1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak

Resume af basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

Vanddistrikt Jylland og Fyn

Basisanalyser
Basisanalyse 1
Basisanalyse 2

Ordbog
Forklarer fagudtryk
Ordbog

Mere information
Relevante rapporter

1. Indledning
EU’s medlemslande vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand”. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, ”Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006”.

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum ”god tilstand” i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Udsigt fra Tornby Bjerg. Foto: Peder Møller.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.

Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.

Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Planlægningsfase	Tidsfrist	Høringsperiode
Basisanalyser	22. dec. 2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram	22. dec. 2006	6 mdr.
Idéfasen indledes	22. juni 2007	6 mdr.
Forslag til oversigt over V æsentlige V andforvaltningsmæssige O pgaver (VVO)	22. juni 2007	6 mdr.
Forslag til vandplaner	22. dec. 2008	6 mdr.
Endelige vandplaner vedtages	22. dec. 2009
Forslag til kommunale handleplaner	22. juni 2010	8 uger
Endelige kommunale handleplaner	22. dec. 2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet	22. dec. 2012
Opfyldelse af miljømål	22. dec. 2015

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af Basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og som konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de stærkt modificerede vandområder.

Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Kattegat-Skagerrak/Vesterhav sammenfatter resultaterne fra flere amtslige basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og det foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingen fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvand. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

De oprindelige basisanalyser kan ses her på siden.

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnit 7.

2. Områdebeskrivelse
Kattegat-Skagerrak/Vesterhavet områdets opland er på knap 2656 km²  og dækker største delen af Vendsyssel. Området afgrænses af de kystnære områder fra Skagen til Agger og fra Skagen til lidt syd for udmundingen af Mariager Fjord.

Kystvandene i området omfatter Kattegat og Skagerrak. Kattegat kan betegnes som et grænseområde mellem Østersøen og Bælthavet mod syd og Skagerrak og Nordsøen mod Nord.  Skagerrak er betegnelsen for det vandområde der er beliggende mellem det nordlige Jylland fra Skagen til Hanstholm, Norges sydkyst ved Lindenes og endelig Sveriges vestkyst ved Marstrand.

Landskabet består væsentligst af kuperet morænelandskab, store landskabelige plateauflader afsat af ishavet, kystnære flyvesandsområder og hævet havbund fra stenalderhavet.

Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug, skov og naturområder, bl.a. Jyske Ås og Skagen Klitplantage. Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev udgør de større byområder i oplandet.

Kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Aalborg, Rebild, Mariager Fjord og Randers bidrager med større eller mindre arealer i oplandet.

Af den nedbør, der rammer jordoverfladen, vil en del fordampe, en del vil strømme væk på eller lige under jordoverfladen, og en del vil sive ned til grundvandet. Grundvandet deles i terrænnære, regionale og dybe forekomster. Det terrænnære og regionale grundvand kan sive ud til vandløb, søer og havet, og har derfor også betydning for kvaliteten i de områder. Det dybe grundvand har ikke kontakt til søer og vandløb.

Det overfladenære grundvand har generelt en dårlig vandkvalitet pga. påvirkning fra aktiviteter på jordoverfladen, og anvendelsen af det dybe grundvand er begrænset af de naturlige geologiske forhold, der giver problemer med både vandkvalitet og ydelse. Derfor er det i Vendsyssel det mellemliggende regionale grundvand der er det mest betydende.

På grund af de - selv efter danske forhold - korte afstande til havet er langt den overvejende del af vandløbene i oplandet små eller mellemstore. Den bedste vandkvalitet og de bedste fysiske forhold findes i de mindre vandløb, der afvander skov og andre naturområder uden dyrkningsinteresser.

I den vestlige del af oplandet til Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet ligger en lang række meget rene søer, som f.eks. Nors sø, Vandet sø og Råbjerg mile søerne. En stor del af søerne i dette område er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder.

Til toppen

3. Påvirkninger
Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften. For åbne farvande som Kattegat og Skagerrak er tilstanden ikke bestemt af påvirkningerne i de enkelte deloplande men er et resultat af den totale påvirkning fra land, atmosfære og udvekslingen af vand og næringsstoffer med tilstødende havområder.

De mest betydende forurenende stoffer i oplandet er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme enten fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer eller fra punktkilder som dambrug og spildevand fra husholdninger og industri.

Næringsstoffer
Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 1 sker 62 % af afstrømningen af kvælstof fra oplandet til Kattegat og 66 % til Skagerrak som en diffus udledning fra landbrugsarealer, mens punktkilderne udgør henholdsvis 10 % og 5 %. Baggrundsbidraget er den mængde kvælstof som naturligt ville komme til henholdsvis Kattegat og Skagerrak, hvis hele oplandet var i naturtilstand.

Figur 1: Fordeling af kvælstof- og fosfortilførslen til Kattegat og Skagerrak på de forskellige kilder til næringsstofbelastningen. Opgørelse 2004 tal.

Den største påvirkning med fosfor sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 1 sker 47 % af afstrømningen af fosfor fra oplandet til Kattegat og 50 % til Skagerrak som en diffus udledning fra landbrugsarealer. Dertil kommer at der er store problemer med at måle fosfor i vandløbene da fosfor bindes hårdt til partikler og bidraget fra landbrug derved underestimeres.

