Nr. 24 - September 2000 - Statistik om rottebekæmpelsen

(Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse.)

Stagnerende udgifter til rottebekæmpelsen

Ser man på tallene for de seneste 8 år i Tabel 1, viser de, at udgifterne til rottebekæmpelsen steg støt op gennem halvfemserne. Stigningen hørte dog op i 1997, hvor de samlede kommunale udgifter til bekæmpelsen faldt med 2,6 mio. kr. I 1998 steg tallet så igen med 4,9 mio. kr. til 52,7 mio. kr., hvilket kunne ses som tegn på, at kommunerne ville anvende flere midler på rottebekæmpelsen. 1999-tallene viser imidlertid ingen klar tendens, i hvilken retning udviklingen går, for beløbet er præcis det samme som i 1998, nemlig 52,7 mio. kr.

Tabel 1: De kommunale udgifter (i mio. kr. og inkl. moms) til rottebekæmpelsen fordelt på Øerne, Jylland og Danmark totalt i perioden 1991-1999.

Med et stagnerende tal er der reelt tale om en nedgang i udgifterne, idet man måtte forvente en mindre stigning som udtryk for den almindelige pristendens i samfundet. Set med konsulenternes øjne er det naturligvis beklageligt, at kommunerne sparer, idet flere rotteanmeldelser og dermed flere rotter gerne på længere sigt skulle afspejle sig i højere kontraktsummer.

Nogle vil imidlertid hævde, at de faldende priser på kommunale rottebekæmpelseskontrakter blot er udtryk for, at firmaerne er blevet mere effektive og derfor kan reducere deres udgifter - uden at det samtidig går ud over kvaliteten. Det kan naturligvis ikke afvises, at det forholder sig sådan i nogle tilfælde, men mange kommunale kontrakter om rottebekæmpelse er imidlertid så lave, at man uden de store udregninger kan se, at det ikke kan hænge sammen rent økonomisk, hvis lovens bogstav skal overholdes. Konsulenterne kan da også konstatere, at der i nogle tilfælde er tale om, at man ikke undersøger og bekæmper rotter så grundigt, som loven tilsiger. Det er (desværre) med rottebekæmpelsen som med så meget andet: Man får det, man betaler for - og ikke mere. Ønsker man en god og effektiv rottebekæmpelse, så koster det.

1999 - et rigtigt rotteår!
Som nævnt tidligere måles "rottebestanden" i Danmark på indirekte vis via de anmeldelser, der indkommer til de kommunale forvaltninger. Set over en længere periode ligger anmeldelserne omkring 100.000 årligt. I 1997 var tallet ca. 89.000 anmeldelser. I 1998 steg det imidlertid til ca. 120.000 anmeldelser, og i 1999 er det steget yderligere med ca. 37 % til ca. 163.000 (Fig. 1).

Figur 1: Antal rotteanmeldelser fordelt på Øerne, Jylland og Danmark totalt 1992-1999

Tallet på ca. 163.000 anmeldelser afviger en del fra et normalår, så man kan med rette spørge, hvad nu årsagen er til det? Der kan ikke gives noget entydigt svar, men derimod en række mulige forklaringer:

Milde efterår/vintre. Ved forholdsvis høje temperaturer er rotterne i stand til at få flere kuld end sædvanligt, ligesom flere rotter sandsynligvis overlever.
Kloakkernes tilstand. Nedbrudte og dårligt vedligeholdte kloakker fremmer antallet af rotter og bringer flere op til overfladen.
Afgrøder på markerne. Ændrede afgrøder og høsttidspunkter, f.eks. brakmarker eller majsmarker, der høstes sent, giver rotterne mulighed for skjulesteder og føde langt hen på efteråret.
Udsving i dyrebestanden. Det er en helt normal foreteelse, at en dyrebestand svinger i antal fra år til år.
Kommunale besparelser. Sparer man på rottebekæmpelsen, kan det på længere sigt betyde en formindsket effektivitet i bekæmpelsen, hvilket igen vil betyde, at rotternes antal stiger.
Mediefocus på rotter. Omtale af rotter i aviser, radio og TV medfører automatisk større interesse og opmærksomhed, og dermed ofte flere anmeldelser.

Ovennævnte punkter er ikke anført efter prioritetsorden, og flere årsager spiller givetvis ind, men de kan give et fingerpeg om, hvad der er medvirkende til de høje tal for 1999.

Hvilke firmaer benyttes i den kommunale rottebekæmpelse?
Alle personer med en autorisation fra Miljøstyrelsen kan lovligt indgå kontrakt med en kommune om at varetage rottebekæmpelsen. Antallet af autoriserede rottebekæmpelsesfirmaer herhjemme er ca. 45. Det er dog langt fra alle firmaer, der har indgået en kommunal kontrakt, jf. Tabel 2. Som det fremgår er alene 11 firmaer beskæftiget med kommunal rottebekæmpelse. De øvrige ca. 34 firmaer er således beskæftiget med andet bekæmpelsesarbejde end den kommunale rottebekæmpelse.

Tabel 2: Firmaer med kontrakt om kommunal rottebekæmpelse i 1999. *) I tallet 237 indgår også (et begrænset antal) kommuner, hvor bekæmpelsen er delt mellem kommunalt ansatte og bekæmpelsesfirmaer.

Benyttede giftmængder- og typer
For at få et bedre overblik over forbruget af rottegift herhjemme indførte Miljøstyrelsen for 2 år siden en kolonne i indberetningsskemaet om kg forbrugt rottegift (Tabel 3). Efter en indkøringsperiode har stort set alle kommuner kunnet svare på dette spørgsmål. Oplysningerne skal sætte konsulenterne i stand til at vurdere, om kommunerne og deres firmaer lever op til strategien om at anvende de svage midler først. Konsulenterne kan således se, om kommunen, "skyder gråspurve med kanoner". Bruger kommunen/firmaet for meget af en (stærk) gift - uden at resistensudviklingen betinger det - har konsulenterne altså mulighed for at gå ind og vejlede om korrekt brug af gift.

Tabel 3: Antal kg forbrugt gift i 1999 fordelt på de 6 godkendte typer rottegift.

Kloakrottebekæmpelsen
Kloakrottebekæmpelse har tidligere været et lidt overset begreb, men i takt med at kloakkernes tilstand er blevet dårligere, er der kommet mere fokus på denne del af rottebekæmpelsen. Udført systematisk og ad flere omgange er der ingen tvivl om, at kloakrottebekæmpelse har en effekt på en rottebestand.

I Tabel 4 ses antallet af kloakblokke anvendt i den kommunale kloakrottebekæmpelse. Efter en konstant stigning i antal anvendte blokke siden 1992 er der for 1999 tale om et mindre fald på ca. 1.000 blokke. Man kan kun gisne om årsagen til faldet. Det kan være et udslag af almindelig spareiver, men kan også skyldes et aftagende behov for kloakrottebekæmpelse i takt med at de kommunale ledninger renoveres.

Tabel 4: Antal kloakblokke anvendt i den kommunale rottebekæmpelse i perioden 1992-1999.

224 af landets 275 kommuner foretager kloakrottebekæmpelse. Det svarer til ca. 81 % af kommunerne

Gebyrer
I bekendtgørelsen om bekæmpelse af rotter er det bestemt, at kommunerne har adgang til at finansiere rottebekæmpelsen via gebyrer. Et stigende antal kommuner benytter denne mulighed, idet 173 kommuner eller ca. 63 % gebyrfinansierer.

Udlicitering?
Udlicitering er på mode, og rottebekæmpelsen har også i de senere år mærket en stigende tendens til at kommuner lægger opgaven ud til de private firmaer. Antallet af kommuner med egen rottebekæmpelse faldt fra 44 kommuner i 1992 til 40 i 1998, og tallet for 1999 er stort set uændret: Omkring 15% af kommunerne udfører bekæmpelsen v.h.a. eget personale.

Konsulent for Jylland

Torben Frode Jensen,
Langdalsvej 38 C,
8220 Brabrand
Tlf. og fax: 8626 2988
E-mail: Obfuscated Email

Konsulent for Øerne

Peter Weile,
Strandgade 29,
1401 København K.
Tlf.: 3266 0325
Fax: 3266 0318
E-mail: Obfuscated Email