Kvalitetssikring, miljø- og energiledelse på vand- og spildevandsforsyninger

Kvalitetssikring og miljø- og energiledelse på vand- og spildevandsforsyninger.

Vil I sikre jeres forbrugere godt drikkevand? Beskytte miljøet og have en grøn virksomhedsprofil? Spare penge gennem et mindre el-forbrug?

Hvis svaret er "ja", så læs videre om, hvad kvalitetssikring, miljø- og energiledelse kan gøre for jeres vand- og spildevandsforsyning.

Kvalitetssikring

Det er i dag et krav, at alle almene vandforsyninger skal indføre kvalitetssikring. Det er frivilligt for spildevandsforsyninger. Kravene til kvalitetssikring på vandforsyningerne fremgår af kvalitetssikringsbekendtgørelsen og den tilknyttede vejledning. I kvalitetssikringsbekendtgørelsen er kravene fastsat efter forsyningens størrelse. 

Ved at indføre kvalitetssikring kan vandforsyningen mindske risikoen for forurening af drikkevandet og derved sikre drikkevandskvaliteten.

Miljø- og energiledelse

Formålet med denne hjemmeside er at vejlede vandselskaberne, så de har nemmere ved at kaste sig ud i arbejdet med miljø- og energiledelse i vandselskaber jf. § 23 i Vandsektorloven. Det er i dag frivilligt for vand- og spildevandsforsyningerne at indføre miljø- og energiledelse.

Ved at indføre miljøledelse kan forsyningerne mindske belastningen af det omkringliggende miljø, og ved at indføre energiledelse kan forsyningen spare energi til gavn for økonomien.

ISO-standarder

Flere vand- og spildevandsforsyninger ønsker at sikre drikkevandet og effektivisere og spare penge på blandt andet el-forbruget og samtidig vise, at de har en grøn virksomhedsprofil. Derfor er flere forsyninger blevet interesserede i at blive certificeret, så det er synligt for enhver, at virksomheden lever op til nogle kendte krav.

Der er ikke krav om, at vand- og spildevandsforsyningerne i Danmark skal certificeres i deres kvalitetssikrings-, miljø- eller energiledelsessystem. Men der er en række muligheder for at blive certificeret, hvis man indfører et ISO-system. Hvis forsyningen vælger at indføre et ISO-system, kan forsyningen lade sig certificere af et certificeringsbureau, der er akkrediteret til at foretage denne certificering. Akkrediterede certificeringsbureauer er blandt andre Dansk Standard , Det Norske Veritas , Bureau Veritas Denmark og LRQA Danmark .

Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed, DDS, og ISO 22000

I Danmark bliver drikkevandet reguleret via vandforsyningslovens krav om overholdelse af kvalitetskriterierne for drikkevand. Det er en forskel fra de fleste andre EU-lande, hvor reguleringen af drikkevand sker som på fødevareområdet, der reguleres af EU’s Fødevareforordning.

På fødevareområdet er det et krav, at fødevarevirksomheder skal indføre fødevaresikkerhedsstandarden ISO 22000. ISO 22000 bygger på HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points), som betyder, at virksomheden skal identificere de kritiske risikofaktorer/steder i virksomheden, hvor der kan være fare for forurening af fødevareren, og derefter styre virksomheden via de kritiske styringspunkter, så risikoen for forurening løbende minimeres og fødevaresikkerheden derved øges. I risikoanalysen indgår hygiejne og mikrobiologiske og kemiske forureninger som væsentlige parametre.

Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, har med kvalitetssikringssystemet Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed, DDS, målrettet principperne i ISO 22000 til danske vandforsyningsforhold. Læs mere om DDS på DANVAs hjemmeside .

Kvalitetsledelse og ISO 9001

ISO 9001 er standarden for kvalitetsledelse. Den er bygget op på samme systematiske måde som andre ledelsessystemer, blandt andet som ISO 22000. Indførelse af ISO 9001 betyder, at virksomheden (vand- og/eller spildevandsforsyningen) i den daglige drift fokuserer på at opnå en god kvalitet af produktet, for eksempel en god drikkevandskvalitet.

Forskellen på ISO 9001 og ISO 22000 stammer fra fødevareområdet, hvor man ofte skelner klart mellem fødevare-kvalitet og fødevare-sikkerhed. ISO 22000 fokuserer på drikkevandssikkerheden, mens ISO 9001 fokuserer på drikkevandskvaliteten. ISO 9001 indeholder ikke en systematisk identifikation af de risikofaktorer, der kan påvirke drikkevands-sikkerheden. Derfor vil indførelse af ISO 9001 i en vandforsyning med stor sandsynlighed betyde en kvalitetssikring og et løft af driften (forsyningssikkerhed, leverandørstyring, effektivisering), men ikke nødvendigvis sikre øget drikkevandssikkerhed.

Miljøledelse og ISO 14001

Miljøledelse tager udgangspunkt i at forbedre vand- eller spildevandsforsyningens miljøindsats i relation til for eksempel minimering af støj og lugt, mindre energiforbrug, mindre vandforbrug, mindre ressourceforbrug og affaldsproduktion og bedre genanvendelse af restprodukter.

En vand- eller spildevandsforsyning kan vælge at udvikle sit eget miljøledelsessystem, som kan være en form for miljøledelse light. Eller forsyningen kan vælge et etableret ledelsessystem, for eksempel ISO 14001, som kan certificeres.