Tilførslen af kvælstof er faldet med ca. 40 % for Kattegat og ca.30 % for Skagerrak siden midten af 1980´erne. Det diffuse bidrag vurderes for begge områder at være faldet med ca. 20 % siden midten af 1980’erne, mens resten af faldet skyldes en reduktion i tilførslen fra punktkilderne. Vandløbene i oplandene reagerer forholdsvis hurtigt på ændringer i landbrugets tab af kvælstof men det vurderes at der fortsat er en reduktion på ca. 20 % på vej.

Tilførslen af fosfor er faldet med ca. 65 % for Kattegat og med ca. 60 % for Skagerrak siden midten af 1980’erne. Reduktionen skyldes først og fremmest en reduktion i tilførslerne fra punktkilderne. Det diffuse bidrag af fosfor er ligeledes faldet hvilket først og fremmest skyldes at enkeltejendomme er blevet koblet på spildevandssystemet. Landbrugets brug af fosfor er væsentligt reduceret siden midten af 1980’erne. Der sker dog en årlig stigning i jordens indhold af fosfor da der tilføres mere fosfor til oplandet end der fjernes. Der er i vandmiljøplan III vedtaget, at det årlige fosforoverskud på landbrugsjorde skal halveres.

Udledninger fra punktkilder af blandt andet næringsstoffer og organisk stof er i dag reduceret væsentligt i forhold til sidst i 1980´erne. Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlig renseanlæg. Der er en effektiv spildevandsrensning i oplandet men renseanlæggene er udbygget senere og har en lavere effektivitet end renseanlæggene til de lukkede fjorde. Tidligere var der en meget stor påvirkning fra fiskeindustrierne i Hirtshals, Skagen og Frederikshavn. Denne påvirkning er i dag stort set ophørt for fosfor og reduceret med mere end 95 % for kvælstof. Udledningerne fra dambrugene er ligeledes faldet markant gennem en mere effektiv fodring, nye fodertyper samt en nedgang i produktionen. Der er 4 dambrug i oplandet.

Organisk stof
Punktkilderne er den væsentligste årsag til påvirkningen af vandområderne med organisk stof. Ved omsætning af det organiske stof bruges der ilt og det er specielt i vandløbene en væsentlig årsag til manglende målopfyldelse. I de marine områder og søerne er produktionen af alger som følge af for mange næringsstoffer den væsentligste kilde til organisk stof. Tidligere var der dog en markant lokal påvirkning omkring de kommunale udløbsledninger i de store havnebyer.

Påvirkningen af vandløb med organisk stof er specielt vigtigt for tilstanden ved de 4 dambrug, de 773 regnbetingede udløb og ved udledningerne fra den spredte bebyggelse. Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes at blive reduceret i de kommende år som følge af en forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller
Miljøfremmede stoffer kan tilføres vandområderne fra spildevandsudledninger, fra renseanlæg, fra overfladevand og dambrug men også fra havneaktiviteter, forurenede grunde, affaldsdepoter, atmosfærisk nedfald og landbrugsdrift.

Omfanget af forurening af vandløbene med miljøfremmede stoffer er dårligt belyst. Undersøgelser andre steder i landet har vist, at høje koncentrationer af pesticider i vandløb forekommer i forbindelse med regnvejr i sprøjtesæsonen. I nogle tilfælde er stofferne fundet i så høje koncentrationer, at det ikke kan skyldes normal anvendelse, men sandsynligvis skyldes direkte udslip til vandløbet.

Fysisk påvirkning
Mange af vandløbene i oplandet har en forringet fysisk tilstand. Det skyldes tidligere reguleringer i form af udretning, uddybning og nogle steder rørlægning. De ensartede fysiske forhold fastholdes mange steder af vandløbsvedligeholdelse og forringer vandløbenes selvrensende effekt overfor forurenende stoffer. Dertil kommer spærringer som hindrer vandløbsfaunaens passage op og ned gennem vandløbet og forårsager opstuvning til skade for faunaen. Vandindvinding, som følge af direkte indvinding fra vandløbet eller grundvandsindvinding, resulterer flere steder i strækninger med reduceret vandføring. Visse steder fjernes store vandmængder fra vandløbene via spildevandsledninger, der ikke fører det oppumpede vand tilbage til det naturlige kredsløb. Den udbredte dræning af ådalene betyder, at vandet bliver ledt hurtigt frem til vandløbene, når det regner, og at bufferkapaciteten i de ånære jorde nu er lille, så udsatte vandløb i tørre somre mangler vand. Dræning betyder også i nogle områder, at vandløbene påvirkes af okker.

Klimaet ændrer sig
Udledningen af drivhusgasser har bevirket at verdens klima har ændret sig gennem de sidste 100 år og denne udvikling forventes at fortsætte. I Danmark kan vi forvente en stigning i temperaturen og mere nedbør om vinteren. Sommerperioden bliver varm og tør, hvor det dog vil regne kraftigere, når det endelig regner. Det vurderes, at ændringen af klimaet i vinterperioden vil medføre øget afstrømning og dermed en øget risiko for udvaskning af næringsstoffer. Om sommeren vil der være risiko for vandmangel i vandløbene.

