1.15 Det Sydfynske Øhav

Resumé af Basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver.

Vanddistrikt Jylland og Fyn

Svendborgsund. Foto: Jan Kofod Winther. 

Basisanalyser
Fyns Amts basisanalyser

Ordbog
Forklarer fagudtryk
Ordbog

Mere information
Resumé af basisanalyser for naturområderne:
116 Vresen
118 Søer ved Tårup og Klintholm
125 Vestlige del af Avernakø
127 Det Sydfynske Øhav
241 Rødme Svinehaver
242 Thurø Rev

Indledning

Forventningsfulde får til græsning på Strynø Kalv. Foto: Torben B. Nielsen.

EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst "god tilstand". I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, "Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006".
Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum "god tilstand" i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Svendborg. Foto: Michael Hansen.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.
Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.
Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er
basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.
Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Basisanalyser	Senest 22. december 2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram	Senest 22. december 2006	Høring i 6 måneder
Idéfasen indledes	Senest 22. juni 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver	Senest 22. juni 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til vandplaner	Senest 22. december 2008	Høring i 6 måneder
Endelige vandplaner vedtages	Senest 22. december 2009
Forslag til kommunale handleplaner	Senest 22. juni 2010	Høring 8 uger
Endelige kommunale handleplaner	Senest 22. december 2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet	Senest 22. december 2012
Opfyldelse af miljømål	Senest 22. december 2015

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse herunder en ny risikovurdering. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder.
Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Det Sydfynske Øhav sammenfatter resultaterne fra en eller flere amtslige basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.
De oprindelige basisanalyser kan ses på www.ode.mim.dk .
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnit 7.

Områdebeskrivelse

Figur 1. Oplandet til Det Sydfynske Øhav.

Hovedoplandet Det Sydfynske Øhav udgør godt 20 % af det samlede areal på Fyn og øerne eller mere præcist 765 km ² .
Området strækker sig mod vest til den østlige del af Horneland ved Faaborg og den nordøstlige del af Ærø. Langelands vestlige del udgør oplandets østlige grænse. Den nordlige grænse går fra Tårup imod øst, syd om Kværndrup mod vest til Faaborg.
Kystvandene omfatter området mellem Fyn, Ærø og Langeland, herunder også Langelandssund og Marstal Bugt.
Landskabet er kendetegnet af moræneflader med sandblandet jord som den helt dominerende jordtype. Morænejorden er særdeles velegnet til dyrkning af landbrugsafgrøder. I området omkring Kirkeby og Stenstrup, i et område ved Faaborg og på dele af Ærø er de lerblandede jordlag dog dominerende. Terrænet varierer en del i området. Ved Kirkeby og Stenstrup når terrænet op i højder på omkring 100 m og falder så mod kysten, hvor arealerne ligesom øerne er præget af terrænhøjder på kun cirka 10 m.
Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug, og andelen af landbrugsjord udgør 68 %, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Andelen af naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder er ca. 7 % og svarer også til gennemsnittet på landsplan. Der er 9 % byområder mod 6 % på landsplan, 12 % skovområder mod 11 % i gennemsnit for landet som helhed og endelig er der 4 % andet, eksempelvis huse og veje i det åbne land.
Der bor knap 100.000 indbyggere i hovedoplandet. Befolkningstætheden er gennemsnitligt 128 indbyggere/km ² , hvilket er 3 % mere end landsgennemsnittet.  Omkring 14 % af befolkningen bor i det åbne land uden for bymæssig bebyggelse og kloakerede områder. Kommunerne Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Nyborg og Ærø bidrager med større eller mindre arealer til oplandet.
Husdyrtætheden i oplandet svarer til landsgennemsnittet med 0,9 dyreenheder pr. hektar landbrugsjord, svarende til i alt godt 45.000 dyreenheder. Set i forhold til gennemsnittet for Fyn adskiller oplandet sig ved at have en relativ høj andel af kvæg på 41 % mod 35 % samlet set på Fyn og øerne. Andelen af svin udgør 54 % i oplandet og er tilsvarende lavere end gennemsnittet, mens der også i Det Sydfynske Øhav er en lidt større andel af andre dyr end kvæg og svin. Det kan skyldes de mange øer, hvor kvæg og andre dyr anvendes til afgræsning.
Til toppen

Påvirkninger

Det Sydfynske Øhav er kendetegnet ved at have en højere andel af kvæg end det øvrige Fyn. Her er det køer ved Holmdrup, som er kommet på græs. Foto: Thorben E. Jørgensen.

Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.
De mest betydende forurenende stoffer i hovedoplandet Det Sydfynske Øhav er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere), samt udsivning fra gamle lossepladser og forurenede grunde.

Næringsstoffer
Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 2 sker næsten 80 % af afstrømningen fra oplandet til Det Sydfynske Øhav som diffus udledning fra landbrugsarealer, mens punktkilder udgør en langt mindre del (6 %). Også når man ser på kvælstoftilførslen fra luften er landbruget den dominerende kilde.
For fosfor er kildefordelingen anderledes (figur 2). Næsten 40 % af den nuværende fosforafstrømning fra oplandet skyldes spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, regnvandsudløb og kommunale renseanlæg. Bidraget fra landbrugsarealer udgør ca. en tredjedel af fosforafstrømningen.
Desuden kan opdræt og fodring af ænder i søer i visse tilfælde medvirke til en betydende tilførsel af næringsstoffer, særligt fosfor, til især mindre søer.

