1.13 Odense Fjord

Resume af Basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

Vanddistrikt Jylland og Fyn

Basisanalyser
Fyns Amts Basisanalyser (pdf-format) 106MB

Ordbog
Forklarer fagudtryk
Ordbog

Mere information
Resumé af basisanalyser for naturområderne:
107 Fyns Hoved mm.
108 Æbelø mm.
110 Odense Fjord
113 Urup Dam mm.
114 Odense Å mm.
119 Storelung
120 Brahetrolleborg mm.
121 Arreskov Sø
122 Store Øresø mm.

Indledning

EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst "god tilstand". I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, "Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006".
Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum "god tilstand" i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Odense Fjord med Gabet. Foto: Nils T. Daell Kristensen.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.
Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.
Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.
Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse herunder en ny risikovurdering. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder.
Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Odense Fjord sammenfatter resultaterne fra en eller flere amtslige basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.
De oprindelige basisanalyser kan ses på www.ode.mim .
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnit 7.

Til toppen

Områdebeskrivelse

Hovedopland Odense Fjord er på knapt 1200 km2 og dækker mere end 1/3 af Fyns areal. Området strækker sig helt fra Svanninge Bakker i syd til Munkebo og Otterup i den nordlige del af oplandet, mens byerne Tommerup og Søndersø afgrænser oplandet mod vest og Ringe og Langeskov mod øst (figur 1).

Figur 1. Hovedopland Odense Fjord.

Kystvandene i området omfatter Odense Fjord og det åbne nordlige Bælthav, der strækker sig fra Æbelø i vest til Fyns Hoved i øst, samt en række mindre kystlaguner. Odense Å, som udspringer ved Fyns største sø Arreskov Sø, er det største vandløb, der afvander til fjorden.
Landskabet er domineret af moræneflader dækket af moræneler med smeltevandsdalen, Odense ådal, som et markant landskabselement i oplandet. Kun få steder i den sydlige halvdel af oplandet når terrænet højder over 100 m. Lerjord er sammen med sandblandet ler dominerende jordtyper. Omkring Odense Fjord ses store inddæmmede arealer.
Arealanvendelsen i oplandet er ligesom i resten af landet domineret af landbrug.  Landbrugsjord udgør således 65 % af oplandet. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør 6 %. Derudover udgør byområder 13 % og skov 11 % af oplandet. Bortset fra andelen af byområder, som i Hovedopland Odense Fjord er dobbelt så stort som landsgennemsnittet, svarer arealklasserne i oplandet stort set til landsgennemsnittet.
Der bor knap 250.000 indbyggere i oplandet, heraf langt de fleste (ca. 180.000) i Odense, som er landets tredje største by. Befolkningstætheden er gennemsnitligt 205 indbyggere/km ² , hvilket er næsten det dobbelte af gennemsnittet for hele Danmark. Knapt 10 % af befolkningen bor i det åbne land (i ca. 8500 beboelsesejendomme) uden for bymæssig bebyggelse og kloakerede områder. Kommunerne Odense, Kerteminde, Nordfyn, Fåborg-Midtfyn, Nyborg, Svendborg og Assens bidrager med større eller mindre arealer til oplandet.
Husdyrtætheden i oplandet er gennemsnitligt 0,9 dyreenheder <link til ordforklaring> pr. hektar landbrugsjord, svarende til landsgennemsnittet. Husdyrproduktionen i oplandet (i alt 72.000 dyreenheder) er fordelt på 63 % svin, 33 % kvæg og 4 % anden husdyrproduktion. Der har været en stigning i den samlede husdyrproduktion de senere år, hvor svineproduktionen er steget markant samtidig med, at der er sket et fald indenfor kvægsektoren. Karakteristisk for området er desuden landets største tæthed af gartnerier.

Til toppen

Påvirkninger

Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.
De mest betydende forurenende stoffer i Hovedopland Odense Fjord er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere), samt udsivning fra gamle lossepladser og forurenende grunde.

Næringsstoffer
Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 2 sker godt 70 % af afstrømningen fra Odense Fjord oplandet som diffus udledning fra landbrugsarealer, mens punktkilder udgør en langt mindre del (12 %). Også når man ser på kvælstoftilførslen fra luften er landbruget den dominerende kilde.
For fosfor er kildefordelingen anderledes (figur 2). Godt 40 % af den nuværende fosforafstrømning fra oplandet skyldes spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, regnvandsudløb og kommunale renseanlæg. Bidraget fra landbrugsarealer udgør ca. en tredjedel af fosforafstrømningen.
Desuden kan opdræt og fodring af ænder i søer i visse tilfælde medvirke til en betydende tilførsel af næringsstoffer, særligt fosfor, til især mindre søer.

Figur 2. Kvælstof- og fosforafstrømningen fra Hovedopland Odense Fjord fordelt på kilder (%).

Siden begyndelsen af 1980'erne er kvælstofafstrømningen reduceret med omkring 30-35 % og fosforafstrømningen med ca. 80 %. For kvælstof skyldes dette en forbedret spildevandsrensning og et fald i udledningen fra landbrugsarealer som følge af vandmiljøindsatsen. For fosfor skyldes faldet, at spildevandet i dag renses langt bedre end tidligere.
I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget ifølge Vandmiljøplan III at bidrage til en yderligere reduktion i kvælstof-udledningen til vandområderne i Hovedopland Odense Fjord, og overskudstilførslen af fosfor til markerne forventes halveret.

Organisk stof
Punktkilder er de mest betydende bidrag til påvirkningen af vandområderne med iltforbrugende organisk stof. Bidraget kommer især fra knapt 700 regnbetingede udløb i byområder og ca. 8500 spredte bebyggelser i oplandet.
Udledninger fra punktkilder af blandt andet organisk stof og næringsstoffer er i dag reduceret væsentligt i forhold til sidst i 1980´erne. Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlig renseanlæg. I Hovedopland Odense Fjord er der 32 større renseanlæg. På de største af disse er rensningen i dag så god, at der ikke kan forventes en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer. Ejby Mølle Renseanlæg i Odense behandler næsten ¾ af det spildevand, der ledes til offentlig kloak i oplandet.
Regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder  forventes at blive reduceret væsentligt. I bl.a. Odense Kommune er der fastlagt en række tiltag, primært etablering af bassiner, der vil nedbringe udledningen fra de regnbetingede udløb betydeligt. Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes ligeledes at blive reduceret i de kommende år som følge af forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Miljøfarlige stoffer
Fra aktiviteter i området tilføres vandområderne miljøfarlige stoffer, bl.a. fra anvendelsen af disse stoffer i husholdninger, industri og landbrug. Undersøgelser i Odense Å har f.eks. vist forhøjede koncentrationer af miljøfarlige stoffer i vandløbsbunden neden for regnbetingede spildevandsudløb i Odense by.
Høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer i Odense Fjord skyldes spildevandsudledninger i oplandet, skibstrafikken på fjorden samt direkte udledninger/tilførsel fra virksomheder ved Odense Kanal, Lindø-Terminalen og udsivning fra den tidligere losseplads Stige Ø. I 2006 er der dog etableret et afvandingssystem på den tidligere losseplads for at begrænse udsivningen til fjorden.
Miljøfarlige stoffer kan også stamme fra gamle, forurenede industrigrunde. De forurenede grunde er steder hvor der har ligget et renseri, en tankstation eller lignende, og grundene findes ofte i byområder. De miljøfarlige stoffer kan sive ned i grundvandet eller ud til vandløb og hav. Der er typisk tale om klorerede opløsningsmidler, tjærestoffer og olie.

Fysisk påvirkning mv.
Der er gennem tiderne etableret opstemninger i vandløbene for at udnytte vandkraften og dække tidligere tiders behov for vanding af enge. Disse opstemninger virker som spærringer for fiskenes naturlige vandring i vandløbene, og i de seneste årtier, er der da også blevet fjernet en del af disse. Især i de mindre vandløb er der dog fortsat en række spærringer.
En stor del af vandløbene i oplandet er reguleret, især for at sikre behovet for dyrkningsarealer i ådalene. Mindst 25 % af vandløbene er rørlagt, og 60 % af de tilbageværende åbne vandløb vurderes at være reguleret i form af udretning, uddybning m.v. Når vandløbene vedligeholdes for at sikre evne til at aflede vand, medfører det i mange vandløb ustabile forhold til skade for plante- og dyrelivet. Desuden mindskes vandløbenes evne til selvrensning.
I løbet af de seneste 50-100 år er mindst halvdelen af det dyrkede areal i Odense Fjords opland blevet drænet for at sikre afvanding af landbrugsjord. Med dræningen sker der også en afvanding af vådområder.
Næsten tre fjerdedele af de større enge/mose-områder er forsvundet i løbet af de sidste 100 år. I ådalene er en stor del af de tidligere enge/mosearealer således gjort dyrkbare ved vandløbsregulering og løbende vandløbsvedligeholdelse.
Tilsvarende er der sket en markant reduktion i antallet af søer og vandhuller. Siden slutningen af 1800-tallet er der afvandet 12 større søer i Odense Fjords opland. Siden 1770'erne er det vanddækkede areal af Odense Fjord formindsket med ca. 30 %, og den tidligere fjordbund er omdannet til landbrugsjord ved inddæmning og dræning.
Alt i alt har årtiers indsats med dræning, afvanding af vådområder samt inddæmning betydet, at den naturlige selvrensningsevne i Odense Fjord og opland er reduceret betydeligt.
Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer i de kommende år, samtidig med at naturindholdet bliver større.
Andre betydende påvirkninger af vandområderne omfatter vandindvinding, sejlads og fiskeri, klapning, sandsugning samt oprensning og uddybning af sejlrender.

Til toppen

Beskyttede områder

Nogle områder i Hovedopland Odense Fjord er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser.

Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000 områder omfatter EU-Habitatområder, EF-Fuglebekyttelsesområder og Ramsarområder. I oplandet findes 9 habitatområder: Æbelø med omgivende havområder , Odense Fjord , Arreskov Sø med omgivende moser , søer og skove omkring Brahetrolleborg , Odense Å , Fyns Hoved med tilstødende havområder , Urup Dam mm. , Storelung og Store Øresø mm. < link til kort >. For hvert område er der lavet et resume af Natura 2000-basisanalysen.
Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter. De 4 førstnævnte områder er desuden udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområder med henblik på at beskytte udvalgte fuglearter.
Natura 2000 områderne har et samlet areal på ca. 16.000 ha, hvoraf godt 60 % udgøres af havområder.
Andre internationale beskyttelsesområder er drikkevandsforekomster og skaldyrsvande i havet. Drikkevandsforekomsterne er områder med vand, hvor der indvindes mere end 10 m3 vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer, samt de forekomster af vand som det er hensigten at anvende hertil. Drikkevandsforekomsternes antal udgør 93 % af grundvandsforekomsterne i området. Skaldyrsvande findes ud for kysten ved Æbelø til Enebærodde og videre op til Fyns Hoved samt i den ydre del af Odense Fjord. Kysten fra Agernæs til Enebærodde, og videre langs Hindsholm til Fyns Hoved er udpeget som badevand.
Endelig er hele landet udpeget som næringsstoffølsomt område efter EU's Nitratdirektiv.

Nationalt beskyttede områder
De våde naturtyper moser, ferske enge og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at deres tilstand ikke må ændres.  Disse beskyttede områder udgør i alt 5 % af oplandet, og de beskyttede vandløb har en samlet længde på 755 km.
Inden for Hovedopland Odense Fjord findes desuden store fredede arealer, hvoraf de største er Odense Ådal, Arreskov Sø, Nørresø-Brændegård Sø, området ved Æbelø og ved Enebærodde. De fredede områder udgør ca. 2 % af oplandet.
Vildtreservater findes ved Arreskov Sø, omkring Æbelø og i hele Odense Fjord, samt Mejlø ved Hindsholm.

Regionalt beskyttede naturområder
I Fyns Amts Regionplan 2005- er der udpeget særlige biologiske interesseområder, og der er opstillet målsætninger for havområder, søer og vandløb samt naturtyper på land. Regionplanen er nu blevet ophøjet til landsplandirektiv som følge af kommunalreformen.

Til toppen

Overfladevand og grundvandsforekomster

Vandløb
Oplandet indeholder godt 1100 km vandløb, hvoraf det største er den knapt 60 km lange Odense Å. De fleste vandløb er dog små, men samtidig en meget vigtig del af det samlede net af vandløb. De "naturlige" vandløb er inddelt i 3 typer efter størrelse < link til kort >, hvortil kommer kunstige vandløb (tabel 2). Nettet af vandløb er inddelt i 314 økologisk set ensartede "områder" af 1-19 km's længde. Nogle af disse områder er indtil videre identificeret som stærkt modificerede. Det betyder, at de fx er opstemmede, undertiden rørlagte i hele deres forløb, eller på anden måde stærkt regulerede < link til kort > .

Tabel 2
Oversigt over fordelingen af vandløb efter størrelse i oplandet.

Traunskov-afløbet, som løber til Lange Sø er et lille vandløb, som tilhører type 1. Foto: Frank Gert Larsen.

Odense Å er her ureguleret og tilhører type 3 - store vandløb. Foto: Frank Gert Larsen.

Søer
I oplandet findes knap 3000 søer og vandhuller (over 100 m ² ). De fleste er meget små, og kun 14 af dem er større end 5 ha. Til sammen dækker de et areal på ca. 11 km ² - eller 1 % af oplandet. I alt 17 søer er med i basisanalysen, da de er særskilt målsat eller har et areal større end 5 ha, men de øvrige skal også have en god miljøtilstand.
De fleste større søer er naturlige. Dog er Brahetrolleborg Slotssø ved Korinth dannet ved opstemning af Silke Å (og derfor foreløbigt identificeret som et stærkt modificeret vandområde). Endvidere er 6 søer opstået ved grus- eller tørvegravning, og er således kunstige. De behandles dog på lige fod med naturlige søer, da de kan opnå en lige så god miljøtilstand som disse.

Sortesø repræsenterer en sjælden naturtype på Fyn, den brunvandede og kalkfattige sø. Foto: Kjeld Sandby Hansen.

Nr. Søby Sø tilhører den almindeligste søtype i oplandet, idet den er kalkrig, klarvandet (dvs. ikke brunvandet), fersk og lavvandet. Foto: Kjeld Sandby Hansen. 

Søerne er inddelt i typer efter indhold af kalk, farve, saltholdighed og dybde < link til kort >. Ud af de 17 søer i basisanalysen er 14 af den kalkrige, klarvandede, ferske og lavvandede type (f.eks. Arreskov Sø), mens der af den tilsvarende dybe søtype kun findes to grusgravssøer. Sortesø er oplandets eneste repræsentant for den brunvandede søtype.

Siden 1800-tallet er flere søer i oplandet blevet afvandet. 11 af dem er identificeret som stærkt modificerede områder < link til kort >, men en af dem (Ringe Sø) er siden gendannet ved naturgenopretning.

Vådområder

Ferske enge er fugtige naturområder, der typisk udnyttes til græsning eller høslet. Engene ved Urup Dam er meget artsrige, hvorimod nogle "kulturenge" er både drænede og gødskede med ganske få plantearter. Foto: Erik Vinther.

Ved Tarup-Davinde øst for Odense når grundvandet til overfladen i grusgravene. I skrænterne kan man se, hvordan et grundvandsmagasin af sand ser ud. Foto: Gunnar Larsen.

Kystlagunen Lillestrand ved Hindsholm med mange øer og halvøer. Helt til venstre ses halvøen Langø, der afgrænser Lillestrand mod det nordlige Bælthav i vest. Foto: Jørn Munk Andersen.

Vådområder omfatter moser, fersk enge og strandenge, der er afhængige af tilførsel af overflade-, grund- eller regnvand.

Der findes i oplandet i alt 2386 ha moser, 1930 ha ferske enge og 894 ha strandenge fordelt på knapt 2200 lokaliteter. Moserne omfatter bl.a. Fyns to eneste højmoser (Storelung og Nybo Mose), samt det store og veludviklede rigkær (en naturligt næringsrig mose), Urup Dam. Ved bunden af Enebærodde og på østsiden af Stige Ø findes desuden strandenge, som er upåvirkede af afvanding.

Grundvand
I Hovedopland Odense Fjord er der 13 grundvandsforekomster, som dækker 91 % af arealet. De fordeler sig på 1 terrænnært og 12 dybereliggende såkaldte regionale forekomster i tre forskellige dybder. Der findes ingen dybe forekomster.

I de fleste terrænnære og regionale forekomster strømmer grundvandet i lag af smeltevandssand fra istiderne, og de har alle kontakt til overfladevand. Forekomsterne, bortset fra de dybeste, er overvejende dårligt eller slet ikke beskyttet mod forurening, fordi de har mindre end 15 meter lerdække over sig.

I en regional forekomst strømmer grundvandet i den opsprækkede kalk i undergrunden.

Også denne forekomst er stedvist dårligt beskyttet mod forurening, hvor dæklaget kun består af sand, som forureningen let kan sive igennem.

Kystvande
Området omfatter det åbne, nordlige Bælthav mellem Æbelø og Fyns Hoved, Odense Fjord - som naturligt opdeles i en indre del, Seden Strand, og en ydre del - samt de mindre, lavvandede områder Dalby Bugt og kystlagunerne Nærå Strand, Lillestrand og Fællesstrand.

De åbne kystvande omkring Fyn ligger centralt i overgangen mellem det salte Skagerrak og den ferske Østersø. I det op til 25 m dybe nordlige Bælthavsområde er vandmasserne derfor lagdelt med et relativt ferskt overfladelag og et salt bundlag.
De åbne kystvande er inddelt i typer efter bl.a. dybde og saltholdighed, mens fjorde, bugter, laguner, m.v. er inddelt efter saltholdighed, lagdelingsgrad og "følsomhed" over for ferskvandsafstrømning < link til kort >.
Saltholdigheden i det nordlige Bælthavs øvre vandmasser karakteriserer også Dalby Bugt, Lillestrand og Fællesstrand, fordi disse har en betydelig vandudveksling med det nordlige Bælthavsområde og en ikke særlig stor ferskvandstilledning. Derimod er Nærå Strand mindre salt.
Odense Fjord har både en stor ferskvandstilførsel, primært fra Odense Å, og en stor vandudveksling med det tilstødende nordlige Bælthavsområde, og derfor en meget varierende saltholdighed ud gennem fjorden.
I Odense Fjord og det nordlige Bælthavs-område er der foreløbigt identificeret flere typer af stærkt modificerede vandområder. Det drejer sig om kanaler, sejlrender, fysiske-tekniske anlæg (værft), havne, broer, klappladser hvor opgravet havbund dumpes, samt inddæmmede arealer (der nu er land)<l ink til kort >.

Til toppen

Risikoanalyse

Risikoanalysen kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Vandløb
Hovedopland Odense Fjord indeholder bl.a. Ringe Å-, Lunde Å-, Odense Å-, Stavis Å-, Vejrup Å-, Krags Å- og Geels Å-systemerne. Karakteristisk for den nordlige del af oplandet er også de store inddæmmede områder, hvor der er etableret kunstige vandløb (kanaler til bortledning af vand), f. eks. ved Fjordmarken, Lumby Inddæmmede Strand, Kærby Fed og Munkebo. Store dele af Fyns største og mest markante vandløbssystem, Odense Å med tilløb, er Natura-2000 område, da det rummer specielle arter og naturtyper (link til Natura-2000 basisanalyse-resuméer øverst på siden).
Risikoanalysen har vist, at mere end 90 % af vandløbene i oplandet ikke når at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag besluttede tiltag. Det er her forudsat, at der i god tid inden 2015 er gennemført den hidtil planlagte rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse og regnvandsudløb i oplandet. Årsagen til, at målet ikke nås, er dårlige fysiske forhold (87 %), og for visse især mindre vandløb også en fortsat tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (42 %) < link til kort >.  De fysiske forstyrrelser omfatter især en intensiv vandløbsvedligeholdelse og forskellige former for regulering, herunder rørlægning og etablering af spærringer for dyrenes frie vandringer i vandløbene.
For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er rent, at der ikke er spærringer, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt. Hvor tilstanden er god, vil man som besøgende kunne se, at det strømmende vand er klart og bunden er varieret, ligesom man kan glæde sig over mange forskellige planter og dyr både i og langs vandløbet.
Risikoanalysen viser, at kun meget få vandløb vil opnå denne gode tilstand, hvis ikke der sættes yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og nogle steder også af vandkvaliteten.

Ureguleret vandløb med høj fysisk kvalitet. Foto: Frank Gert Larsen.

Vandløb påvirket af regulering og vandløbsvedligeholdelse. Foto: Frank Gert Larsen.

Langesø omkranset af skov og med Langesø Slot i baggrunden. Søen er grøn af alger hver sommer, selvom tilstanden er forbedret de senere år. Foto Jan Kofoed Winther.

Søer
Oplandet til Odense Fjord indeholder nogle af de mest værdifulde søer på Fyn. I området øst for Svanninge Bakker ligger 3 af Fyns største søer, Arreskov Sø, Brændegård Sø og Nørresø, men også mindre søer som Store Øresø og den lille brunvandede Sortesø. Alle disse søer ligger i Natura-2000 områder, og nyder derfor international beskyttelse på grund af deres naturværdier. Af andre søer kan nævnes Langesø, som mange mennesker har besøgt, samt mindre kendte søer som Dallund Sø, Fjellerup Sø, Nr. Søby Sø og Søbo Sø. Efter grusgravning i bl.a. Tarup-Davinde området, er der endvidere opstået nogle smukke grusgravssøer, som typisk har forholdsvis rent vand, og derfor er værdifulde.
Risikoanalysen har vist, at 15 af de 17 søer i basisanalysen er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Disse søer har typisk store algemængder om sommeren og manglende eller sparsom vegetation af undervandsplanter. Årsagen er for stor tilførsel af næringsstoffer - især fra landbrugsdrift - og intern belastning < link til kort >. Desuden tilføres enkelte søer næringsstoffer og evt. miljøfarlige stoffer fra regnbetingede udledninger eller næringsstoffer fra opdræt af ænder.

Til venstreArreskov Sø - algesuppe eller undervandsplanter?
Til venstre søen i 2000 under en kraftig opblomstring af blågrønalger. Til højre en situation fra 1997, hvor tilførslen af næringsstoffer var lav, søen var klarvandet og undervandsplanter bredte sig på bunden. Fotos: Kjeld Sandby Hansen.

Det er forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har gennemført den planlagte rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne. Den interne belastning skyldes, at tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor) har hobet sig op i søbunden, hvorfra de kan frigives til vandet mange år efter, at tilførslerne er ophørt. Enkelte søer får endvidere tilført næringsstoffer fra regnvandsudløb eller andeopdræt.
De to søer, der forventes at opfylde målet, er begge grusgravssøer i Tarup-Davinde området. Disse får hovedsageligt vand fra grundvandet, der er mere rent end overfladevand.
Ved opfyldelse af miljømålet vil en sø fremstå som klarvandet, med ringe forekomst af alger og en udbredt vegetation af undervandsplanter. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr, fisk og fugle i og ved søen. Som besøgende vil man kunne se ned i det klare vand og evt. opleve noget af livet under vandoverfladen.
Risikoanalysen viser altså, at 15 søer er i risiko for ikke at opnå denne tilstand, hvis ikke der sættes yderligere ind overfor tilførslen af næringsstoffer - specielt fosfor. Og i de fleste tilfælde er tilførslen landbrugsområder i fokus, men også tilførsel fra regnvandsudløb og andeopdræt kan spille ind.

Vandhul med omgivende græsset fersk eng og overdrev. Vandhullet er lavvandet og rent og ynglested for flere arter af padder, men vandhullet kan kun opretholdes i kraft af græsningen. Foto: Birgit Bjerre-Laursen.

Vådområder
Siden 1940`erne er der sket en markant reduktion (70 %) af arealet af moser, ferske enge og strandenge, og i dag udgør den våde natur kun ca. 5 % af oplandets areal. Denne udvikling har medført, at de store sammenhængende naturområder i dag er blevet meget mindre og ligger isolerede fra hinanden adskilt af især agerjord. Godt halvdelen af lokaliteterne er således mindre end 1 ha. Små og isolerede naturområder kan ikke opretholde det samme plante- og dyreliv som store sammenhængende naturarealer. Flere plante- og dyrearter er allerede uddøde fra Fyn, og den hidtidige arealreduktion og isolation af naturområderne betyder, at tilknyttede arter også i fremtiden vil uddø, hvis ikke der genskabes meget betydelige naturarealer.
Der er en række trusler imod de resterende våde naturområder. Mere end halvdelen vurderes at være direkte påvirket af dræning eller vandstandssænkning som følge af regulering af tilstødende offentlige vandløb. Desuden ligger størsteparten af kilder, moser og ferske enge i områder, hvor vandindvinding til drikkevand kan have sænket vandstanden. Af 858 ha strandenge er 70 % påvirket af dræning og/eller inddigning.
Tilførsel af gødning, herunder kvælstof, er især et problem for moserne. Tålegrænsen for kvælstoftilførsel fra luften er således overskredet på ca. 90 % af mosearealet. For strandengene er tålegrænsen overskredet på halvdelen af strandengsarealet.
Tilgroning som følge af ophørt afgræsning er et stort problem i de våde naturområder. Selv om der bliver givet tilskud til græsning betyder det, at meget store arealer med mose, strandeng og fersk eng ikke bliver afgræsset og er under tilgroning. Derved ødelægges levestederne for en lang række plante- og dyrearter.
De samme trusler gør sig gældende for moser, strandenge og ferske enge inden for Natura 2000 områderne (link til Natura-2000 basisanalyse-resuméer øverst på siden).
Det er vigtigt at opfatte den våde natur som en integreret del af vandområderne. Ved at genskabe våde naturområder i tilknytning til vandløb, søer og havområder og skabe optimale levesteder for plante- og dyrearter i moser, ferske enge og strandenge kan man både forbedre tilstanden af vandområderne, standse nedgangen i biodiversiteten og medvirke til at skabe en "gunstig bevaringsstatus" for naturtyper og arter i Natura 2000 områderne.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til at vande afgrøder og i industrien. Desuden har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.
Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der kommer ned med regnen, vil der komme til at mangle drikkevand. Desuden vil mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder begrænses, således at deres tilstand påvirkes negativt. Forurening af grundvandet sker overvejende ved at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget samt skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i grundvandet. Der kan også trænge saltvand ind, hvis indvindingen af grundvand er for stor. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på de vand- og vådområder, som tilføres grundvand.
I dag sker der en overudnyttelse i 1 ud af i alt 13 grundvandsforekomster < link til kort >. Det er dog typisk nær selve boringen til et vandværk, at denne overudnyttelse bliver synlig, idet grundvandsstanden her sænkes væsentligt. Det sker især sydvest og nord for Odense, hvor der indvindes store mængder grundvand til byen. Overudnyttelsen får saltvand til at trænge op fra undergrunden, og vandet bliver sårbart over for forurening fra overfladen. Overudnyttelsen påvirker overvejende tilstanden i vand- og vådområder i og langs Odense Ådal.
Der vil formentlig ikke generelt ske en overudnyttelse af grundvandet i oplandet i 2015.  Indvindingen er nemlig faldet fra slutningen af 1980'erne til midten af 1990'erne, hvorefter den har holdt sig på et stabilt niveau. Dette niveau antages at blive holdt, fordi der er stor interesse for at spare på vandet. Der er bl.a. afgifter på vandforbruget, ligesom der foretages reparation af utætte ledninger og anvendes vandsparende apparater i husholdning og industri. Antagelsen forudsætter dog, at der ikke indtræffer mange tørre år i træk, hvor behovet for vanding øges, og grundvandsstanden falder. Der kan dog stadig forekomme lokal overudnyttelse visse steder, f.eks. omkring Odenses store indvindinger.
Den kemiske tilstand af grundvandet er i Hovedopland Odense Fjord især påvirket af pesticider og stoffer fra forurenede grunde, men også nitrat. Store dele af den terrænnære grundvandsforekomst er påvirket af nitrat, og lokalområder indenfor de regionale forekomster er også påvirket. Der er således 12 grundvandsforekomster, der har en dårlig kemisk tilstand < link til kort >.
Vandkvaliteten vil sandsynligvis ikke være nævneværdigt ændret i 2015 i forhold til i dag. Det skyldes, at regnvandet er 5-50 år om at nå ned til de lag, hvor det ligger som grundvand. Da indsatsen for at begrænse og fjerne forurening først er sat ind meget sent, vil virkningen først ses om mange år.
Samlet set er der i alt 12 grundvandsforekomster ud af 13 i Hovedopland Odense Fjord, som forventes at have en dårlig tilstand i 2015.

Kystvande
Hovedopland Odense Fjords kystområde er meget varieret med en større fjord, Odense Fjord, og mindre kystlaguner og bugter foruden det åbne, nordlige Bælthav. Alle kystlagunerne - Nærå Strand, Lillestrand og Fællesstrand, samt dele af både Odense Fjord og det nordlige Bælthavs kyststrækning ligger i Natura 2000 områder. De er derfor under international beskyttelse pga. deres bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (området er f.eks. levested for flere kystfugle) eller specielle naturtyper (f.eks. er kystlaguner vurderet til at være en særlig truet naturtype).

Stenrevet ved Æbeløs nordvest- og nordøstkyst har et relativt rigt dyre- og planteliv. Foto: Michael Bo Rasmussen.

Der tilføres store mængder næringsstoffer til Nærå Strand. Undervandsvegetationen består af bl.a. Ålegræs og Blæretang, men den store tilførsel af næringssalte bevirker, at vegetationen ofte er bevokset med kiselalger. Foto: Nanna Rask.

Risikoanalysen har vist at alle kystområderne er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015 <link til kort >. Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land, og for det åbne nordlige Bælthavs vedkommende, tillige fra atmosfæren. Hertil kommer den direkte påvirkning af dyr og planter fra fiskeri, muslingefiskeri, klapning, sejlads, sejlrendeuddybning, sandsugning m. v. Den manglende målopfyldelse giver sig generelt udslag i store algeopblomstringer og intensive iltsvind i de dybere lagdelte kystvande samt store forekomster af hurtigtvoksende makroalger, såsom Søsalat og trådalger, i fjordene og lagunerne.
I Odense Fjord er tilstedeværelsen og effekter af miljøfarlige stoffer på dyr og planter en yderligere markant faktor, der hindrer målopfyldelsen. Der er således af Fødevarestyrelsen udstedt forbud mod muslingefiskeri i fjorden på grund af forhøjede koncentrationer af organiske tinforbindelser (TBT), der stammer fra skibsmaling; det høje TBT-niveau forårsager f.eks. markante kønsforstyrrelser hos havsnegle og muslinger.
Miljømålene i områdets kystvande er opfyldt når: forekomsten af mikroalger i vandet er så lave, at vandet er klart, og at der derfor kan gro undervandsplanter (f.eks. ålegræs og flerårige makroalger) til stor dybde langs den åbne kyst og i fjorde og laguner; bestanden af bunddyr er rig og alsidig; iltsvind ikke forekommer i fjorde m.v. og er sjældne i dybere lagdelte områder; området er godt fiskevand; samt, hvis betingelserne er til stede, det er et gyde- og opvækstområde for fisk. Endelig skal forekomster af miljøfarlige stoffer til enhver tid være i overensstemmelse med gældende nationale og internationale grænseværdier. Et kystområde i en sådan tilstand vil også komme fuglelivet til gode.
Risikoanalysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel, en yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer samt eventuelt også mindskede fysiske påvirkninger kan miljømålene nås i områdets kystvande.

Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.
Basisanalysen for Odense Fjord området viser, at for at opnå miljømålene i vandområderne skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.
Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne. Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne. Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land.  I tabel 3 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29 stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering < link til kort >.

Tabel 3. Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver jf. miljømålslovens § 29, stk. 2.. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder.

Vandløb
For vandløbene omfatter opgaverne især supplerende foranstaltninger der forbedrer de fysiske forhold (87 % af vandområderne). Der kan dog også være behov for en indsats der yderligere reducerer udledninger af spildevand fra især ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (42 % af vandområderne).
Forbedrede fysiske forhold opnås ved at skabe fri faunapassage ved spærringer i vandløbene og ved at iværksætte foranstaltninger der reducerer påvirkningerne fra den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalene. Påvirkningen fra landbrugsdriften i ådalene er et resultat af dræning, regulering og rørlægning af vandløbene, samt påvirkning fra vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring og oprensning. Der er registreret 258 spærringer i Odense Fjord områdets vandløbssystemer.
Det forudsættes at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i Region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i det åbne land og regnbetingede spildevandsudløb.
Søer
Målopfyldelse i søerne forudsætter supplerende foranstaltninger der reducerer påvirkningen fra tilførsel af fosfor og kvælstof fra især landbruget, samt reducerer påvirkningen fra søbunden af tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor) der har hobet sig op i søbunden. I visse søer kan der endvidere være påvirkning fra regnbetingede udløb eller andeopdræt. Det er også her forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i region og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne.

Marine områder
For de marine områders vedkomne er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af en supplerende indsats, der reducerer tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig både om den vandbårne tilførsel af næringsstoffer og særligt for det åbne nordlige Bælthavs vedkommende også kvælstoftilførslen fra atmosfæren. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. I Odense Fjord er foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige stoffer, også væsentlig for at sikre målopfyldelsen.
Hertil kommer eventuelt foranstaltninger der reducerer den direkte påvirkning af flora og fauna fra fiskeri, muslingefiskeri, klapning, sejlads, sandsugning, sejlrendeuddybning, mv.

Grundvand
Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter foranstaltninger som sikrer at påvirkningen fra nitratudvaskningen fra markerne reduceres, at påvirkning fra brug af sprøjtegifte forhindres, samt at påvirkningen fra udsivning af forurenende stoffer fra gamle industrigrunde m.v. minimeres. Der kan også være tale om foranstaltninger til at reducere påvirkningen fra indtrængende saltvand og andre forurenende stoffer som følge af for stor vandindvinding.
Der vil eventuelt også nogen steder være behov for at gennemføre foranstaltninger for at hindre en overudnyttelse af grundvandsreserven og en eventuel grundvandssænkning i vådområder.

Vådområder (enge og moser)
Indsatsen i forhold til vådområder skal koordineres i forhold til Habitatdirektivet (NATURA 2000 planlægningen) med henblik at opnå synergieffekter.
Vådområdeindsatsen skal modvirke tidernes påvirkning i form af arealreduktion og fragmentering, hvilket indebærer en forøgelse af arealet samt sikring af mere sammenhængende naturområder. Endvidere skal der iværksættes foranstaltninger som sikrer en naturlige hydrologi i områderne og modvirker påvirkningerne fra dræning, landvinding og vandindvinding. Desuden er der behov for at gennemføre foranstaltninger der reducerer påvirkninger med næringsstoffer og sprøjtegifte fra især landbrugsdrift og behov for at hindre påvirkning fra tilgroning af arealerne som følge af manglende naturlig afgræsning.

Til toppen