EMAS og EMAS easy

EU’s miljøledelsesordning EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er en EU-forordning. Den er frivillig og henvender sig til alle typer virksomheder. EMAS er det mest ambitiøse miljøledelsessystem, en virksomhed kan indføre. Har en forsyning indført ISO 14001, kan EMAS bygges ovenpå denne. EMAS kræver, at forsyningen – ud over at opfylde kravene i ISO 14001 – blandt andet udarbejder en miljøredegørelse.

Miljøstyrelsen er det ansvarlige registreringsorgan for EMAS i Danmark og udfører forordningens opgaver, herunder især opgaverne omkring ansøgning, registrering, tilsyn og førelse af lister.

Man kan også læse mere om EMAS easy-metoden, som er en enkel metode, der er udviklet til at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at blive EMAS-registreret ved at implementere et fuldt funktionsdygtigt miljøledelsessystem, der lever op til kravene i EMAS-systemet. Ved brug af simple tabeller og oversigter kan små og mellemstore virksomheder udvikle et miljøledelsessystem, som er tilpasset deres størrelse, økonomiske kapacitet og virksomhedskultur, og som de enten kan lade registrere med EMAS eller ISO 14001.

"Den billigste energi er den, virksomheden ikke bruger".

Der er mange grunde til at indføre energiledelse i vandsektoren. Energipriserne er høje, og energi er et oplagt sted at spare på omkostningerne. Erfaringerne viser, at energiledelse giver besparelser på 10-15% af det samlede energiforbrug. Energiledelse kan også understøtte forsyningernes "grønne" profil.

Ved energiledelse forstås en gennemførelse af en målrettet og systematisk indsats for at bruge energien bedre. Det nuværende energiforbrug kortlægges, der opstilles mål og udarbejdes handlingsplaner for forbedringer, arbejdsopgaverne beskrives, ansvaret for og kompetencen til opnåelse af målene placeres, og endelig skal indsatsen løbende evalueres.

Læs mere om energiledelse på Energistyrelsens hjemmeside.

Den internationale standard for energiledelse er DS/EN ISO 50001. På Dansk Standards hjemmeside kan man læse mere om ISO 50001. Anvendelsen af ISO 50001 har til overordnet formål at føre til en reduktion af udledningen af drivhusgasser og andre miljøpåvirkninger og nedsættelse af energiomkostningerne. Hvis en vand- eller spildevandsforsyning allerede er certificeret i et ledelsessystem, er det ifølge Dansk Standard forholdsvis let at integrere certificeringen af energiledelsessystemet efter standarden for energiledelse DS/EN ISO 50001.

DANVA har i sin " Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren " opstillet et mål om, at vandsektoren i 2025 skal være energineutral. Et mål, som skal opnås gennem energibesparelse og anvendelse af vedvarende energikilder. For at kunne opnå dette mål, vil det være naturligt med en kobling mellem energiledelse og klimaledelse som en ny ledelsesdisciplin og som en integreret del af vand- og spildevandsforsyningernes ledelsessystemer. Læs mere på DANVAs hjemmeside.

Det kan være en stor opgave for en mindre forsyning at iværksætte det systematiske arbejde med energiledelse og certificering af energiledelse efter en international standard. Energistyrelsen og Dansk Standard har derfor udarbejdet en vejledning om en light-model for energiledelse målrettet de mindre virksomheder. Vejledningen har titlen "På vej mod energiledelse. Energiledelse Light, - en vejledning i hvordan energiledelse eller dele deraf kan anvendes i små og mellemstore virksomheder, april 2010".

Synergi mellem kvalitetssikring-, miljø- og energiledelsessystemer

Selvom kvalitetssikring, miljø- og energiledelse er forskellige ting, kan de kædes sammen og bruges, så forsyningen opnår flere fordele.

Alle tre systemer handler om, at ledelsen i en virksomhed indfører en systematik i måden at drive virksomheden med henblik på at opnå bestemte mål. Systematikken er ofte bygget op omkring:

  1. fastsættelse af mål og politik for virksomheden
  2. kortlægning af virksomheden og dens udfordringer
  3. udarbejdelse af handleplan med prioriteret indsats
  4. løbende opfølgning, evaluering og dokumentation

Der er altså store overlap, og en vandforsyning kan overveje at indføre miljø- og energiledelse, når den alligevel skal indføre kvalitetssikring. Derved undgår vandforsyningen at skulle igennem de samme beskrivelser flere gange, da de allerede er lavet én gang. På tilsvarende vis kan et vandselskab, der også rummer spildevand, gøre sig de samme overvejelser om samtidigt at indføre miljø- og energiledelse i spildevandsdelen af selskabet, når der alligevel skal indføres kvalitetssikring i vandforsyningsdelen af selskabet.

Hvad er et ISO-system?

Den Internationale Standardiserings Organisation (ISO) er en sammenslutning af mange landes standardiserings-organisationer. Gennem årene er der udviklet en række internationale ISO-standarder for forskellige emner, som en virksomhed kan vælge at indføre eller skal indføre indføre, alt efter lovgivningen på det område.

Fælles for standarderne er, at de ofte er bygget ens op, så systematikken er ens fra ISO-system til ISO-system. Har man først indført ét af systemerne, er det muligt at indføre yderligere ISO-systemer og udvikle et integreret ledelsessystem for hele virksomheden.