Figur 2. Kvælstof- og fosforafstrømningen fra oplandet til Det sydfynske Øhav fordelt på kilder (%).

Siden begyndelsen af 1980'erne er kvælstofafstrømningen reduceret med omkring 30-35 % og fosforafstrømningen med ca. 75 %. For kvælstof skyldes dette en forbedret spildevandsrensning og et fald i udledningen fra landbrugsarealer som følge af vandmiljøindsatsen. For fosfor skyldes faldet, at spildevandet i dag renses langt bedre end tidligere.
I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget, som følge af Vandmiljøplan III, at bidrage til en yderligere reduktion i kvælstof-udledningen til vandområderne i hovedopland Det Sydfynske Øhav, og at overskudstilførslen af fosfor til markerne halveres.

Egsmade Renseanlæg i Svendborg er et mekanisk-biologisk renseanlæg med fuld kvælstof- og fosforfjernelse. Det rensede spildevand udledes til Langelandssund via en havledning. Foto: Jan Kofod Winther.

Organisk stof
Punktkilder er de mest betydende bidrag til påvirkningen af vandområderne med iltforbrugende organisk stof. Bidraget kommer især fra godt 300 regnbetingede udløb i byområder og ca. 5400 spredte bebyggelser i oplandet.
Udledninger fra punktkilder af blandt andet organisk stof og næringsstoffer er i dag reduceret væsentligt i forhold til sidst i 1980´erne. Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlig renseanlæg. Rensningen på de største af de nuværende 20 større offentlige renseanlæg i oplandet er i dag så god, at der ikke kan forventes en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer. Egsmade Renseanlæg i Svendborg behandler mere end halvdelen af det spildevand, der ledes til offentlig kloak i oplandet.

Regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede områder forventes at blive reduceret væsentligt ved anlæggelse af bassiner, ændring af kloakoplande fra fælleskloakering til separatkloakering, hvor spildevand adskilles fra regnvand mv. Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes ligeledes at blive reduceret i de kommende år som følge af forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Et separat regnvandsudløb på stranden ved Kragnæs på Ærø med udløb til Kløven. De i alt 334 regnbetingede udløb i oplandet til Det Sydfynske Øhav fordeler sig på 183 udløb fra separatkloakerede oplande og 151 udløb fra fælleskloakerede oplande. Foto: Gunni Vilhelmsen.

Miljøfarlige stoffer
Vandområderne tilføres miljøfarlige stoffer fra anvendelsen af disse stoffer i husholdninger, industri og landbrug mv. Det er ikke muligt at måle eller beregne sig frem til sikre tal for mængden af de mange forskellige miljøfarlige stoffer der udledes og transporteres i vandmiljøet. Der foreligger ikke undersøgelser af betydningen af de regnbetingede udløb i oplandet til Det Sydfynske Øhav. En undersøgelse af Sørup Søs bund viser dog fund af miljøfarlige stoffer, som efter alt sandsynlighed stammer fra tilledt vejvand. Undersøgelser i Odense Å i oplandet til Odense Fjord har eksempelvis vist forhøjede koncentrationer af miljøfarlige stoffer i vandløbsbunden neden for regnbetingede spildevandsudløb i Odense by.
Høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer i området skyldes især spildevandsudledninger i oplandet og skibstrafikken.
Miljøfarlige stoffer kan også stamme fra gamle, forurenede industrigrunde. De forurenede grunde er steder, hvor der har ligget et renseri, en tankstation eller lignende, og grundene findes ofte i byområder. De miljøfarlige stoffer kan sive ned i grundvandet eller ud til vandløb og hav. Der er typisk tale om klorerede opløsningsmidler, tjærestoffer og olie.

Fysisk påvirkning mv.
Der er gennem tiderne etableret opstemninger i vandløbene for at udnytte vandkraften og dække tidligere tiders behov for vanding af enge. Disse opstemninger virker som spærringer for fiskenes naturlige vandring i vandløbene, og i de seneste årtier, er der da også blevet fjernet en del af disse. Især i de mindre vandløb er der dog fortsat en række spærringer.
En stor del af vandløbene i oplandet er reguleret, især for at sikre behovet for dyrkningsarealer. Næsten 30 % af vandløbene er rørlagt, og ca. 15 % af de tilbageværende åbne vandløb vurderes at være reguleret i form af udretning, uddybning m.v. Når vandløbene vedligeholdes for at sikre deres evne til at aflede vand, medfører det i mange vandløb ustabile forhold til skade for plante- og dyrelivet. Desuden mindskes vandløbenes evne til selvrensning.
I løbet af de seneste 50-100 år er mindst halvdelen af det dyrkede areal i oplandet til Det Sydfynske Øhav blevet drænet for at sikre afvanding af landbrugsjord. Med dræningen sker der også en afvanding af vådområder.
Næsten to trediedele af de større enge/mose-områder er forsvundet i løbet af de sidste 100 år. I ådalene er en stor del af de tidligere enge/mosearealer således gjort dyrkbare ved vandløbsregulering og løbende vandløbsvedligeholdelse.
Tilsvarende er der sket en markant reduktion i antallet af søer og vandhuller. Siden slutningen af 1800-tallet er der afvandet 7 større søer i oplandet til Det Sydfynske Øhav, hvoraf 1 siden hen er gendannet, jf. afsnit 5. De inddæmmede arealer i oplandet er primært beliggende på Langeland og udgør ca. 1700 hektar svarende til lidt over 2 % af det samlede oplandsareal.
Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer i de kommende år, samtidig med at naturindholdet bliver større.
Andre betydende påvirkninger af oplandets vandområder omfatter vandindvinding, sejlads og fiskeri, muslingebrug, oprensning af sejlrender, klapning (dumpning af opgravet havbund) samt råstofindvinding. Desuden er visse nor og lignende afskåret direkte forbindelse med havet ved etablering af dæmninger.
Til toppen

