Begroning og bundmaling

Skrue med begroning på lystbåd. Foto fra COMPLETE- projektet v. R. Brzana.
Foto: Skrue med begroning på lystbåd. På større skibe kan såkaldte nicheområder også være en vigtig spredningsvej for invasive arter. Kilde: COMPLETE- projektet v. R. Brzana.

Begroning på skibes undervandsskrog øger et skibs energiforbrug og mindsker dets hastighed gennem vandet. Begroning er desuden en af de største spredningsveje for marine invasive arter - ofte er spredningen herfra af samme størrelse som fra ballastvand. Begroning er indtil videre kun reguleret gennem retningslinjer fra IMO.

Miljøstyrelsen anbefaler, at man anvender IMO´s retningslinjer for handelsskibe og lystfartøjer og henviser i øvrigt til, at mange danske havne har særlige regler vedr. skrogrensning. Regler for udvalgte havne kan fremsøges i forsøgsdatabasen om begroning og antibegroningsmidler.

De internationale retningslinjer er pt under revision i IMO og på agendaen i HELCOM og OSPAR. Se links til IMO's retningslinjer og forsøgsdatabasen i boksen i højre side.

Bundmaling til skibe

For at mindske begroning indeholder de fleste bundmalinger til skibe derfor biocid-aktivstoffer, der virker som antibegroningsmidler (antifouling) og som i varierende grad er miljøfarlige.

Indholdet af miljøfarlige stoffer i skibsmalinger er reguleret af IMO og ved EU-forordninger. I Danmark er området hovedsagelig reguleret ved lovgivning under Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen.

Kemikalieregler for bundmaling

Bundmaling til fritidsbåde - pas på helbredet og miljøet, når du arbejder med bundmaling