Performancebenchmarking af vandselskaber 2018

2018 var første år med obligatorisk indberetning til performancebenchmarking af danske vandselskaber omfattet af vandsektorloven. Benchmarkingen bygger på data for selskabernes performance i 2017.

De danske vandselskaber er forskellige i forhold, til hvor mange mennesker de forsyner, hvor meget vand og spildevand de håndterer, længden af ledningsnettet og alderen på det, samt om det ligger i landzone eller byzone. Dette giver nogle forskellige udfordringer, som afspejles i selskabernes performance. Det kan derfor være vanskeligt at sammenligne selskaberne på tværs.

Performancebenchmarkingen kan anvendes som et værktøj til dialog mellem forsyningerne og interessenter om det enkelte selskabs aktuelle performance og udvikling i performance over årene.

Nedenunder finder du resultaterne af performancebenchmarkingen af spildevandsselskaber og drikkevandsselskaber.