Nr. 30 – Juli 2009 - 2008 rekordår for antallet af anmeldelser

De årlige indberetninger for 2008 fra kommunerne til By- og Landskabsstyrelsen om rottebekæmpelse i kommunerne er nu indsamlet. Statistik over rottebekæmpelse siden 1996 kan findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: www.blst.dk under rottebekæmpelse

Rottebestanden i Danmark 2008

Der eksisterer ikke data for, hvor mange rotter der findes i Danmark, men anmeldelserne af rotter til kommunerne giver en god ide om bestandens størrelse og indikerer, om den er voksende eller faldende. Tabel 1 viser antallet af anmeldelser i 2008 for hele landet og de største byer.

Tabel 1: Antal anmeldelser af rotter i 2008

Der er sket en kraftig stigning i antallet af rotteanmeldelser i 2008 (figur 1). I 2008 blev der indberettet ca. 174.000 rotteanmeldelser i forhold til ca. 145.000 anmeldelser i 2007 - altså en stigning på 29.000 anmeldelser svarende til ca. 20 %. For 10 og 20 år siden var der kun ca. 80.000 anmeldelser. Der er dog 25 kommuner, hvor der ikke er sket en stigning, eller hvor antallet af anmeldelser er faldet en smule. I 8 kommuner er der sket et fald i antallet af anmeldelser på mere end 15 %. Det gælder følgende kommuner: Billund, Furesø, Kerteminde, Lejre, Læsø, Odder, Silkeborg, Åbenrå. Det ville være interessant at foretage en nærmere analyse af disse kommuners rottesituation og bekæmpelsesstrategi for at se, om der er erfaringer, man kan anvende i andre kommuner.

Figur 1: Udvikling i antal anmeldelser i perioden 1987-2008

               Den stiplede linie er en tendenskurve

Der er flere mulige grunde til, at antallet af rotteanmeldelser er stigende i Danmark. By- og Landskabsstyrelsen har tidligere anført (konsulentmeddelelse nr. 28, juni 2008), at kommunernes udgifter til rottebekæmpelse ikke følger med stigningen i bestanden af rotter.  I 2008 har dette dog ikke været tilfældet, idet de samlede udgifter til rottebekæmpelse passerede 80 mio. kr., hvad der naturligvis er glædeligt. Imidlertid er denne stigning næppe nok til på kort sigt at vende udviklingen. Det vil derfor blive spændende at se, om de kommende års budgetter i kommunerne vil bidrage til en positiv udvikling, eller om stigningen i 2008 blot var udtryk for, at kommunerne måtte betale mere for rottebekæmpelsen som følge af kontrakternes reguleringsklausuler.  

En anden mulig årsag er, at husejerne er for dårlige til at sikre, at deres stikledninger til kloaknettet er i orden. Hovedparten af rotteanmeldelser i byerne stammer erfaringsmæssigt fra boliger og virksomheder med defekte stikledninger. Bedre forebyggelse af rotter er derfor nødvendig og forudsætter, at grundejerne aktivt forholder sig til fejl og mangler på deres spildevandsanlæg.

En tredje årsag er klimaforandringer, der med varmere vinterhalvår formentlig betyder, at flere rotter overlever og samtidig er i stand til at føde et kuld eller to mere end sædvanlig.

Endelig er der også tesen om de naturlige svingninger i bestande med en foreslået cyklus på 10 år . I meddelelse nr. 28 blev det forudsagt, at maksimum for den danske bestand af rotter ville nås i 2008- 2009. Det synes at holde stik, da det højeste tal for anmeldelser nogensinde i rottebekæmpelsens historie blev nået i 2008.

Figur 2: Rotteanmeldelser fordelt på kommunerne for 2008 (angivet som anmeldelser pr. indbygger). 

