Lillebælt

Hovedopland 1.11 i vanddistrikt Jylland og Fyn

Resume af Basisanalysen
samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

Basisanalyser
Vejle Amts basisanalyse del I (pdf)
Vejle Amts basisanalyse del 2 (pdf)
Sønderjyllands amts basisanalyse del 1 (pdf)
Sønderjyllands amts basisanalyse del 2 (pdf)

Ordbog
Forklarer fagudtryk

Ordbog

Mere information
Lillebælt-jyllandssiden resume (pdf)

Indledning

EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst "god tilstand". I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, "Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006".

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum "god tilstand" i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer. Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.
Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.

Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse herunder en ny risikovurdering. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder.

Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Lillebælt (Jyllandssiden) sammenfatter resultaterne fra Sønderjyllands og Vejle amters basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

Fig. 1. Haderslev yderfjord.

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i det sidste afsnit.

Områdebeskrivelse

Det jyske opland til Lillebælt afgrænses mod vest af dem Sydjyske højderyg og strækker sig fra Vejle i nord til Flensborg Fjord i syd (se figur 2). Oplandet består især af de mindre oplande til Vejle, Kolding, Haderslev og Aabenraa fjorde samt Als og oplandet til den nordlige del af Flensborg Fjord.

Landskabet er præget af fjordene og det kuperede terræn. Området består overvejende af yngre morænelandskab, bl.a. i form af randmoræne, dødishuller samt smeltevandsdale. Jordbunden er domineret af kalk- og næringsrige moræneaflejringer.

Figur 2. Lillebælts opland på Jyllandssiden (Hovedopland I, 11).

Til toppen

Påvirkninger

Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.

De mest betydende forurenende stoffer i Lillebælts opland på jyllandssiden er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger, dambrug og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere), samt udsivning fra gamle lossepladser og forurenende grunde.

Næringsstoffer
Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget, mens punktkilder udgør en langt mindre del. Når det drejer sig om påvirkning med fosfor, er der mindre forskel på bidraget fra landbruget og punktkilder.

Siden begyndelsen af 1980'erne er kvælstof- og fosforafstrømningen reduceret. For kvælstof skyldes dette en forbedret spildevandsrensning og et fald i udledningen fra landbrugsarealer som følge af vandmiljøindsatsen. For fosfor skyldes faldet, at spildevandet i dag renses langt bedre end tidligere.

I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget ifølge Vandmiljøplan III at bidrage til en yderligere reduktion i kvælstof- og fosforudledningen til vandområderne i oplandet.

Organisk stof
Punktkilder er de mest betydende bidrag til påvirkningen af vandområderne med iltforbrugende organisk stof. Bidraget kommer især fra spildevands- og regnbetingede udløb i byområder, spredte bebyggelser i oplandet og dambrug.

Fig. 3. Udløbsledning til Nybøl Nor i Flensborg Fjord.

Udledninger fra punktkilder af blandt andet organisk stof og næringsstoffer er i dag reduceret væsentligt i forhold til sidst i 1980´erne. Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlig renseanlæg. Rensningen på de nuværende større offentlige renseanlæg er i dag så god, at der ikke kan forventes en væsentlig yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer.

Regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder forventes at blive reduceret væsentligt.

Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes ligeledes at blive reduceret i de kommende år som følge af forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Miljøfarlige stoffer
Fra aktiviteter i området tilføres vandområderne miljøfarlige stoffer, bl.a. fra anvendelsen af disse stoffer i husholdninger, industri, landbrug og dambrug.

Fysisk påvirkning mv.
Der er gennem tiderne etableret opstemninger i vandløbene for bl.a. at etablere dambrugsdrift eller til at udnytte vandkraften. Disse opstemninger virker som spærringer for fiskenes naturlige vandring i vandløbene.
En stor del af vandløbene i oplandet er reguleret, især for at sikre behovet for dyrkningsarealer. Nogle af vandløbene er rørlagt, og en betydelig del af de tilbageværende åbne vandløb vurderes at være reguleret i form af udretning, uddybning m.v. Når vandløbene vedligeholdes for at sikre evnen til at aflede vand, medfører det i mange vandløb ustabile forhold til skade for plante- og dyrelivet. Desuden mindskes vandløbenes evne til selvrensning.

