Nr. 14 - August 1995 - Erfaringer fra kommunernes indberetningsskemaer om rottebekæmpelsen

Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til hvert år at indberette til de centrale myndigheder om den bekæmpelse af rotter, som kommunen har foretaget i det foregående år. Denne indberetning foretages på særlige skemaer med en frist for indsendelsen.

For at være effektiv kræver en rottebekæmpelse en samtidig indsats i større geografiske områder, og hensigten med indberetningen har selvsagt været, at myndighederne har kunnet overvåge, at dette var tilfældet. - I sidste ende er kontrollen naturligvis også nødvendig for at sikre, at der er ensartede rotteforhold i alle landets kommuner, d.v.s. at rottebestanden overalt er den mindst mulige og påfører borgerne færrest mulige gener. Efter 1970 er papirarbejdet blevet væsentligt formindsket, idet de årlige indberetningsskemaer nu kun beløber sig til 275 - mod tidligere ca. 1.400.

 

1990

1991

1992

1993

1994

Øerne

21,4

23,8

24,4

25,2

25,6

Jylland

22,1

22,5

22,2

22,2

22,0

Total

43,5

46,3

46,6

47,4

47,6

Tabel 1. De kommunale udgifter (mill. kr.) til rottebekæmpelsen på Øerne, Jylland og Danmark totalt i perioden 1990 - 1994.

De modtagne skemaer har tidligere ofte været meget mangelfuldt udfyldt, men i de senere år har konsulenterne forsøgt at få kommunerne til at være mere omhyggelige med udfyldelsen. Det er også lykkedes, og vi er nu i stand til at videregive nogle komprimerede oplysninger fra skemaerne.

Tabel 1 viser de kommunale udgifter til den kommunale rottebekæmpelse i de sidste 5 år. I 1994 var de totale udgifter 47,6 mill. kr. Det er karakteristisk, at i femårsperioden har udgifterne i Jylland været konstante, mens udgifterne på Øerne i perioden er steget med ca. 20 %.

Pressen viser stor interesse for rottebestandens størrelse i Danmark, og ofte bliver konsulenterne stillet spørgsmålet: "Er der mange rotter i år?"

Dette spørgsmål kan selvfølgelig ikke besvares konkret. Man tvinges derfor til at basere besvarelsen på indirekte oplysninger, f.eks. antallet af årlige rotteanmeldelser til kommunerne. Det er rimeligt at antage, at på én eller anden måde relaterer dette tal sig til rottebestandens størrelse. Eksempelvis viser Fig. 1 antallet af rotte anmeldelser i Jylland i perioden 1978-1994. Tallet svinger fra år til år, men dette er helt normalt - alle andre dyrebestande opfører sig på nøjagtig samme måde. Over hele perioden er der en svag stigende tendens. Hvorfor vides ikke

 

""

Figur 1. Antal rotteanmeldelser i Jylland i perioden 1978-1994.

I Tabel 2 ses antal rotteanmeldelser på Øerne, i Jylland og Danmark totalt i perioden 1990-1994. Bekæmpelsen af konstaterede rotteforekomster påhviler kommunen, der enten kan lade eget personale udføre opgaven eller overlade det til et privat bekæmpelsesfirma. 46 (=16%) af de danske kommuner udfører selv rottebekæmpelsen, resten (= 228) har udliciteret opgaven til private bekæmpelsesfirmaer, hvoraf der er 6 landsdækkende. Denne fordeling (16/84 %) har stort set været uændret gennem de sidste 10 år - dog med en svag tendens til, at bekæmpelsesarbejdet privatiseres.

 

1990

1991

1992

1993

1994

Øerne

58

49

44

49

48

Jylland

63

51

52

58

56

Total

121

100

96

107

104

Tabel 2. Antal (x 1.000) rotteanmeldelser på Øerne, i Jylland og Danmark i perioden 1990 - 1994.

