Nr. 16 - Oktober 1996 - Oplysninger om kommunernes rottebekæmpelse i 1995

I Meddelelse fra Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse nr. 14 fra august 1995 blev der givet en komprimeret oversigt over kommunernes rottebekæmpelse i femårsperioden 1990-1994. Meddelelsen var baseret på de årlige indberetningsskemaer til konsulenterne. Skemaerne fra 1995 er nu færdigbehandlet, og det er muligt at foretage en sammenligning af f.eks. forholdene i 1994 og 1995. Nedenstående Tabel 1 sammenfatter nogle af oplysningerne fra de to års skemaer.

 

1995

1994

Antal anmeldelser i Danmark

94.039

104.513

Bekæmpelse vha. eget personale vha. bekæmpelsesfirmaer

Uændret ~16%
~84%

Antal kommuner med kloakrottebekæmp.

204(=74%)

192(=70%)

Antal blokke anvendt

> 70.600

> 63.500

Antal kommuner med gebyr på bekæmpelsen

143(=52%)

136(=50%)

Udgift pr. indbygger i Danmark

9,20 kr.

9,12 kr.

Total af firmakontraktsummer (i 1.000 kr.)

32.189

21.309

Totale udgifter i kommuner med bekæmpelse vha. eget personale (i 1.000 kr.)

15.895

16.339

Totale kommunale udgifter (i 1.000kr.)

48.084

47.648

Tabel 1. Udvalgte oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse i 1994 og 1995 baseret på kommunernes indberetninger til Miljøstyrelsen.

Udgifter og rotteanmeldelser
Fra 1994 til 1995 er de kommunale rottebekæmpelsesudgifter på landsplan steget med 0,9%, altså mindre end inflationen. Antallet af rotteanmeldelser er i samme periode faldet med hele 10 %, og i det hele taget er det mange år siden, at anmeldelserne har været så langt nede som i 1995, og sandsynligvis gælder dette så også rottebestandene rundt om i kommunerne.

Rotter på landbrugsejendomme
Ud fra oplysninger fra de jyske kommuner kan det beregnes, at der er rotteproblemer på ca. 15 % af danske landbrugsejendomme - om foråret har lidt færre ejendomme problemer, og om efteråret har lidt flere ejendomme problemer. Der er ingen tvivl om, at rottesituationen på vore landbrugsejendomme er forbedret i de sidste 50-60 år (Tabel 2). Ejendomme med husdyrhold er normalt mest udsat for rotteangreb, da der her til stadighed er gode fødemuligheder og ofte talrige skjulesteder. Set over en årrække kan der på trods af dette dog registreres en mærkbar forbedring af rottesituationen. Der er flere årsager til denne forbedring, bl.a. fremkomsten af effektive rottebekæmpelsesmidler (antikoagulanterne), den enkelte landmands større bevidsthed om rotternes skadelige virkning på besætninger og bygninger, og i nogen grad også - en bedre rottesikring af færre avlsbygninger. Erfaringen har imidlertid vist, at derved indførelse af nye driftsformer og byggeskikke hurtigt kan skabes nye, alvorlige rotteproblemer - samtidig med, at der stadig er uløste rotteproblemer af ældre dato. Faldet i rottebestandene bør selvfølgelig ikke "lulle os i søvn", idet en stadig indsats er nødvendig for at holde bestandene på et tilpas lavt niveau. Med rotternes formidable formeringspotentiale er de i stand til at udnytte enhver svækkelse i vore angreb.

ÅRSTAL

ANTAL LANDBRUG I DANMARK

LANDBRUG MED "ROTTER"
%

1940

220.000

85-95

1991

75.000

~17

1995

66.200

~15

Tabel 2. Forbedringen i "rottesituationen" på de danske landbrugsejendomme fra 1940 til 1995. Procenterne er beregnet ud fra de årlige indberetninger og rapporter fra 1940 om forsøgsudryddelse af rotter.

Udlicitering eller ej?
I de senere år har udlicitering været et meget diskuteret emne i den offentlige debat. Ifølge § 3 stk. 5 i bekendtgørelse nr. 576 af 1. august1991 om bekæmpelse af rotter m.v. kan kommunalbestyrelsen indgå kontrakt om bekæmpelsen med autoriserede personer eller virksomheder, der beskæftiger sig med rottebekæmpelse. 84 % af de danske kommuner har valgt denne løsning. Rottekonsulenterne bliver med mellemrum spurgt om, hvilken løsning kommunerne skal vælge: Altså udlicitering eller ej?

Det er konsulenternes opfattelse, at spørgsmålet ikke er så ligetil at besvare! Ud fra markedsøkonomiske betragtninger skulle udliciteringen give den mest fornuftige pris på rottebekæmpelsen. - Det er utroligt vanskeligt at sammenligne udgifterne kommunerne imellem. Forholdene kan være meget forskellige fra kommune til kommune. Er rottebestanden mindre i en kommune, hvor bekæmpelsen foretages vha. et bekæmpelsesfirma i modsætning til en kommune med bekæmpelse vha. kommunalt ansat persosonale? Hvad skal man lægge vægt på: Pris, kvalitet, rottebestandene eller hvad? Det må være - for at bruge et populært udtryk - som at sammenligne æbler og pærer.

""

Figur 1. Fordeling (%) udgift/indb. i kommuner med bekæmpelse vha. eget personale og bekæmpelsesfirmaer.

For at bidrage lidt til debatten, har vi i Fig. 1 vist den procentvise fordeling af udgifterne til rottebekæmpelsen i kommuner med udlicitering med kommuner med bekæmpelse med eget personale. Dette diagram giver ikke et helt klart svar på spørgsmålet. Indtil videre kan konsulenterne derfor kun sige, at kommunalbestyrelsen står frit m.h.t. til valg af måde at organisere bekæmpelsen på, og at kommunen selvfølgelig bør vælge den form, der mest hensigtsmæssig opfylder de lokale krav.

Kvaliteten af de udfyldte indberetningsskemaer!
Afslutningsvis skal det anføres, at kvaliteten af de tilsendte indberetningsskemaer er af en meget svingende kvalitet. Det er derfor konsulenternes håb, at alle kommuner i fremtiden vil ofre den nødvendige tid og omhyggelighed ved udfyldelsen.

Konsulent for Jylland

Torben Frode Jensen,
Langdalsvej 38 C,
8220 Brabrand
Tlf. og fax: 8626 2988
E-mail:

Konsulent for Øerne

Peter Weile,
Strandgade 29,
1401 København K.
Tlf.: 3266 0325
Fax: 3266 0318
E-mail: