Nr. 36 - juli 2018 - Tilsynspligtige ejendomme

Miljøstyrelsen arbejder med en revision af ”Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter” i konsekvens af den ændrede rottebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1723 af 17. december 2017).

Frem til en ny vejledning kan offentliggøres har landets kommuner umiddelbart brug for en nærmere forklaring på to af bekendtgørelsens nye begreber vedr. tilsynspligtige ejendomme.

Miljøstyrelsen redegør i denne meddelelse for sin tolkning af begreberne.

Tilsynspligtige ejendomme

Når bekendtgørelsens § 8 fastslår, at der skal ske et opsøgende tilsyn på en række udvalgte erhvervsejendomme hvert år, er det fordi mange års erfaringer har vist, at risikoen for rotteangreb på de omfattede ejendomme er større end for ejendomme generelt. Tilsynet skal ske i perioden oktober-februar, fordi det især er i de kolde måneder, at rotterne trækker ind mod bygningerne i deres søgen efter føde og skjul. Antallet af rotteanmeldelser er, som det ses af nedenstående figur, erfaringsmæssigt også størst i netop denne periode.

Det opsøgende tilsyn skal medvirke til, at kommunerne skaffer sig et overblik over evt. rotteproblemer på den enkelte ejendom, men også set i større geografisk sammenhæng. Det vil styrke muligheden for at gennemføre en koordineret indsats i forhold til både bekæmpelse og forebyggelse. Herved kan mange problemer med rotter tages i opløbet. Besøg hvert år sikrer tillige at kommunerne får fulgt op på, at krav til forebyggelsesindsats faktisk gennemføres. På sigt vil en effektiv forebyggelse kunne reducere kommunernes omkostninger til bekæmpelse.

Hver kommune har pligt til at oprette og vedligeholde en liste over de tilsynspligtige ejendomme i kommunen. Kommunen afgør hvilke ejendomme, der skal med på listen, men listen skal som minimum omfatte alle erhvervsejendomme omfattet af definitionen i bekendtgørelsens § 2 punkt 14.

Ejendomme som Miljøstyrelsen finder er omfattet af definitionen:

• Erhvervsejendomme med dyrehold – her tænkes ikke kun på almindelige landbrugsbedrifter, men også på ejendomme med f.eks. pelsdyravl, rideskoler, hundekenneler o. lign.

• Primærproduktion af fødevarer og foder til dyr - her tænkes ikke kun på landbrugsbedrifter, men også f.eks. dambrug eller gartneri. Opbevaring af foderstoffer eller planteprodukter som efterfølgende anvendes til produktion af fødevarer til mennesker – betyder at alene opbevaring af dyrefoder som f.eks. korn, roer, ensilage eller lignende vil gøre ejendommen tilsynspligtig også uden at der foregår primærproduktion på ejendommen.

• Tilsvarende vil gælde for erhvervsejendomme uden primærproduktion, hvis der f.eks. opbevares frugt, grøntsager, rodfrugter og lignende produkter, som efter pakning sælges til konsum for mennesker.

Bemærk at registrerede fødevarevirksomheder som udgangspunkt ikke er omfattet af begrebet tilsynspligtige ejendomme. Fødevarestyrelsen foretager undersøgelse for rotter i forbindelse med deres kontrol efter fødevarelovgivningen. En plads på kommunens liste over tilsynspligtige ejendomme kan dog være relevant, hvis ejendommen med fødevarevirksomheden f.eks. omfatter større arealer som ikke er omfattet af Fødevarestyrelsens kontrol som beskrevet i hygiejnevejledningen.

Tilsynspligtige ejendomme hvor rotters tilstedeværelse udgør en særlig sundhedsmæssig risiko

Bekendtgørelsens § 7 fastlægger hvor hurtigt kommunen skal undersøge en anmeldelse af rotter. Udgangspunkter for bestemmelsen er, at rotter bør bekæmpes så hurtigt som muligt, for at forhindre at de etablerer sig mere permanent på en ejendom og samtidig begrænse de skader, som de forvolder.

