Kollektive virkemidler

Virkemidlerne bidrager til at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande.

Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015 indeholdte en række frivillige, kollektive indsatser, der skal reducere kvælstofudledningen til de danske farvande - de såkaldte kollektive virkemidler. Indsatsen er fordelt på fire tilskudsordninger, der skal bidrage til at forbedre vandmiljøet frem mod 2021.

Med Fødevare- og Landbrugspakken blev det aftalt, at den forventede effekt af de fire kollektive virkemidler: kvælstofvådområder, minivådområder, lavbundsprojekter og privat skovrejsning, skulle være en årlig reduktion på henholdsvis 1250, 900, 150 og 150 ton kvælstof. Opgørelsen opdateres to gange årligt, forventeligt i maj og oktober.

Samlet status for de kollektive virkemidler

Der er et samlet reduktionsmål for de fire kollektive virkemidler på i alt 2450 ton kvælstof. Der er pr. november 2019 projekter for samlet ca. 719 ton kvælstof.

 

Figur 1: Samlet status for de kollektive virkemidler. Hold musen henover figuren for at se værdierne.

 

Status for de enkelte virkemidler

Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen administrerer i fællesskab de kollektive virkemidler. Kommuner, Naturstyrelsen og private kan via tilskudsordningerne ansøge om finansiering til at realisere projekterne. Opfylder ansøgningerne de nødvendige krav, modtager ansøgerne et tilsagn, og kan påbegynde realiseringen af projektet.

Ansøgt projekter er de ansøgninger, der venter på at få tilsagn eller afslag, godkendte projekter er de ansøgte projekter, der har modtaget et tilsagn og er under etablering, afsluttede projekter er projekter der er færdigetablerede og resterende indsats angiver den resterende indsats for at nå kvælstofreduktionsmålet for hver af de fire kollektive virkemidler.

 

Figur 2: Status for kvælstofreduktionen af de fire virkemidler, opgjort i ansøgte, godkendte og afsluttede projekter pr. november 2019 samt den resterende kvælstofindsats. Klik på signaturforklaringen for at få vist eller skjult en kategori.

 

Status for forundersøgelser

For kvælstofvådområde og lavbundsprojekter er der et større forudgående arbejde, førend at kommunerne kan ansøge om tilskud til at realisere et projekt. For vådområder og lavbundsprojekter stilles der nemlig krav om at der først udarbejdes en forundersøgelse, der skal dokumenter projektets potentiale for kvælstofreduktion, belyse tekniske eller juridiske forhindringer, samt redegøre for mulige negative konsekvenser. Derudover skal jordejernes interesse for at deltage i projektet klarlægges. Erfaringsmæssigt er det ikke alle forundersøgelser, som ender med at blive ansøgt som et etableringsprojekt.

 

Figur 3: Status for godkendte forundersøgelser for kvælstofvådområder og lavbundsprojekter pr. november 2019.

 

Om virkemidlerne

 

Kvælstofvådområder

 

Formål: At reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvand, hvor kvælstof udgør et problem.

Metode: Et vådområdeprojekt går ud på at tage landbrugsjorder ud af drift og genskabe naturlige vandstandsforhold.

Hvordan virker det?: Ophøret af dyrkning og dræning af landbrugsjorden medvirker til at formindske udledningen af kvælstof.

Sidegevinster: Genskabelsen af den naturlige hydrologi gavner biodiversiteten og kan reducere udledningen af fosfor.

Tidsforløb: Et vådområdeprojekt begynder med udarbejdelse af en forundersøgelse, som tager ca. 2 år. Fra tilsagn til etablering, går der som udgangspunkt ca. 4 år - med mulighed for forlængelse. Effekten af projektet medregnes fra tilsagnstidspunktet, da anlægsarbejdet kan gå igang på dette tidspunkt.

 

Læs mere om tilskud til kvælstofvådområder

 

 

Minivådområder

 

Formål: At reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvand, hvor kvælstof udgør et problem.

Metode: Minivådområdet består af en række åbne bassiner, hvor mikroorganismer og planter omsætter og tilbageholder næringsstofferne i drænvandet.

Hvordan virker det?: Bakterier i bassinets sediment nedbryder nitrat i drænvandet og herved frigøres luftformigt kvælstof.

Sidegevinster: Sedimentering af fosfor bidrager til en reduktion af fosforudledningen.

Tidsforløb: Ansøgerne har 2 år fra projektstart til at etablere minivådområdet. Effekten af projektet medregnes fra tilsagnstidspunktet, da anlægsarbejdet kan gå igang på dette tidspunkt.

  

Læs mere om tilskud til minivådområder

 

 

Lavbundsprojekter

 

Formål: At reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren og at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande, hvor kvælstof udgør et problem.

Metode: Et lavbundsprojekt går ud på at tage landbrugsjorder med et højt organisk kulstofindhold ud af drift og genskabe naturlige vandstandsforhold.

Hvordan virker det?: Ophøret af dyrkning og dræning af landbrugsjorden medvirker til at formindske udledningen af kvælstof og drivhusgasser. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt, når området bliver vådere, hvormed nedbrydningen af jordens kulstofindhold går langsommere eller ophører helt. Dermed udledes der færre drivhusgasser.

Sidegevinster: Genskabelsen af den naturlige hydrologi gavner biodiversiteten og kan medføre en reduceret udledning af fosfor.

Tidsforløb: Et lavbundsprojekt begynder med udarbejdelse af en forundersøgelse, som tager ca. 2 år. Der går som udgangspunkt ca. 4 år fra tilsagn til etablering af det fysiske lavbundsprojekt - med mulighed for forlængelse. Effekten af projektet medregnes fra tilsagnstidspunktet, da anlægsarbejdet kan gå igang på dette tidspunkt.

 

Læs mere om tilskud til lavbundsprojekter

 

 

Skovrejsning

 

Formål: Formålet er at reducere udvaskningen af kvælstof til fjorde og kystvand, hvor kvælstof udgør et problem.

Metode: Tidligere landbrugsarealer bliver tilplantet med skov.

Hvordan virker det?: De nye skove optager store mængder kvælstof, som de bruger til at danne ny biomasse. Derudover bliver arealerne ikke længere gødet, hvilket yderligere reducerer den totale udledning af kvælstof.

Sidegevinster: Beskyttelse af grundvandsforekomster og optag af CO2.

Tidsforløb: Fra tilsagn til etablering går der som udgangspunkt 1-2 år med mulighed for forlængelse. Effekten af projektet medregnes fra tilsagnstidspunktet, da anlægsarbejdet kan gå igang på dette tidspunkt.

 

 Læs mere om tilskud til privat skovrejsning

 

Kontakt

Miljøstyrelsen | Tilskud