Udgifter til rottebekæmpelse

De samlede udgifter til rottebekæmpelse i 2008 var på 80.000.000 kr. (tabel 2) og er således steget med 26 % i forhold til 2007, hvor de var på 64.000.000 kr.. Gennemsnitlig var udgifterne til rottebekæmpelse i kommunerne ca. 15 kr. pr. indbygger i 2008 (tabel 2). Udgifterne varierer meget fra kommune til kommune. Den laveste udgift er 2,38 kr. pr indbygger, mens den højeste er 61,41 kr. pr. indbygger. Sammenholdes antallet af anmeldelser og udgifter fremgår det, at af de 8 kommuner, hvor der er sket et fald i antal anmeldelser med mere end 15 %, lå 7 af disse over gennemsnittet for udgifter til rottebekæmpelse. Der er derfor en vis støtte for at sige, at bevilger man de nødvendige midler til opgaven, er det sandsynligt, at rottebekæmpelsen bliver mere effektiv, hvad der samtidig vil medføre et fald i antallet af anmeldelser.

Tabel 2: Totale udgifter til rottebekæmpelse og udgifter pr. indbygger i 2008

Figur 3 viser de kommunale udgifter til rottebekæmpelse. De kommunale udgifter har stor set været stagneret igennem årene. Først i 2006 begynder en svag stigning i udgifterne, og i 2008 skete en mere markant stigning.

Figur 3: Årlige udgifter til rottebekæmpelse for hele landet i perioden 1996-2008

Figur 4: Årlige udgifter til rottebekæmpelse fordelt på kommuner i 2008 (angivet som kr. pr. indbygger)

Giftforbrug

Der anvendes 6 forskellige typer aktivstof til rottebekæmpelse i Danmark. Alle er antikoagulanter, dvs. de hindrer blodet i at størkne, hvad der bevirker, at rotter, der har ædt gift, dør på grund af indre blødninger. De 3 af giftene coumatetralyl, bromadiolon og difenacoum kategoriseres som svagere gifte, mens brodifacoum, flocoumafen og difethialon er stærkere gifte. Coumatetralyl tilhører gruppen førstegenerations antikoagulanter, mens de øvrige 5 midler er andengenerations antikoagulanter.

Tabel 3: Antal kg forbrugt gift i 2008 fordelt på 6 godkendte typer rottegift

Af tabel 3 ses, at bromadiolon anvendes i betydeligt større mængder end de øvrige midler. Da bromadiolon er en svag antikoagulant, er det er en positiv udvikling, at midlet anvendes så hyppigt, idet det falder i tråd med resistensstrategien, som anbefaler at anvende det svageste middel først.

 
Figur 5: Samlede giftforbrug af de seks forskellige typer rottegifte i perioden 1998-2008

Figur 6: Samlet giftforbrug af de tre stærkeste typer rottegift i perioden 1998-2008

Af figur 5 ses, at den samlede mængde af gift anvendt i rottebekæmpelse er faldende i løbet af de sidste 10 år. Af figur 6 ses dog, at der de sidste to år 2007 og 2008 er sket en stigning i anvendelse af de stærkere gifte. I den forbindelse skal det fremhæves, at By- og Landskabsstyrelsen stærkt anbefaler, at man så vidt mulig anvender det svageste middel først og kun i nødstilfælde, hvor alt andet ikke virker, tager de stærkere midler i brug.

Sammenfatning

Rottebekæmpelsen i 2008 vil gå over i historien, som det år, hvor antallet af anmeldelser om rotter til danske kommuner nåede nye højder. 174.000 anmeldelser til kommunerne er et udtryk for, at effektiviteten i den kommunale rottebekæmpelse er dalende.

En sådan rekord skal ikke fejres, men give anledning til selvransagelse hos såvel kommuner som By- og Landskabsstyrelsen. Antallet af anmeldelser er som nævnt steget støt gennem de seneste årtier, og derfor er det afgørende, at alle gode kræfter nu samles om at bringe antallet af rotter i samfundet ned på et mere rimeligt niveau. Den gode rottebekæmpelse – og ikke mindst forebyggelse – starter med, at kommunerne formulerer en strategi, der tænker effektivitet, systematik og målrettethed ind i rottebekæmpelsen i dagligdagen.

Med udgangspunkt i bl.a. denne konsulentmeddelelse og ”Rapport om rotteområdet i Danmark”, der offentliggøres om kort tid, har miljøministeren besluttet, at der i sidste halvår af 2009 iværksættes en række initiativer, der skal hjælpe kommunerne med at nå de fastsatte mål i årene fremover.