I løbet af de seneste 50-100 år er en væsentlig del af det dyrkede areal i oplandet blevet drænet for at sikre afvanding af landbrugsjord. Med dræningen sker der også en afvanding af vådområder. Hermed er enge og moseområder forsvundet i løbet af de sidste 100 år. I ådalene er en stor del af de tidligere enge/mosearealer således gjort dyrkbare ved vandløbsregulering og løbende vandløbsvedligeholdelse. Tilsvarende er der sket en reduktion i antallet af søer og vandhuller.

Alt i alt har årtiers indsats med dræning, afvanding af vådområder samt inddæmning betydet, at den naturlige selvrensningsevne i oplandet er reduceret betydeligt.

Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer i de kommende år, samtidig med at naturindholdet bliver større.

Andre betydende påvirkninger af vandområderne omfatter vandindvinding, sejlads og fiskeri, klapning samt oprensning og uddybning af sejlrender.
Til toppen

Beskyttede områder

Nogle områder i oplandet til Lillebælt er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser.

Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000 områder omfatter EU-Habitatområder og EF-Fuglebekyttelsesområder. I oplandet findes 12 habitatområder: Bredgrund; Lilleskov og Troldmose; Augustenborg Skov; Egtved Ådal; Svanemosen; Munkebjerg Strandskov; Højen Bæk; Øvre Grejs Ådal; Pamhule Skov og Stevning Dam; Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov; Skove langs nordsiden af Vejle Fjord; Lillebælt. For hvert område er der lavet et resume af basisanalysen.
Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter. I oplandet findes desuden 7 områder, der er udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområder med henblik på at beskytte udvalgte fuglearter. Nogle Fuglebeskyttelsesområder er sammenfaldende med ovennævnte habitatområder, mens nogle af områderne ligger helt eller delvist uden for habitatområderne.
Endelig er hele landet udpeget som næringsstof følsomt område efter EU's Nitratdirektiv.

Nationalt beskyttede områder
Naturtyper som moser, ferske enge, heder, overdrev og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at deres tilstand ikke må ændres. De udgør i alt 5,7 % af oplandet. De våde naturtyper som søer, moser, enge og strandenge udgør ca. 85 % af de beskyttede arealer i oplandet. Indenfor oplandet findes en række områder, der er omfattet af nationale fredninger af hensyn til landskabelige og naturhistoriske værdier og interesser.

Regionalt beskyttede naturområder
I Ribe Amts, Vejle Amts og Sønderjyllands Amts Regionplaner 2005-2016 er der udpeget større sammenhængende naturområder af national og regional betydning (Naturområdeudpegning). Vejle Amt og Sønderjyllands Amt har endvidere udpeget særligt værdifulde naturområder og økologiske forbindelseslinier. For naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 i det tidligere Ribe Amt er der udarbejdet en naturkvalitetsplan, der udpeger økologiske forbindelseslinier og omfatter en værdisætning og målsætning af alle § 3 lokaliteter. Derudover er der i alle tre regionplaner udpeget lavbundssarealer, der er potentielt egnet som vådområde, samt øvrige lavbundsområder. Der er i regionplanen opstillet målsætninger for havområder, søer og vandløb samt for nogle naturområder på land. Regionplanen er nu blevet ophøjet til landsplandirektiv som følge af kommunalreformen.

Til toppen

Karakterisering af overfladevand og grundvand

Vandløb
Det jyske opland til Lillebælt afvandes af mange mindre vandløb med udløb direkte i havet, samt nogle få større vandløb (Vejle Å og Kolding Å) (Figur 1).

Vandløbene kan inddeles i 3 typer efter størrelse, hvor vandløb af type 1 er de helt små vandløb med bundbredde under 2 m. Vandløb af type 2 er de mellemstore vandløb (2-10 m bundbredde), og type 3 er de store vandløb med bundbredde over 10 m.

Der skelnes mellem "naturlige" vandløb og "kunstige" vandløb, hvor kunstige vandløb er vandløb, der er gravet hvor der fra naturens hånd ikke ville være et vandløb. Dette kan f.eks. være af- og bevandingskanaler, fødekanaler til dambrug, skelgrøfter, digegrave m.m.

Nogle vandløb er ændret så meget i forhold til naturtilstanden, at de identificeres som stærkt modificerede. Dette kan f.eks. være vandløb i havneområder, stærkt regulerede vandløb gennem f.eks. byer, visse rørlagte vandløb, opstemmede vandløb ved bevaringsværdige opstemninger m.m.

Åkjær Å ved Kolding er et typisk ureguleret østvendt vandløb med et smukt varieret forløb. I en stor del af vandløbet er der nu fri passage, og der er vigtige gydepladser for de mange ørreder i Kolding Å. Vandløbet er desuden en af de få lokaliteter for den sjældne og rødlistede fiskeart smerling. Foto Michael Deacon.

Søer
I oplandet findes næsten 10.000 søer og vandhuller over 100 m2. De dækker et samlet areal på ca. 2500 ha, svarende til omkring 1 % af oplandets areal. Langt de fleste søer er små vandhuller uden direkte til- og afløb, og der er kun 38 søer, som er større end 5 ha.

I basisanalysen er der foretaget en karakterisering af i alt 66 søer. Heriblandt har de 61 en specifik miljøkvalitetsmålsætning, hvilket betyder at der efterfølgende er foretaget en risikovurdering af disse søer. Ved karakteriseringen er søerne inddelt i forskellige typer i forhold til dybde, saltholdighed, vandets farve (humusindhold) og indhold af kalk (alkalinitet).

Den mest udbredte søtype er den lavvandede, ferske, kalkrige og ikke-brunvandede sø, som er karakteristisk for et landskab præget af morænebakker og ådale. Denne søtype udgør næsten halvdelen af søerne (32 af 66). Som eksempel på denne søtype kan nævnes Haderslev Dam, som med 272 ha samtidig er den største sø i oplandet. Flere søer i oplandet er ligesom Haderslev Dam oprindelig dannet ved opstemning af vandløbsstrækninger, typisk i forbindelse med gamle mølleopstemninger eller vandkraftværker (f.eks. Donssøerne ved Kolding). Sådanne søer har således karakter af at være stærkt modificerede vandområder.

Engelsholm Sø vest for Vejle tilhører den almindeligste søtype i oplandet: den lavvandede, ferske, kalkrige og ikke-brunvandede sø.

I oplandet er der karakteriseret 21 søer, som i forskelligt omfang er påvirkede af saltvand (brakvandssøer), heriblandt Bankel Sø sydøst for Haderslev. Søen, som er den andenstørste sø i oplandet, har en naturlig oprindelse, hvorimod flere af de andre saltpåvirkede søer er opstået ved inddæmning af marine områder (f.eks. Ketting Nor på Als). Disse søer har derfor også karakter af at være stærkt modificerede vandområder.

Ketting Nor på Als blev tilbage i 1880-tallet adskilt fra Augustenborg Fjord, da man anlagde en dæmning. Vandområdet modtager dog stadig saltvand og er derfor en såkaldt brakvandssø.

Fælles for de fleste søer i oplandet er, at de er forholdsvist lavvandede, og kun fire søer er karakteriseret som den dybe type, hvilket i den henseende betyder, at søens middeldybde er over tre meter (f.eks. Nordborg Sø på Als). I oplandet er der desuden karakteriseret tre søer af den brunvandede type, som typisk er mindre mosehuller. Endelig omfatter karakteriseringen enkelte søer, som inden for de sidste ca. 100 år er blevet fuldstændig afvandet og tørlagt (f.eks. Bundsø på Als). Disse historiske søer er identificeret som stærkt modificerede vandområder. Siden udarbejdelsen af den første basisanalyse er nogle af de afvandede og tørlagte søer dog blevet genskabt ved naturgenopretningsprojekter, heriblandt Mjels Sø på Als.

Vådområder
Vådområder omfatter moser, ferske enge og strandenge, der er afhængige af tilførsel af overflade-, grund- eller regnvand. Hertil kommer visse hedemoser, der er registreret som hede, og overdrev der er trykvandspåvirkede. Der findes i oplandet i alt 3585 ha moser, 4722 ha ferske enge og 1245 ha strandenge. Enge og moser findes primært i forbindelse med områdets mindre vandløb og søer og som spredte småbiotoper i landskabet. Trykvands-påvirkede overdrev findes langs lillebæltskysten f.eks. ved Halk og Ørbyhage, og på øerne Årø og Barsø findes en række mindre strandengsområder. Indenfor disse områder findes habitatområder med kortlagte naturtyper, der på europæisk plan er sjældne, sårbare eller truede.

Grundvand
I oplandet er der 22 grundvandsforekomster, der fordeler sig på 2 terrænnære, 14 regionale og 6 dybe grundvandsforekomster. En grundvandsforekomst kan bestå af et eller flere grundvandsmagasiner.

De terrænnære grundvandsforekomster har direkte kontakt til vandløb, og vandet i disse forekomster strømmer hovedsageligt i smeltevandssand. De regionale grundvandsforekomster har en vis kontakt til vandløb, og grundvandet strømmer her i smeltevandssand, kvarts- og glimmersand. De dybe grundvandsmagasiner er uden kontakt til vandløb. Grundvandet i disse strømmer i kvarts- og glimmersand.

Udgangspunktet for udpegningen er en arealmæssig opdeling efter landskabselementer (dannet under istiderne) og vandløbsoplande. Områder med dybtliggende grundvandsmagasiner er afgrænset efter geologiske formationsgrænser.

De terrænnære og regionale grundvandsforekomster har en varieret grad af beskyttelse. Lerlag kan beskytte grundvandsforekomsterne mod nedsivende kemiske stoffer fra overfladen. De komplicerede geologiske forhold i et morænelandskab gør det umuligt at give en ensartet beskrivelse af grundvandsforekomsternes beskyttelse mod forurening, da den kan variere fra god til ringe. Grundvandsforekomster i smeltevandsdale forventes generelt at være mere sårbare end grundvandsforekomster i morænelandskaber. Beskyttelsen af grundvandet stiger som hovedregel med dybden.

Grundvandsudnyttelsen i oplandet fordeler sig hovedsageligt på indvinding af drikkevand til vandværker og enkeltindvindere samt indvinding til industri og i mindre grad markvanding.

Kystvande
Kystvandene ved den jyske side af oplandet til Lillebælt omfatter Vejle Fjord, Kolding Fjord, Hejlsminde Nor, Haderslev Fjord, Genner Fjord, Åbenrå Fjord, Als Fjord, Als Sund, Augustenborg Fjord, Nybøl Nor og Flensborg Fjord samt åbne områder syd og nord for Lillebæltsbroen ud for fjordene.

Solnedgang over Alssund

Fjorde og nor er inddelt efter saltholdighed, opholdstid, lagdelingsgrad og "følsomhed" over for ferskvandsafstrømning. Fjorde, som kun i mindre grad får tilført frisk vand fra de åbne havområder, er mere følsomme over for tilførsel med forurenende stoffer fra oplandet, end de fjorde som har større kontakt til de åbne havområder.

I fjordene er vandmasserne lagdelt i varierende grad gennem året. Nogle fjorde, f.eks. Flensborg Fjord og Åbenrå Fjord, er lagdelte hele året eller det meste af året, mens andre kun er lagdelt i kortere eller længere perioder af sommeren. I Genner Fjord, Åbenrå Fjord og Flensborg Fjord findes der naturgivne iltsvindsområder.

De åbne områder er bl.a. inddelt efter saltholdighed og vind- og bølgepåvirkning. Også i de åbne områder syd for Lillebæltsbroen er der lagdeling i størstedelen af året. Området nord for Als og området mellem Als og Ærø er begge dybe sedimentationsområder, delvist adskilt af lavvandede banker og stenrev. I områderne nord for Lillebæltsbroen er der ligeledes lagdeling i store dele af året.

Klappladser og havne i alle områder samt sejlrenderne i Vejle og Kolding Fjorde er foreløbigt identificeret som såkaldt stærkt modificerede områder.

Til toppen

Risikoanalyse

Vandløb
De største vandløb i den jyske del af oplandet til Lillebælt er Vejle Å og Kolding Å, som afvander det meste af den nordlige del af oplandet (Figur 1).

Oplandet er bedst karakteriseret som et typisk dansk kuperet morænelandskab med mange små smeltevandsdale og små vandløb. De fleste vandløb har gode faldforhold med fast grus- og stenbund.

Risikovurderingen i den sydlige del af oplandet (det gamle Sønderjyllands Amt) har vist, at mindre end halvdelen af vandløbene vil kunne opfylde miljømålene i 2015. Udledning af organisk stof fra renseanlæg og spredt bebyggelse m.m. er et større problem i denne del af oplandet end den nordlige del.

I den nordlige del af oplandet (det gamle Vejle Amt) indtager dambrugene en central rolle. Her er det vurderet, at spærringer ved dambrugsopstemninger er den direkte årsag til en utilfredsstillende fiskebestand i mange vandløb. Desuden medvirker udledning af næringssalte og miljøfarlige stoffer i form af medicin og hjælpestoffer (kobbersulfat, formalin m.m.) fra dambrugene i, at kun få vandløb kan opfylde alle krav i regionplanerne i 2015.

Dambrugsstemmeværk som resulterer i en total spærring for de fleste fiskearter til trods for den lille fisketrappe i den ene side. Foto Michael Deacon

Foruden de nævnte påvirkninger er udledning af spildevand fra regnbetingede udledninger, rørlægninger af de mindre vandløb, dræninger i oplandet, grødeskæring, kanalisering af vandløbene m.m. medvirkende til at opretholde en forringet vandløbskvalitet.

Risikoanalysen viser, at kun en mindre del af vandløbene lever op til kravet om god miljøkvalitet i 2015.

Søer
Oplandet indeholder mange søer med store naturmæssige værdier. Flere af søerne ligger i Natura 2000 områder og nyder derfor international beskyttelse på grund af deres naturværdier. Som eksempel kan nævnes Bankel Sø sydøst for Haderslev, hvor man som besøgende kan være heldig at se havørnen svæve over vandet. Flere af søerne ligger bynært og har derfor også stor rekreativ betydning som f.eks. Haderslev Dam og Nordborg Sø.

For at opfylde miljømålene skal søerne have klart vand samt et naturligt og varieret dyre- og planteliv. I den klarvandede sø med ringe forekomst af alger er der gode betingelser for en udbredt undervandsvegetation, som igen skaber gode vilkår for smådyr, fisk og fugle i og ved søen. En ren, klarvandet sø vil derfor også have en langt større rekreativ værdi for den besøgende.

Haderslev Dam set fra den sydvestlige ende. Søen er med et areal på 272 ha den største i oplandet. Søen er opstået tilbage i 1300-tallet, da man etablerede en mølledæmning ved Haderslev. Miljøtilstanden har i mange år været utilfredsstillende, og hver sommer er søen grøn af alger.

Resultaterne fra risikoanalysen i oplandet viser, at 50 af de i alt 61 risikovurderede søer, svarende til 82 %, er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Heriblandt er hovedparten af oplandets større søer, bl.a. førnævnte Haderslev Dam. Af det samlede sø-areal i oplandet er 93 % af arealet i risiko for ikke at opnå god miljøtilstand.

Grarup Sø sydøst for Haderslev er hvert år grøn af alger på grund af for stort indhold af næringsstoffet fosfor.

For de fleste af søerne er problemet typisk store algemængder og uklart vand om sommeren og manglende eller sparsom undervandsvegetation. Årsagen til den utilfredsstillende miljøkvalitet er først og fremmest for stor tilførsel af næringsstoffet fosfor. Langt den største fosformængde skyldes afstrømning fra landbrugsarealer. Flere søer lider også af intern fosforbelastning, som skyldes at tidligere tilførsler af fosfor har hobet sig op i søbunden. Herfra kan fosforen frigives til vandet og fastholde søen i en dårlig miljøtilstand, selv mange år efter forureningen er ophørt.

I risikoanalysen er det forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har gennemført den planlagte rensning af spildevand fra ejendomme udenfor kloakerede områder. Spildevand herfra samt fra kommunale renseanlæg spiller dog for de fleste søer en langt mindre rolle end tidligere.

