Ballastvand

Konventionen om ballastvand

Ballastvand fra store skibe kan være et problem for havmiljøet. Hvis man ikke renser vandet kan forskellige levende organismer i ballastvandet sprede sig til økosystemer, hvor de ikke hører hjemme.

FN's Ballastvandkonvention har til formål at mindske indførsel af vandlevende invasive arter, der kan spredes i havet ved udtømning af ballastvand fra skibe.

Ballastvandkonventionen er trådt i kraft september 2017. De danske regler findes i ballastvandbekendtgørelsen. I tvivlstilfælde har den engelske tekst forrang for den danske.

I ballastvandkonventionen er det bestemt, at:

• Alle skibe skal have en godkendt ballastvandplan, ballastjournal, typegodkendt og certificeret anlæg til behandling af ballastvand jf. Søfartsstyrelsens regler.
• Udledningen af ballastvand må kun ske efter kravene i D-2 standarder (rensning) eller i en overgangsfase efter D-1 standarden (udskiftning) jf. Miljøministeriets regler.
• Skibe der ikke anvender/udtømmer ballastvand er ikke omfattet af konventionen.
• Skibe der udelukkende sejler inden for den danske eksklusive økonomiske zone (EEZ) er undtaget og kan derfor udtømme ubehandlet ballastvand.

Dispensation

Skibe der sejler  mellem danske havne og vore nabolande og derfor krydser EEZ’en, kan på visse betingelser få dispensation til udtømning af ubehandlet ballastvand.

Henvendelse om dispensationer sker i Danmark til Miljøstyrelsen. Det anbefales at kontakte Miljøstyrelsen (eller rette myndighed i et naboland) før arbejdet med en risikovurdering påbegyndes.

Dispensationer gives efter følgende retningslinjer:

• En dispensation kan højst gives for 5 år og skal godkendes af de involverede landes myndigheder.
• Dispensation kan gives, såfremt en risikovurdering påviser lav risiko ved udtømning af ubehandlet ballastvand. Det er ansøger, der betaler for risikovurderingen.
• Dispensationer kan kun gælde for specifikke skibe, der enten sejler i fast rute mellem to havne eller sejler i et afgrænset område.

Dispensation gives efter ballastvandkonventionens regel A-4 og ”Guideline” nr. 7 om risikovurderingen. En risikovurdering kan inkludere modellering af naturlig spredning af invasive arter i et område jf. det såkaldte ”Same Risk Area”- Koncept (SRA).

I Østersø- og Nordsøområdet anvendes yderligere retningslinjer for monitering i havne fra de regionale havkonventioner ”HELCOM-OSPAR” jf. Joint Harmonized Procedure ”, se herunder.

Miljøstyrelsen notificerer IMO og HELCOM-OSPAR om givne dispensationer.

Kontrolmålinger ombord

Skibe er underkastet et tilsyn fra Søfartsstyrelsen, som også omfatter håndtering af ballastvand.

Miljøstyrelsen kan ved mistanke om en ulovlig udledning igangsætte en kontrolmåling ombord, idet udledt ballastvand ikke må overskride ballastvandkonventionens kravværdier, de såkaldte D-1 og D-2 standarder.

Det er IMO, som godkender målemetoder til kontrol af kravværdierne, indtil sådanne er godkendt, vil kun grove overskridelser (gross non compliance) blive betragtet som ulovlige. Det sker når udledningen er så stor, at der ikke er tvivl om overskridelsen.

Typegodkendelse

For at sikre en effektiv rensning af ballastvandet er det et krav, at skibe installerer certificerede og typegodkendte ballastvandbehandlingsanlæg. Hvis en producent/udvikler ønsker en typegodkendelsesproces indledt hos en dansk myndighed forløber processen efter IMO´s regler jf. ballastvandbekendtgørelsen. Henvendelse/ ansøgning herom skal ske til Miljøstyrelsen.

Bl.a. de landbaserede test kan foretages i Danmark. Se f.eks. DHI´s hjemmeside vedrørende de godkendte testfaciliteter til ballastvand i Hundested.