Nr. 13 - Februar 1994 - "Kloakrotteangreb - og hvad så?"

(eller den rette fremgangsmåde ved et kloakrotteangreb).

Rotten er den eneste pattedyrart, der er i stand til at leve i kloakkerne. Blev rotterne blot dernede, var det stort set ligegyldigt. Men desværre, kloakkerne byder ikke på samtlige de basale krav, som rotterne stiller til tilværelsen: De mangler nemlig tørre redepladser!

Det er denne mangel på tørre redepladser, der får rotterne til at søge ud af kloakkerne.

Rotterne benytter hertil de fejl og mangler, der er i kloaksystemet, eller de gnaver sig ganske enkelt ud gennem kloakrørene, eller i sjældne tilfælde klatrer rotterne op gennem faldstammen og kommer ud af toilettet. Derfor er løsningen på et kloakrotteproblem altid:

  • at finde fejlen,
  • reparere den,
  • fange eventuelle rotter, der er afspærret fra kloaksystemet.

For at undgå lugtgener bør man altid forsøge at fange tilbageblevne rotter ved hjælp af fælder (jf. Meddelelse fra Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr. 7, Januar 1987). Dette er desværre ikke altid let! Grundejeren bør dog gøres opmærksom på, at er der rotter i huset, har man under alle omstændigheder risiko for lugtgener. - Giftudlægning bør dog normalt undgås, da den kun skaber nye ulemper i form af lugt og evt. senere spyfluer fra de døde rotter. For at få "den sidste rotte" kan det dog i enkelte, særlige tilfælde blive nødvendigt at udlægge gift. Den kommunale rottebekæmper bør i dette tilfælde orientere beboerne om følgerne og - såfremt han er presset af beboerne til giftudlægningen - få deres skriftlige accept på, at de er orienteret om risikoen for lugtgener, og giftudlægningen derfor sker på beboernes eget ansvar.

Opstår der lugtgener, er det vigtigt at påpege, at lugten i sig selv ikke er sundhedsfarlig- men selvfølgelig er denne sødlige, kvalme liglugt (ofte betegnet "lugten af døde rotter") særdeles ubehagelig. Generne kan i nogen

grad fjernes ved at benytte lugtfortrængende stoffer (Nelodor, Sascodor el.lign.), der kan købes på apoteket, evt. hos materialisten. Brugen af disse stoffer er selvfølgelig en form for "kosmetik", da de jo ikke fjerner lugten - kun "overdøver" den. Det bedste vil selvfølgelig være, at man finder rotteligene og fjerner dem.

Fejlfinding i kloaksystemerne
Ved fejlfinding er det meget fornuftigt at have ejendommens kloakplan til rådighed. Hvis grundejeren ikke har planen, kan den i mange tilfælde fremskaffes på kommunens tekniske forvaltning. Kloakplanen vil normalt vise, hvor ledningerne ligger. Men meget ofte kan det konstateres, at planen ikke er fulgt under arbejdet: Man har ændret ledningernes eller installationernes placering - uden at rette tegningen.

Erfaringen viser, at netop sådanne tilfælde kan give anledning til fejl og mangler, f.eks. en uafproppet gren på et grenrør. I det hele taget viser erfaringen, at langt størsteparten af kloakrotteangrebene skyldes byggesjusk, mens kun en mindre del skyldes ælde og slid. Sidstnævnte andel må dog forventes at være stigende i de kommende år.

Efter de gældende bestemmelser har den kommunale rottebekæmper pligt til at vejlede grundejerne m.h.t. rottesikring og renholdelse. Den kommunale rottebekæmper skal bl.a. ved hjælp af et røgapparat være i stand til at foretage røgprøver for herved at spore og påvise defekter i kloak- og afløbssystemerne. Han skal ligeledes yde vejledning til grundejeren og entreprenøren i forbindelse med det efterfølgende reparationsarbejde. (Som eksempel på opbygningen af et røgapparat skal der henvises til efterfølgende skitse).

Når en grundejer har meddelt rotteforekomst til kommunen, normalt til den tekniske forvaltning, skal den kommunale rottebekæmper hurtigst muligt besigtige ejendommen og foretage de nødvendige undersøgelser, og evt. bekæmpelse.