Flere af de mindre søer er truet af udtørring og tilgroning pga. dræning i oplandet. En række søer er desuden truet af andehold og fodring, som medfører at søerne belastes med næringsstoffer så miljøtilstanden forringes. Endelig er udsætning af karper medvirkende årsag til dårlig miljøtilstand i nogle af søerne. Som eksempel kan nævnes den bynære Kolding Slotssø, hvor både andefodring og udsætning af karper bidrager til en utilfredsstillende miljøtilstand.

Kun 18 % af de 61 risikovurderede søer, svarende til 7 % af sø-arealet, forventes at opfylde miljømålene, hvis der ikke først og fremmest sættes yderligere ind overfor tilførslen af fosfor fra landbrugsområder. Heriblandt er Halk Nor, som er en 60 ha stor brakvandssø beliggende i habitatområde. De øvrige søer er alle forholdsvis små søer.

Vådområder
De væsentligste faktorer der via forholdene i søer, vandløb, grundvand og hav har betydning for det fremtidige naturindhold i vores vådområder er fragmentering af naturområder, vandstandsændringer, forhøjet næringsstoftilførsel, og driften af vådområderne. De samme trusler gør sig gældende for moser, strandenge og ferske enge inden for Natura 2000 områderne.

Fragmentering
Siden 1940`erne er der sket en markant reduktion af arealet af moser, ferske enge og strandenge, og i dag udgør den våde natur under 5 % af oplandets areal. Denne udvikling har medført, at de store sammenhængende naturområder i dag er blevet meget mindre og ligger isolerede fra hinanden adskilt af især agerjord. Små og isolerede naturområder kan ikke opretholde det samme plante- og dyreliv som store sammenhængende naturarealer. Arealreduktion og isolation af naturområderne betyder, at tilknyttede arter er i fare for at forsvinde fra områderne, hvis der ikke genskabes nye naturarealer, og dermed spredningskorridorer.

Vandstandsændringer
I løbet af det seneste århundrede, har afvanding betydet en meget kraftig reduktion i arealet af vådområderne. På grund af lovgivningen er yderligere afvanding ikke noget væsentligt problem i dag, men mange afvandede arealer lider fortsat under en lav vandstand. I mange tilfælde har afvandingen accelereret nedbrydningen af tørvelaget, så arealerne kan have "sat sig" betydeligt. Dette forhold bør man ikke mindst være opmærksom på i forbindelse med naturgenopretningsprojekter, hvor man ønsker at genoprette de naturlige hydrologiske forhold, idet vandstandsændringerne kan have betydning for især to faktorer i det semiterrestriske miljø: En høj vandstand kan medføre, at græsningsdriften må ophøre, og i en del tilfælde risikerer man, at et vådområde med en lav næringsstofstatus tilføres næringsrigt vand fra tilstødende vandområder.

Næringsstofbelastning
Næringsstofbelastningen fra landbruget sker både ved afstrømning og ved deposition af luftbåret kvælstof. De fleste værdifulde mosetyper i distriktet tilføres luftbåret kvælstof i mængder, der overstiger naturtypernes tålegrænse. En anden betydningsfuld kvælstof- og fosforkilde er den periodevise oversvømmelser af næringsrigt vand fra tilstødende søer eller vandløb.

Drift af vådområderne
Driften kan påvirke vådområderne på flere måder. Intensiv drift af vådområderne med gødskning og evt. regelmæssig omlægning er helt umiddelbart meget skadeligt for de fleste naturlige plante- og dyrearter. Gennem de seneste årtier er det blevet et voksende problem, at driften af vådområderne helt ophører. Det resulterer i en øget tilgroning. Typisk indvandrer først høje urter og efterhånden springer arealerne i skov. Mange plantearter, der er tilpasset en ekstensiv driftsform, er i stærk tilbagegang i mange af vores vådområder, ligesom tilgroede enge mister værdi for en række fuglearter. Driften af vådområderne er i øvrigt stærkt afhængig af vandstanden, se bemærkninger ovenfor.

Det er vigtigt at opfatte den våde natur som en integreret del af vandområderne. Ved at genskabe våde naturområder i tilknytning til vandløb, søer og havområder og skabe optimale levesteder for plante- og dyrearter i moser, ferske enge og strandenge kan man både forbedre tilstanden af vandområderne, standse nedgangen i biodiversiteten og medvirke til at skabe en "gunstig bevaringsstatus" for naturtyper og arter i Natura 2000 områderne.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til vanding af afgrøder og i industrien. Derudover kan tilførslen af grundvand til søer, vandløb og vådområder have stor betydning. Grundvandets tilstand vurderes på to måder i form af mængden (den kvantitative tilstand) og i form af vandkvaliteten (den kemiske tilstand).

Indvindes der for meget grundvand i forhold til den mængde der tilføres med nedbøren vil dette kunne ses ved faldende afstrømning/vandstand i vandløb, søer, vådområder samt i grundvandsmagasinerne. Der vil i dette tilfælde være tale om en overudnyttelse af grundvandsressourcen.

Forurening af grundvandet ses bl.a. ved forhøjet indhold af nitrat, indhold af sprøjterester og andre skadelige komponenter (miljøfarlige stoffer). Større oppumpninger af grundvand fra havnære, dybereliggende eller marine sedimenter kan endvidere betyde, at der trækkes saltvand ind. En dårlig grundvandskvalitet kan få indflydelse på vandløb, søer og vådområders vandkvalitet samt gøre grundvandet uegnet som drikkevand.

Risikoanalysen, som indeholder en vurdering af hvorvidt grundvandsforekomsterne kan opnå god tilstand både kemisk og kvantitativt inden den 22. december 2015, er udarbejdet på baggrund af Sønderjylland og Vejle Amters regionplaner. Kriterierne, der er lagt til grund for risikoanalyserne, kan derfor som udgangspunkt godt være forskellige.

Der sker en overudnyttelse af grundvand i 2 af oplandets i alt 22 grundvandsforekomster. Det betyder, at disse grundvandsforekomster ikke forventes at opnå god kvantitativ tilstand inden den 22. december 2015. Grundvandsforekomsterne er begge dybe uden kontakt til vandløb.
Grundvandets vandkvalitet (den kemiske tilstand) er hovedsageligt påvirket af nitrat, sprøjterester samt andre i grundvandet uønskede kemiske forbindelser (miljøfarlige stoffer). Der forekommer en ringe kemisk tilstand i i alt 2 af 22 grundvandsforekomster. Disse to grundvandsforekomster, som begge er terrænnære, forventes ikke at kunne opnå god kemisk tilstand inden den 22. december 2015.

Kystvande
De kystvande, der hører til oplandet, består dels af en række fjorde og nor samt åbne områder i Lillebælt nord og syd for Lillebæltsbroen.

Risikoanalysen har vist, at kystvandene i oplandet er i risiko for ikke at kunne nå miljømålene i 2015. Årsagen hertil er først og fremmest, at det vurderes, at næringsstoftilførslen fra land ikke vil blive reduceret tilstrækkeligt. Fra den sydlige og østlige del af Sønderjylland er der tillige en høj tilførsel af kvælstof fra atmosfæren, hvoraf hovedparten stammer fra afdampning fra husdyrproduktionen. Endvidere vurderes det, at tilførslen af miljøfarlige stoffer fra bl.a. skibsfart, husholdninger og erhverv ikke vil blive reduceret tilstrækkeligt. Hertil kan komme direkte påvirkninger af dyre- og planteliv som følge af bl.a. muslingefiskeri, råstofindvinding og klapning.

Den manglende målopfyldelse som følge af næringsstoftilførslen giver sig udtryk ved, at der fortsat vil kunne optræde masseforekomster af makroalger (f.eks. søsalat), masseopblomstringer af planktonalger og deraf følgende omfattende og langvarige iltsvind i de lagdelte kystvande samt ved en lav dybdegrænse for ålegræs. Dybdegrænsen for ålegræs har tidligere været op til 17 m i de åbne områder ud for Flensborg Fjord, men er nu mindre end 6 m. Ålegræsset er præget af voldsomme overvoksninger af alger, der nedsætter ålegræssets vækst og overlevelse.

Opskyl af døde torsk på Nordals efter iltsvind.

Endvidere er blåmuslingers indhold af nogle miljøfarlige stoffer så høje, at vejledende internationale grænseværdier overskrides og biologiske effekter sandsynligvis vil forekomme. Der er påvist kønsforstyrrelser, som skyldes påvirkning af TBT fra skibsmaling, hos strandsnegle i Flensborg og Åbenrå fjorde.

Risikoanalysen viser således, at opfyldelse af miljømålene i kystvandene er betinget af en lavere tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer samt eventuelt mindskede fysiske påvirkninger.
Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.

Basisanalysen for Lillebælt (jyllandssiden) viser, at for at opnå miljømålene i vandområderne skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.

Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne. Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne. Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land. I tabel 2 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29 stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering.

Tabel 2. Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, jf. miljømålslovens § 29, stk. 2. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder.

Vandløb
For vandløbene omfatter opgaverne især supplerende foranstaltninger, der forbedrer de fysiske forhold. Der kan dog også være behov for en indsats, der yderligere reducerer udledninger af spildevand fra især ukloakerede ejendomme i det åbne land, renseanlæg, regnvandsudløb og dambrug.

Forbedrede fysiske forhold opnås ved at skabe fri faunapassage ved spærringer i vandløbene og ved at iværksætte foranstaltninger, der reducerer påvirkningerne fra den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalene - bl.a. ved vandløbsrestaureringer. Påvirkningerne fra landbrugsdriften i ådalene er et resultat af dræning, regulering og rørlægning af vandløbene, samt påvirkning fra vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring og oprensning.

Velfungerende faunapassage ved nedlagt dambrug.

Det forudsættes, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i Region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i det åbne land og regnbetingede spildevandsudløb.

Søer
Målopfyldelse i søerne forudsætter supplerende foranstaltninger der reducerer påvirkningen fra tilførsel af næringsstoffer, navnlig fosfor, fra især landbruget, samt reducerer påvirkningen fra søbunden af tidligere tilførsler af fosfor, der har hobet sig op i søbunden (sørestaurering). Det er også her forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne.

Marine områder
For kystvandenes vedkommende er målopfyldelse betinget af en indsats, der reducerer tilførslen af næringsstoffer, især fra landbruget. Reduktion af tilførslen af miljøfarlige stoffer er også nødvendig for at sikre målopfyldelse. Hertil kan eventuelt komme foranstaltninger, der reducerer de direkte fysiske påvirkninger af fauna og flora.

Grundvand
Der er samlet set 4 af i alt 22 grundvandsforekomster, som har dårlig tilstand, og hvor målet om god tilstand ikke forventes opnået inden den 22. december 2015. Skal god tilstand opnås mht. de kvantitative påvirkninger, skal indvindingsmængderne af grundvand i to af forekomsterne reduceres, samtidig med at indvindingen ikke skal øges betydeligt i de øvrige.

I to af grundvandsforekomsterne skyldes den ringe tilstand bl.a. ringe kemisk tilstand. For at forbedre denne tilstand er der behov for at mindske nitrattilførslen til markerne samt mindske brug af sprøjtegifte både på marker, i haver mv. Mindsket udsivning af miljøfarlige stoffer eller decideret oprydning på industrigrunde/depoter er ligeledes nødvendig for at bedre tilstanden i grundvandsforekomsterne.

Vådområder
Indsatsen i vådområder skal koordineres i forhold til Habitatdirektivet (NATURA 2000 planlægningen) med henblik at opnå synergieffekter.

Vådområdeindsatsen skal modvirke den påvirkning fra afvanding, næringsstofbelastning og tilgroning, der truer udbredelsen og artsdiversiteten i vådområderne. Der skal iværksættes foranstaltninger, som sikrer en naturlige hydrologi i områderne og modvirker påvirkningerne fra dræning, landvinding og vandindvinding. Desuden er der behov for at gennemføre foranstaltninger, der reducerer påvirkninger med næringsstoffer og sprøjtegifte fra især landbrugsdrift og behov for at hindre tilgroning af arealerne som følge af manglende naturlig afgræsning.

For at modvirke fragmentering af naturområder og skabe mulighed for dyr og planters spredning i landskabet, bør der gøres en indsats for at udvide små naturarealer indenfor beskyttelsesområderne samt sammenkæde naturarealer via spredningskorridorer og trædesten.
Til toppen