Ændringsbekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (september 2022) og særlig betydning mht. forbud mod privat bekæmpelse og handlingsplaner.

Rottebekendtgørelsen er ændret per 1. oktober 2022. Nedenfor gennemgås betydningen af de konkrete ændringer vedrørende handlingsplaner.

Privat rottebekæmpelse

Kommuner kan ikke længere forbyde eller begrænse den private rottebekæmpelse i kommunen. Det betyder, at borgere og virksomheder frit kan indgå aftaler med private bekæmpelsesfirmaer om bekæmpelse af rotter. Selve bekæmpelsen skal fortsat varetages af en R1-autoriseret rottebekæmper, og forekomst af rotter skal være anmeldt til kommunen via den fællesoffentlige rottedatabase, inden bekæmpelsen går i gang.

Rottebekæmpere skal ved bekæmpelse af rotter sikre, at de følger gældende love og regler på området, og at rotterne aflives dyreværnsmæssigt forsvarligt.

Kommunernes handlingsplaner

Den autoriserede rottebekæmper (R1) er ikke længere forpligtet til at følge og kan ikke straffes for ikke at følge kommunens handlingsplan. Tilsvarende kan R2-autoriserede rottebekæmpere ikke straffes for ikke at følge handlingsplanen. Handlingsplanen er kommunens redskab til at fastsætte kommunens mål for den kommunale rottebekæmpelse for en treårig periode. Handlingsplanen er ikke en instruks til rottebekæmperen, hverken den kommunale eller private. Den kan heller ikke anvendes til f.eks. generelt at begrænse brug af rottegift i kommunen. Kommunen kan fortsat henstille til rottebekæmperen, at vedkommende orienterer sig i den kommunale handlingsplan.

Kommunen kan i forbindelse med sin kommunale rottebekæmpelse indgå aftale med bekæmpelsesfirmaer og i aftalen, inden for lovens ramme, stille krav og vilkår til den kommunale rottebekæmpelse. Ligeledes kan kommunen i en instruks give ansatte rottebekæmpere retningslinjer for den kommunale rottebekæmpelse.

Anvendelse af rottegift i kommunen

Der er ikke i rottebekendtgørelsen eller bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven, der vedrører rottebekæmpelse, hjemmel til, at kommunen generelt kan begrænse eller forbyde anvendelsen af rottegift. Har kommunen saglige grunde til at begrænse gift i et bestemt område i kommunen, må kommunen sikre, at der er hjemmel til dette i andre regler end de regler, der vedrører rottebekæmpelse. Et eksempel kunne være, at en kommune ønsker at beskytte et boringsnært beskyttelsesområde mod gift. Her må kommunen i lighed med beskyttelse mod pesticider foretage en konkret vurdering af, hvorvidt det pågældende område har behov for at blive beskyttet mod rottegift for at sikre grundvandet. Vurderer kommunen, at der er et beskyttelsesbehov, må kommunen træffe konkret og individuel afgørelse herom i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 24. Afgørelsen skal således opfylde almindelige forvaltningsretlige regler om eksempelvis partshøring og klagevejledning.