I. Rotterne og/eller tegn på rotter findes uden for ejendommen
Udendørs er det typiske tegn på kloakrotter deres karakteristiske huller. Kloakrottehuller finder man f.eks. i græsplæner, gange, indkørsler, fortove og kørebaner. Karakteristik af kloakrottehullet: Hul uden opskrabet jord. Rotten har gravet sig op nede fra en defekt ledning, og den overskydende jord er skrabet tilbage i kloaksystemet. - Lignende huller kan dog skyldes mosegrise, men hullerne vil næsten altid findes i vegetation, der ofte vil være gnavet væk omkring hullet. Desuden vil der i nærheden af hullerne tit kunne observeres muldskud.

Hvis overfladerotter graver sig ned i nærheden af et hus, sker det som regel tæt op ad en ydervæg, ved stolper til hegn el.lign., og der ses altid en tydelig jorddynge ved hullet. Overfladerotter graver sjældent dybere end ca. 60 cm. Kloakrotterne - derimod - kan via fejl og mangler grave sig op til overfladen fra vore dybestliggende kloakledninger.

Fejlfinding ved udvendige rottehuller er normalt ukompliceret: Den sker ved, at den eller de neden for hullerne liggende gennemløbsbrønde frilægges. Vand, kalkvand eller vand tilsat et ugiftigt farvestof (f.eks. Uranin) hældes i hullet, og fremkomsten af væske i gennemløbsbrønden afslører, at der er en lækage på afløbssystemet mellem hullet i jordoverfladen og den pågældende brønd. I nogle tilfælde kan lækagen også spores ved at anbringe en røgpatron i rottehullet, eller man kan evt. med et røgapparat indblæse røg i hullet, evt. gennem afgangsrøret i gennemløbsbrønden.

Skal man følge en rottegangs forløb, kan man eventuelt prøve at hælde en spand med kalkvand ned i rottehullet. Kalken afsætter sig i rottegangenes sider, hvorved gangene lettere kan følges ved en opgravning, og ofte vil man ende ved defekten i kloakrøret.

II. Rotterne og/eller tegn på rotter findes inde i ejendommen
Rotter gør sig bemærket ved at gnave i lægter, bjælker etc., og ved piberi, hvin og skrigen eller ved rottelugt, der evt. er kombineret med kloaklugt. Desuden vil der ofte være andre spor efter rotter. Med hensyn til rottespor skal der henvises til Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5 1995: Rotter.

Rotter kan optræde i ejendomme - uden at de er kommet direkte fra kloaksystemet. Rotterne kan trænge ind gennem ødelagte ventilationsriste, defekte eller åbne kældervinduer, eller åbne terrassedøre etc. Men i langt de fleste tilfælde er rotterne kommet fra kloaksystemet.

1. Kloaksystemet er intakt
Såfremt kloaksystemet ikke er behæftet med fejl, kan rotterne være kommet via vandlåsen i et toilet. Heldigvis er det meget få rotter, der i stand til at forcere U-vandlåsen i toilettet, men har en rotte én gang udført denne handling med succes, er den uden tvivl i stand til at gøre det resten af livet. Løsningen på problemet er dog relativt enkel: Beboerne skal sørge for, at WC-låget er nede, når toilettet ikke er i brug. Den kommunale rottebekæmper kan evt. placere nogle rottegiftblokke i de nærmeste gennemløbsbrønde. På de lodrette faldstammer i etageejendomme eller i huse med kældre kan man desuden montere et godkendt rottestop. Dette kan f.eks. bestå i en udvidelse på faldstammen, der bevirker, at rotter ikke kan klatre højere op.

2. Kloaksystemet er defekt
Her kan det ofte være forbundet med besvær at finde årsagen til rotteangrebet. I de vanskelige tilfælde kan det stærkt anbefales, at rottebekæmperen fortæller beboerne i det rotteplagede hus, at de må væbne sig med tålmodighed. Fejlfindingen kan være tidsrøvende og vanskelig, idet "ingen af os jo kan se gennem beton, træ og jord etc."