Beskyttede områder

Nogle områder i hovedoplandet Det Sydfynske Øhav er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser.

Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000-områder er internationale naturbeskyttelsesområder. Områderne er udpeget ud fra naturtyper og arter, som er omfattet af bilag til EU´s habitatdirektiv og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. I hovedoplandet er der udpeget 6 Natura 2000 områder for at beskytte bestemte naturtyper og arter < link til kort >. For hvert område er der lavet et resume af basisanalysen (link til Natura 2000 basisanalyse-resume øverst på siden).
Natura 2000 områderne har et samlet areal på ca. 460 km ² . Det er karakteristisk, at ca. 85 % af Natura 2000 områderne udgøres af havområder. Det største Natura 2000 område kaldes det Sydfynske Øhav og dækker området syd for Fyn mellem Tåsinge, Langeland, Ærø og Avernakø.  I stort set det samme område er der udpeget et såkaldt Ramsar-område, hvor der indgået en international aftale for at beskytte vådområder især som levesteder for vandfugle. De øvrige Natura 2000 områder er den vestlige del af Avernakø, Thurø Rev, Rødme Svinehaver, Tårup og Vresen.
Andre internationale beskyttelsesområder er drikkevandsforekomster og skaldyrsvande i havet. Drikkevandsforekomsterne er områder med vand, hvor der indvindes mere end 10 m ³ vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer, samt de forekomster af vand som det er hensigten at anvende hertil. Alle grundvandsforekomster i oplandet er drikkevandsforekomster. Skaldyrsvande findes ud for kysten ved Horne Land i vest, til det smalleste sted mellem Ærø og Langeland og op til nordspidsen af Langelands vestkyst.
Store dele af kystlinjen i Det Sydfynske Øhav, både på Fyn, Ærø, Tåsinge, Thurø og Langeland er udpeget som badevand efter EU´s badevandsdirektiv. I 2005 var der udstedt et enkelt badeforbud i området fra Syltemae Å´s udløb vest for Svendborg.
Endelig er hele landet udpeget som næringsstof følsomt område efter EU´s nitratdirektiv.

Nationalt beskyttede områder
De våde naturtyper moser, ferske enge og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at deres tilstand ikke må ændres.  De udgør godt 6 % af hovedoplandet. De beskyttede vandløb har en samlet længde på 400 km.
Inden for oplandet findes desuden store fredede arealer, hvoraf de største er Tryggelev Nor og området ved Tranekær Borg på Langeland samt ådalen ved Syltemae. Hertil kommer en række mindre fredninger. De fredede arealer udgør ca. 2 % af oplandet.
Vildtreservater findes i det centrale Sydfynske Øhav, afgrænset mod vest af Avernakø øst, langs Tåsinges sydlige halvdel, videre mod øst langs Langeland ned til Ristinge og over til Ærø.

Regionalt beskyttede naturområder
I Fyns Amts Regionplan 2005- er der udpeget særlige biologiske interesseområder, og der er opstillet målsætninger for havområder, søer og vandløb samt naturtyper på land. Som følge af kommunalreformen er Regionplanen vedtaget som et landsplandirektiv.

Til toppen

Overfladevand og grundvandsforekomster

Vandløb
I hovedoplandet er der godt 500 km vandløb, hvoraf de længste er Kongshøj Å og Stokkebækken i den nordlige del af hovedoplandet, og som begge er ca. 25 km lange. Mange af vandløbene langs den fynske kyst har et forholdsvist stort fald, hvorimod vandløbene på Langeland har et lille fald. De fleste vandløb er små, men samtidig en meget vigtig del af det samlede net af vandløb. De "naturlige" vandløb er inddelt i 3 typer efter størrelse < link til kort >, hertil kommer kunstige vandløb (tabel 2).

Vandløbene er inddelt i 136 økologisk set ensartede "områder" af 0,1-19 km's længde. Nogle af disse områder er indtil videre identificeret som stærkt modificerede. Det betyder, at de fx er opstemmede, undertiden rørlagte i hele deres forløb, eller på anden måde stærkt regulerede < link til kort >.

Vandløbene på Langeland er typisk små (type 1) med langsomt flydende vand, som Steensgårdafløbet. Foto: Bjarne Andresen.

Kongshøj Å er stort set ureguleret, har et stort fald og hurtigt strømmende vand. Vandløbet tilhører her type 2 - mellemstore vandløb. Foto: Frank Gert Larsen.

 

Bredde	Type 1 (små)	Type 2 (mellem)	Type 3 (store)	Type k (kunstige)
Vandløbsstrækning (km)	402	104	0	16
Andel af total km (%)	77	20	0	3
Antal vandløbsvandområder	115	19	0	2

Tabel 2.
Oversigt over fordelingen af vandløb efter størrelse i oplandet.

Søer
I oplandet findes ca. 2000 søer og vandhuller (over 100 m ² ). De fleste er meget små, og kun 13 af dem er større end 5 hektar. Til sammen dækker de et areal på godt 7 km ² - eller ca. 1 % af oplandet. I alt 24 søer er med i basisanalysen, da de er særskilt målsat eller har et areal større end 5 hektar, men de øvrige søer skal også have en god miljøtilstand.

På et område, hvor der for få år siden var enge, er Sundet ved Fåborg gendannet som sø. Vandfuglene har hurtigt taget det nye område i brug, og Fåborg har fået et nyt, rekreativt område. Foto: Jette Christiansen.

De fleste større søer er naturlige. Gennem tiderne er visse af søerne blevet ændret, f.eks. ved opstemning, som det er tilfældet med Tranekær Borgsø på Langeland og Hvidkilde Sø vest for Svendborg. Andre steder er der opstået søer ved råstofgravning, f.eks. lergravene ved Stenstrup. Disse søer behandles på lige fod med naturlige søer, fordi de kan opnå en lige så god miljøtilstand som disse.

Søerne er inddelt i typer efter indhold af kalk, farve, saltholdighed og dybde < link til kort >.
I oplandet er 10 søer af den kalkrige, klarvandede, ferske og lavvandede type (f.eks. Hvidkilde Sø), mens der af den tilsvarende, men saltvandspåvirkede søtype, findes 9. Det drejer sig om de forholdsvis mange strandsøer og nor som findes langs kysterne.

Siden 1800-tallet er 7 søer i oplandet blevet afvandet og 6 af dem identificeret som stærkt modificerede områder, fordi de stadigvæk er tørlagte < link til kort >. Sundet ved Fåborg er gendannet som sø, og identificeres også som stærkt modificeret område, fordi der sker en betydelig regulering af vandstanden. Desuden er der identificeret stærkt modificerede områder ved de inddæmmede fjordarme Nakkebølle Inddæmning og Nørreballe Nor samt et vådområde ved Valdemar Slot. Områderne er gendannet som søer og har status som Vandmiljøplan II vådområdeprojekter blandt andet med det formål at mindske tilstrømning af kvælstof fra landbrugsområder til kystvande.

Vådområder

Monnet på den sydlige del af Tåsinge er den største strandeng i oplandet. Foto: Leif Bisschop-Larsen.

Vådområder omfatter moser, ferske enge og strandenge, der er afhængige af tilførsel af overflade-, grund- eller regnvand. Der er knap 1400 vådområder i oplandet. Mest karakteristisk for området er standengene, der generelt er langt større end moserne og de ferske enge. Den største og bedst udviklede strandeng er Monnet på den sydlige del af Tåsinge, hvor der er græsset gennem mange år. Sammenlagt udgør arealet af strandenge ca. 1600 hektar, de mange mindre moser ca. 1000 hektar og de ferske enge ca. 1100 hektar.

Grundvand

For at kortlægge grundvandet og jordlagene udføres undersøgelsesboringer, hvor der udtages vand- og jordprøver. Foto: Birgit Sønderskov Weber.

Nogle steder står vandet under tryk som her da der bores efter vand ved Hestehave på Tåsinge, hvor der nu udføres en ny kildeplads.
Foto: Miljøcenter Odense.

I oplandet er der 15 grundvan dsforekomster, som dækker ca.

77 % af arealet. De fordeler sig på 1 terrænnær og 14 såkaldte regionale forekomster i tre forskellige dybder. I det terrænnære og i de regionale forekomster strømmer grundvandet primært i lag af smeltevandssand fra istiderne, og de har alle kontakt til overfladevand. Der findes ingen dybe forekomster.
I oplandet til det Sydfynske Øhav er der ingen dybtliggende forekomster, hvor grundvandet strømmer i den opsprækkede kalk. Men på den østlige del af fastlandet langs kysten ved Lundeborg og Tårup samt på den nordlige del af Langeland, er der regionale forekomster, hvor grundvandet strømmer i kalken. Flere steder i oplandet er grundvandet nogenlunde beskyttet over for nogle typer af forureninger som eksempelvis nitrat, da der er lerdække på 15-30 meter over magasinerne. Andre steder er magasinerne dårligt beskyttet med mindre end 15 meter lerdække.

Kystvande

Omkring en fjerdedel af området har en vanddybde under 2 meter, og på store dele af disse flader findes en tæt undervandsvegetation, hvilket gør området til et vigtigt spisekammer og overvintringsområde for vandfugle. Foto: Nikolaj Holmboe.

Møllebugt i det nordlige Lindelse Nor tilføres ferskvand med højt indhold af næringssalte. Det medfører udbredt forekomst af hurtigt voksende alger såsom trådalger. Foto: Nikolaj Holmboe.

Ureguleret vandløb med høj fysisk kvalitet. Foto: Frank Gert Larsen.

Vandløb påvirket af regulering og vandløbsvedligeholdelse. Foto: Frank Gert Larsen.

Området omfatter farvandet mellem Fyn, Ærø og Langeland, herunder Langelandssund og Marstal Bugt, og består af mange store lavvandede og 2 dybe bassiner, Ringsgårdsbassinet og Ærøbassinet, der er indbyrdes forbundne. Hertil kommer en række fjorde, bugte og nor, hvor de største er Lunkebugten ved Tåsinge, Fåborg Fjord, Kløven ved Ærø og Lindelse Nor ved Langeland.
De åbne kystvande omkring Fyn ligger centralt i overgangen mellem det salte Skagerrak og den ferske Østersø. I de ca. 40 m dybe bassiner er vandmasserne derfor lagdelte med et relativt ferskt overfladelag og et salt bundlag. Denne lagdeling øger risikoen for iltsvind. De lavvandede områder i Det Sydfynske Øhav har et relativt lavt saltindhold, mens et endnu lavere saltindhold findes i de inddæmmede Tryggelev Nor og Salme Nor ved Langeland og Vejlen ved Tåsinge.
De åbne kystvande er inddelt i typer efter bl.a. dybde og saltholdighed, mens fjorde, bugter, laguner, m.v. er inddelt efter saltholdighed, lagdelingsgrad og "følsomhed" over for ferskvandsafstrømning < link til kort >.
I Det Sydfynske Øhav er der foreløbigt identificeret flere typer af såkaldt stærkt modificerede områder. Det drejer sig blandt andet om inddæmmede nor, sejlrender, havne, broer, klappladser hvor opgravet havbund dumpes, samt inddæmmede arealer (der nu er land) < link til kort >.
Til toppen

Risikoanalyse

Risikoanalysen kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Vandløb
Hovedoplandet indeholder større vandløbssystemer bl.a. Kongshøj Å, Stokkebækken, Vejstrup Å, Syltemae Å og Hundstrup Å som alle findes på Fyn.
Karakteristisk for mange af vandløbene på Fyn er, at de har forholdsvis kraftigt fald med relativt hurtigt strømmende vand.

Vandløb med gode faldforhold findes også på Ærø, hvorimod vandløbene på Langeland og de øvrige øer har et forholdsvist ringe fald med mere langsomt strømmende vand.
Risikoanalysen har vist, at mere end 90 % af vandløbene i oplandet ikke når at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag besluttede tiltag. Det er her forudsat, at der i god tid inden 2015 er gennemført den hidtil planlagte rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse og regnvandsudløb i oplandet. Årsagen til, at målet ikke nås, er dårlige fysiske forhold (90 %), og for visse især mindre vandløb også en fortsat tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (46 %) < link til kort >.  De fysiske forstyrrelser omfatter især en intensiv vandløbsvedligeholdelse og forskellige former for regulering, herunder rørlægning og etablering af spærringer for dyrenes frie vandringer i vandløbene.
For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er rent, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt. Hvor tilstanden er god, vil man som besøgende kunne se, at det strømmende vand er klart og bunden er varieret, ligesom man kan glæde sig over mange forskellige planter og dyr både i og langs vandløbet.
Risikoanalysen viser, at kun meget få vandløb vil opnå denne gode tilstand, hvis ikke der sættes yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og nogle steder også af vandkvaliteten.

Søer

Hvidkilde Sø har fået en betydelig bedre miljøtilstand gennem de sidste ti år efter den indsats der er udført, for at få reduceret tilførslerne af næringsstoffer. Søen er dog ikke ren endnu, da der tilføres store mængder af næringsstoffer fra oplandet samtidig med, at der i søbunden findes næringsstoffer, som frigives til søvandet. Foto: Kjeld Sandby Hansen.

Luftfoto af Ollerup sø og Ollerup by. Foto: Jan Kofod Winther.

Det sydfynske område indeholder nogle biologisk meget værdifulde søer, hvor der til mange desuden er knyttet betydelige kulturhistoriske og arkæologiske interesser. Her kan nævnes Tranekær Borgsø på Langeland, Hvidkilde Sø vest for Svendborg og Gudme Sø.
Af andre søer kan nævnes Ollerup Sø og Sørup Sø vest for Svendborg, som er omgivet af bymæssig bebyggelse og har stor lokalrekreativ værdi, samt mindre kendte søer som Nielstrup Sø (vest for Svendborg) og Rudkøbing mose på Langeland. Mange af søerne har gennem tiderne modtaget store mængder næringsstoffer fra oplandet, dels fra bebyggelse dels fra landbrugsarealer.

Ud over de ferske søer findes mange saltvandspåvirkede strandsøer. De ligger på øerne og langs kysterne i det Sydfynske øhav som er et Natura 2000 område, som bl.a. har til hensigt at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle.
Risikoanalysen har vist at samtlige 21 søer, som indgår i analysen, er i risiko for ikke at vil kunne opfylde miljømålet.
Årsagen er tilførsel af næringsstoffer - især fra landbrugsdrift - og intern belastning < link til kort >. Desuden tilføres visse søer næringsstoffer og evt. miljøfarlige stoffer fra regnbetingede udløb eller næringsstoffer fra opdræt af ænder.
Det er forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har gennemført den nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne. Den interne belastning skyldes, at tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor) har hobet sig op i søbunden, hvorfra de kan frigives til vandet mange år efter, at tilførslerne er ophørt.
Når Nakkebølle Inddæmning (vest for Svendborg), Nørreballe Nor ved Langeland og Valdemars Slot på Tåsinge er medtaget i basisanalysen men ikke er med sammen med de 21 øvrige søer i risikoanalysen skyldes det, at de er etableret som vandmiljøplan II vådområdeprojekter. Det betyder, at de er etableret med blandt andet det formål at mindske tilstrømning af kvælstof fra landbrugsområder til kystvande.
Ved opfyldelse af miljømålet vil en sø fremstå som klarvandet, med ringe forekomst af alger og en udbredt vegetation af undervandsplanter. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr, fisk og fugle i og ved søen. Som besøgende vil man kunne se ned i det klare vand og evt. opleve noget af livet under vandoverfladen.

Vådområder
Siden 1940'erne er der sket en markant reduktion (70 %) af arealet af moser, ferske enge og strandenge, og i dag udgør den våde natur kun ca. 5 % af oplandets areal. Denne udvikling har medført, at de store sammenhængende naturområder i dag er blevet meget mindre og ligger isolerede fra hinanden adskilt af især agerjord. Ca. 60 % af lokaliteterne er således mindre end 1 ha. Små og isolerede naturområder kan ikke opretholde det samme plante- og dyreliv som store sammenhængende naturarealer. Flere plante- og dyrearter er allerede uddøde fra Fyn, og den hidtidige arealreduktion og isolation af naturområderne betyder, at tilknyttede arter også i fremtiden vil uddø, hvis ikke der genskabes meget betydelige naturarealer.
Der er en række trusler imod de resterende våde naturområder. Mange vurderes at være direkte påvirket af dræning eller vandstandssænkning som følge af regulering af tilstødende offentlige vandløb. Desuden ligger størsteparten af kilder, moser og ferske enge i områder, hvor vandindvinding til drikkevand kan have sænket vandstanden.

Genskabt vådområde som "forsø" til Hvidkilde Sø. Foto: Birgit Sønderskov Weber.

Tilførsel af gødning, herunder kvælstof, er et problem for moserne og strandengene, hvor tålegrænsen for kvælstoftilførsel fra luften vurderes at være overskredet på op til ca. 70-75 % af de mose- og strandengsarealer, der har højest prioritet. Problemet er størst på fastlandet, hvor tætheden af de dyrkede arealer er stor.
Tilgroning som følge af ophørt afgræsning er generelt et stort problem i de våde naturområder. Selv om der bliver givet tilskud til græsning betyder det, at meget store arealer med mose, strandeng og fersk eng ikke bliver afgræsset og er under tilgroning. Derved ødelægges levestederne for en lang række plante- og dyrearter.
De samme trusler gør sig gældende for moser, strandenge og ferske enge inden for Natura 2000 områderne (link til Natura 2000 basisanalyse-resume øverst på siden).

Det er vigtigt at opfatte den våde natur som en integreret del af vandområderne. Ved at genskabe våde naturområder i tilknytning til vandløb, søer og havområder og skabe optimale levesteder for plante- og dyrearter i moser, ferske enge og strandenge kan man både forbedre tilstanden af vandområderne, standse nedgangen i biodiversiteten og medvirke til at skabe en "gunstig bevaringsstatus" for naturtyper og arter i Natura 2000 områderne.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til at vande afgrøder og i industrien. Desuden har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.
Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der kommer ned med regnen, vil der komme til at mangle drikkevand. Desuden vil mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder begrænses, således at deres tilstand påvirkes negativt. Forurening af grundvandet sker overvejende ved at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget samt skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i grundvandet. Der kan også trænge saltvand ind, hvis indvindingen af grundvand er for stor. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på de vand- og vådområder, som tilføres grundvand.

På Ærø er grundvandsressourcen begrænset og flere steder er der problemer med vandkvaliteten. Foto: Gunnar Larsen.

I dag sker der en overudnyttelse i 2 ud af i alt 15 grundvandsforekomster < link til kort >. Det er typisk nær selve boringen til et vandværk, at overudnyttelsen bliver synlig, idet grundvandsstanden her sænkes væsentligt og i vandløb, søer og vådområder, hvor grundvandstilførslen kan blive reduceret. Det sker især på Nordlangeland og lokalt omkring Svendborg, hvor der indvindes store mængder grundvand til byen. Overudnyttelsen kan få saltvand til at trænge op fra undergrunden på Langeland, og vandet bliver sårbart over for forurening fra overfladen. På Ærø er grænsen for udnyttelse nået, så en øget indvinding vil skabe overudnyttelse med indtrængning af havvand til følge.

