Spørgsmål og svar om performancebenchmarking

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål i forbindelse med performancebenchmarking. Listen udvides løbende.

Svar: Der er ikke tale om en løbende indberetning men en årlig indberetning baseret på data fra det foregående år. Det kan derfor være en god idé alligevel løbende at indsamle viden om fx ledningsbrud og forbrugerafbrydelsesminutter.

Svar: Den mængde vand, der ledes til rensning på et renseanlæg i en anden kommune, skal ikke tælles med under punktet ”Debiteret vandmængde i renseanlæggets opland”, da den i så fald vil blive indberettet to gange. Dette illustrerer forskellen på vandmængden i renseanlæggets opland og vandmængden i kloaksystemets opland.

Svar: Nej, ukloakerede ejendomme, der nedsiver deres spildevand i fx et pileanlæg eller en sivebrød, leder ikke deres spildevand til renseanlægget. Det skal derfor ikke tælles med i vandmængden i renseanlæggets opland.

Svar: Det er korrekt, at energiforbrug til kørsel ikke skal medregnes. Med ’transport’ i vejledningen menes transport af spildevand i ledningsnettet fra forbrugerne til renseanlægget.

Svar: Tallet for km. ledningsnet er identisk med det tal, som indberettes til Forsyningssekretariatet. Dette tal indeholder ikke stikledninger med kun hoved- og forsyningsledninger.

Svar: Der er oprettet to forskellige indberetningsblanketter på virk.dk, en for drikkevands- og en for spildevandsselskaber, der begge dukker op, når du søger på ”performancebenchmarking”. I kan derfor logge på med det samme CVR-nummer og nøglefil begge steder.

Svar: Data for ledningslængde og debiteret vandmængde er de tal, som jeres selskab senest har indmeldt til Forsyningssekretariatet. Derfor kan tallene være op til to år gamle, og I har derfor mulighed for at rette tallene i blanketten, hvis der er sket ændringer. Ændringerne bliver ikke overført til den økonomiske benchmarking hos Forsyningssekretariatet men skal ændres her separat.

Svar: Svigt i forsyningen er fx opstuvning af spildevand på terræn, udledning af spildevand til recipienter på grund af fx pumpesvigt og kloaksammenbrud eller afledningsproblemer hos kunderne. Hvis stoppet ikke har nået at påvirke afledningen hos kunderne eller på andre måde påvirket forsyningssikkerheden med hensyn til ”levering”, miljø eller sundhed, er der ikke tale om svigt i forsyningen. Der er kun tale om stop i forsyningens anlæg, der ikke er planlagte. Afløbsstop gælder for både spildevand- og regnvandssystemer. Definitionen på afløbsstop kan findes i vejledningen om indberetning til performancebenchmarking.