Indvendige rottehuller vil normalt være utilgængelige, f.eks. under gulve af beton eller træ. Hulrum (f.eks. forårsaget af rotter) under beton- og flisegulve kan dog afsløres ved at banke med en stok. - Det kan være en bekostelig affære at fjerne gulve for evt. at finde rottehullerne ved hjælp af de fejlfindingsmetoder, der er nævnt ovenover. Man må derfor benytte mere indirekte metoder ved fejlfindingen.

Til fejlfindingen råder man bl.a. over følgende metoder:

A

Røgprøven.

B

Vandprøven(tæthedsprøve).

C

TV-inspektion (kloak-TV).

Kun røgprøven skal udføres af den kommunale rottebekæmper, mens vandprøven bør udføres af en autoriseret kloakmester og TV-inspektionen af specialfirmaer.

A. Røgprøven
Røgprøven udføres med sporingsrøg i forbindelse med en blæser, f.eks. en støvsugermotor. Efter tur blæses røgen ind i indmundingen af gennemløbsbrøndens stikledninger. Omkring slangen fra røgapparatet kan der tætnes med babybleer, skumgummi, avispapir el.lign. Findes der ingen gennemløbsbrønd må stikledningerne graves fri og afprøves via afhugninger eller ved at skille rørene fra hinanden og indblæse røg. Afhængig af de konkrete forhold kan det være nødvendigt at lukke kloakudluftninger med plastposer, fylde eller tømme vandlåse på afløbssystemet.

Ved røgprøven vil defekte ledninger under huset i reglen afsløres via en hurtig gennemsivning af røg langs fodpaneler, dørtrin o.s.v. I nogle tilfælde kan sporingsrøgen dog sive ud gennem en utæt samling, uden at dette har noget med rotter at gøre. Røgen kan også følge eksisterende hulrum og viser derfor ikke altid den nøjagtige placering af skaden. Man må således ikke stole 100% på røgprøven.

Når en defekt er udbedret, bør man inden tildækningen foretage en fornyet røgprøve for at sikre sig, at alle fejl er blevet fundet.

B. Vandprøven
Ledningens udmunding i brønden blokeres v.h.a. en oppustelig gummiblære (eller rørprop, avispapir el.lign.), og ledningen fyldes indefra med vand. Ud fra ledningens volumen og vandmængde pr. minut, kan man nogenlunde beregne den tid, det vil tage, før vandet vil stå op i håndvaske, badekar o.s.v., hvis ledningsnettet er intakt. Overskrides denne tid væsentlig, er det sandsynligt, at der er en lækage på afløbsledningen.

C. TV-inspektion
TV-inspektion er et fortrinligt hjælpemiddel til kontrol af afløbsledninger. Efterhånden som de benyttede kameraer bliver mere forfinede og mindre, bliver metoden også mere og mere anvendelig til lækage-sporing på den enkelte ejendoms afløbssystem. Røgprøven og TV-inspektionen vil som oftest supplere hinanden, og således kombineret vil de to metoder i fællesskab ofte kunne finde de "fatale" fejl. En fjernsyns-inspektion af afløbssystemet er dog ikke en opgave, der påhviler den kommunale rottebekæmpelse. Undersøgelsen må derfor bekostes af den enkelte grundejer eller dækkes af en evt. udvidet rørskadeforsikring.

Rottebekæmperen skal - når defekten er konstateret - underrette grundejeren om fejlen, og hvordan den skal udbedres. Han skal desuden gøre grundejeren opmærksom på, at denne har pligt til at foretage reparationen. Det er efterfølgende kommunens opgave at følge sagen op - evt. via indberetning(er) fra rottebekæmperen - og konstatere, at de fundne fejl er blevet udbedret. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal kommunen, d.v.s. Teknisk udvalg eller forvaltningen, med henvisning til § 5 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 562 af 30. juni 1997 om bekæmpelse af rotter m.v. give grundejeren et påbud om at udføre de fornødne foranstaltninger. Skyldes fejlen en defekt i kloakken, er det omhandlede påbud et lovliggørelsespåbud, og en forvarsling er derfor ikke nødvendig (jf. § 75 stk. 2 i Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998).