Kommunerne har ifølge bekendtgørelsen ikke pligt til at foretage kloakrottebekæmpelse. Alligevel har 70% af kommunerne - i større eller mindre grad - udført denne bekæmpelse i 1994. 26% har ikke gjort det, mens 10 kommuner (= 4%) ikke har besvaret spørgsmålet.

I 1984 blev der åbnet mulighed for, at den enkelte kommune kunne få dækket udgifterne til rottebekæmpelsen ved at pålægge samtlige ejendomme et gebyr, der skal opkræves som en andel af ejendomsværdien. Efter nogle år, hvor muligheden kun blev benyttet i mindre grad, benytter flere og flere kommuner gebyrmodellen. Dette fremgår tydeligt af Tabel 3: Omkring halvdelen af de danske kommuner udnytter i øjeblikket denne finansieringsform. En gennemgang af indberetningsskemaerne afslører, at de økonomiske ressourcer, der tilføres rottebekæmpelsen i kommunerne, er meget forskellige. Den enkelte kommune har selvfølgelig sin specielle struktur og særpræg, og det kan være vanskeligt at foretage en direkte sammenligning af udgifterne til rottebekæmpelsen.

Den gennemsnitlige, kommunale udgift til rottebekæmpelse pr. indbygger er kr. 9,14, men tallet dækker over store udsving: Den mindste udgift er

 

1990

1991

1992

1993

1994

Øerne

-

-

52

59

60

Jylland

54

61

71

73

76

Total

-

-

123

=45%

132

=48%

136=

=50%

Tabel 3. Antal kommuner, der opkræver gebyr for rottebekæmpelsen - perioden 1990-1994. For Øerne 1990-1991 mangler desværre oplysninger.
* = Fanø kommune, der er den eneste danske kommune, hvor der ikke er konstateret rotter.


1,50 kr. pr. indbygger og den største 46,00 kr. pr. indbygger. Fig. 2 viser en anden måde at anskue problemet på. Her ses fordeling af de økonomiske midler, der er til rådighed til behandling af en rotteanmeldelse (d.v.s. den kommunale udgift/antal rotteanmeldelser). I 17 af de danske kommuner er der i 1994 mindre end 200 kr. til behandling af hver anmeldelse. Man bør endvidere tage i betragtning, at ovennævnte beløb er maksimum. I virkeligheden burde udgifterne til forårs- og efterårskampagnerne (- evt. kloakrottebekæmpelse) fratrækkes først. Det mindste beløb er på 91 kr./anmeldelse, mens det højeste er på 3.000,- kr. Det ses af figuren, at der er en tendens til, at kommunerne på Øerne bruger flere penge på rottebekæmpelsen end de jyske kommuner.

""

Figur 2. Fordelingen af penge til rådighed til behandling af en rotteanmeldelse hos de danske kommuner. Beløbet er beregnet som kommunens udgifter (i 1994) divideret med antallet af rotteanmeldelser.

De kommunale budgetter er som bekendt meget stramme, og det får en del kommuner til at vælge det billigste tilbud ved licitationer om rottebekæmpelsen. Her som andre steder er der naturligvis som oftest en sammenhæng mellem det udførte arbejdes kvalitet og betalingen, og dermed servicen over for borgerne. I nogle tilfælde er kontraktsummerne dog så lave, at det er vanskeligt at se, hvordan firmaet kan klare blot at få dækket udgifter til kørsel, rottegifte og arbejdsløn. Selv om kommunen har udliciteret rottebekæmpelsen til et bekæmpelsesfirma, har kommunalbestyrelsens dog stadig ansvaret for, at rottebestemmelserne overholdes, herunder bl.a. at samtlige ejendomme i landzone undersøges halvårligt.

Konsulent for Jylland

Torben Frode Jensen,
Langdalsvej 38 C,
8220 Brabrand
Tlf. og fax: 8626 2988
E-mail:

Konsulent for Øerne

Peter Weile,
Strandgade 29,
1401 København K.
Tlf.: 3266 0325
Fax: 3266 0318
E-mail: