Iltsvind

Iltsvind opstår, når kvælstof og fosfor på grund af nedbør bliver skyllet ud i havet fra landjorden. Jo mere nedbør jo større udvaskning af kvælstof og fosfor. I vandet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer. Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes og i denne proces forbruger algerne ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kan tømmes for ilt. Opstår der samtidig et såkaldt springlag (en lagdeling af vandsøjlen, hvor det lette varme vand med lav saltholdighed ved overfladen virker som et låg for det tunge kolde bundvand med høj saltholdighed), vanskeliggøres tilførslen af frisk ilt til bundvandet. Iltsvind forstærkes af stigende havtemperatur, idet ilten forbruges hurtigere i varmere vand, og varmere vand ikke kan indeholde lige så meget ilt som koldere vand.

Når iltsvindet først er begyndt, er det ofte kun en periode med kraftig vind, der kan forbedre situationen. Den kraftige vind blander ilt ned i havvandet og svækker lagdelingen, hvorved tilførslen af frisk ilt til bundvandet øges. Kraftig og længerevarende vind fra en vestlig retning kan forbedre situationen i de dybere områder, idet det medfører, at der strømmer nyt iltholdigt vand fra Kattegat og Skagerrak ind i de indre danske farvande og fortrænger det iltfattige vand ved bunden.

Selvom der gennem forbedret spildevandsrensning i byerne og gennem tiltag i landbruget siden starten af 1990’erne, er der sket en markant reduktion af udledningen af kvælstof og fosfor, som følge af vandmiljøplaner og vandområdeplaner, er det ikke sandsynligt at iltsvind helt kan undgås. Iltsvind vil i begrænset omfang kunne forekomme naturligt, fx i meget dybe områder med stillestående vand, men forstærkes af påvirkningen fra mennesker. Når vandmiljøindsatser ifm. EU's vandrammedirektiv er fuldt udmøntet herhjemme er risikoen for iltsvind yderligere mindsket.

Normalt opstår iltsvindet sidst på sommeren og i det tidlige efterår, men hvis forsommeren har været særligt varm og stille, og udvaskningen af næringssalte har været særligt stor i løbet af vinteren, kan iltsvindet indtræffe tidligere. I forbindelse med længerevarende isvintre kan der også lokalt opstå iltsvind, da isen mindsker iltudvekslingen med luften og omrøringen af vandsøjlen.

Alt andet lige forventes iltindholdet at være lavere i et varmere hav. Rent fysisk kan vandet ikke rumme så meget ilt og hastigheden af iltforbruget ved nedbrydning af alger øges, når vandets temperatur stiger. Tilpasningen til klimaforandringer er en langsigtet proces, og der er stadig usikkerhed om, hvilke konsekvenser klimaændringerne vil få for havmiljøet.

Der er allerede gjort meget for at mindske belastningen af havmiljøet med kvælstof og fosfor. Spildevandsrensningen i byerne er forbedret og der er gennemført foranstaltninger i landbruget. Vandmiljøplan I, II og III har sammen med vandområdeplanerne i regi af EU's vandrammedirektiv derfor betydet, at kvælstof- og fosforbelastningen er cirka halveret siden 1990. Kvælstof og fosforbelastningen er nedbragt og vil blive nedbragt yderligere med stor positiv betydning for vandmiljøet, når indsatsen for at opfylde miljømålene i vandrammedirektivet er gennemført. Denne indsats er indeholdt i de statslige vandområdeplaner. Vandplan 2009-15 er vedtaget i 2014, mens Vandområdeplan for 2015-21 er vedtaget i 2016.

Bliver det samme vandområde ramt af gentagne iltsvind, vil især de fastboende bundlevende dyr, som fx muslinger, snegle og søstjerner, have vanskeligt ved at etablere et naturligt og varieret dyresamfund. Tendensen vil gå fra mange arter med få individer til få særlig forureningstolerante arter med mange individer. Det har stor betydning for fødekæden, da mange af de arter, som indgår i føden hos bl.a. fisk og havfugle, forsvinder fra det pågældende vandområde. Desuden vil en forarmet bundfauna øge risikoen for iltsvind. Det skyldes, at bunddyr normalt har en positiv effekt på iltindholdet i havbunden, idet de graver gange i havbunden og pumper iltholdigt vand derned, hvorved der opbygges en tolerance over for iltsvind. Færre bunddyr vil derfor betyde, at denne tolerance svækkes.

Meteorologisk var 2018 karakteriseret ved høje luft- og vandtemperaturer, og et usædvanligt langt stræk (maj-juli) nærmest uden nedbør, efterfulgt af en særdeles våd periode (august-september). Vindhastighederne var overvejende under middel i 2018. Iltsvindet kulminerede i august-september, og de hårdest ramte iltsvindsområder var Mariager Fjord, sønderjyske fjorde, det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt og tilstødende fjorde samt Det Sydfynske Øhav. I farvandene rundt om Fyn var udbredelsen af iltsvind i september den største i omtrent 15 år. I mange områder blev der registreret helt iltfrie forhold ved bunden, flere steder blev konstateret frigivelse af svovlbrinte og enkelte steder blev der observeret døde fisk (fx Skive fjord og Halkjær Bredning i Limfjorden). En længerevarende blæseperiode i slutningen af september forbedrede iltforholdene væsentligt, og iltsvindet udviklede sig derfor ikke så omfattende, som det en overgang så ud til. Det meget varme vejr i maj-juli forårsagede flere steder lokale iltsvind m.v. grundet fx sammenskyllede alger og dødt ålegræs på lavere vand og i vandkant.  Miljøstyrelsen fik i 2018 flere borgerhenvendelser end normalt om sådanne lokale observationer. Iltsvindsrapporter fra 2018 kan findes på vores hjemmeside.

Hvert år i slutningen af august, september, oktober og november offentliggør DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, i samarbejde med Miljøstyrelsen en rapport om de aktuelle iltforhold i de danske farvande. Formålet er at give offentligheden et overblik over, hvor der er målt iltsvind, og hvad det kan føre med sig.

Miljøstyrelsens lokale enheder følger løbende udviklingen i de danske haves og fjordes iltindhold. Du kan finde de seneste iltsvindsrapporter og se kort over udbredelsen af iltsvind her på hjemmesiden.

På DCE – Aarhus Universitets hjemmeside kan du finde yderligere oplysninger om iltsvind.