Nr. 21 - September 1999 - Sikring i forbindelse med udlægning af rottegift

For en række af de senest godkendte rottemidler er der på etiketten anført en forskrift, der vedrører udlægningen af giften. Formuleringerne varierer en smule afhængig af, hvornår midlerne er godkendt. Typisk vil formuleringen lyde:

"Såfremt bekæmpelsen foregår på arealer, som er tilgængelige for mennesker eller (mindre) pattedyr eller fugle, skal der anvendes lukkede foderkasser."

Foderkasser er i rottebekæmpelsessammenhæng et forholdsvist entydigt begreb. Der er tale om aflange kasser af træ, plast eller metal med et opklappeligt låg. Kasserne er forsynet med et hul i begge ender og et "kammer" i midten af kassen, hvor giften placeres. Hullerne tillader naturligvis rotter at passere, hvorimod en voksen hånd ikke via hullet vil kunne nå ind til giften. Ofte vil kasserne via en kæde kunne tøjres til en bygning eller lignende. Visse typer har hul i bunden, hvorigennem man banker et jordspyd, så kassen kun vanskeligt kan løftes op.

De midler, der anvendes på markedet i dag, er de såkaldte 2.-generations antikoagulanter. Når rotterne spiser giften, vil midlernes blodfortyndende effekt bevirke, at rotterne typisk dør af indre blødninger efter 4-6 dage.

Midlerne virker også på andre pattedyr, herunder mennesker. Skulle en utilsigtet forgiftning ske, skal man behandle med K1-vitamin. Når det gælder forgiftning af dyr, f.eks. hunde, er det ikke altid, at man i tide opdager, at dyret har ædt rottegift. Hvis man gør det, er der normalt gode chancer for at redde hunden, idet man så kan sætte behandlingen i gang med det samme. Omvendt, hvis man er sent ude, og hunden har spist store mængder, og/eller giften er kraftigt virkende, sker det ikke sjældent, at hunden dør. Selvom hunden ikke dør, betyder giftenes lange biologiske halveringstider, at man er tvunget til at fortsætte K1-vitaminbehandlingen i op til måneder eller halve år. Det er både tidskrævende og omkostningstungt.

Det er disse årsager, der har motiveret Miljøstyrelsen til at stille krav om anvendelse af foderkasser i videst muligt omfang. Miljøstyrelsens konsulenter har gennem årene stødt på situationer, hvor dødsfald af hunde og katte m.v. muligvis kunne have været undgået, hvis foderkasser havde været anvendt.

Forskrifterne indebærer naturligvis nogle ulemper for den enkelte bekæmper og i sidste ende nogle udgifter for kommunen. Dels tager det længere tid at udlægge (og indsamle) giften i foderkasser, dels koster kasserne noget i indkøb og vedligeholdelse. Det er imidlertid Miljøstyrelsens vurdering, at udgifterne er begrænsede, og at fordelene ved anvendelse af foderkasser langt opvejer ulemperne. Tab af en hund eller en kat som følge af uhensigtsmæssig udlægning af gift er altid en tragisk oplevelse for dem, det går ud over. Men skulle det utænkelige ske, at et menneske skulle blive forgiftet på grund af rottegift, ville det få helt uoverskuelige konsekvenser for rottebekæmpelsen. Derfor er det vigtigt, at man på forhånd tager de nødvendige forholdsregler.

Kravet om anvendelse af foderkasser er - som man kan se af formuleringen "i videst muligt omfang"- ikke ultimativt. Det er imidlertid ikke muligt på forhånd at udstikke retningslinjer for, hvornår man skal anvende kasser, og hvornår man kan undlade det. Det må altid afhænge af en konkret vurdering. En god regel er dog, at man bør anvende kasser, blot man er i den mindste smule tvivl om sikkerheden.

Det er derfor vigtigt, at kommunen eller det firma, kommunen har entreret med, råder over et tilstrækkeligt antal foderkasser til brug i bekæmpelsen. Det samme gælder naturligvis smækfælder, levende fangende fælder og gifte.

Konsulent for Jylland

Torben Frode Jensen,
Langdalsvej 38 C,
8220 Brabrand
Tlf. og fax: 8626 2988
E-mail:

Konsulent for Øerne

Peter Weile,
Strandgade 29,
1401 København K.
Tlf.: 3266 0325
Fax: 3266 0318
E-mail: