Kvælstof- og fosforvådområder

Kvælstof- og fosforvådområder er med til at reducere mængden af kvælstof- og fosforudledning til de danske kystvande, fjorde og søer, hvor næringsstofferne skaber miljøproblemer.

Kolding Å Thorbjørn Brunander Sund © danapix.com

Vådområdeordningerne er tilskudsordninger til at genskabe naturlige vandforhold de steder i landskabet, som er velegnede til det, for derved at mindske kvælstof- og fosforudledningen til de danske kystvand, fjorde og søer, hvor næringsstofferne udgør et miljøproblem. Indsatsen sker i overensstemmelse med de statslige vandplaner og er en del af den danske CAP-plan 2023-2027, som har til formål at understøtte EU-fælles målsætninger om en økonomisk bæredygtig landbrugssektor, fremme den grønne dagsorden indenfor miljø, klima og natur samt styrke udviklingen i landdistrikterne. Ordningerne er medfinansieret af EU.

Vådområdeordningerne kan søges af kommunerne og Naturstyrelsen, som gennemfører projekterne gennem frivillige aftaler med lodsejere. Vådområdeindsatsen koordineres mellem kommunerne af vandoplandsstyregrupper, som er nedsat rundt omkring i landet.

Ansøgningsrunder

Ansøgningsrunderne for 2023 er endnu ikke fastlagt

Vådområdeordningerne er en del af de kollektive virkemidler, som også omfatter minivådområder, skovrejsning og lavbundsprojekter. Vådområder bidrager også til udtagningsindsatsen.

Hvad gives der tilskud til

I vådområdeordningerne kan der søges tilskud til forundersøgelse og etablering af kvælstofvådområder og fosforvådområder. En forundersøgelse omfatter både en teknisk og ejendomsmæssig undersøgelse. Formålet med den tekniske forundersøgelse er at gøre det muligt at vurdere, om et vådområde opfylder kriterierne til et etableringsprojekt. Den ejendomsmæssige forundersøgelse skal gøre det muligt at vurdere projektets gennemførlighed baseret på lodsejernes interesse i at deltage i projektet.

For mere information, se vejledning.

Administration af tilskudsordning

Vådområdeordningerne administreres af Landbrugsstyrelsen. Ansøgning om tilskud til forundersøgelse og etablering af kvælstofvådområder og fosforvådområder skal ske digitalt via Landbrugsstyrelsens Tast Selv-service. Læs mere herom i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.

Tilskudsguide for kvælstof- og fosforvådområder

Miljøstyrelsen foretager en faglig vurdering af projekterne på baggrund af kriterierne i bekendtgørelsen og vurderer om projekterne er omkostningseffektive.

Vejledning

I 2019 igangsatte Miljøstyrelsen et projekt med DCE/AU og SDU, hvor der måles på effekterne af fosforvirkemidlerne (der benyttes til fosforafværge). På de udvalgte projektområder, indgår bl.a. biomassehøst eller fjernelse af topjord. 

Overvågningen af tre projektområder blev igangsat efter projekterne modtog tilsagn, og har siden opstarten målt på kvælstof- og fosfor-balancer før etablering. De oprindelige projekter var Gammelgård Sø (NST Søhøjlandet), Svoldrup Kær (NST Himmerland) og Kurkmose (Kolding Kommune). Siden da, er projektet Svoldrup Kær blevet erstattet med lavbundsprojektet Kvorning (NST Himmerland).

Projektet forsætter, som udgangspunkt, indtil projekterne er etableret, således at der måles på effekterne efter etablering i et par år.

I 2020 blev der igangsat 8 projekter, finansieret gennem Landbrugsstyrelsen af midler til Klima-lavbundsordningen, der skal hjælpe med at skabe mere viden omkring næringsstofbalancer, biodiversitet, drivhusgasser og klimatilpasning. Projekterne udføres af DCE, SDU og GEUS. De første to projekter omkring biodiversitet og klimatilpasning afsluttes og afrapporteres i foråret 2023. Der udarbejdes desuden en midtvejs afrapportering af de resterende 6 projekter medio 2023.

Prioritering af biodiversitet ved udtagning og genopretning af kulstofrige lavbundsjorde - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 544, 2023

P-regnearket er løbende blevet opdateret, når der kommer ny viden til. Seneste version bliver tilgængelig i 2023. I denne version, er formelgrundlaget for den oprindelige formel opdateret, der vil indgå en formel til beregning af fosforfrigivelse fra sø-arealer og man kan vælge biomassehøst på felterne (til at reducere fosforfrigivelsen).

DCE har udarbejdet en rapport, der beskriver hvordan man kan reducere fosforfrigivelsen fra brinkerne ved bl.a. hævelse af vandløbsbund, plantning af træer mm. Miljøstyrelsen er ved at udarbejde et regneark til benyttelse af denne metode og DCE har udarbejdet en rapport og manual dertil. Desuden testet denne metode ved målinger i nogle projektområder. 

Udvikling af metode til beregning af brinkerosion og fosfortab ved restaurering af vådområder og vandløb - Teknisk rapport fra DCE nr. 263, 2023

Kontakt

Miljøstyrelsen | Tilskud

Miljøstyrelsen, Odense