb
Riskoanalysen har vist, at over halvdelen af vandløbene i Mariager-Fjord-området ikke når at opfylde miljømålene i 2015. Det vil sige at der ikke kan forventes et alsidigt dyre og planteliv.

Årsagen til, at målet ikke nås, trods store forbedringer de sidste årtier, er ringe fysisk variation i vandløbene, spærringer for faunaens frie vandring, en ringe vandkvalitet, samt en formindsket vandføring i vandløbene som følge af indvinding af vand.

Dårlige fysiske forhold skyldes primært intensiv vandløbsvedligeholdelse herunder grødeskæring, oprensninger, regulering samt opstemning af vandløbene. Spærringer findes ved opstemninger ved dambrug, vandmøller samt også rørlægninger. Ringe vandkvalitet skyldes hovedsageligt udledning af iltforbrugende stoffer fra områdets mange dambrug, spildevand fra ejendomme i det åbne land, regnvandsbetingede udledninger i byerne, samt også udledning fra husdyrgødede marker.

Vandløbene anses, i modsætning til søer og havområder, generelt ikke for at være så sårbare overfor næringssaltene, de transporterer. Dog er kiselalger og grønalger, der kan henføres til høj tilførsel af næringssalte, et problem i nogle vandløb. Når algerne omsættes forbruger de ilten i vandet.

Formindsket vandføring i vandløbene skyldes primært indvinding af åvand til dambrugsdrift. Herud over påvirker indvinding af grundvand til markvanding, industri og husholdning vandføringen.

For at opfylde miljømålene og hermed sikre et alsidigt dyre- og planteliv kræves, at vandløbenes fysiske variation genoprettes hovedsageligt via miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse og at spærringer fjernes. Vandkvaliteten skal forbedres ved at formindske udledningen af iltforbrugende stoffer i de enkelte deloplande. Indvindingen af vand fra vandløb og grundvand skal reduceres så meget, at vandløbsdyrenes vandring og levevilkårene for både planter og dyr på de påvirkede strækninger sikres.

Søer
Risikoanalysen har vist, at kun to søer ud af de 9 der er omfattet af basisanalysen forventes at leve op til en god økologisk tilstand i 2015. Dette tal er lidt lavere end det landsdækkende niveau, hvor ca. en tredjedel af de målsatte søer i dag opfylder målsætningen. En væsentlig årsag er imidlertid, at der er en meget begrænset viden om de afgørende parametre i ca. halvdelen af søerne i oplandet. Dermed mangler der data til, at vurdere med tilstrækkelig sikkerhed, om søen har målopfyldelse både i dag og i 2015.

Årsagen til manglende målopfyldelse for søerne i 2015 er primært tilførsel af for store mængder næringsstoffer, især fosfor, og intern belastning. Det drejer sig om for store tilførsler af næringssalte fra især landbrug, men også fra spildevandsudløb eller regnvandsbetingede udløb. Den interne belastning skyldes, at tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor) har hobet sig op på søbunden, hvorfra de kan frigives til vandet mange år efter, at tilførslen er ophørt.

Generelt kan en sø i god økologisk tilstand beskrives som klarvandet, med ringe forekomst af alger og en udbredt vegetation af undervandsplanter. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr, fisk og fugle i og ved søen.

Naturområder
Sikring og genopretning af naturlig hydrologi er essentiel for at bevare de naturværdier, der er knyttet til oplandets kær, kilder og strandenge.

Rigkær og kilder i ådalene er mange steder truet af vandstandssænkning fra dræning, vandindvinding og regulering af de tilstødende vandløb, medens strandengene trues af dræning, grøftning og inddigning.

Kær og kilder tilføres for store mængder næringsstoffer via overfladeafstrømning og luftbåren ammoniak. Dette forskyder konkurrenceforholdet mellem arterne og bevirker, at arealerne gror til og ændres markant, så ledes at en række af de beskyttede arter trues og kan forsvinde helt.