Der vil formentlig ikke generelt ske en overudnyttelse af grundvandet i oplandet i 2015.  Indvindingen er nemlig faldet fra slutningen af 1980erne til midten af 1990erne, hvorefter den har holdt sig på et stabilt niveau. Dette niveau antages at blive holdt, fordi der er stor interesse for at spare på vandet. Der er bl.a. afgifter på vandforbruget, ligesom der foretages reparation af utætte ledninger og anvendes vandsparende apparater i husholdning og industri. Antagelsen forudsætter dog, at der ikke indtræffer mange tørre år i træk, hvor behovet for vanding øges, og grundvandsstanden falder.

Den kemiske tilstand af grundvandet er især påvirket af pesticider og stoffer fra forurenede grunde, men også af nitrat. Der er således 13 grundvandsforekomster, der har en dårlig kemisk tilstand < link til kort >.
Vandkvaliteten vil sandsynligvis ikke være nævneværdigt ændret i 2015 i forhold til i dag. Det skyldes, at regnvandet er 5-50 år om at nå ned til de lag, hvor det ligger som grundvand. Da indsatsen for at begrænse og fjerne forurening først er sat ind meget sent, vil virkningen først ses om mange år.
Samlet set er der i alt 13 grundvandsforekomster ud af 15 i oplandet, som forventes at have en dårlig tilstand i 2015.

Kystvande

Flere steder i Det Sydfynske Øhav er der spredte forekomster af de næringsstoffølsomme Kransnålalger. Her fra Lindelse Nor med lidt trådalgevækst. Foto: Nanna Rask.

Ålegræssets vækst kan i nogle områder være hæmmet af store mængder af trådalger, hvis forekomst skyldes stor tilførsel af næringsstoffer. Foto: Nanna Rask.

Tilførsel af næringsstof medfører øget algevækst, og nedbrydning af algerne medfører iltforbrug. Forekomst af lav iltkoncentration (iltsvind) kan medføre massiv død af bunddyr, samt dannelse af et såkaldt 'ligklæde' på havbundens overflade. Foto: Nanna Rask.

Kystområdet til Det Sydfynske Øhavs opland er meget varieret med dels store lavvandede bassiner og 2 dybe bassiner, dels mindre kystlaguner, bugter og nor. Store dele af Det Sydfynske Øhav ligger i Natura 2000 områder (se kap. 4). Disse områder er under international beskyttelse pga. deres bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter, området er f.eks. levested for flere kystfugle, eller pga. specielle naturtyper såsom kystlaguner.
Risikoanalysen har vist, at alle kystområderne er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015 < link til kort >. Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land, og for den åbne del af Det Sydfynske Øhav, tillige fra atmosfæren. Hertil kommer den direkte påvirkning af dyr og planter fra fiskeri, inddæmning, klapning, sejlads, sejlrendeuddybning, sandsugning mv. Den manglende målopfyldelse giver sig generelt udslag i store algeopblomstringer og intensive, ofte langvarige, iltsvind i de dybere lagdelte kystvande samt store forekomster af hurtigt voksende makroalger, såsom Søsalat og trådalger, i fjordene og lagunerne. Særligt de dybe bassiner, og især Ærøbassinet, rammes årligt af iltsvind. Ophobning af næringsstoffer i havbunden i de dybe bassiner, Ringsgårdsbassinet syd for området mellem Svendborg og Faaborg samt Ærøbassinet, udgør i sig selv en risiko for at målsætningen ikke kan opfyldes. Inddæmningen af Tryggelev Nor og Salme Nor ved Langeland og Vejlen ved Tåsinge er ligeledes en hindring for at opfylde målene.

Flere steder i Det Sydfynske Øhav er tilstedeværelsen og effekter af miljøfarlige stoffer på dyr og planter en yderligere markant faktor, der hindrer målopfyldelsen. Der er bl.a. set markante kønsforstyrrelser hos havsnegle, hvilket skyldes høje koncentrationer af organiske tinforbindelser (TBT), der stammer fra skibsmaling, og set påvirkninger i ålekvabbeyngel.
Miljømålene i et kystvand er opfyldt, når forekomsten af mikroalger i vandet er så lav, at vandet er klart, og at der derfor kan gro undervandsplanter, f.eks. ålegræs og flerårige makroalger, til stor dybde langs den åbne kyst og i fjorde og laguner; når bestanden af bunddyr er rig og alsidig; når iltsvind ikke forekommer i fjorde m.v. og er sjældne i dybere lagdelte områder; når området er godt fiskevand; samt, hvis betingelserne er til stede, når det er et gyde- og opvækstområde for fisk. Endelig skal forekomster af miljøfarlige stoffer til enhver tid være i overensstemmelse med gældende nationale og internationale grænseværdier. Et kystområde i en sådan tilstand vil også komme fuglelivet til gode.

Risikoananalysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel, en yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer samt eventuelt mindskede fysiske påvirkninger kan miljømålene nås i områdets kystvande.

Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.
Basisanalysen for hovedoplandet Det Sydfynske Øhav viser, at der skal gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne for at opnå miljømålene i vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.
Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne.
Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne. Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land.  I tabel 3 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29 stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering < link til kort >.

Vandområde type	Områder i risiko (antal)	Årsager til manglende målopfyldelse Påvirkninger, der skal eventuelt skal reduceres/forhindres
Vandløb	97 %	Ø Fysiske påvirkninger · Reguleringer og rørlægning af vandløb · Vandløbsvedligeholdelse og dræning af ådale til landbrugsformål · Spærringer, der hindrer fri faunapassage Ø Spildevandsudledninger · Regnvandsudløb · Spredt bebyggelse
Søer	100 %	Ø Næringsstoftilførsler fra især landbrug Ø Næringsstoffrigivelse fra ophobede næringsstoffer i søbund
Marine områder	100 %	Ø Næringsstoftilførsler fra især landbrug Ø Miljøfarlige stoffer fra bl.a. husholdninger, skibsfart og øvrige erhverv Ø Eventuelle fysiske påvirkninger fra bl.a. oprensning af sejlrender, fiskeri, inddæmning, råstofindvinding og klapning Ø Spildevandsudledninger fra især spredt bebyggelse og regnbetingede udløb
Grundvand	87 %	Ø Nitrattilførsel fra landbrugsdrift Ø Miljøfarlige stoffer der udvaskes fra · Gl. industrigrunde m.v. · Brug af sprøjtegifte Ø Påvirkning fra overudnyttelse af vandressource · Reduceret vandafstrømning i vandløb og gennem søer · Udtørring af vådområder · Indtrængning af saltvand mv.
Vådområder · Strandenge · Ferske enge · Moser	(arealbaseret) 30 – 70 % >50 % >75 %	Ø Arealreduktion, fragmentering af naturarealer og udtørring (grundvandssænkning) af arealer som følge af: · Dræning · Landvinding · Vandindvinding Ø Næringsstoftilførsler fra især landbrug, særligt den luftbårne tilførsel af ammoniakkvælstof Ø Sprøjtegifttilførsel Ø Tilgroning af arealer som følge af manglende naturlig afgræsning

Tabel 3. Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29, stk. 2. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder.

Vandløb
For vandløbene omfatter opgaverne især supplerende foranstaltninger der forbedrer de fysiske forhold (89 % af vandområderne). Der kan dog også være behov for en indsats der yderligere reducerer udledninger af spildevand fra især ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (46 % af vandområderne).
Forbedrede fysiske forhold opnås ved at skabe fri faunapassage ved spærringer i vandløbene og ved at iværksætte foranstaltninger der reducerer påvirkningerne fra den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalene. Påvirkningen fra landbrugsdriften i ådalene er et resultat af dræning, regulering og rørlægning af vandløbene, samt påvirkning fra vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring og oprensning. Der er registreret 190 spærringer i Det Sydfynske Øhavs vandløbssystemer.
Det forudsættes at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i Region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i det åbne land og regnbetingede spildevandsudløb.
Søer
Målopfyldelse i søerne forudsætter supplerende foranstaltninger der reducerer påvirkningen fra tilførsel af fosfor og kvælstof fra især landbruget, samt reducerer påvirkningen fra søbunden af tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor) der har hobet sig op i søbunden.  I visse søer kan der endvidere være påvirkning fra regnbetingede udløb. Det er også her forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i region og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne.

Kystvande
For de marine områders vedkommende er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af supplerende indsats der reducerer tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig både om den vandbårne tilførsel af næringsstoffer og særligt for det åbne Sydfynske Øhavs vedkommende også kvælstoftilførslen fra atmosfæren. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. I Det Sydfynske Øhav er foranstaltninger der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige stoffer også væsentlig for at sikre målopfyldelsen.
Hertil kommer eventuelt foranstaltninger der reducerer den direkte påvirkning af dyr og planter, fra fiskeri, muslingefiskeri, inddæmning, klapning, sejlads, oprensning af sejlrender, råstofindvinding mv.

Grundvand
Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter foranstaltninger som sikrer at påvirkningen fra nitratudvaskningen fra markerne reduceres, at påvirkning fra brug af sprøjtegifte forhindres, samt at påvirkningen fra udsivning af forurenende stoffer fra gamle industrigrunde m.v. minimeres. Der kan også være tale om foranstaltninger til at reducere påvirkningen fra indtrængende saltvand og andre forurenende stoffer som følge af for stor vandindvinding.
Der vil eventuelt også nogle steder være behov for at gennemføre foranstaltninger for at hindre en overudnyttelse af grundvandsreserven og en eventuel grundvandssænkning i vådområder.

Vådområder (enge og moser)
Indsatsen i forhold til vådområder skal koordineres med Natura 2000-planlægningen. Ved at etablere nye vådområder og genskabe gode hydrologiske forhold i de eksisterende vådområder kan tilstanden i de tilstødende søer, vandløb og havområder blive forbedret. Samtidig vil en sådan indsats også øge naturarealet og sikre mere sammenhængende naturområder hvilket er en vigtig forudsætning for at standse nedgangen i den biologiske mangfoldighed (biodiversiteten) og skabe gode tilstande for naturtyper, plante- og dyrearter (gunstig bevaringsstatus) i Natura 2000-områderne. Yderligere er der behov for at gennemføre foranstaltninger, der reducerer tilførslen af næringsstoffer og sprøjtegifte fra jordbruget og øger afgræsningen af naturarealerne. En sådan indsats vil ligeledes være til gavn for både vand- og vådområder.

Til toppen