Selv om en umiddelbar reaktion altid vil være det bedste og mest effektive, mener Miljøstyrelsen, at det fagligt kan forsvares med en reaktion indenfor 8 dage, så længe rotterne er udendørs og menneskers sundhed ikke umiddelbart er truet.

Rotters tilstedeværelse vurderes af Miljøstyrelsen at udgøre en særlig sundhedsmæssig risiko i følgende tilfælde:

• I tilfælde hvor menneskers sundhed er truet mere direkte pålægges kommunen i § 7 stk. 2 en pligt til at reagere hurtig på en rotteanmeldelse. Undersøgelse af en rotteanmeldelse skal ske hurtig, hvis der er anmeldt rotter indendørs i beboelse – beboelse skal her forstås som andet og mere end vores bolig – beboelse vil også omfatte f.eks. skoler, daginstitutioner, plejecentre, sygehuse og lignende.
• På fødevarevirksomheder – bemærk at der her skal reageres hurtig uanset om rotterne anmeldes inde eller ude.
• Indendørs i bygninger på tilsynspligtige ejendomme, hvor rotters tilstedeværelse udgør en særlig sundhedsmæssig risiko – skal ikke opfattes som en pligt til hurtig udrykning på alle tilsynspligtige ejendomme. Der skal kun reageres ”uden ugrundet ophold”, når der anmeldes rotter indendørs i lokaler, hvor der behandles eller opbevares produkter, som efterfølgende uden væsentlig viderebehandling, tænkes anvendt som fødevarer til mennesker. Som eksempler kunne nævnes lokaler hvori der opbevares mælk, æg eller grøntsager.

I bekendtgørelsen bruges begrebet ”uden ugrundet ophold”, som betyder at kommunen skal have en rigtig god grund til ikke at reagere umiddelbart på en anmeldelse.

Der er ikke i lovgivningen krav om at kommunerne skal have døgnvagt indenfor rottebekæmpelse, men når en anmeldelse er omfattet af bestemmelserne i § 7 stk. 2 skal der reageres hurtigt. ”Uden ugrundet ophold” betyder her, at der skal reageres på anmeldelsen samme dag som den modtages eller senest dagen efter. Bemærk dog at kravet om reaktion uden ugrundet ophold i weekender og på helligdage, samt kravet om hurtig reaktion på tilsynspligtige ejendomme, hvor rotters tilstedeværelse udgør en sundhedsmæssig risiko, først træder i kraft 1. januar 2019. Kommunen kan i forbindelse med første tilsynsrunde, som gennemføres fra 1. oktober 2018, med fordel registrere, hvorvidt der på den enkelte tilsynspligtige ejendom er lokaler som fordrer en reaktion ”uden ugrundet ophold” i forbindelse med en anmeldelse.

Hvordan laves listerne over tilsynspligtige ejendomme?

Her har kommunerne metodefrihed, blot det sikres at alle ejendomme omfattet af definitionen kommer med på listen.

Bruttolister over hvilke ejendomme som kan være omfattet af tilsynspligten, kan findes flere steder.

Udgangspunktet vil være den liste over ejendomme, som skulle have tilsyn i henhold til den tidligere bekendtgørelse. Denne liste kan reduceres væsentligt i kraft af den nye definition af tilsynspligtige ejendomme. Oplysninger om de enkelte ejendomme, til brug for afgørelsen af om ejendommen er tilsynspligtig eller ikke, kan findes mange steder f.eks. i:

• Det Centrale Virksomheds Register (på virk.dk), hvor virksomheder kan fremsøges via branchekoderne
• CHR (det Centrale Husdyrbrugs Register) på Fødevarestyrelsens hjemmeside – hvor alle besætninger skal være registreret
• Fødevarestyrelsens hjemmeside hvor fødevare- og foderstofvirksomheder er registreret
• Endvidere har kommunen landbrugstilsyn og lister med de ejendomme der er omfattet

Ved at sammenholde de forskellige bruttolister vil der via tilvalg og fravalg kunne dannes en nettoliste over tilsynspligtige ejendomme i kommunen. Listen skal fremover løbende holdes opdateret

Du kan kontakte konsulenterne hvis der er spørgsmål til meddelelsen.