Vadehavet

Hovedopland 1.10 i vanddistrikt Jylland og Fyn

Resume af Basisanalysen
samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

Ribe Amts basisanalyse del 1 (pdf)
Ribe Amts basisanalyse del 2 (pdf)
Sønderjyllands amts basisanalyse del 1 (pdf)
Sønderjyllands amts basisanalyse del 2 (pdf)

Ordbog
Forklarer fagudtryk
Ordbog

Mere information
Vadehavet resume (pdf)
Udgivelser

INDLEDNING

EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand”. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, ”Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006”.

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum ”god tilstand” i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer. Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.

Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I er en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.

Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Basisanalyser	Senest 22. december 2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram	Senest 22. december 2006	Høring i 6 måneder
Idéfasen indledes	Senest 22. juni 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til oversigt over VVO (Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver)	Senest 22. juni 2007	Høring i 6 måneder
Forslag til vandplaner	Senest 22. december 2008	Høring i 6 måneder
Endelige vandplaner vedtages	Senest 22. december 2009
Forslag til kommunale handleplaner	Senest 22. juni 2010	Høring 8 uger
Endelige kommunale handleplaner	Senest 22. december 2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet	Senest 22. december 2012
Opfyldelse af miljømål	Senest 22. december 2015

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse herunder en ny risikovurdering. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder.

Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Vadehavet sammenfatter resultaterne fra Ribe, Sønderjyllands og Vejle amters basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i sidste afsnit.

OMRÅDEBESKRIVELSE

Opland Vadehavet dækker et areal på godt 4400 km2 og strækker sig fra Grindsted i nord til syd for Løgumkloster. Oplandets østlige afgrænsning følger den Sydjyske højderyg. Se Fig. 1.

Hovedoplandet udgøres af et antal deloplande, hvoraf de største er: Henne Mølleå, Varde Å, Sneum Å, Kongeåen, Ribe Å, samt Brøns Å og Brede Å

Landskabet i opland Vadehavet består bl.a. af de vidtstrakte Grindsted og Tinglev Hedesletter. Mellem hedesletterne findes flere både større og mindre bakkeøer, samt marsk- og klitlandskaber.

Oplandets kystvande udgøres for langt den største dels vedkommende af Vadehavet. Den nordvestligste del af oplandet samt den vestlige del af vadehavsøerne afleder direkte til Vesterhavet. I basisanalyserne indgår kystvandene ud til 12 sømil fra basislinien. Det omfatter også de grænseoverskridende kystvande mod grænsen til den tyske del af Vadehavet og Nordsøen.

Figur 1. Opland Vadehavet (Hovedopland I, 10)

Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug, som procentvis udgør en noget større andel af arealanvendelsen end på landsplan.

Der bor godt 270.000 indbyggere i Opland Vadehavet. Det eneste større bysamfund i oplandet udgøres af Esbjerg. Herudover findes et antal mindre købstæder og stationsbyer som f.eks. Varde, Grindsted, Billund, Vejen, Rødding, Jels, Gram, Ribe, Skærbæk, Toftlund og Løgumkloster.

Til toppen

PÅVIRKNINGER

Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.

De mest betydende forurenende stoffer i oplandet er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere), samt udsivning fra gamle lossepladser og forurenende grunde.

Næringsstoffer
Næringssaltkoncentrationerne i Vadehavet er dels påvirket af den tidevandsbetingede udveksling fra Vesterhavet og dels fra baglandets ferskvandstilstrømning gennem vandløb og åer. Især i den indre del af Vadehavet udgør tilstrømningen fra baglandet et væsentligt bidrag til næringsstofbelastningen.

Tilførslen af kvælstof fra det danske opland til Vadehavet er domineret af bidrag fra diffuse kilder (Jordbrug, naturbidrag og spredt bebyggelse). Heraf udgør udvaskningen fra landbruget langt den største andel. Bidrag fra punktkilder som f.eks. renseanlæg og dambrug udgør en langt mindre del. Når det drejer sig om påvirkning med fosfor, er der mindre forskel på bidraget fra landbruget og punktkilder.

Siden begyndelsen af 1980’erne er kvælstof- og fosforafstrømningen reduceret. For kvælstof skyldes dette en forbedret spildevandsrensning og et fald i udledningen fra landbrugsarealer som følge af vandmiljøindsatsen. For fosfor skyldes faldet, at spildevandet i dag renses langt bedre end tidligere.

I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget ifølge Vandmiljøplan III at bidrage til en yderligere reduktion i kvælstof- og fosforudledningen til vandområderne i oplandet.

Organisk stof
Punktkilder er de mest betydende bidragydere til påvirkningen af vandområderne med iltforbrugende organisk stof. Bidraget kommer især fra spildevands- og regnbetingede udløb i byområder, spredte bebyggelser i oplandet og dambrug.

Udledninger fra punktkilder af blandt andet organisk stof og næringsstoffer er i dag reduceret væsentligt i forhold til sidst i 1980´erne. Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlig renseanlæg. Rensningen på de nuværende offentlige renseanlæg er i dag så god, at der ikke kan forventes en væsentlig yderlig reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer.

Regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder forventes at blive reduceret væsentligt.

Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes ligeledes at blive reduceret i de kommende år som følge af forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Miljøfarlige stoffer
Fra aktiviteter i området tilføres vandområderne miljøfarlige stoffer, bl.a. fra anvendelsen af disse stoffer i husholdninger, industri og landbrug. Undersøgelser i Grindsted Å har f.eks. vist forhøjede koncentrationer af miljøfarlige stoffer i vandløbsbunden samt i grundvandet neden for Grindstedværket.

Belastningen med miljøfarlige stoffer i Vadehavet stammer hovedsagelig fra tilførsler fra Nordsøen, skibstrafik, spildevandsudledninger i oplandet og havneaktiviteter.

Fra kemikaliedeponierne i Kjærgård Plantage sker der udsivning af miljøfarlige stoffer til Vesterhavet.

Okker
Et af de væsentlige miljøproblemer i forbindelse med områdets vandløb er okkerforurening. Okker er især et vestjysk problem, som er opstået ved regulering og afvanding af lavbundsarealer med højt indhold af jernholdige forbindelser. Afvanding af disse arealer har ført til iltning af jordlagene, så de jernholdige forbindelser bliver ustabile og udvaskes i vandløbet. Selv mange år efter indgrebene giver okkerudvaskningen store miljømæssige problemer.

Det er indholdet af ferrojern (opløst jern) der gør okkeren problematisk. Ved iltning af ferrojern frigøres bl.a. svovlsyre der sænker vandets pH, ofte til så lave værdier, at dyr og planter ikke kan overleve. Desuden påvirkes vandløbet fysisk ved, at okkerslam lægger sig på bunden og på planterne, hvilket har negativ indflydelse på vandløbenes muligheder fra at rumme fisk (ødelagte gydebanker) og mange smådyr.

I forbindelse med de gamle amters regionplanlægning har man karakteriseret vandløb med et indhold af ferrojern over 0,2-0,3 mg/l som værende okkerbelastede. Meget okkerforurenede vandløb kan have et indhold af ferrojern på over 10 mg/l.

Okkerforureningen er meget vanskelig at afhjælpe, okkerrenseanlæg fungerer bedst i helt små vandløb med meget høje ferrojern koncentrationer, men ofte forbundet med store udgifter til drift og vedligeholdelse. Den eneste langsigtede måde er hævning af grundvandstanden, så de jernholdige jordlag igen kommer under vand, og hermed afskæres kontakten med luftens ilt.

Fysisk påvirkning
Der er gennem tiderne etableret opstemninger i vandløbene, som nu om stunder anvendes til drift af dambrug eller til at udnytte vandkraften. Disse opstemninger virker som spærringer for fiskenes naturlige vandring i vandløbene.

En stor del af vandløbene i oplandet er reguleret, især for at sikre behovet for dyrkningsarealer. Nogle af vandløbene er rørlagt, og en betydelig del af de tilbageværende åbne vandløb vurderes at være reguleret i form af udretning, uddybning m.v. Når vandløbene vedligeholdes for at sikre evnen til at aflede vand, medfører det ustabile forhold i mange vandløb til skade for plante- og dyrelivet. Desuden mindskes vandløbenes evne til selvrensning.

I løbet af de seneste 50-100 år er en væsentlig del af det dyrkede areal i oplandet blevet drænet for at sikre afvanding af landbrugsjord. Med dræningen sker der også en afvanding af vådområder. Hermed er enge og moseområder forsvundet i løbet af de sidste 100 år. I ådalene er en stor del af de tidligere enge/mosearealer således gjort dyrkbare ved vandløbsregulering og løbende vandløbsvedligeholdelse. Tilsvarende er der sket en reduktion i antallet af søer og vandhuller.

Alt i alt har årtiers indsats med dræning, afvanding af vådområder samt inddæmning betydet, at den naturlige selvrensningsevne i oplandet er reduceret betydeligt.

Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer i de kommende år, samtidig med at naturindholdet bliver større.

Andre betydende påvirkninger af vandområderne omfatter vandindvinding, sejlads og fiskeri, samt oprensning og uddybning af sejlrender.

Til toppen

BESKYTTEDE OMRÅDER

Nogle områder i oplandet til Vadehavet er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser

Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000 områder omfatter EF-Habitatområder, EF-Fuglebekyttelsesområder og Ramsarområder. I oplandet findes 15 habitatområder: Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård klitplantage; Alslev Ådal; Vejen Mose; Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage; St. Råbjerg, Mandbjerg Skov, Nørholm Hede, Nørholm Skov, og Varde Å øst for Varde; Vadehavet med Ribe Å, Tved Å, Varde Å vest for Varde; Sneum Å og Holsted Ådal; Kongeå; Brede Å; Kongens Mose og Draved Skov; Sølsted mose; Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage, og Lovrup Skov. For hvert område er der lavet et resume af basisanalysen.
Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter. I oplandet findes desuden 17 områder, der er udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområder med henblik på at beskytte udvalgte fuglearter. Nogle Fuglebeskyttelsesområder er sammenfaldende med ovennævnte habitatområder, mens nogle af områderne ligger helt eller delvist uden for habitatområderne.
Endelig er hele landet udpeget som næringsstof følsomt område efter EU’s Nitratdirektiv.

Nationalt beskyttede områder
Naturtyper som moser, ferske enge, heder, overdrev og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at deres tilstand ikke må ændres. De udgør i alt 10,5 % af oplandet. De våde naturtyper som søer, moser, enge og strandenge udgør ca. 70 % af de beskyttede arealer i oplandet. Indenfor oplandet findes en række områder, der er omfattet af nationale fredninger af hensyn til landskabelige og naturhistoriske værdier og interesser. Vadehavet er Danmarks største kombinerede natur- og vildtreservat med begrænsninger af bl.a. færdsel, jagt og anlægsarbejder.

Regionalt beskyttede naturområder
I Ribe Amts, Vejle Amts og Sønderjyllands Amts Regionplaner 2005-2016 er der udpeget større sammen­hængende naturområder af national og regional betydning (Naturområdeudpegning). Vejle Amt og Sønderjyllands Amt har endvidere udpeget særligt værdifulde naturområder og økologiske forbindelseslinier. For naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 er der i det tidligere Ribe Amt udarbejdet en naturkvalitetsplan, der udpeger økologiske forbindelseslinier og omfatter en værdisætning og målsætning af alle § 3 lokaliteter. Derudover er der i alle tre regionplaner udpeget lavbundsarealer, der er potentielt egnet som vådområde, samt øvrige lavbundsområder. Der er i regionplanen opstillet målsætninger for havområder, søer og vandløb samt for nogle naturområder på land. Regionplanen er nu blevet ophøjet til landsplandirektiv som følge af kommunalreformen.

Til toppen

Karakterisering af overfladevand og grundvand

Vandløb
Oplandet til Vadehavet er det største af de tre oplande i det sydlige Jylland. Oplandet afvandes af nogle af de største danske vandløb, Varde Å, Sneum Å, Kongeåen, Ribe Å, samt de to mindre vandløb Brøns Å og Brede Å. Det største vandsystem i oplandet er Varde Å systemet, som afvander et areal på ca. 1090 km2 (Figur 1).

Vandløbene kan inddeles i 3 typer efter størrelse, hvor vandløb af type 1 er de helt små vandløb med bundbredde under 2 m . Vandløb af type 2 er de mellemstore vandløb (2- 10 m bundbredde) og Type 3 er de store vandløb med bundbredde over 10 m .

Der skelnes mellem ”naturlige” vandløb og ”kunstige” vandløb, hvor kunstige vandløb er vandløb, der er gravet, hvor der fra naturens hånd ikke ville være et vandløb, dette kan f.eks. være af- og bevandingskanaler, fødekanaler til dambrug, skelgrøfter, digegrave m.m. En forudsætning for at udpege et kunstigt vandløb er, at vandløbet grundet fysiske forhold ikke forventes, at kunne opnå en tilfredsstillende miljøkvalitet.

Nogle vandløb er ændret så meget i forhold til naturtilstanden, at de karakteriseres som stærkt modificerede vandløb, dvs. vandløb, der ikke vil kunne opnå en tilfredsstillende miljøtilstand grundet de ændrede fysiske forhold. Dette kan f.eks. være vandløb i havneområder og stærkt regulerede vandløb gennem f.eks. byer, visse rørlagte vandløb, opstemmede vandløb ved bevaringsværdige opstemninger m.m.

Søer
I oplandet til Vadehavet findes omkring 9000 søer og vandhuller over 100 m2 . De fleste er dog meget små, og kun 38 er større end 5 ha . Samlet udgør søerne kun omkring 0,5% af oplandets areal. På grund af den landskabsmæssige variation, fra det bakkede morænelandskab i den østlige del af oplandet til det mere flade marsk- og hedelandskab mod vest, rummer oplandet meget forskellige søtyper; fra tunneldalssøerne ved Jels (Jelssøerne) til de karakteristiske hedesøer i området ved Oksbøl. Fælles for søerne er dog, at de fleste er forholdsvist lavvandede.

I basisanalysen er der foretaget en karakterisering af i alt 66 søer. Heriblandt har de 56 en specifik miljøkvalitetsmålsætning, hvilket betyder at der efterfølgende er foretaget en risikovurdering af disse søer. Ved karakteriseringen er søerne inddelt i forskellige typer i forhold til dybde, saltholdighed, vandets farve (humusindhold) og indhold af kalk (alkalinitet).

Holm Sø ved Oksbøl er en såkaldt lobelie-sø. Denne søtype er typisk en nærings- og kalkfattig hedesø. Søtypen, der efterhånden er sjælden i Danmark, er navngivet efter vandplanten tvepibet lobelie. Foto: Michael Hammerstrøm.

Den hyppigste søtype (i alt 25) er den lavvandede, ferske, kalkrige og ikke-brunvandede sø som f.eks. Filsø og Karlsgårde Sø, som samtidig er de to største søer i oplandet. I oplandet er der også karakteriseret 11 søer som den kalkfattige type. Flere af disse søer ligger i området ved Oksbøl og er næringsfattige hedesøer, de såkaldte lobelie-søer, navngivet efter én af de undervandsplanter, der er typiske for søtypen. Denne søtype er efterhånden sjælden i Danmark, da den er sårbar overfor både sur nedbør og tilførsel af næringsstoffer. Tre søer i oplandet påvirkes af saltvand fra Vadehavet (bl.a. Lakolk Sø på Rømø) medens der er 12 søer af den brunvandede type, heriblandt flere mindre mosehuller.

Jels Midtsø er den midterste af de tre Jelssøer. Jelssøerne repræsenterer den kalkrige, ferske og ikke-brunvandede søtype, som er typisk for morænelandskabet i den østlige del af oplandet. Foto: Kim Hansen.

Mange af især de mindre søer er opstået ved udgravning af råstoffer som grus, mergel og tørv. Der er altså tale om kunstige søer, som imidlertid behandles på lige fod med de naturlige søer, da de kan opnå en ligeså god miljøtilstand som disse. Nogle af søerne er dannet ved opstemning af vandløbsstrækninger, typisk i forbindelse med gamle mølleopstemninger (f.eks. Løgumkloster Mølledam) eller vandkraftværker (Karlsgårde Sø) og har således karakterer af at være et stærkt modificeret vandområde. Karakteriseringen omfatter desuden tre søer, som inden for de sidste ca. 100 år er blevet fuldstændig afvandede og tørlagte. Disse historiske søer er identificeret som stærkt modificerede vandområder.

Vådområder
Vådområder omfatter moser, ferske enge og strandenge, der er afhængige af tilførsel af overflade-, grund- eller regnvand. Hertil kommer visse hedemoser, der er registreret som hede, og overdrev der er trykvandspåvirkede. Der findes i oplandet i alt 9612 ha moser, 14258 ha ferske enge og 7272 ha strandenge. Enge og moser findes primært i forbindelse med områdets store vandløbssystemer; Varde Å, Sneum Å, Kongeåen, Ribe Å, Brøns Å og Brede Å systemet. Derudover findes en række større moseområder bl.a. Gispel Mose og tidligere og nuværende højmoser som Vejen Mose, Hønning Mose, Kogsbøl og Skast moser og Kongens Mose. Trykvandspåvirkede overdrev findes på ådalsskrænter bl.a. langs Holsted Å, og grundvandspåvirkede hedemoser findes langs Grindsted Å og Holme Å og i hede- og klitområderne på Vadehavsøerne og i hedeområderne ved Blåvand. Langs Vadehavskysten og på Vadehavsøerne findes store strandengsområder. Indenfor disse områder findes habitatområder med kortlagte naturtyper, der på europæisk plan er sjældne, sårbare eller truede.

Grundvand
I opland Vadehavet er der 39 grundvands-forekomster, der fordeler sig på 13 terrænnære, 22 regionale og 4 dybe grundvandsforekomster. En grundvandsforekomst kan bestå af et eller flere grundvandsmagasiner.

De terrænnære grundvandsforekomster har direkte kontakt til vandløb, og vandet i disse forekomster strømmer hovedsageligt i smeltevandssand. De regionale grundvandsforekomster har en vis kontakt til vandløb, og grundvandet strømmer her i smeltevandssand, kvarts- og glimmersand. De dybe grundvandsmagasiner er uden kontakt til vandløb. Grundvandet i disse strømmer i kvarts- og glimmersand.

Udgangspunktet for udpegningen er en arealmæssig opdeling efter landskabselementer (dannet under istiderne) og vandløbsoplande. Områder med dybtliggende grundvandsmagasiner er afgrænset efter geologiske formationsgrænser.

De terrænnære og regionale grundvandsforekomster har generelt en ringe beskyttelse i form af ovenliggende lerlag. Lerlag kan beskytte grundvandsforekomsterne mod nedsivende kemiske stoffer fra overfladen. Grundvandsforekomster i hedesletterne er ofte mere sårbare end grundvandsforekomster i bakkeøerne. Beskyttelsen af grundvandet stiger som hovedregel med dybden.

Grundvandsudnyttelsen i Opland Vadehavet fordeler sig hovedsageligt på indvinding af drikkevand til vandværker og enkeltindvindere samt indvinding til markvanding og industri.

Kystvande
Kystvandene omfatter området i Vesterhavet fra Henne Mølleå’s udløb i nord til Brede Å’s udløb i syd samt den danske del af Vadehavet, dvs. tidevandsområderne Grådyb, Knude Dyb, Juvre Dyb og den danske del af Lister Dyb tidevandsområde.

Både området i Vesterhavet og Vadehavet er åbenvandstyper med høj salinitet og et tidevand på 1- 2 meter . Vesterhavsområdet er dog mere udsat for vind- og bølgepåvirkning, mens Vadehavet er mere i læ for vind og bølger.

Vandudvekslingen mellem tidevandsområderne og Vesterhavet sker gennem tidevandsdybene. To gange i døgnet, ved lavvande, føres en del af vadehavsvandet ud i Vesterhavet, men størstedelen af vandet returnerer til tidevandsområdet ved det efterfølgende højvande.

Opholdstiden for vandet i Grådyb tidevandsområde er beregnet til ca. 17 døgn. Opholdstidenfor næringsstoffer er beregnet tik 0,5-1 måned i Juvre Dyb tidevandsområde og til ca. 3 måneder i Lister Dyb tidevandsområde. Mellem Grådyb tidevands-område og Knude Dyb tidevandsområde er der en mindre vandudveksling over vandskellet, mens vandudvekslingen mellem Knude og Juvre dyb tidevandsområde er meget begrænset p.g.a. Låningsvejen (vejen mellem fastlandet og Mandø). Mellem Juvre og Lister Dyb tidevandsområde er der ingen vandudveksling p.g.a. Rømødæmningen.

I Vesterhavet er der, foruden tidevandsstrømmene, en netto sydgående strøm. Denne strøm transporterer sand, som stammer fra nedbrydning af kysten nord for området. En del af dette sand aflejres på øernes vestside. Den Jyske Kyststrøm, som er en svagere netto nordgående strøm med en udbredelse på nogle hundrede kilometer ud fra kysten, fører finkornet materiale (mudder) fra store dele af Nordsøen og Europas floder med sig op langs kysten. En del af det finkornede materiale transporteres ind i Vadehavet, hvor det aflejres på mudderfladerne.

Vadehavet ved lavvande. På slikvaderne aflejres finkornet materiale som skaber grundlag for et en stor rigdom af smådyr, der udgør fødegrundlaget for de mange vadefugle på træk forår og efterår.

På grund af tidevandsstrømmene opstår der ikke lagdeling af vandsøjlen i Vadehavet. I Vesterhavet er der kun lejligheds observeret kortvarig lagdeling.

Bundforholdene i Vadehavet er præget af mere eller mindre dybe render, af lavvandede flader, som ikke tørlægges og af flader som tørlægges ved lavvande. Bunden i de dybere render består af groft sand og eventuelt småsten. Fladerne består af mere eller mindre fint sand, mens de mere beskyttede flader består af mudder. I Vesterhavet er bunden overvejende fast og sandet.

Klappladser, havne og sejlrender i Vadehavet og Vesterhavet er foreløbigt identificeret som såkaldt stærkt modificerede områder.

Til toppen

Risikoanalyse

Risikovurderingen i Basisanalyse II er en analyse af hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde regionplanernes miljømål i 2015. Da regionplanerne var noget forskelligt amterne imellem, bliver der forskel på, hvilke vandområder der falder i ”risikogruppen” afhængigt af, de kvalitetskriterier, der er anvendt i forbindelse med regionplanlægning.

Vandløb
Oplandet til Vadehavet dækker det meste af det gamle Ribe Amt og den nordvestlige del af Sønderjyllands Amt. Det største vandløb i oplandet er Varde Å, som desuden er det andenstørste vandsystem der har udløb i den danske del af Vadehavet (Figur 1).

Det meste af oplandet er beliggende vest for israndslinien og er bedst karakteriseret som flad hedeslette med spredte forekomster af lave morænebakker fra tidligere istider.

En stor del af oplandet er beskyttet internationalt og udpeget som EF-habitatområde, EF-fugle-beskyttelsesområde og Ramsarområder. Tilsam­men kaldes de Natura 2000 -områder. En del arter beskyttet af Natura 2000 bestemmelsen er knyttet direkte til vandløbene bl.a. laks, snæbel, hav- og flodlampret samt flodperlemusling (Varde Å).

Risikovurderingen har vist, at næste halvdelen af vandløbene ikke vil kunne opfylde miljømålene i 2015. Regionplanernes forskellige krav til miljøkvalitet i vandløbene medfører, at der er forskel på om vandløbene er beliggende i det gamle Ribe Amt eller i det gamle Sønderjyllands Amt.

Udledning af organisk stof fra renseanlæg, spredt bebyggelse og dambrug vil med den nuværende og planlagte, relevante lovregulering være årsagen til, at en væsentlig del af vandløbene ikke kan opnå en tilfredsstillende miljøkvalitet i 2015. En væsentlig andel af dambrugene skal i de kommende år have fornyet deres vandindvindingstilladelser og skal ligeledes miljøgodkendes, hvilket kan indvirke på disse kilders betydning for målopfyldelsen. Udledning af miljøfarlige stoffer fra industrien, renseanlæg og udsivning fra gamle gift-depoter forventes kun at give anledning til, at få % af vandløbsstrækningerne ikke kan nå miljømålet. Dog er der ikke vurderet på udledning af medicin og andre hjælpestoffer fra dambrugsindustrien.

Målsætningen forventes ikke at være opfyldt i halvdelen af vandløbene på grund af opstemninger, døde å strækninger ved dambrug, vandindvinding fra vandløbene, grødeskæring, voldsomme udsving i vandføringen ved kraftig regulerede vandløb og regnvandsbetingede udledning fra spildevandsanlæg m.m.

Ændring af vandløbene ved rørlægninger, kraftige dræninger i oplandet med efterfølgende okkerforurening, kanalisering af vandløbene m.m. er en af årsagerne til at omkring en fjerdedel af vandløbene ikke forventes at nå målet i 2015.

De biologiske forhold, herunder forekomst af smådyr, okkerforurening, sammensætning af fiskebestanden og påvirkning af spærringer i vandløbet, giver anledning til at omkring en tredjedel af vandløbene ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015.

Risikoanalysen viser at kun en mindre del af vandløbene lever op til kravet om god miljøkvalitet i 2015.

Snæblen lever kun i vadehavsvandløbene og er en af de få arter Danmark har ansvaret for at bevare. Foto Hans Thiil Nielsen.

Søer
Oplandet til Vadehavet strækker sig fra det bakkede morænelandskab langs israndslinien i øst til de mere flade marsk- og hedeområder i vest. Oplandet rummer derfor også meget forskellige søtyper, som f.eks. tunneldalsøerne ved Jels (Jelssøerne), som er karakteristiske for den østlige del af landet, medens de næringsfattige hedesøer (de såkaldte lobelie-søer) er karakteristiske for den vestlige del af oplandet (f.eks. Kvie Sø). De fleste af søerne er forholdsvis små og lavvandede og mange er kunstige søer, som er opstået ved udgravning af råstoffer som grus, mergel og tørv.

For at opfylde miljømålene skal søerne have klart vand samt et naturligt og varieret dyre- og planteliv. I den klarvandede sø med ringe forekomst af alger er der gode betingelser for en udbredt undervandsvegetation, som igen skaber gode vilkår for smådyr, fisk og fugle i og ved søen. En ren, klarvandet sø vil derfor også have en langt større rekreativ værdi for den besøgende.

I området omkring Oksbøl findes flere af de såkaldte lobelie-søer, som typisk er næringsfattige og kalkfattige hedesøer. Grundskudsplanten tvepibet lobelie, som her ses i Holm Sø, har givet navn til søtypen, som efterhånden er sjælden i Danmark. Foto: Michael Hammerstrøm.

Resultaterne fra risikoanalysen i oplandet til Vadehavet viser, at 39 af de i alt 56 risikovurderede søer, svarende til 70%, er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Heriblandt er Filsø, som er den største sø i oplandet. Filsø var oprindelig Danmarks næststørste sø med et vanddækket areal på over 3000 ha , men på grund af afvanding er søens areal i dag reduceret til 90 ha .

For de fleste af søerne er problemet typisk store algemængder og uklart vand om sommeren og manglende eller sparsom undervandsvegetation. Årsagen til den utilfredsstillende miljøkvalitet er først og fremmest for stor tilførsel af næringsstoffet fosfor. Langt den største fosformængde kommer med afstrømning fra landbrugsarealer. Flere søer lider også af intern fosforbelastning, som skyldes at tidligere tilførsler af fosfor har hobet sig op i søbunden. Herfra kan fosforen frigives til vandet og fastholde søen i en dårlig miljøtilstand, selv mange år efter forureningen er ophørt.

Vedsted Sø sydvest for Haderslev er en lille perle. Miljøtilstanden er dog ikke helt så god som tidligere, hvor søen var hjemsted for den sjældne undervandsplante sortgrøn brasenføde. Den såkaldte grundskudsplante stiller store krav til rent vand, og er forsvundet fra søen som følge af forøget næringsstoftilførsel og algemængde.

I risikoanalysen er det forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har gennemført den planlagte rensning af spildevand fra ejendomme udenfor kloakerede områder. Spildevand herfra samt fra kommunale renseanlæg spiller dog for de fleste søer en langt mindre rolle end tidligere.

Mange af søerne, navnlig i den vestlige del af området, er okkerbelastede pga. dræning og afvanding af okkerholdige jorde. Desuden er mange småsøer truet af udtørring og tilgroning pga. dræning. Endelig er flere af de mindre søer truet pga. andehold og fodring, som medfører at søerne belastes med næringsstoffer så miljøtilstanden forringes.

Kun 30% af de risikovurderede søer forventes at opfylde miljømålene i 2015, hvis ikke der først og fremmest sættes yderligere ind overfor tilførslen af fosfor fra landbrugsområder.. Heriblandt er Karlsgårde Sø og Jels Nedersø, som er hhv. den 2. og 3. største sø i oplandet. Hovedparten af de søer, som forventes at opfylde miljømålene ligger i Oksbøl-området i den nordvestlige del af oplandet.

Vådområder
De væsentligste faktorer, der via forholdene i søer, vandløb, grundvand og hav har betydning for det fremtidige naturindhold i vores vådområder er fragmentering af naturområder, vandstandsændringer, forhøjet næringsstoftilførsel, og driften af vådområderne. De samme trusler gør sig gældende for moser, strandenge og ferske enge inden for Natura 2000 områderne.

Fragmentering
Siden 1940`erne er der sket en markant reduktion af arealet af moser, ferske enge og strandenge. I dag udgør den våde natur under 5 % af oplandets areal. Denne udvikling har medført, at de store sammenhængende naturområder i dag er blevet meget mindre og ligger isolerede fra hinanden adskilt af især agerjord. Små og isolerede naturområder kan ikke opretholde det samme plante- og dyreliv som store sammenhængende naturarealer. Arealreduktion og isolation af naturområderne betyder, at tilknyttede arter er i fare for at forsvinde fra områderne, hvis der ikke genskabes nye naturarealer, og dermed spredningskorridorer.

Vandstandsændringer
I løbet af det seneste århundrede, har afvanding betydet en meget kraftig reduktion i arealet af vådområderne. På grund af lovgivningen er yderligere afvanding ikke noget væsentligt problem i dag, men mange afvandede arealer lider fortsat under en lav vandstand. I mange tilfælde har afvandingen accelereret nedbrydningen af tørvelaget, så arealerne kan have ”sat sig” betydeligt. Dette forhold bør man ikke mindst være opmærksom på i forbindelse med naturgenopretningsprojekter, hvor man ønsker at genoprette de naturlige hydrologiske forhold, idet vandstandsændringerne kan have betydning for især to faktorer i det semiterrestriske miljø: En høj vandstand kan medføre, at græsningsdriften må ophøre, og i en del tilfælde risikerer man, at et vådområde med en lav næringsstofstatus tilføres næringsrigt vand fra tilstødende vandområder.

Næringsstofbelastning
Næringsstofbelastningen fra landbruget sker både ved afstrømning og ved deposition af luftbåret kvælstof. De fleste værdifulde mosetyper i oplandet tilføres luftbåret kvælstof i mængder, der overstiger naturtypernes tålegrænse. En anden betydningsfuld kvælstof- og fosforkilde er den periodevise oversvømmelser af næringsrigt vand fra tilstødende søer eller vandløb.

Drift af vådområderne
Driften kan påvirke vådområderne på flere måder. Intensiv drift af vådområderne med gødskning og evt. regelmæssig omlægning er helt umiddelbart meget skadeligt for de fleste naturlige plante- og dyrearter. Gennem de seneste årtier er det blevet et voksende problem, at driften af vådområderne helt ophører. Det resulterer i en øget tilgroning. Typisk indvandrer først høje urter og efterhånden springer arealerne i skov. Mange plantearter, der er tilpasset en ekstensiv driftsform, er i stærk tilbagegang i mange af vores vådområder, ligesom tilgroede enge mister værdi for en række fuglearter. Driften af vådområderne er i øvrigt stærkt afhængig af vandstanden, se bemærkninger ovenfor.

Det er vigtigt at opfatte den våde natur som en integreret del af vandområderne. Ved at genskabe våde naturområder i tilknytning til vandløb, søer og havområder og skabe optimale levesteder for plante- og dyrearter i moser, ferske enge og strandenge kan man både forbedre tilstanden af vandområderne, standse nedgangen i biodiversiteten og medvirke til at skabe en ”gunstig bevaringsstatus” for naturtyper og arter i Natura 2000 områderne.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til vanding af afgrøder og i industrien. Derudover har tilførslen af grundvand til søer, vandløb og vådområder stor betydning. Grundvandets tilstand vurderes på to måder i form af mængden (den kvantitative tilstand) og i form af vandkvaliteten (den kemiske tilstand).

Indvindes der for meget grundvand i forhold til den mængde der tilføres med nedbøren, vil dette kunne ses ved faldende afstrømning/vandstand i vandløb, søer, vådområder samt i grundvandsmagasinerne. Der vil i dette tilfælde være tale om en overudnyttelse af grundvandsressourcen.

Forurening af grundvandet ses bl.a. ved forhøjet indhold af nitrat, indhold af sprøjterester og andre skadelige komponenter (miljøfremmede stoffer). Større oppumpninger af grundvand fra havnære, dybereliggende eller marine sedimenter kan endvidere betyde, at der trækkes saltvand ind i grundvandsmagasinerne. En dårlig grundvandskvalitet kan få indflydelse på vandløb, søer og vådområders vandkvalitet samt gøre grundvandet uegnet som drikkevand.

Risikoanalysen, som indeholder en vurdering af hvorvidt grundvandsforekomsterne kan opnå god tilstand både kemisk og kvantitativt inden 22. december 2015, er udarbejdet på baggrund af Sønderjylland og Ribe Amters regionplaner. Kriterierne, der er lagt til grund for risikoanalyserne, kan derfor som udgangspunkt godt være forskellige.

Der sker en overudnyttelse af grundvand i 2 af Opland Vadehavets i alt 39 grundvandsforekomster. Det betyder, at disse grundvandsforekomster ikke forventes, at opnå god kvantitativ tilstand inden d. 22. december 2015. Den ene af grundvandsforekomsterne findes terrænnært, mens den anden findes som et regionalt grundvandsmagasin.

Grundvandets vandkvalitet (den kemiske tilstand) er hovedsageligt påvirket af nitrat, sprøjterester samt andre i grundvandet uønskede kemiske forbindelser (miljøfremmede stoffer). Der forekommer en ringe kemisk tilstand i alt 19 af 39 grundvandsforekomster. Det betyder, at grundvandsforekomsterne ikke forventes at kunne opnå god kemisk tilstand inden 22. december 2015. Grundvandsforekomster med ringe kemisk tilstand fordeler sig på terrænnære og regionale forekomster.

Kystvande
De kystvande, der hører til opland Vadehavet består dels af 4 tidevandsområder, dels af et område i Vesterhavet.

Vadehavet er internationalt beskyttet p.g.a. dets betydning som rasteplads og levested for vandfugle samt som levested for beskyttede arter af fisk, sæler og marsvin. På denne baggrund er Vadehavet og de tilgrænsende områder af Vesterhavet udpeget som EF-habitatområde, EF-fuglebeskyttelseområde og Ramsarområde, tilsammen benævnt Natura 2000-område.

Risikoanalysen har vist, at kystvandene i Vadehav- og Vesterhavsområdet er i risiko for ikke at kunne nå miljømålet i 2015. Årsagen hertil er, at det vurderes, at næringsstoftilførslen fra land ikke vil blive reduceret tilstrækkeligt. For Vadehavets vedkommende vurderes det endvidere, at koncentrationerne af miljøfarlige stoffer ikke vil blive reduceret tilstrækkeligt. De miljøfarlige stoffer tilføres dels fra Nordsøen, skibsfart, havneaktiviteter og spildevand. Direkte påvirkninger af dyre- og planteliv som følge af muslingefiskeri, oprensning af sejlrender og klapning kan evt. forekomme.

Den manglende målopfyldelse giver sig udtryk i periodevise masseforekomster af mikroskopiske alger, og at der kan være massive forekomster af store grønalger (f.eks. søsalat) som følge af næringssaltbelastningen. Endvidere er blåmuslingers indhold af nogle miljøfarlige stoffer så høje, at vejledende internationale grænseværdier overskrides og biologiske effekter ikke kan udelukkes. Der er påvist kønsforstyrrelser, som skyldes påvirkning af TBT fra skibsmaling, hos strandsnegle nær Rømø Havn. Der er også tegn på svag påvirkning af TBT i snegle fra Juvre Dyb tidevandsområde.

På baggrund af historiske oplysninger vurderes det, at der kunne være basis for en væsentlig større arealmæssig dækning af ålegræs i Vadehavet. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvilke faktorer, der er årsag til reduktionen i udbredelsen.

Udsivningerne fra de gamle kemikaliedepoter i Kærgård Plantage til Vesterhavet vil sandsynligvis medføre, at området herudfor ikke vil kunne opnå god miljøkvalitet i 2015.

Risikoanalysen viser således, at opfyldelse af miljømålene i kystvandene er betinget af en lavere tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer.

Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.

Basisanalysen for Vadehav oplandet viser, at for at opnå miljømålene i vandområderne, skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.

Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne. Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne. Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land. I nedenstående tabel er listet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens §29 stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering.

Opland Vadehavet	Områder i risiko (antal)	Påvirkninger Årsager til manglende målopfyldelse
Vandløb	ca. 75%	Spildevandsudledning og miljøfarlige stoffer Udledning af spildevand fra dambrug, regnvandsbetingede udledninger, renseanlæg og spredt bebyggelse. Udledning af miljøfarlige stoffer fra dambrug og renseanlæg. Den diffuse forurening fra landbruget. Fysiske og biologiske påvirkninger Spærringer der hindrer fri faunapassage og en naturlig fiskebestand. Opstemninger der lokalt giver forringede forhold i vandløbene. Okkerforurening som resultat af drænede lavbundsarealer. Rørlægninger af mindre vandløb. Generering af sandvandring ved hårdhændet vedligeholdelse af de regulerede vandløb. Grødeskæring.
Søer	70%	Næringsstoftilførsler fra landbrug Næringsstoffrigivelse fra ophobede næringsstoffer i søbund Spildevandsudledninger fra renseanlæg, regnvandsbetingede udledninger og spredt bebyggelse Okkerbelastning på grund af dræning Udtørring og tilgroning på grund af dræning Udsætning og fodring af ænder
Kystvande	100%	Næringsstoftilførsler fra landbrug Tilførsel af miljøfarlige stoffer fra skibsfart, havneaktiviteter og tidevandsaflejringer fra den Sydlige Nordsø Spildevandsudledninger fra renseanlæg, regnvandsbetingede udledninger og spredt bebyggelse Eventuelle fysiske påvirkninger fra bl.a. trawlfiskeri, muslingeskrabning, uddybning- og oprensning af sejlrender og klapning.
Grundvand	20	Forhøjede nitratindhold Indhold af pesticider og miljøfremmede stoffer Overudnyttelse af vandressourcen
Vådområder		Arealreduktion, fragmentering af naturarealer og udtørring (grundvandssænkning) af arealer som følge af: Dræning Landvinding Vandindvinding Næringsstoftilførsler fra især landbrug, særligt den luftbårne tilførsel af ammoniakkvælstof Sprøjtegifttilførsel Tilgroning af arealer som følge af manglende naturlig afgræsning

Vandløb
I ådalene ses resultaterne af mange års intensivering af landbrugsdriften i form af kanaliserede vandløb, dræning af lavbundsarealer, rørlægning af små vandløb samt den tilbagevendende grødeskæring og oprensning af vandløbene. Denne intensivering af landbrugsdriften har gennem tiden givet mange miljøproblemer, der kan nævnes okkerforurening, forringede fysiske forhold i vandløbene og massive sandvandringer i de regulerede vandløb.

Der er ingen enkel måde at løse disse problemer på, men en indsats på mange forskellige fronter vil samlet kunne give en forbedring. Mulige løsningsforslag kunne være vandstandshævning, ekstensivering eller skovrejsning i okkerpotentielle områder, samt ophør eller reduktion af grødeskæring for at mindske sandvandringen og forbedre vandløbenes fysiske forhold.

I mange vandløb skal der, for at de kan leve op til Habitatsdirektivets krav, skabes fri faunapassage ved opstemningerne og de fysiske forhold skal forbedres - f.eks. ved vandløbsrestaurering. Vandføringen i dambrugenes ”døde” åstrækning (vandløbsstrækning med reduceret vandføring, som ligger mellem stemmeværk og afløbet fra dambruget) vanskeliggør passage for fisk og smådyr. Dambrug vurderes fortsat at være en kilde til organisk forurening og forurening med miljøfarlige stoffer som antibiotika, kobbersulfat og formalin.

Der vil stadig være behov for en reduktion af den diffuse udledning fra landbruget og en indsats, der yderligere reducerer udledninger af spildevand fra renseanlæg, ukloakerede ejendomme i det åbne land og fra regnvandsudløb. For at nå de planlagte miljømål forudsættes, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i Region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i det åbne land og regnvandsbetingede spildevandsudløb.

Holme Å er et af de få større tilløb til Varde Å som ikke er regulerede, Vandløbet forløber smukt gennem udyrkede enge, moser og kær.

Eksempel på en dambrugsopstemning som forhindrer fri faunapassage til vadehavsvandløbene. Foto Michael Deacon.

Søer
Målopfyldelse i søerne forudsætter supplerende foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra tilførsel af næringsstoffer, navnlig fosfor, fra især landbruget, samt reducerer påvirkningen fra søbunden af tidligere tilførsler af fosfor, der har hobet sig op i søbunden (sørestaurering). Det er også her forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne.

Kystvande
For kystvandenes vedkommende er målopfyldelse betinget af en indsats, der reducerer tilførslen af næringsstoffer, især fra landbruget. I Vadehavet er reduktion af tilførslen af miljøfarlige stoffer også nødvendig for at sikre målopfyldelse. Hertil kan eventuelt komme foranstaltninger, der reducerer den direkte fysiske påvirkninge af fauna og flora.

Grundvand
Der er samlet set 20 af i alt 39 grundvands-forekomster som har dårlig tilstand, og hvor målopfyldensen om god tilstand derfor ikke forventes at kunne opnås inden 22. december 2015. Skal god tilstand opnås mht. de kvantitative påvirkninger skal indvindingsmængderne af grundvand i to af forekomsterne reduceres, samtidig med at indvindingen ikke skal øges betydeligt i de øvrige.

Den ringe tilstand i grundvandsforekomsterne skyldes hovedsageligt ringe kemisk tilstand. For at forbedre denne tilstand er der behov for at mindske nitrattilførslen til markerne samt mindske brug af sprøjtegifte både på marker, i haver mv. Mindsket udsivning af miljøfremmede stoffer eller decideret oprydning på industrigrunde/depoter er ligeledes nødvendig for at bedre tilstanden i grundvandsforekomsterne.

Vådområder
Indsatsen i vådområder skal koordineres i forhold til Habitatdirektivet (NATURA 2000 planlægningen) med henblik på at opnå synergieffekter.

Vådområdeindsatsen skal modvirke den påvirkning fra afvanding, næringsstofbelastning og tilgroning, der truer udbredelsen og artsdiversiteten i vådområderne. Der skal iværksættes foranstaltninger, som sikrer en naturlige hydrologi i områderne og modvirker påvirkningerne fra dræning, landvinding og vandindvinding. Desuden er der behov for at gennemføre foranstaltninger der reducerer påvirkninger med næringsstoffer og sprøjtegifte fra især landbrugsdrift og behov for at hindre tilgroning af arealerne som følge af manglende naturlig afgræsning. For at modvirke fragmentering af naturområder og skabe mulighed for dyr og planters spredning i landskabet, bør der gøres en indsats for at udvidede små naturarealer indenfor beskyttelsesområderne samt sammenkæde naturarealer via spredningskorridorer og trædesten.

Til toppen