Fødetilgængeligheden for yngle- og trækfugle ved strandenge og de lavvandede fjordområder er afhængig af, at vandkvaliteten i de lavvandede kystnære områder er god. Øget eutrofiering fra overfladevand til de kystnære områder er derfor en alvorlig trussel mod disse internationalt sjældne arters eksistens.

I oplandet til Mariager Fjord findes flere meget sjældne planter bl.a. den internationalt beskyttede Mygblomst

Det er vigtigt at opfatte den våde natur som en integreret del af vandområderne. Ved at genskabe våde naturområder i tilknytning til vandløb, søer og havområder og skabe optimale levesteder for plante- og dyrearter i moser, ferske enge og strandenge kan man både forbedre tilstanden af vandområderne, standse nedgangen i biodiversiteten og medvirke til at skabe en ”gunstig bevaringsstatus” for naturtyper og arter i Natura 2000 områderne.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til at vande afgrøder og i industrien. Desuden har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.

Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der kommer ned med regnen, vil der komme til at mangle drikkevand. Desuden vil mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder begrænses, således at deres tilstand påvirkes negativt. Forurening af grundvandet sker overvejende ved at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget samt skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i grundvandet. Der kan også trænge saltvand ind, hvis indvindingen af grundvand er for stor. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på de vand- og vådområder, som tilføres grundvand.

Generelt set er der grundvand nok i oplandet til Mariager Fjord. Alle grundvandsforekomsterne i oplandet til Mariager Fjord ventes på denne baggrund at kunne opnå god kvantitativ tilstand i 2015. Lokalt kan der være risiko for ressourceproblemer som følge af en for kraftig indvinding f.eks. ved Dansk Salts indvinding vest for Hobro.

En for kraftig indvinding vil lokalt kunne medføre kvalitetsproblemer. Pumpes der for hårdt på grundvandsmagasinerne, er der risiko for indtrængning af overfladenært forurenet grundvand. Enkelte steder er der risiko for indtrængning af grundvand, der naturligt indeholder salt eller organisk materiale.

Den samlede indvindingsmængde er faldet betydeligt fra slutningen af 1980’erne og til midten af 1990’erne hvorefter den har holdt sig på et stabilt niveau. Det faldende vandforbrug skyldes afgifter på vandforbruget samt ændrede holdninger til brugen af vandressourcerne. Der er gennemført en række vandsparende foranstaltninger i husholdninger og industri samt reparation af vandledninger m.v. I de kommende år ventes ingen eller kun moderate stigninger i vandforbruget, da der fortsat vil være væsentlige interesser i at spare på vandet. Antagelsen forudsætter, at der de kommende år ikke indtræffer mange tørre år i træk, hvor behovet for vanding øges og grundvandsstanden falder.

De største kvalitetsproblemer for grundvandet i oplandet til Mariager Fjord skyldes udvaskning af nitrat og pesticier fra landbrugsarealer. De to parametre er derfor de vigtigste i vurderingen af, om en forekomst er i risiko for ikke at opnå god tilstand i 2015.

De dybe grundvandsforekomster er geologisk godt beskyttede og forventes alle at opnå god tilstand i 2015. Der er dog risiko for punktvise påvirkninger som følge af forurening med miljøfremmede stoffer. Risikoen er størst for vandforekomster beliggende under de større byområder bl.a. Hobro og Hadsund.

De øvre og de regionale grundvandsforekomster forventes generelt at være i risiko for ikke at opnå god tilstand i 2015. Forureningsrisikoen skyldes primært udvaskning af nitrat og pesticider, men også lossepladser, forurenede grunde, byområder og kvalitetsproblemer forårsaget af vandindvinding.

Lokalt findes der dog flere robuste og velbeskyttede grundvandsmagasiner som ventes at opnå god tilstand i 2015.

I oplandet indvindes der generelt fra de regionale forekomster. Her ses i nogle områder høje værdier af både nitrat og pesticider.

Kystvande
Målsætningerne er ikke opfyldt i dag, og risikoanalysen har vist at Mariager Fjord er i risiko for heller ikke at opfylde målsætningen i 2015. Den primære årsag til manglende målopfyldelse er for stor tilførsel af næringssalte, men også miljøfremmede stoffer kan udgøre et problem.

Næringssaltene giver grobund for alger, som gør vandet uklart og hindrer bundvegetationen i at brede sig. Når algerne – både små og store – dør og nedbrydes bruger de masser af ilt, hvorved risikoen for iltsvind opstår. I tilfælde af iltsvind er fjordens dyreliv så som blåmuslinger fisk og krebsdyr truet.

Overvågningen af Mariager Fjord fra miljøskibet Maria. Det er Miljøcenter Aalborg der har ansvaret for overvågningen af Mariager Fjord

Overvågningsresultaterne fra Mariager Fjord viser, at tilstanden i fjorden vil bedres, når tilledningen af næringsstoffer reduceres. Således er der en direkte sammenhæng mellem næringsstoftilledning og miljøtilstand. Ud fra modelarbejdet under handlingsplan Mariager Fjord er det vurderet, at tilledning af kvælstof til fjorden skal nedbringes til 550 ton pr. år (med en fosfortilledning på ca. 20 ton pr. år), hvis målsætningen skal opfyldes. Kvælstoftilførslen i 2015 vurderes at være større end fjordens tålegrænse selv når Vandmiljøplan II og III er fuldt gennemført.

Hvad angår miljøfarlige stoffer findes TBT, PCB, klorerede pesticider og enkelte PAH’er i dele af Mariager Fjord i koncentrationer, som bevirker, at målsætningen ikke er opfyldt i dag. Med de lange halveringstider der er for miljøfremmede stoffer i et iltfrit miljø som det, der findes i store dele af Inderfjorden, er der risiko for, at forureningen med miljøfremmede stoffer vil forhindre målopfyldelse også i 2015.

Ålegræsset bliver mange steder i fjorden udkonkurreret af bla. mikroskopiske alger og søsalat, som skygger for lyset. På billedet er ålegræsset begroet med alger, og er derfor i en dårlig tilstand.

Miljømålene i fjorden er opfyldt, når dyre- og plantelivet i fjorden kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Det betyder, at vandet skal være klart, at der kan gro undervandsplanter til stor dybde, at mængden af søsalat er mindsket, at der er gode iltforhold i størstedelen af fjorden og at der er et alsidig og varieret dyre- og planteliv.

Til toppen

7. Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.

Basisanalysen for Mariager Fjord området viser, at for at nå miljømålene i vandområderne skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.

Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne.

Vandområde type	Områder i risiko (antal )	Årsager til manglende målopfyldelse Påvirkninger, der skal eventuelt skal reduceres/forhindres
Vandløb	50 -60 %	Fysiske forhold Reguleringer og rørlægning af vandløb Vandløbsvedligeholdelse og dræning af ådale til landbrugsformål Opstemning af vandløb Spærringer, der hindrer fri faunapassage Vandkvalitet Dambrug og regnvandsbetingede udløb Spredt bebyggelse og markbidrag Okker Vandføring Dambrug Markvanding Industri og husholdning
Søer	78 %	Næringsstoftilførsler fra især landbrug Spildevandsudløb, herunder regnvandsbetingede udløb og spredt bebyggelse
Marine områder	100 %	Næringsstoftilførsler fra især landbrug Miljøfremmede stoffer Fosfor fra spildevandsslam
Grundvand	100 %	Nitrattilførsel fra landbrugsdrift Miljøfremmede stoffer der udvaskes fra Gl. industrigrunde m.v. Brug af sprøjtegifte Påvirkning fra overudnyttelse af vandressource Reduceret vandafstrømning i vandløb og gennem søer Udtøring af vådområder Indtrængning af saltvand mv.
Natur	(areal baseret) 30 – 70 %	Arealreduktion, fragmentering af naturarealer og udtørring (grundvandssænkning) af arealer som følge af: Dræning Landvinding Vandindvinding Næringsstoftilførsler fra især landbrug, særligt den luftbårne tilførsel af ammoniakkvælstof Sprøjtegifttilførsel Tilgroning af arealer som følge af manglende naturlig afgræsning

Tabel 3 er forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29 stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering.

Vandløb
Den væsentligste opgave på vandløbsområdet er at sikre en helhedsorienteret drift og forvaltning af ådalene, herunder at genskabe det naturlige samspil mellem vandløb og ådal og sikre naturlig hydrologisk forbindelse mellem vandløb, væld og kilder. For at opfylde de fastsatte miljømål for de enkelte vandløb skal der desuden fortsat ske bestræbelser på at opfylde de basale krav mht vandkvalitet, vandmængde og variation i vandløbene:

• Forbedre rensning af spildevand i byer, herunder de regnvandsbetingede udledninger, forbedret rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land samt produktionsvand fra dambrug.
• Etablere okkerrensningsanlæg ved drænprojekter. Undgå okkerproblemer ved at hæve vandstand i forbindelse med ådalsprojekter.
• Reducere vandindvindinger,    nedsivning af regnvand i byområder, standse direkte indvinding fra vandløbene. Ved dambrug sikre, at der kun er kort afstand mellem indvinding og udledning.
• Generelt forbedre den fysiske tilstand gennem miljøvenlig vedligeholdelse. Visse steder kan egentlig vandløbsrestaurering være påkrævet. Sikre passage op- og nedstrøms for vandløbets dyreliv ved at fjerne spærringer.

Søer
Målopfyldelse i søer forudsætter at der reduceres i påvirkningen fra næringssalte i sær fra landbruget men også fra spildevandsudløb, herunder regnvandsbetingede udløb og spredt bebyggelse.

Natur
Det vurderes, at de væsentligste vandrelaterede forvaltningsmæssige problemstillinger for oplandets naturtyper og arter er:

• at sikre og genoprette naturlig hydrologi på strandenge, kær og kilder heriblandt minimere dræning, grøftning og vandindvinding ved habitatnaturtyperne og levesteder for arter som Mygblomst, Gul Stenbræk, Blank Seglmos, Skæv- og Kildevældsvindelsnegl.
• at reducere belastningen med næringssalte i Kær, kilder og lavvandede fjordområder med henblik på at beskytte naturtyperne og sikre levegrundlaget for i det mindste de truede NATURA2000-arter.
• at skabe hydrologisk og økologisk sammenhæng mellem de fragmenterede naturtyper, så arterne frit kan vandre og spredes.

Grundvand
Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter først og fremmest foranstaltninger som sikrer, at påvirkningen fra nitratudvaskningen fra markerne reduceres. Det gælder særligt i de geologisk sårbare områder. Herudover skal påvirkningen fra brug af sprøjtemidler begrænses og udsivningen af forurenende stoffer fra bl.a. gamle industrigrunde skal minimeres.

Der kan også blive tale om foranstaltninger til at reducere påvirkningen fra indtrængende saltvand og andre forurenende stoffer som følge af for stor indvinding.

Der kan lokalt være behov for at gennemføre foranstaltninger for at hindre en overudnyttelse af grundvandsressourcen og eventuel grundvandssænkning i vådområder.

Kystvande
For Mariager Fjord er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af en supplerende indsats, der reducerer tilførslen af næringsstoffer fra landbruget.

Effekterne af tiltagene i Vandmiljøplan II og III forventes at medføre en vis forbedring af tilstanden i 2015, men der skal iværksættes yderligere tiltag, der kan reducere næringssalttilførslen, for at nå målene.

Mariager Fjord er et populært udflugtsmål og byder med sine stejle skråninger på mange flotte udsigter.

Til toppen