Der er stor usikkerhed om, hvordan klimaændringerne vil påvirke naturen. En mulig effekt af stigende temperaturer kan være, at Danmarks natur ændres; nogle arter vil være i risiko for helt at forsvinde, mens nye arter får mulighed for at brede sig.

Der er i basisanalyserne ikke taget hensyn til hvordan klimaændringerne vil påvirke miljøets tilstand.

Til toppen

4. Beskyttede områder
Nogle områder i oplandet til Kattegat-Skagerrak/Vesterhavet er omfattet af internationale konventioner, direktiver, nationale love og regionale bestemmelser.

Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000-områder omfatter EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. I oplandet findes 26 Natura 2000-områder. Disse områder omfatter 34 Habitatområder, 12 Fuglebeskyttelsesområder og 5 Ramsarområder.

For hvert Natura 2000-område er der lavet et resumé af Natura 2000-basisanalysen.

Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter.

Natura 2000 områderne har et samlet landareal på ca. 40.000 ha , derudover ligger en stor del på havområdet.

Andre internationale beskyttelsesområder er beskyttede drikkevandsforekomster, skaldyrsvande i havet og badeområder.

Beskyttede drikkevandsforekomster er områder med grundvand, hvor der indvindes mere end 10 m³ vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer. De beskyttede drikkevandsforekomster er ikke udpeget i Basisanalysen.

Hovedparten af kyststrækningen mellem Skagerrak og Mariager Fjords udmunding, samt hele kyststrækningen fra Skagen til Bulbjerg er udlagt som områder med badevandskvalitet. Med få undtagelser opfylder badevandet både nationale og internationale vandkvalitetskrav. Undtagelserne langs Kattegats kyst er områderne omkring Skagen Havn, Frederikshavn Havn og Sæby Havn. En række kortere kyststrækninger er, trods god vandkvalitet, ikke udlagt som badeområder, da selve stranden ikke opfylder kravene til god badestrand. Ved Skagerrak/Vesterhavkysten er undtaget strækningen omkring Hirtshals Havn, samt omkring udløbene fra Uggerby og Liver åer.

Endelig er hele landet udpeget som næringsstof følsomt område efter EU’s Nitratdirektiv.

Nationalt beskyttede områder
De våde naturtyper moser, ferske enge og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder deres tilstand ikke må ændres.

Indenfor oplandet findes 27 store fredede områder med et areal på over 200 ha . Her i blandt kan nævnes: Rønnerne, Skagens Gren, Hulsig Hede, Råbjerg Mose, Lille Vildmose, Lien Fosdalen og Sandmosen, Hanstedreservatet og Kandestederne. De fredede områder udgør omkring 10 % af oplandets areal.

Regionalt beskyttede naturområder
I Nordjyllands Amts Regionplan 2005 er der udpeget særlige biologiske interesseområder, og der er opstillet målsætninger for havområder, søer og vandløb samt de terrestriske naturtyper. Regionplanen er nu blevet ophøjet til landsplandirektiv som følge af kommunalreformen.

5. Karakterisering af overfladevand og grundvandsforekomster

Vandløb

Sæby Å ved Hummel Bro. Skovvandløb med naturligt forløb og god vandkvalitet. Foto: Nordjyllands Amt.

Oplandet indeholder ca. 2300 km vandløb, der i basisanalysen er inddelt efter størrelse i små, mellemstore og store vandløb. De store vandløb udgør kun ca. 30 km .

I den vestlige del af oplandet fra Agger og Hanstholm til Slettestrand udspringer vandløbene i indlandsklitter og afvander derefter det smalle bælte af marint forland. Her er alle vandløbene små pga. den korte afstand ud til havet.

I den del af oplandet, der ligger i Vendsyssel, udspringer flere af de mellemstore og store vandløb i det centralt beliggende morænelandskab og løber gennem store landskabelige plateauflader – det drejer sig bl.a. om Liver Å, Uggerby Å, Elling Å, Sæby Å og øvre del af Voer Å. I morænelandskabet er der generelt størst fald på vandløbene og fra naturens side flere sten og grus i vandløbsbunden. Den nedre del af Voer Å, Gerå og Haslevgård Å, samt en lang række små vandløb og grøfter på Kattegatskysten mellem Skagen og Mariager Fjord afvander lave områder på hævet havbund.

Vandløbene ved Kattegat og Skagerrak er generelt præget af en forholdsvis stor andel af vand, der kommer fra overfladen i oplandet, og en forholdsvis lille andel, der kommer fra grundvandet. Vandføringen i vandløbene varierer meget hen over året og kan være op til 20 gange større om vinteren end om sommeren, som det f.eks. er tilfældet i Liver Å.

De lette jorde mange steder i oplandet giver anledning til ustabile brinker, der nemt skrider i vandløbene. Vandet i vandløbene er derfor sjældent helt klart. I Haslevgård Å, der afvander en stor del af Lille Vildmose, er vandet brunfarvet af humusstoffer.

Den overvejende del af vandløbene er regulerede i større eller mindre grad.

Et led i basisanalysen er en foreløbig identifikation af stærkt modificerede og kunstige vandløb, eksempelvis opstuvning ved opstemninger og kunstige vandløb i forbindelse med afvandede arealer.

Opstemning ved Sæby Mølle vanskeliggør passage for fisk og smådyr pga. lille vandføring i fisketrappen og opstuvning af vandløbet ovenfor opstemningen. Inddragelse af de kulturhistoriske værdier er nødvendigt ved løsning af problemerne. Foto: Nordjyllands Amt.

Søer

Nors sø. Foto: Nordjyllands Amt.

I oplandet findes omkring 7000 søer og vandhuller (over 100 m² ) hvoraf størstedelen er meget små.

Basisanalysen omfatter kun søer som er særskilt målsat i Regionplanen samt øvrige søer større end 5 ha . I alt er 32 søer i oplandet til Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet omfattet af basisanalysen, men de øvrige skal også have en god miljøtilstand.

De fleste større søer er naturlige. Søer opstået ved grus-, ral- eller tørvegravning behandles på lige fod med naturlige søer, fordi de kan opnå ligeså god miljøtilstand som disse.

Søerne er inddelt i type efter indhold af kalk, farve, saltholdighed og dybde. Omkring en tredjedel af søerne i oplandet tilhører den kalkrige, klarvandede, ferske, lavvandede søtype, som er den dominerende søtype i Danmark. En tredjedel udgøres herudover af søer som er kalkfattige, brunvandede, ferske og lavvandede.

Siden 1800-tallet er flere søer i oplandet blevet afvandet. Disse er identificeret som stærkt modificerede områder. Enkelte er siden gendannet ved naturgenopretning.

Naturområder

Strandeng ved Mulbjerge. Foto:Lise Frederiksen

En lang række naturområder inden for oplandet er under indflydelse af grundvand og overfladevand. Hertil kommer en række internationale beskyttede arter, der stiller helt særlige krav til vandmiljøet.

Oplandet omfatter Nordvesteuropas største højmose, Lille Vildmose. Naturtypen højmose er karakteriseret ved en uberørt hydrologi. En stor del af Lille Vildmose er dog under nedbrydning grundet ændringer i de naturlige vandstandsforhold.

De lavvandede kystområder og strandenge udgør vigtige yngle-, raste- og fourageringspladser for en lang række internationalt vigtige fuglearter. Rønnerne - de vidstrakte strandenge på Læsø og havet syd for og strandenge langs den nordlige del af Aalborg bugt, danner levested for dykænder, terner, vadefugle og gæs. Området er bl.a. verdens vigtigste levested for Sortand. Endvidere danner området internationalt vigtigt yngleområde for Fjord-, Split-, Dværg- og Havterne. Desuden findes i området Stav-Sild og Spættet Sæl. Strandengene er defineret ved hyppige oversvømmelser og en uforstyrret hydrologi. Deres eksistens og derved også de arter, der er tilknyttet, er afhængige af naturlige vandstandsforhold og, at havet ikke er tæmmet af kystsikring.

Oplandet er endvidere karakteriseret ved at indeholde internationalt vigtige klitlavninger. Mange plantearter i klitlavningerne sætter helt særlige krav til naturlige vandstandsvariationer, der ofte er afhængige af uberørte grundvandsforhold. Vandplasken i Hjørring Kommune og de mange klitlavninger i Hansted Reservatet er af international betydning. Klitlavningerne rummer mange forskellige naturtyper, mange af disse af en sjælden høj kvalitet: Permanente søer, bl.a. flere lobeliesøer, temporære søer med små amfibiske planter, rigkær, tagrør-sump og vældprægede områder. I rigkær og væld findes blandt andet to af landets største bestande af Mygblomst, bestande af Sort-Skæne, Kildevælds-Vindelsnegl samt store bestande af Vendsyssel-Gøgeurt og orkideen Pukkellæbe.

Grundvand

Boring ved Åsted. Boringen er udført som en del af kortlægningen af grundvandsressourcerne i Vendsyssel. Foto: Anne Mette Nielsen.

I oplandet til Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet findes grundvandsforekomster inddelt i 3 grupper: Terrænnære, regionale og dybe. De terrænnære forekomster er udpeget på baggrund af landskabstyper og overfladenære sandlag. Disse forekomster har størst betydning på Skagen og Læsø som indvindingsmagasin.
I den centrale del af Vendsyssel er de regionale forekomster af størst betydning til indvinding. De består af afgrænsede sandmagasiner fra istiden. De har en dårlig geologisk beskyttelse, og mange er påvirket af arealanvendelsen i området.
De dybe forekomster er begrænsede i mængde og kvalitet. Dette skyldes de geologiske forhold, der betyder, at der er problemer med den naturlige vandkvalitet pga. salt og organisk materiale i aflejringerne. Aflejringerne er også meget finkornede, og derfor er det vanskeligt at indvinde store vandmængder fra en enkelt boring.

I Hanherred og Thy indvindes både fra overfladenære sandforekomster og regionale sand- og kalkmagasiner.

Kystvand

Skagen. Foto: Nordjyllands Amt.

Havområdet Kattegat er forholdsvis beskyttet mod vind og bølger. Hydrografisk foregår der udveksling af store vandmasser, med en saltholdighed på 30-32 ‰ fra Skagerrak og Nordsøen. Desuden tilføres der brakke vandmasser med en saltholdighed på 15-20 ‰ fra Østersøen og Bælthavet. Denne forskel i saltholdighed medfører en kraftig lagdeling af vandmasser i store dele af året. Det er typisk kun i vintermånederne med kraftige vindhændelser, at der er fuld opblanding. En væsentlig del af tilførslen af næringsstoffer sker fra de tilstødende vandområder – Østersøen og Skagerrak, men der tilføres også næringsstoffer fra Mariager Fjord og Limfjorden, og endelig som afstrømning fra tilstødende oplande. Kattegat er i forhold til sin størrelse og vandvolumen, et af verdens mest trafikerede havområder. Der er knyttet store rekreative interesser til store dele af kyststrækningen.

Skagerrak og Vesterhavet er eksponeret for vind og bølger. Saltholdigheden er over 30 ‰. Strømforholdene i området gør, at der tilføres næringsfattigt vand fra de centrale dele af Nordsøen og lejlighedsvis fra Nordatlanten. Tilførselen ved afstrømning fra land er lille, men hvert år  tilføres vand sydfra med relativt høje koncentrationer med den Jyske Kyststrøm. Der er knyttet store rekreative interesser til hele kyststrækningen.

Stærkt modificerede områder langs Kattegat-kysten udgøres af større havne, sejlrender, klappladser og kystsikring.

Havnene i Skagen, Ålbæk, Sæby, og Frederikshavn havne har en sådan størrelse, så der ses lokale påvirkninger af den kystparallelle sedimenttransport. Desuden betyder aktiviteten i havnene at plante- og dyrelivet i nærområderne udenfor havnene er påvirkede af miljøfremmede stoffer.

Ved udmundingen af henholdsvis Limfjorden og Mariager Fjord, vedligeholdes årligt gravede sejlrender, der gennemskærer revlesystemet langs kysten.

På strækningen fra Skagen til udmundingen af Mariager Fjord er der udlagt 13 klappladser. Ved Læsø er der udlagt 2 klappladser. På Skagerrak kysten er der kun udlagt 1 klapplads. Alle klappladserne er aktive.

Det vurderes, at de eksisterende anlæg til kystsikring langs både Kattegat og Skagerrak kysterne ikke har nogen påvirkning af havmiljøet.

Til toppen

6. Risikoanalyse
Risikoanalysen kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Vandløb
Omkring 60 % af vandløbene i oplandet når forventeligt ikke at opfylde miljømålene i 2015.

Årsagen til, at målet ikke nås, trods store forbedringer de sidste årtier, er ringe fysisk variation i vandløbene, spærringer for faunaens frie vandring, en ringe vandkvalitet, samt en formindsket vandføring i vandløbene som følge af indvinding af vand.

Dårlige fysiske forhold skyldes primært intensiv vandløbsvedligeholdelse herunder grødeskæring, oprensninger, regulering samt opstemning af vandløbene. Spærringer findes ved opstemninger ved dambrug, vandmøller og rørlægninger. Ringe vandkvalitet skyldes hovedsageligt udledning af iltforbrugende stoffer fra renseanlæg, spildevand fra ejendomme i det åbne land, regnvandsbetingede udledninger i byerne, udledning fra dambrug samt udledning fra husdyrgødede marker. Formindsket vandføring i vandløbene skyldes indvinding af åvand til dambrugsdrift og indvinding af grundvand til markvanding, industri og husholdning.

For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er rent, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt.

Risikoanalysen viser, at kun meget få vandløb vil opnå denne gode tilstand, hvis ikke der sættes yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og af vandkvaliteten.

Vandløb der er udrettet, uddybet og påvirket af vandløbsvedligeholdelse. Foto: Nordjyllands Amt.

Søer
Risikoanalysen har vist, at 21 søer (65 %) forventes at leve op til en god økologisk tilstand i 2015.

Dette tal er en del højere end det landsdækkende niveau, hvor ca. en tredjedel af de målsatte søer i dag opfylder målsætningen. Der er en meget begrænset viden om enkelte af søerne i oplandet, og dermed mangler der data til at vurdere med tilstrækkelig sikkerhed, om søen har målopfyldelse både i dag og i 2015.

For de søer hvor der vurderes at være risiko for, at gældende regionplans målsætning for vandområdets kvalitet ikke kan opfyldes i 2015, er der identificeret hvilke typer af påvirkninger (menneskelige aktiviteter), der antages at være årsag til, at målsætningen ikke forventes opfyldt.

For søerne i oplandet til Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet gælder det, at tilførsel af for store mængder næringsstoffer (især fosfor) og intern belastning er de primære årsager til manglende målsætningsopfyldelse i 2015. Det drejer sig om for store tilførsler af næringssalte fra især landbrug, men også fra dambrug, spildevandsudløb og regnvandsbetingede udløb. Den interne belastning skyldes, at tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor) har hobet sig op på søbunden, hvorfra de kan frigives til vandet mange år efter, at tilførslen er ophørt.

Generelt kan en sø i god økologisk tilstand beskrives som klarvandet med ringe forekomst af alger og en udbredt vegetation af undervandsplanter. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr, fisk og fugle i og ved søen.

Naturområder
Sikring og genopretning af den naturlige hydrologi er afgørende for at bevare de naturværdier, der er knyttet til oplandets strandenge, klitlavninger og i særdeleshed Lille Vildmose. Krav om at imødekomme behovet for grundvandsindvindinger i den nordlige del af oplandet vurderes at være en stor trussel mod internationalt vigtige naturtyper og arter. Fødetilgængeligheden for yngle- og restefugle knyttet til oplandets strandenge er afhængig af at vandkvaliteten i de lavvandede kystnære områder er tilfredsstillende. Øget eutrofiering fra overfladevand til de kystnære områder er derved en trussel mod disse arters eksistens.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til vanding af afgrøder og i industrien. Desuden har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.
Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der kommer ned med regnen, vil der komme til at mangle drikkevand. Desuden vil mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder begrænses, således at deres tilstand påvirkes negativt.
Forurening af grundvandet sker overvejende ved at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget samt skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i grundvandet. Der kan også trænge saltvand ind, hvis indvindingen af grundvand er for stor. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på de vand- og vådområder, som tilføres grundvand.

Risikoanalysen har vist at der generelt set er grundvand nok i oplandet til Kattegat, Skagerrak/Vesterhavet.

Kæruld ved Skagen. Naturområde, hvor der også er særlige grundvandsinteresser. Foto: Karsten Juul.

Et af de få områder, der er i risiko for ikke at opnå god kvantitativ tilstand i 2015, er Skagen.

Årsagen til at målet ikke nås her er, at der indvindes fra tynde overfladenære grundvandsmagasiner, hvor der dels er en begrænset vandmængde, men også naturlige vandkvalitetsproblemer med salt og organisk materiale. Indvindes der for kraftigt på magasinet stiger kvalitetsproblemet. Den begrænsede mængde af grundvand har også betydning for vandområder, idet Skagen ligger i et internationalt beskyttelsesområde.

Hirtshals Øst - vandværksbygning. Foto. Nordjyllands Amt.

De andre områder, hvor grundvandsindvindingen giver problemer er først og fremmest omkring de store kildepladser ved vandforsyningerne til Hjørring, Hirtshals og Frederikshavn. De geologiske forhold gør, at der nemt opstår kvalitetsproblemer ved for kraftig indvinding. Grundvandsmagasinerne består af meget finkornet sand, der har en lille ydelse. Pumpes der for hårdt på sådanne magasiner, dannes der sænkningstragte og der er risiko for indtrængning af overfladenært forurenet grundvand eller grundvand, der naturligt indeholder salt eller organisk materiale.

For at opfylde miljømålene forudsættes en god styring af indvindingen på de enkelte vandværker. Det skal bl.a. tilstræbes, at indvindingen spredes på flere boringer og over alle døgnets timer.

I enkelte deloplande i Hanherred og Thy overudnyttes grundvandsmagasinet enten i forhold til vandløb eller hvor meget grundvand der dannes, men overordnet set er der vand nok.

Generelt vil der formentlig ikke ske en overudnyttelse af grundvandet i hovedoplandet i 2015. Indvindingen er nemlig faldet fra slutningen af 1980erne til midten af 1990erne, hvorefter den har holdt sig på et stabilt niveau. Dette niveau antages at blive holdt, fordi der er stor interesse for at spare på vandet. Der er bl.a. afgifter på vandforbruget, ligesom der foretages reparation af utætte ledninger og anvendes vandsparende apparater i husholdning og industri. Antagelsen forudsætter dog, at der ikke indtræffer mange tørre år i træk, hvor behovet for vanding øges, og grundvandsstanden falder.

Risikoanalysen har vist at de største kvalitetsproblemer for grundvandet i oplandet udgøres af nitrat og pesticider. Derfor er det de to parametre, der er de vigtigste i vurderingen om hvorvidt en forekomst er i risiko for ikke at opnå god tilstand i 2015.

Årsagen til at målet ikke nås er som nævnt primært indholdet af nitrat og pesticider, men også forurening fra lossepladser, forurenede grunde og byområder, samt kvalitetsproblemer forårsaget af indvinding. Områderne, der er i risiko for ikke at opnå god tilstand, udgør størstedelen af oplandet, derfor er alle terrænnære grundvandsforekomster udpeget som værende i risiko for ikke at opnå god tilstand.

I de regionale forekomster er det også nitrat og pesticider, der er de primære trusler. I oplandet indvindes der generelt i den øverste del af de regionale forekomster, her ses i store områder høje værdier af både nitrat og pesticider. De regionale grundvandsforkomster i Vendsyssel og Himmerland er i risiko for ikke at opnå god tilstand, mens forekomsterne i Hanherred og Thy ikke er i risiko.

Indenfor hovedoplandet indvindes der kun i begrænset omfang fra de dybe forekomster, da ydelsen og den naturlige vandkvalitet er problematisk. De steder, hvor der indvindes, er grundvandskvaliteten generelt ikke i risiko for ikke at opnå god tilstand i 2015.

Det vil ikke kunne lade sig gøre at opfylde miljømålene for vandkvaliteten inden 2015, fordi vandkvaliteten ikke vil være nævneværdigt ændret i forhold til i dag. Det skyldes, at regnvandet er 5-50 år om at nå ned til de lag, hvor det ligger som grundvand. Da indsatsen for at begrænse og fjerne forurening først er sat ind sent, vil virkningen først ses om mange år. Det understreger vigtigheden af at fremme en ekstensiv arealanvendelse i indvindingsoplande til vandværker.

Kystvande

Skibstrafik ved Hals Barre. Foto: Nordjyllands Amt.

Risikoanalysen har vist, at Kattegat er i risiko for ikke at opfylde målet i Regionplanen i 2015. Årsagen hertil er, at Kattegat er påvirkelig ved tilførslen af næringsstoffer. Tilførslen af næringsstoffer forventes som følge af VMP I, II og III at falde frem til 2015. Det er imidlertid usikkert, hvorvidt det er tilstrækkeligt til at sikre bundfauna samfund i stabil ligevægt.

Hertil kommer at tilførslen af antibegroningsmidlet tributyltin (TBT), forventes at fortsætte. Skibstrafik med aktiv TBT-maling forbydes pr. 1. januar 2008 at anløbe havne i EU. Fartøjer i internationalt farvand omfattes endnu ikke af tilsvarende regler. Da de indre danske farvande, herunder Kattegat, årligt passeres af et stigende antal handelsskibe til f.eks. russiske havne, forventes koncentrationen af TBT ikke at ændre sig. Ud fra kendte og ekstrapolerede koncentrationer af TBT, samt registrerede effekter, er der risiko for at målsætningen ikke nås i 2015. Der er derudover en lang række andre problematiske miljøfarlige stoffer, hvor koncentrationerne i Kattegat ikke er kendte.

Med hensyn til fysiske anlæg, havne, kystbeskyttelse m.m.,  foruden sejlrender, klapninger og råstofindvinding, vurderes det at disse udelukkende medfører lokale påvirkninger.

I Skagerrak/Vesterhavet er koncentrationerne af en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller så høje, at der er risiko for negative effekter på områdets plante og dyreliv.

Koncentrationerne af antibegroningsmidlet TBT, afgivet fra passerende handelsskibe viser, at det åbne havområde er stærkt forurenet. Kønsmæssige forstyrrelser hos snegle er udbredt Skagerrak.

For en række andre miljøfarlige stoffer er der kun få og mangelfulde data for havområdet Skagerrak/Vesterhavet.

Koncentrationerne af TBT i Skagerrak bevirker, at der er risiko for at målsætningen ikke er opfyldt i 2015. Den skibstrafik, der passerer danske havområder med status som internationalt farvand, er ikke omfattet af EU’s regler om begrænsning af brugen af TBT.

Med hensyn til fysiske anlæg som havne, kystbeskyttelse m.m., foruden sejlrender, klapninger og råstofindvinding, vurderes de også her kun at have lokale påvirkninger.

Den jyske vestkyst er udsat for hyppige forureninger med olie. Denne næsten kroniske tilstand er åbenlyst skadelig for fuglelivet langs kysterne. Effekter på lavere trin i fødekæden er sandsynlige men ikke undersøgt.

Yderligere dumpes årligt fast affald i størrelsesordenen 20.000 t  i Nordsøen. Det ”herreløse” faste affald er et problem, når det driver i land på Skagerrak-/Vesterhavskysten.

Regionplanens målsætning opretholdes gennem rydning af kysterne for fast affald samt sanering af strandene efter tilbagevendende olieforureninger.

Det vurderes, at der er risiko for at målsætningen, på grund af problemer med affald, ikke er opfyldt i 2015.

Til toppen

7. Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.

Basisanalysen for området Kattegat-Skagerrak/Vesterhavet viser, at for at opnå miljømålene i vandområderne skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.

Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne. Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats, der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne. Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land.   I tabel 2 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver jf. miljømålslovens § 29 stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering.

Vandområde type	Områder i risiko (% areal )	Årsager til manglende målopfyldelse Påvirkninger, der skal eventuelt skal reduceres/forhindres
Vandløb	60 %	Fysiske forhold Reguleringer og rørlægning af vandløb Vandløbsvedligeholdelse og dræning af ådale til landbrugsformål Opstemning af vandløb Spærringer, der hindrer fri faunapassage Vandkvalitet Renseanlæg, regnvandsbetingede udløb, dambrug Spredt bebyggelse og markbidrag Okker Vandføring Dambrug Markvanding Industri og husholdning
Søer	35 %	Næringsstofudledninger fra landbrug Spildevandsudløb, herunder regnvandsbetingede udløb og spredt bebyggelse Ikke hjemmehørende arter, karper og båndgrundling
Marine områder	100 %	Næringsstoftilførsler fra især landbrug Miljøfremmede stoffer fra bla. husholdninger og erhverv Eventuelle fysiske påvirkninger fra bl.a. uddybning af sejlrender, fiskeri og klapning
Grundvand	80 %	Nitrattilførsel fra landbrugsdrift Miljøfremmede stoffer der udvaskes fra Gl. industrigrunde m.v. Brug af sprøjtegifte Påvirkning fra overudnyttelse af vandressource Reduceret vandafstrømning i vandløb og gennem søer Udtørring af vådområder Indtrængning af saltvand mv.
Natur	30 – 70 %	Arealreduktion, fragmentering af naturarealer og udtørring (grundvandssænkning) af arealer som følge af: Dræning Landvinding Vandindvinding Næringsstoftilførsler fra især landbrug, særligt den luftbårne tilførsel af ammoniakkvælstof Sprøjtegifttilførsel Tilgroning af arealer som følge af manglende naturlig afgræsning

Tabel 2. Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljølovens §29, stk. 2. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder.

Vandløb
Den væsentligste opgave på vandløbsområdet er at sikre en helhedsorienteret forvaltning af ådalene, herunder at genskabe det naturlige samspil mellem vandløb og ådal og sikre naturlig hydrologisk forbindelse mellem vandløb, væld og kilder. For at opfylde miljømålene og hermed sikre et alsidigt dyre- og planteliv kræves fortsatte bestræbelser på at genoprette vandløbenes fysiske variation, hovedsageligt via miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse og ved at spærringer fjernes. Vandkvaliteten skal forbedres ved at formindske udledningen af iltforbrugende stoffer i de enkelte deloplande. Indvindingen af vand fra vandløb og grundvand skal reduceres så meget, at vandløbsdyrenes vandring og levevilkårene for både planter og dyr på de påvirkede strækninger sikres.

Søer
Målopfyldelsen i søer forudsætter supplerende foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra tilførsel af fosfor og kvælstof fra især landbruget.

Det er herudover forudsat at, kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne.

Der er desuden et markant problem med intern belastning i nogle søer, som følge af tidligere tilførsler af næringsstoffer.

I en række søer er den biologiske struktur ændret som følge af næringsstofbelastningen. Dette betyder, at der findes søer, hvor det vil være nødvendigt med indgreb i den økologiske balance, eksempelvis fjernelse af fredfisk (f.eks. skalle og brasen), for at kunne leve op til en god økologisk tilstand.

Marine områder
Virkningerne af de iværksatte planer (VMP I, II og III) for nedbringelse af tilførslen af næringsstoffer til den marine recipient skal fortsat følges og dokumenteres gennem landsdækkende og regionale marine overvågningsprogrammer.

Stabiliteten i et havområde, herunder bundfaunasamfundene, er helt afhængig af at omkring eutrofiering af vandområdet reduceres som forudsat i planerne.

Koncentrationsniveauerne for en lang række af de miljøskadelige stoffer er kun spredt kortlagt. Stoffernes indvirkning på individ-, arts- eller økosystemniveau er slet ikke eller utilstrækkelig kendt. Der er behov for yderligere kortlægning og studier af effekter (evt. synergi) på planter og dyr i havmiljøet.

Allerede i dag ses udviklingstendenser i klimaet (havtemperatur, mængde af nedbør - fordeling på året og hyppighed, vindhændelser m.m.), der peger mod at de grundlæggende betingelser gradvist ændres. En overvågning rettet netop mod at beskrive disse ændringer vil være medvirkende til at forklare de observerede forandringer.

Endvidere tilføres havområdet dyre- og plantearter (invasive arter) fra økosystemer andre steder på kloden. Introduktion af nye arter kan medføre forstyrrelser og irreversible ændringer i de lokale økosystemer.  Disse ændringer bør følges nøje, da de kan have betydning for opfyldelse af de fastsatte kvalitetsmål for et vandområde.

Grundvand
Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter foranstaltninger som sikrer, at påvirkningen fra nitratudvaskningen fra markerne reduceres, at påvirkning fra brug af sprøjtegifte forhindres, samt at påvirkningen fra udsivning af forurenende stoffer fra gamle industrigrunde m.v. minimeres.

Der kan også være tale om foranstaltninger til at hindre en overudnyttelse af grundvandsressourcen. En overudnyttelse kan bevirke grundvandssænkning i vådområder, indtrængende saltvand og andre forurenende stoffer eller en generel forringelse af vandkvaliteten. Her skal som en del af planlægningen ske en interesseafvejning, så både natur, vandforsyning og erhverv tilgodeses. Dette arbejde kan resultere i flytning eller etablering af nye kildepladser, nye vandsamarbejder, avanceret styring af indvinding og bedre udnyttelse af vandressourcen f.eks. brug af sekundavand.

Natur
Det vurderes, at de væsentligste forvaltningsmæssige problemstillinger for oplandets naturtyper og arter er at sikre og genoprette naturlig hydrologi på strandenge, klitlavninger og højmoser.

Til toppen