Af "økonomisk medlidenhed" med grundejeren ("har dårlig råd, er en fattig pensionist" etc.) bør kommunen aldrig afstå fra at udstede det nødvendige påbud. Da reparationerne ofte kan være kostbare, er nogle kommuner af og til tilbageholdende med at påbyde de nødvendige reparationsarbejder hos ejerne. Dette er som regel tænkt som en hjælp til i øvrigt ubemidlede husejere, som f.eks. kun har folkepensionen at leve af. Bortset fra, at lovens bestemmelser helt klart siger, at grundejeren skal holde sit hus - herunder afløbsinstallationer - rottesikrede, er denne overtrædelse af reglerne en misforstået form for efterladenhed. De rotteplagede mennesker skal jo i stedet for også fremover døje med de alvorlige gener og sundhedsmæssige risici, som rotternes tilstedeværelse i huset medfører. Udsivende kloakvand fra lækagen er desuden også i det lange løb en belastning for miljøet.

Den kommunale rottebekæmper bør altid informere ejeren om, at en udvidet rørskadeforsikring kan dække ved et rotteangreb, samt at ejeren, såfremt han har tegnet den nævnte forsikring, ikke bør foretage sig noget, før forsikringsselskabet er kontaktet og/eller en skadesanmeldelse er indsendt.

I mange tilfælde modtager kommunen kloakrotteanmeldelser fra husejere, der netop har erhvervet en ejendom. Erfaringen viser, at det også i disse tilfælde kan være svært at placere ansvar for begåede fejl og mangler, og de efterfølgende retssager kan ofte være langvarige og kostbare. Af hensyn til retssagens afvikling og evt. erstatning er det derfor vigtigt, at fejl og mangler dokumenteres af en uvildig sagkyndig, og her vil den kommunale rottebekæmper eller en person fra teknisk forvaltning være særdeles anvendelig. Som en service over for borgerne ville det også være en fordel, såfremt kommunerne gemte rotteanmeldelser fra den enkelte borger i mindst fem år. Dette er da heldigvis også en udbredt skik i mange kommuner.

For at løse et kloakrotteproblem kan det blive nødvendigt at benytte følgende (de med *-mærkede skal den kommunale rottebekæmper i alle tilfælde råde over):

Materialeliste:

  • Kloaktegning,
  • Lommelygte,*
  • Smækfælder/rotteruser,*
  • Røgpatroner,*
  • Uranin,*
  • Kalkvand,
  • Røgapparat,*
  • Handsker,*
  • Plastposer, div. størrelser,*
  • Engangsbleer, aviser eller skumgummi,*
  • Nelodor, Sascodor el.lign.,
  • Gummiblære,
  • Løftekroge (til kloakdæksler),*
  • Kraftig hammer el. mukkert,*
  • "Kloakrotter".* - Miljøstyrelsens (1997) pjece, der viser de almindeligst forekommende

Det er den kommunale rottebekæmper og kommunens tekniske forvaltning - ofte i samarbejde med rottebekæmpelsesfirmaer - der skal rådgive og vejlede borgerne ved fejlfinding m.v. I særlige tilfælde kan man kontakte Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse.

""

Opbygning af et primitivt, men effektivt røgapparat.

Figurforklaring:

Blæser (f.eks. en støvsuger).

Røgkammer med oplukkeligt låg. Ved hjælp af luftstrømmen fra støvsugermotoren blæses røgen udviklet af røgpatronen (3) fra kassen ud gennem slangen (4).

Røgpatron, der normalt skal antændes med stormtændstikker (patronen kan købes ved rottebekæmpelsesfirmaer).

Afgangsslange, der anbringes i kloakrøret. Med éngangsbleer el.lign. tætnes der omkring slangen.

Kloakledningen, som skal afprøves.

Konsulent for Jylland

Torben Frode Jensen,
Langdalsvej 38 C,
8220 Brabrand
Tlf. og fax: 8626 2988
E-mail:

Konsulent for Øerne

Peter Weile,
Strandgade 29,
1401 København K.
Tlf.: 3266 0325
Fax: 3266 0318
E-mail: